Danmark bliver mere sort: Både energiforbrug og CO2-udledning steg i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark bliver mere sort: Både energiforbrug og CO2-udledning steg i 2018

Illustration: Aalborg Kommune

Mere kul, mindre vind og et højere energiforbrug. Altsammen noget, der betyder, at den faktiske CO2-udledning fra det danske energiforbrug sidste år steg med 0,3 pct. - og med 1,3 pct., hvis man korrigerer for klimaudsving og udenrigshandel med el.

Det fremgår af den foreløbige Energistatistik for 2018, som Energistyrelsen udgiver i dag, og som omfatter det samlede danske energiforbrug til først og fremmest el, varme og transport.

Læs også: Dansk kilowatttime når rekordlav CO2-udledning

I konkrete tal steg det faktiske energiforbrug med 0,2 pct. til 748 PJ.

Stigningen ses for stort set alle brændsler, men især kullene skiller sig ud: Mens kulforbruget i løbet af 2017 faldt med 25,5 pct., er det gået den modsatte vej i 2018, hvor forbruget steg med 1,9 pct. i forhold til 2017.

Forbruget af olie og vedvarende energi er også steget - med henholdsvis 0,9 pct. og 0,3 pct. Men forbruget af naturgas faldt med 4,9 pct.; dels på grund af mindre naturgasforbrug på Nordsøplatformene og dels på grund af mere bionaturgas i rørene.

Læs også: Det går den forkerte vej: CO2-udslippet fra de danske biler stiger igen

Det stigende forbrug af fossile brændsler i 2018 har som nævnt betydet, at de faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget steg med 0,3 pct. sammenlignet med 2017.

Men én ting er de faktiske forbrug og udledninger.

Når man klimakorrigerer og korrigerer for brændsels-forbrug knyttet til udenrigshandel med el, får man et mere sammenligneligt billede af udviklingen, og så ser billeder faktisk værre ud:

Energiforbruget stiger med 0,8 pct. til 778 PJ på baggrund af en stigning i kulforbruget på 5,1 pct., i olieforbruget med 1,0 pct., og vedvarende energi med 1,3 pct., mens forbruget af naturgas faldt med 4,0 pct.

Det får ligeledes CO2-udledningerne i 2018 til at stige endnu mere - med 1,3 pct.

Illustration: Energistyrelsen

Energistyrelsen forklarer, at den stigende CO2-udledning »formodentligt« skyldes mindre vind i 2018 og dermed en lavere elproduktion fra vindkraft.

Styrelsen henviser her til, at de faktisk CO2-udledninger over perioden 1990 til 2018 er faldet med 34,4 pct., og de korrigerede udledninger er reduceret med 37,5 pct.

Statistikken viser også, at den vedvarende energis andel af det faktiske energiforbrug i 2018 var uændret i forhold til 2017, nemlig på 32,7 pct..

Går vi til det korrigerede bruttoenergiforbrug, dækkede vedvarende energi i 2018 32,8 pct. af dette mod 32,6 pct. i 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Elforbrug.
Som minimum bør man have el, opvarmning og transport med når man taler om energiforbrug.
Så vidt jeg kan se er det kun elforbruget der er medregnet i artiklen.
Det er jo håbløst at få gang i en reel nedbringelse at CO2-udledningen, når der i sådan en artikkel ikke engang regnes med energi når der ståe energi i overskriften.
Andre medier der læses af en langt større del af befolkningen refererer ofte til Ing, de er jo chanceløse hvis de gerne vil give retvisende oplysninger til deres læsere.

  • 15
  • 10

Der er taget andre energikilder med men det er ikke dokumenteret hvad der er taget med. Stigende befolkning ? Flere køer?, Flere fly? Mere produktion?......

Men det er vel kun gjort for at sløre billedet og skjule hvad der virkelig foregår.

  • 2
  • 9

Teksten beskriver:

"Går vi til det korrigerede bruttoenergiforbrug, dækkede vedvarende energi i 2018 32,8 pct. af dette mod 32,6 pct. i 2017."

Vedvarende energi bruges stort set kun til elproduktion.

Så artiklen handler om de 20% af Danmarks energiforbrug som dækkes af el-forsyningen.

De resterende 80% dækkes stadig med olie, kul, gas, biomasse, affald og alt muligt andet "ragelse"

Så Danmarks fantastiske Vindmølle eventyr og 6200 møller leverer 32,8 %, sammen med solcellerne og biomassen, af kun ca 20% af det TOTALE energiforbrug.

Så 6,56 % er "grøn energi" i 2018.

Juhuu vi har redet klimaet!

  • 9
  • 27

Nu ligger der kun en foreløbig statistik på ens.dk, men ifølge Energistatistikken 2017 var andelen af VE i el produktionen på 67,7%.
De 32,6% i denne artikel er ud af det samlede energiforbrug opgjort efter EU's beregningsmetode.

Det tager ikke mange sekunder at læse sig frem til i resumeet af Energistatistikken. Tjek lige op på fakta inden der smides med beskyldninger og konklusioner. Det letter forvirringen for os alle...

  • 19
  • 3

Det tager ikke mange sekunder at læse sig frem til i resumeet af Energistatistikken. Tjek lige op på fakta inden der smides med beskyldninger og konklusioner. Det letter forvirringen for os alle...


Hvis du læser mit indlæg, vil du se at der specielt er den misvisende overskrift jeg er utilfreds med:
Overfkriften siger energiforbrug, men artiklen handler om elforbrug.

I virkeligheden kan det vel være at den stigende CO2-udledning fra elproduktionen skyldes at vi bruger mere el til varmepumper og elbiler, og at vores samlede energiforbrug udviser et fald i CO2-udledningen. Jeg gentager gerne mig selv; en ikke kun værdiløs artikel, nærmere direkte misvisende.

  • 4
  • 6

Det fremgår ellers af energistatistikken som der henvises til, at det er Danmarks samlede energiforbrug på 778 PJ, der er tale om, og så er det vel også det der er beregnet CO2 ud fra.

  • 11
  • 1

Ebbe: Ja, ministerens bemærkning (og hans handlinger) er både tragiske og komiske.
Men set fra et globalt synspunkt, er det næsten katastrofalt!
For en meget stor del (skønsmæssigt tæt på halvdelen) af den påståede CO2-reduktion skyldes tre ting:
1. Vores import af varer fra især Kina er siden 1990 mangedoblet, og disses CO2-udsendelse er ikke indregnet.
2. En del energikrævende virksomheder er flyttet til udlandet, - samme virkning.
3. Endelig udsender varer, der produceres i de fleste andre lande (især i Østen), mere CO2, end hvis de blev produceret i Danmark.
Jeg er klar over, at det er svært at beregne "den globale virkning" af Danmarks energipolitik. F.eks. produceres næsten alle danske biler i udlandet, så her har "korrektionen" modsat fortegn.
Men kvalitativt er det vigtigt at vide, at den nævnte CO2-reduktion på ca. 35 % er fiktiv - set globalt.
Det har dog ingen betydning for den førte politik, der generelt kører, som vinden blæser (solcellerne, vindmøllerne, elbilerne, desavueringen af Klimarådet, Viking Link, de kommende datacentre, ringe udnyttelse af spildvarme, - - - - forsæt selv!

  • 8
  • 1

En grøn omstilling uden kernekraft har ingen chancer for at lykkes, da vi ikke har ret mange andre grønne energikilder at dække vores grundlast med. Jo, vi kan fælde store skove for at fylde træerne på kraftværkerne, det er den mulighed der foreligger og selvom det er 100% bæredyrtigt træ, så tager det bæredygtigt træ ud af markedet og medfører at andre må benytte ikke bæredygdigt træ.

  • 7
  • 21

Det er jo helt i tråd med regeringens politik (Den reelle).

@ Niels-Jørgen Hvidberg

Åh så voks dog op, pattebørn. Det er da ikke regeringen som har ansvaret for Uffe Elbæks mange flyveture ( https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f... ) og at 99,99% af os ikke gider købe en elbil. Det er vores ansvar, og så længe vi kun gør bittesmå småting for klimaet kan vi ikke forvente meget af en hvilken som helst regering.

Tag dog selv ansvar!

Så længe venstrefløjen opfører sig som klimasvin skal vi ikke forvente andet af højrefløjen, så lad vær med at pege fingre som små pattebørn der har slået en prut men forsøger at skjule det ved at skyde skylden på de andre.
https://www.berlingske.dk/kronikker/har-i-...

  • 14
  • 19

Det er simpelthen ikke muligt for Energistyrelsen at udgive en energistatistik her i begyndelsen af april, som også indeholder data om det endelige energiforbrug, hverken fordelt på brændsler, energivarer eller anvendelse (sektorer). Den endelige statistik må vi alle pænt vente på til efteråret. Sådan er det bare og sådan har det altid været.

Indtil den fulde energistatistik for 2018 udkommer, kan man jo passende kigge i Energistatistik 2017...

Her kan man bl.a. se (NB. Oversigtstabellerne indeholder kun data for hvert 5. år):

At olieforbruget faldt støt fra 431 TJ i 1980 til 259 TJ i 2015, hvorefter det begyndte at stige igen, foreløbigt til 266 TJ i 2017,

At det endelige energiforbrug til transport (i alt) er steget støt fra 143 TJ i 1980 til 218 TJ i 2017,

At vejtransport alene steg fra 101 TJ i 1980 til 162 TJ i 2005, hvorefter det faldt til 159 TJ i 2015, og steg igen til 162 TJ i 2017,

At det endelige energiforbrug i produktionserhverv lå lidt over/under 160-165 TJ fra 1980 til 2005, hvorefter det faldt til 125 i 2015 og steg lidt igen, til 130 TJ i 2017,

At faldet især beror på udviklingen indenfor fremstillingsvirksomhed, fra 125 TJ i 1980 til 86 TJ i 2015, og derefter en vis stigning til 91 TJ i 2017, (vi importerer i stedet for selv at producere)

At det endelige energiforbrug, hele vejen fra 1980 til 2017, i både handels- og serviceerhverv og husholdninger har ligget nogenlunde fast på hhv. lidt over/under 80 TJ og lidt over/under 200 TJ,

At det samlede, endelige elforbrug er steget fra 78 TJ i 1980 (eller 13% af det totale faktiske, endelige energiforbrug) til 121 TJ i 2005 (18.3%). Derefter faldt elforbruget i absolutte tal, til 111 TJ i 2015 (18.2%), hvorefter det steg lidt igen, til 113 TJ i 2017 (17.8%).

At elproduktionen baseret på VE i 2017 var 78.9 PJ, eller 18.7% mere end i 2016 som følge af stor stigning i produktionen fra vindkraft, 43.2 PJ mod 37.4 i 2016, og biomasse, 16.6 PJ mod 12.7 i 2016.

At andelen af elproduktion fra vindkraft i 2017 dermed var 45.2% mod 41.2% i 2016 (12.7% i 2000), mens andelen af elproduktion fra biomasse i 2017 var 13,5% mod 9.3% i 2016 (og 3.0% i 2000). Kulandelen i 2017 var 20.0% mod 29% i 2016 (og 46.3% i 2000).

At de faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug faldt med 6% fra 2016 til 2017, mens de korrigerede emissioner faldt med 6.3%.

Altså:
Elforbruget er endnu ikke helt kommet op på 20 procent af det totale, endelige energiforbrug. Man er oppe på 20 procent i husholdningerne, knap 30% i produktionserhverv i alt, og godt 30% i fremstillingserhverv.

Vindkraftandelen af elproduktionen er 3½ gange større end i 2000, biomasseandelen er 4½ gange større, mens kulandelen er godt og vel halveret i samme periode.

Det endelige energiforbrug i ’husholdninger’ er blevet overhalet af ’transport’, og mens ’produktionserhverv’ stod nogenlunde lige med ’transport’ i 1990, ligger den sektor nu 40% under. Det endelige energiforbrug i ’Produktionserhverv’ var mere end dobbelt så stort som ’handel og service’ i 1990, men ligger nu kun godt 50% højere.

NB. Energistatistik 2017 nævner ikke elbiler en eneste gang. Til gengæld ved vi jo godt allesammen, at energiforbruget i husholdninger indtil videre domineres af rumopvarmning og opvarmning af brugsvand, 83% i 2017 (iflg. Energistatistik 2017). Det er muligt, at visse af elsektorens forskellige spillere snart er villige til at hoste op med deres egne data over elforbruget/elsalget i ladestandere og/eller varmepumper. Jeg nævner det sidste, fordi jeg igår stødte på en interessant artikel, hvori en af vore normalt, meget flittige debatskrivere, Michael Rangaard, optræder. Jeg forstår, at han må haft travlt på det sidste med at passe sit job. Way to go, Michael. ;-)

https://www.energy-supply.dk/article/view/...

  • 21
  • 0
Stigningen ses for stort set alle brændsler, men især kullene skiller sig ud: Mens kulforbruget i løbet af 2017 faldt med 25,5 pct., er det gået den modsatte vej i 2018, hvor forbruget steg med 1,9 pct..

Den sætning forstår jeg ikke helt: kan kulforbruget virkelig svinge så meget uden at det har indflydelse på energiproduktionen?

  • 2
  • 1

Den opgivne statestik er for Danmarks TOTALE energiforbrug, dvs el, transport, industri osv.

Men statestikken om El forbrug, koger VE sammen til en uskøn blanding af vindmøller, solceller og BIOMASSE.

Vi kan derfor ikke bruge tallene til at udlede om det er afbrænding af skov, de holder lyset brændende eller om det er Vindmøllerne.

Så jeg tog fejl i mit tidligere indlæg, undskyld.

  • 5
  • 1

Michael Fos - du tager helt fejl, det er det samlede energiforbrug til både el, varme og transport. Der bliver snakket så meget om elproduktion, da det er her størstedelen af VE kommer fra. Så jo VE udgør godt 30 % af Danmarks totale energiforbrug.

Red: Fik skrevet min kommentar oven i din opfølgning Michael Fos, men kan desværre ikke slette den.

  • 3
  • 1

Vi kan derfor ikke bruge tallene til at udlede om det er afbrænding af skov, de holder lyset brændende eller om det er Vindmøllerne.

@ Michael Fos
Der er ikke – i denne omgang - offentliggjort data for energiforbruget eller elforbruget i 2018, hverken totalt eller fordelt på sektorer (anvendelser). Der er heller ikke offentliggjort data for elproduktionen fordelt på kul, vind, sol, biomasse.

Så dit brok om at statistikken ’… er Danmarks TOTALE energiforbrug, dvs. el, transport, industri osv.’, og den ’koger VE sammen til en uskøn blanding af vindmøller, solceller og biomasse’ er helt i skoven.

Data for det endelige forbrug, fordelt på brændsler, energibærere og sektorer (og meget mere), kommer senere, som jeg allerede har skrevet i mit første indlæg, når Energistatistik 2018 kommer på gaden til efteråret.

Jeg forsøgte at være pædagogisk ved at ’læse højt’ af Energistatistik 2017, men det er åbenbart gået hen over hovedet på bl.a. dig.

Lad mig forbarme mig endnu en gang og komme med et par tal om udviklingen i elproduktionen (ikke forbruget), ikke fordelt på brændslerne, men på værkerne (centrale, decentrale, sekundære, vind, sol og vandkraft). Energistyrelsen offentliggør nemlig en månedlig el-statistik, formentlig på basis af input fra Energinet.dk, med disse data.

Energistyrelsen har, indtil dags dato, offentliggjort sådanne månedsdata til og med januar 2019. Hvis vi nøjes med at se på årstotaler for 2015-2018, kan følgende informationer trækkes frem:

Bruttoelproduktionen faldt med 1.4% fra 2017 til 2018 (efter en stigning på 1.9% fra 2016 til 2017). Produktionen fra ’centrale værker’ steg med 0.6% efter et fald på 14.7% året før (2016: 11.155 GWh, 2017: 9.516, 2018: 9.573). Elproduktionen fra vind faldt med 6.0% efter en stigning på 15.6% året før (2016: 12.782 GWh, 2017: 14780, 2018: 13899). Det hjalp ikke alverden, at produktionen fra solceller steg med hele 26.8% efter +1.0% året før (2016: 744 GWh, 2017: 751, 2018: 953) +1.0% året før).

Oveni dette var der også i 2018 nettoimport af strøm fra alle 3 el-nabolande (2016: 5057 GWh, 2017: 4583, 2018: 5224). Udviklingen i totalen dækker over et fald i nettoimporten, især fra Sverige (2017: 2900 GWh, 2018: 1462) og mindre grad fra Norge (2017: 3045, 2018: 2418). Men den store forskel i eludvekslingen i 2018 sammenlignet med 2017 skyldes, at vi gik fra at eksportere 1382 GWh til Tyskland i 2017 til at importere 1345 GWh i 2018.

  • 13
  • 0

@ mads torben christensen

Hvor er det smukt at du tager dig tid til at beskrive, på en grundig og pædagogisk måde, hvordan alting hænger sammen.

Måske du kan gøre det på en endnu mere nedladende facon, ved brug af lidt skældsord og øgenavne?
Så bliver det da helt fjong og perfekt, og så kan lille jeg, måske bedre fatte det?

  • 0
  • 13

@ Mads Torben Christensen
Bemærk den manipulation der sker her;
"At det samlede, endelige elforbrug er steget fra 78 TJ i 1980 (eller 13% af det totale faktiske, endelige energiforbrug) til 121 TJ i 2005 (18.3%). Derefter faldt elforbruget i absolutte tal, til 111 TJ i 2015 (18.2%), hvorefter det steg lidt igen, til 113 TJ i 2017 (17.8%).
At elproduktionen baseret på VE i 2017 var 78.9 PJ, eller 18.7% mere end i 2016 som følge af stor stigning i produktionen fra vindkraft, 43.2 PJ mod 37.4 i 2016, og biomasse, 16.6 PJ mod 12.7 i 2016.
At andelen af elproduktion fra vindkraft i 2017 dermed var 45.2% mod 41.2% i 2016 (12.7% i 2000), mens andelen af elproduktion fra biomasse i 2017 var 13,5% mod 9.3% i 2016 (og 3.0% i 2000). Kulandelen i 2017 var 20.0% mod 29% i 2016 (og 46.3% i 2000)."

Hvorfor udregner man ikke andelen af vindkraft i danskernes elforbrug?

Læs svaret her; https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE...

  • 2
  • 3

En grøn omstilling uden kernekraft har ingen chancer for at lykkes, da vi ikke har ret mange andre grønne energikilder at dække vores grundlast med.

Hvis Danmarks nuværende behov for grundlast (el, forstås) er nul - for det er det beviseligt - og vi både kan netstabilisere med udlandsforbindelserne samt med den moderne effektelektronik i vindmøllerne og solcelleparkerne, så har den grønne omstilling fine chancer. Løbet er kørt for kernekraft i Danmark for mange år siden. Forvent mere fluktuerende VE, flere og stærkere udlandsforbindelser (sandsynligvis også til England...) samt spændende energilagringsprojekter og integration mellem el-, varme og transportsektoren. Alt andet end virkningsløst.

  • 8
  • 2

Lars, jeg tror du skal læse lidt mere på lektien...

Hvis du er interesseret i fysikken så er det Energinets miljødeklaration du skal åbne. Her vil du finde at vindandelen i den el som er i det danske elsystem er i omegnen af 40% af elektriciteten brugt.

Hvis du derimod er interesseret i den regnskabstekniske version på europæisk plan, den såkaldte generelle deklaration så er du også velkommen, men den har bare ingenting at gøre med realiseret elforbrug i DK. Her er alt det VE som er handlet som grønne certifikater nemlig fraregnet, men derfor har hver kWh vindstrøm stadig erstattet en kWh strøm fra noget andet, oftest fra fossile brændsler. OG strømmen bruges ofte relativt lokalt selvom certifikaterne handles internationalt.

Prøv at læse det her: https://energinet.dk/El/Miljoedeklaratione...

Hvorom alt er, så er det ikke manipulation at opgøre hvordan produktionen af vedvarende energi indgår i vores elforsyning, for det er nu engang sådan fysikken er.

  • 10
  • 2

Hvorfor udregner man ikke andelen af vindkraft i danskernes elforbrug?

Jah, det kan du vel selv gøre? Du har alt, hvad du skal bruge. Tallene i både tæller og den nævner, som du efterlyser, fremgår af det jeg har skrevet.

Så hvad er egentlig problemet og hvad er dit ærinde?

Du er formentlig klar over, at så længe den samlede indenlandske elproduktion falder, fordi det er mere rentabelt at øge nettoimporten, så bliver vindkraftandelen af elforbruget - alt andet lige - stedse mindre end vindkraftens andel af elproduktionen? Men det er måske alligevel det du ønsker at vise?

p.s. Jeg mener ikke, at den bistand, som Morten Pindstrup forsøger at give dig, er relevant. Dit ærinde handler, såvidt jeg kan se, ikke om den ene eller den anden deklaration på 1 kilowatt-time – et emne som ellers er populært her på siden, indimellem.

  • 7
  • 0

I 2018 blev der eksporteret en større mængde el på grund sf det tørre vejr.

Inden jeg glemmer det igen, Flemming. Jeg kan ikke genkende/genfinde det billede, som du tegner her. Såvidt jeg kan konstatere, var 2018 sammenlignet med de nærmeste 3-4 foregående år ikke noget tørår, hverken i Norge

https://tradingeconomics.com/norway/electr...

eller i Sverige

https://www.ceicdata.com/ko/indicator/swed...

Energistyrelsens månedstatistik 2018 viser, at Danmark var nettoeksportører til Sverige og Norge i jan-april og igen i dec. Vi var nettoeksportører til Tyskland i feb, sep, okt og nov. Men nettoimporten fra alle 3 el-nabolande var henover hele året større, som jeg har skrevet i mit andet indlæg. Ergo passer dit udsagn ikke. Beklager.

  • 6
  • 0

Hvorfor udregner man ikke andelen af vindkraft i danskernes elforbrug?

Læs svaret her; https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE...

Kvotesystemet er vigtigt fordi det lægger et låg på co2 udledning i EU. Hvem der får lov til at kalde deres strøm for grøn er irrelevant, naturen er ligeglad.

Vi kan ikke overtale Polen til at satse på mere VE i stedet for kul. Men vi kan få dem til at købe kvoter af os, og på den måde betaler Polen for vores vindmøller. I bytte tillader vi at polakkerne smykker deres co2 regnskab med lidt lånt glorie fra Danmark.

Det kan dog ikke ændre på at der kommer en masse strøm fra vindmøller ud af danske stikkontakter og en masse strøm fra kulkraft ud af de polske.

  • 7
  • 1

og på den måde betaler Polen for vores vindmøller


Gid det var så vel.

Hvis Polen betalte hele prisen for en vindmølle opstillet og tilsluttet i Danmark, kunne jeg egentlig godt acceptere, at de fik lov at tage æren for den grønne strøm i deres energiregnskab. Jeg ville endda mene, at det var rimeligt.

Men sidst jeg så en pris på de grønne certifikater, udgjorde de en forsvindende lille brøkdel af den samlede pris for strømmen fra en vindmølle.

Så vi danskere betaler næsten hele prisen for vindmøllen, og Polen (eller et andet land) køber så for et symbolsk beløb retten til at kalde strømmen deres.

  • 6
  • 3

Vi brugte 2PJ mere olie

Olieprodukter brændes i stor stil af i biler og det afbrændes med elendig effektivitet.

Folketinget med den sorte regering i forreste geled, har lettet afgiften på fossilbrændere, så alle er glade og lykkelige!

Husk at være enig når vores regering siger:
Vi er det grønne foregangs land som resten af verden ser op til.
(grønvasket politik når det er aller sortest)

  • 11
  • 2

Men sidst jeg så en pris på de grønne certifikater, udgjorde de en forsvindende lille brøkdel af den samlede pris for strømmen fra en vindmølle.

Prisen er steget markant. Man betaler 150 kr for et ton co2:

https://orsted.dk/Erhverv/Mit-Oersted/Ener...

Et ton er cirka nok til 1000 kWh på kulkraft. Det er 15 øre per kWh. Det er ikke en forsvindende lille del.

Jeg ved så ikke hvor mangr kvoter en vindmølle bliver tildelt. Hvordan finder man ud af det?

Uanset hvad, så sparer vi 15 øre per kWh ved ikke at køre kul.

  • 11
  • 1

Carsten: Enig! - Men hvis jeg altid nævner atomkraften, bliver jeg beskyldt for at være reliøs!!!
Jesper Ø skriver bl.a: "En grøn omstilling uden kernekraft har ingen chancer for at lykkes, da vi ikke har ret mange andre grønne energikilder at dække vores grundlast med. Jo, vi kan fælde store skove for at fylde træerne på kraftværkerne, det er den mulighed der foreligger og selvom det er 100% bæredyrtigt træ, så tager det bæredygtigt træ ud af markedet og medfører at andre må benytte ikke bæredygdigt træ".
Du er lidt for negativ mht. at udnytte træ og flis fra skovene!
I rigtig mange lande hentes energi fra skovene - uden at reducere mængden af skov. Det gælder Danmark, Sverige, Norge, Finland, Canada, og sandsynligvis Rusland (Sibirien) + en masse andre, som jeg ikke ved nok om.
Om import af træpiller skriver Ørsted på hjemmesiden, at de kun importerer træpiller fra lande med en konstruktiv skovpolitik. - Men enig i, at det er svært at sikre sig, at eksportlandene ikke i stedet brænder f.eks. kul eller olie! En passende dialog kan vel afsløre det???
Med hensyn til biobrændslers CO2-neutralitet henviser jeg til REO.dk/FAQ, hvor det er forklaret grundigt.

  • 4
  • 1

Baldur: Det er svært at besvare helt objektivt! - Intet elselskab kan levere 100% vindmøllestrøm! - Når det ikke blæser, får du al din strøm fra de øvrige kilder: kul, gas, biobrændsel, vandkraft, atomkraft og i solskin lidt fra solceller.
Når det blæser kraftigt, får du 50-60-70 % af strømmen fra vind, men aldrig 100%.
Dit elselskab vil muligvis oplyse, at de køber "certificeret vindmøllestrøm". Det er nemlig lovligt at skrive dette. Men det er fup og fidus! - Det er blot noget, der står på et stykke papir, ikke en teknisk/fysisk kendsgerning.
Hvordan skulle du kunne få 100% vindstrøm, når din strøm kommer gennem de samme ledninger, som min og din nabos?????
REO klagede i november 2017 til Forbrugerombudsmanden, fordi DONG i 2017 "solgte strøm, der 100% kom fra havvindmøller". - De har nu behandlet klagen i 1½ år og oplyser, at de arbejder på sagen! - De vil udarbejde regler for "salg af grøn strøm". - Men det er åbenbart tidsrøvende!!! - Se mere om sagen på REO.dk.

  • 5
  • 9

Holger, Lars Viggers insisterer på at regne med strøm efter handel kvoter. Det vil sige, det er ikke den strøm der fysisk kommer ud af stikkontakten der er relevant, men den strøm du har betalt for.

Og her er det faktisk intet problem at udelukkende at købe vindmøllestrøm. Du køber simpelthen strøm og kvoter udelukkende fra vindmøller. Når vi snakker den generale eldeklaration, så befinder vi os i en fantasiverden, hvor det er fuldt ud muligt at købe, og få leveret, vindmøllestrøm selvom det er vindstille. Det har ingen betydning.

Er det fup og fidus? På en måde måske, men kvotesystemet har et formål. Det sikrer at EUs klimamål bliver nået på de kvotebelagte sektorer. Og det giver mulighed for at nogle lande og aktører får lov til at betale sig fra at omstille, imod at andre så bliver betalt for at gøre en ekstra indsats.

Personligt vil jeg dog mene, at såfremt man har lyst til at betale ekstra for sin strøm for at få et mere grønt klimaaftryk, så skal man gå efter produkt i stil med SEAS NVE Global Energi: https://www.seas-nve.dk/privat/el/globalen.... Så gør man en reel forskel, modsat køb af certifikater, som principielt bare er at du kan sige at din personlige strøm har mere vindmøllestrøm, i bytte for at din nabo har tilsvarende mindre.

  • 10
  • 2

Michael og Baldur:
Så længe vi i Danmark har decentrale kraftvarmeværker, der leverer både el og varme, er der (også om sommeren) brug for, at de leverer varmt brugsvand til forbrugerne.
De skal derfor køre, selv om det blæser kraftigt.
Desuden har vi stadig store kraftværker (kul, halm og træpiller). Og de kan ikke altid skrue helt ned for effekten, når det blæser. - De skal jo hurtigt op igen, når det bliver godt vejr!
Det er underordnet, hvad Lars Viggers insisterer på. Jeg blev spurgt om strøm 100 % fra vindmøller. Men Lars V må gerne læse med!
Den certificerede vindmøllestrøm fremmer med sikkerhed salget af strøm, til folk, der tror på det.
Men det skader endnu mere. For det får politikere, der intet ved om energi (f.eks. Ida Auken) til at tro, at man faktisk kan få sin strøm 100 % fra vindmøller.
Og så længe der er tilstrækkelig mange politikere (og journalister), der tror på det, så vil de fortsætte med at bygge havvindmølleparker ad libitum: 3 stk, nej 4, nej hellere 6. - Og logikken lyder: "Det kan kun gå for langsomt" (;-)

  • 7
  • 11

Begrebet "certificeret strøm" kan dog godt administreres, så det gavner den grønne omstilling.
Et eksempel: Hvis jeg køber certificeret strøm fra atomkraft (fra Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig ...), så kan leverandøren jo forpligte sig til at benytte noget af fortjenesten til at fremme klima-Wenden i f.eks. Tyskland, hvor de har lukket - og vil lukke - atomkraftværker. - Det ville være mere effektivt end vindmøllecertifikaterne.
Men hvor køber jeg strøm, der 100 % kommer fra atomkraft (eller kernekraft) ???

  • 7
  • 6

Så længe vi i Danmark har decentrale kraftvarmeværker, der leverer både el og varme, er der (også om sommeren) brug for, at de leverer varmt brugsvand til forbrugerne.
De skal derfor køre, selv om det blæser kraftigt.

Holger.
Jeg er lidt ked af at skulle korrigere dig igen.
Decentrale værker er IKKE tvunget til at producere el.
De har de sidste ca 15 år leveret el til markedspris. Derfor leverer de kun el når elprisen er høj.
De skal stadigt levere Varme. Det sker fra kedler, solvarme og / eller varmepumper.

  • 15
  • 2

Men hvor køber jeg strøm, der 100 % kommer fra atomkraft (eller kernekraft) ???


På nuværende tidspunkt er der (mig bekendt) ikke nogen elhandlere der har et produkt hvor de udelukkende handler med strøm fra atomkraft. Men intet forbyder dig eller ligesindet at starte et handelsselskab og købe strøm på Nordpol og sælge det til jeres kunder... Der kan i have direkte kontakt med atomkraftværkerne og forhandle lige netop den pris i ønsker... I kan også sælge strømmen lidt dyrrer og bruge pengene på udvikling af atomkraft (sådan som mange gør med vindmøllestrøm). I kan formentlig ikke "få" et officielt certifikat, men da marked pt er så lille så kan i nok stole på at handelsselskabet virkelig køber atomkraftstrøm og så er der jo ikkebehov for officielle certifikater...

Bemærk! at lige som med vindstrøm, så ændre det ikke på den blanding af elektroner som der løber i din stikledning... Og energien behøver ikke være produceret samtidig med at du bruger den. Så du skal ikke kobles af nettet når det værk som i har aftalen med, er lukket ned til planlagt vedligehold eller har andre driftsproblemer...

  • 16
  • 1

De skal derfor køre, selv om det blæser kraftigt.
Desuden har vi stadig store kraftværker (kul, halm og træpiller). Og de kan ikke altid skrue helt ned for effekten, når det blæser. - De skal jo hurtigt op igen, når det bliver godt vejr!
Det er underordnet, hvad Lars Viggers insisterer på. Jeg blev spurgt om strøm 100 % fra vindmøller. Men Lars V må gerne læse med!


Og? hvordan forhindre det at der er 100 % vindmøllestrøm til mit hus? (og mine naboers) Energien fra kraftværkerne kan jo ikke på magisk vis springe uden om transformeren og forplante sig i mellemspændingsnettet og lavspændingsnettet her i området...

Jeg bor i Hald, lidt nord for Randers. Vi er tilsluttet 60/10 kV stationen SPT (Spentrup). Der er et maksimalt forbrug på denne station på 2 MW, Men der er tilsluttet 26-28 MW vindmøller. (Jeg ser bort fra den lille andel solceller som der også er i området, da jeg ikke kender effekten. Men der er ingen store anlæg). Det er kun når vindmøllerne producerer under 10 % af deres installeret effekt at vi, her i området, har andet end vindmøllestrøm i stikkontakterne. Og det uden at vi betaler ekstra for det...

  • 13
  • 2

Michael: Et par ting + et spørgsmål:
1. "Og energien behøver ikke være produceret samtidig med at du bruger den". Øh, mine bemærkniger gælder for samfundet (elbrugerne) ikke for en enkelt person.
Og så skal el produceres samtidig med at den bruges. Vi har jo ikke vandkraft!
2. Om at "du får 100 % el fra vind, når møllerne i dit område blot leverer 10% af maks":
Den logik vil du vist kun bruge for vind-el! - Før 2001 kunne jeg tilsvarende påstå, at jeg (i Nordsjælland) fik min strøm 100 % fra Barsebäck, når det ikke blæste, og Asnæsværket var til reparation. - Det er meget sjovt, men ikke seriøst.
PS. Også for sjov: Kl. 13 i dag fik jeg min strøm 100 % fra mine solceller.
og.... forleden morgen fik jeg husets varmebehov dækket 100 % fra min brændeovn.
Spørgsmål: Er du sikker på, at vi slet ikke har krafvarmeværker, der skal levere både el og varme ??? - Jeg har sendt spørgsmålet til Avedøreværket, som jeg IKKE tror kan levere varme - uden el! - Håber jeg får svar.

  • 4
  • 10

Er du sikker på, at vi slet ikke har krafvarmeværker, der skal levere både el og varme ??? - Jeg har sendt spørgsmålet til Avedøreværket, som jeg IKKE tror kan levere varme - uden el! - Håber jeg får svar.

Holger.
De findes. Men det er ikke de decentrale.
Det er de ældre centrale værker som ikke kan køre Varme uden el
Typisk affalds Kraftvarme hvor affaldet skal bortskaffes uanset elprisen.
Og nogle få værker hvor tilskud til el et “for højt”.

  • 8
  • 3

Det er meget sjovt, men ikke seriøst.


Pointen er at enten ser vi på fysikken... Hvordan det elektriske net hænger sammen rent fysisk. Det kan man vælge at gøre for hele landet, en landsdel og helt ned på den enkelte kunde...

Eller også ser man på den regnskabstekniske løsning. Det giver ikke mening at blande de to...

Det giver ikke nogen mening at regne Danamrk som et samlet område, derfor burde miljødeklarationen som minimum være opdelt i DK1 og DK2, således at vi kan have forskellige værdier for mængden af CO2 i elproduktionen. Det vil have den effekt at politikkerne ikke kan blive ved med at placerer alle nye vindparker i Jylland, men også må placerer nogen rundt om Sjælland (Til info så er der installeret vindeffekt til at dække omkring 130 % af maksimalt årlig effekt i Jylland, mod omkring 40 % i Sjælland).

Lovgivningsmæssigt har man valgt den regnskabstekniske model (Og derved giver dit søgsmål mod DONG ingen mening). Hvis man vælger at henvise til den fysiske model i fremtiden, så vil der ikke være noget i vejen med at sælge 100 % Vindmøllestrøm til mig, med en disclamer om at i særlige situationer må jeg accepterer andet. Men det er ikke sikkert at man kan leverer det samme til andre områder.

  • 7
  • 0

  1. Om at "du får 100 % el fra vind, når møllerne i dit område blot leverer 10% af maks":
    Den logik vil du vist kun bruge for vind-el! - Før 2001 kunne jeg tilsvarende påstå, at jeg (i Nordsjælland) fik min strøm 100 % fra Barsebäck, når det ikke blæste, og Asnæsværket var til reparation. - Det er meget sjovt, men ikke seriøst.
    PS. Også for sjov: Kl. 13 i dag fik jeg min strøm 100 % fra mine solceller.
    og.... forleden morgen fik jeg husets varmebehov dækket 100 % fra min brændeovn.
    Spørgsmål: Er du sikker på, at vi slet ikke har krafvarmeværker, der skal levere både el og varme ??? - Jeg har sendt spørgsmålet til Avedøreværket, som jeg IKKE tror kan levere varme - uden el! - Håber jeg får svar.


Personligt går jeg ikke op i om strømmen kommer fra den ene eller anden kilde, jeg ser på det samlet system. Men det må betyde ret meget for dig, da du hele tiden påstår at det ikke er muligt (og har lagt en sag an ved domstolen)...

Jeg kan fint leve med den regnskabstekniske model hvor man køber det man har lyst til og betaler for det... Og så bare holder det adskilt fra den virkelige verden og ikke tror at vi har 14 % atomkraftstrøm fysisk i de danske stikkontakter, som middel over et år... Jeg kan også leve med den fysiske model hvor man kan beregne hvad hvert enkelt område modtager fra forskellige kilder. Men man skal ikke tage et landsgennemsnit og ukridisk kalde det for en fysisk virkelighed...

  • 6
  • 1

Michael: Dit spørgsmål er stillet forkert: Vandkraftværker kan på minutter skrue op og ned for effekten. Når vindmøllerne leverer for meget strøm, skruer de ned - og omvendt.
Så det er vand, der gemmes (!) - ikke el-energi.
Konklusionen er, at lande med vandkraft kan spare en masse vand, hvis de også har mange vindmøller.
Derfor er det totalt ulogisk, at et lille land uden vandkraft har valgt at bygge flest møller/indb. i hele verden. Så vi må være dumme, når flertallet ikke protesterer!

  • 2
  • 11

Konklusionen er, at lande med vandkraft kan spare en masse vand, hvis de også har mange vindmøller.
Derfor er det totalt ulogisk, at et lille land uden vandkraft har valgt at bygge flest møller/indb. i hele verden. Så vi må være dumme, når flertallet ikke protesterer!

Kære Holger.
Hvad pokker skulle vi være utilfredse med. ?
Vi har en elpris blandt Europas laveste.
Vi har Europas laveste udetid på vores el.
og vi ligger på en motorvej af elkabler, der forbinder os til vandkraften i Norge ( som gerne køber el af os, når vi har noget til salg. Og tilsvarende er til rådighed, når vi ønsker at købe. Winwin for både Norge og DK)og snart også adgang til det elprismæssigt noget dyrere Europa syd for Hamborg.
Vi har en vindkraft produktion, som svarer til over 50% af vores elforbrug.
Ifølge Miljødeklarationen får vi over 50% fra sol, vind og hydro.
Kul er snart udfaset. Gas er på retur og biomasseforbruget er ikke eksploderet af den grund.
Og så har vi da også lige skabt mange tusinde arbejdspladser, netop indenfor vind industrien.
Og nå ja, så er co2 udslippet kommet rigtigt langt ned, på relativt kort tid.

  • 12
  • 1

Michael: Dit spørgsmål er stillet forkert: Vandkraftværker kan på minutter skrue op og ned for effekten. Når vindmøllerne leverer for meget strøm, skruer de ned - og omvendt.
Så det er vand, der gemmes (!) - ikke el-energi.
Konklusionen er, at lande med vandkraft kan spare en masse vand, hvis de også har mange vindmøller.
Derfor er det totalt ulogisk, at et lille land uden vandkraft har valgt at bygge flest møller/indb. i hele verden. Så vi må være dumme, når flertallet ikke protesterer!


Mit spørgsmål går på måden du har formuleret dig, men jeg må indrømme at dit svar ryster mig lidt. Du ved godt hvordan elmarked fungerer ikke?

Vi har ingen problemer ved at regulerer vores produktion/forbrug i Danmark, uden vandkraft og på trods (måske er "på grund af" en mere retvisende betegnelse?) af vores vindmøller. Det har ingen betydning om vindmøllerne står på den ene eller anden side af en landegrænse. Det er de elektriske forbindelser der er afgørende...

Hvad er det der gør os dumme? Hvad skulle befolkningen protesterer over? Har vi en ustabil elforsyning? Har vi en høj elpris når vi ser bort fra skatter og afgifter? Hvad er problemet?

  • 8
  • 1

Flemming: du remser mange rigtig gode ting op, men det jeg kritiserer er den mindre og mindre forsyningssikkerhed, vi bevæger os imod.
Den er omtrent 100 % afhængig af en sikker mulighed for altid at kunne hente el fra vore naboer, når VI ønsker det.
Så sikkerheden er baseret på, at vi ikke regner med at Sverige, Norge, Tyskland og GB bygger så mange vindmøller, at deres maks og minumum-effekt matcher vores.

  • 3
  • 8

Holger:

Flemming: du remser mange rigtig gode ting op, men det jeg kritiserer er den mindre og mindre forsyningssikkerhed, vi bevæger os imod.


Ja, vi udfaser en masse termisk kraftværkskapacitet og ja, det mindsker vores forsyningssikkerhed. Især på Sjælland hvor man ikke har helt så mange udlandsforbindelser og ikke har en så kraftig forbindelse til det jyske...

Den er omtrent 100 % afhængig af en sikker mulighed for altid at kunne hente el fra vore naboer, når VI ønsker det.


Omtrent 100 %??? Det er da en påstand der ikke har noget med virkeligheden at gøre. Der er tale om at forsyningssikkerheden I Sjælland går fra 17-20 minutter pr år til måske 22-25 minutter pr år, udelukkende fordi EU ikke tillader tilkøb af strategiske reserver.

Da vi fortsat har egne reserver til at dække 95 % af vores behov, så er de 100 % lidt af en overdrivelse... (så vidt jeg husker er det en effektmangel på et par 100 MW der er problemet, nogle få timer om året, hvor vi er ramt af alle de fejl der indgår i beregningerne)

Og, VI henter ikke el når vi ønsker det. De sætter en pris og vi køber... Det er derfor vi tit er transitland mellem Norge-Tyskland og Sverige-Tyskland (i begge retninger). Det er en handel med energi...

Så sikkerheden er baseret på, at vi ikke regner med at Sverige, Norge, Tyskland og GB bygger så mange vindmøller, at deres maks og minumum-effekt matcher vores.


Nej, det gør den ikke... Sikkerheden er en politisk vurdering af at de sidste få minutter om året godt kan være for dyre og hvorfor er 20 minutter et loft? Når de i frankrig kan leve med 60 minutter og i Sverige med 100 minutter? Det er politik og ikke teknik...

  • 5
  • 2

Flemming: Maksimal forsyningssikkerhed er for mig, at vi kan forsyne os selv med el, - som i gamle dage. Gerne 120 eller 140 %.
Jo mere el - og jo tiere - vi er nødt til at købe strøm, jo mindre er forsyningssikkerheden.
Michael: Når jeg skriver "omtrent 100 %" er det af venlighed... - fordi, vi vist stadig næsten (95% ?) kan forsyne os selv i stille vejr uden solskin.
Mine 100 % betyder naturligvis ikke, at vi henter det hele fra udlandet (!), men at vi skal være HELT sikre (= 100 %) på at kunne hente de manglende 5 % fra udlandet. Også selv om det kun er nogle minutter eller få timer.
Sådan var det, og sådan er det, men jeg frygter, at det ikke gælder for fremtiden, hvis vi fortsætter den ekstreme vindmøllepolitik.

  • 2
  • 10

Flemming: Maksimal forsyningssikkerhed er for mig, at vi kan forsyne os selv med el, - som i gamle dage. Gerne 120 eller 140 %.
Jo mere el - og jo tiere - vi er nødt til at købe strøm, jo mindre er forsyningssikkerheden.

Holger.
Ultimo 2017, havde vi ca. 8.200 MW termisk kapacitet, hvilket jo nok er omkring 120% af det maximale træk vi har haft.
Jeg tror de tider er forbi, hvor hvert sogn har sin egen transformer og sit eget elværk.
Vi er mere og mere integreret internationalt. Derfor skal forsyningssikkerhed også vurderes internationalt.
Jeg spurgte dig om du havde viden om at vores forsyningssikkerhed ikke er tilfredsstillende.
Har du noget viden om emnet, du vil dele med os, eller er det "blot" din mening, at vi ikke er dækket ind fremover. ?

  • 7
  • 1

Mine 100 % betyder naturligvis ikke, at vi henter det hele fra udlandet (!), men at vi skal være HELT sikre (= 100 %) på at kunne hente de manglende 5 % fra udlandet. Også selv om det kun er nogle minutter eller få timer.


Og der er vi meget enige. Ikke i at vi skal kunne klare os selv, men vi skal være helt sikre på at vi kan få dækket behovet. Det er der så nogle politikere der ikke er helt enige med os i og det har intet med vindmøller eller atomkraft at gøre. Det er politik, det er en afvejning af hvad koster de sidste få minutters strøm om året... Er 30 minutters mangel acceptabel, eller skal vi fastholde niveauet på 15-20 minutter? Koste hvad det vil... Hvis de 15-20 minutter vi i dag mangler strøm om året er for meget, hvad skal der så til af tekniske løsninger? To uafhængige stikledninger til hvert hus? Nødgenerator eller batteribackup i hvert hus? UPS-anlæg som på operationsstuer, i hvert eneste hus? Niveauet skal være et eller andet sted og kun prisen sætter begrænsningen...

Atomkraft vil have nøjagtig samme udfordring. Skal vi være helt sikre på at vi kan dække behovet i den mest ekstreme situation hvor forbruget er højest, de fleste udlandsforbindelser og kraftværker er fejlbehæftet og der samtdig er energimangel i Sverige og tyskland (det sjællandske beregningseksempel), så bliver det en ekstrem dyr løsning pga. den overkapacitet der er nødvendig...

  • 6
  • 2

En anden mulighed er jo også at man tilpasser behovet til produktionen. Her tænkes elbiler, varmepumper, elvandvarmere store klimaanlæg o.s.v. Vi skal jo nok i højere grad have et flexibelt elforbrug med de dertil hørende flexible priser. Et eksempel er radius der smækker 40øre på i mellem 17 og 20.

  • 4
  • 1

Ultimo 2017, havde vi ca. 8.200 MW termisk kapacitet, hvilket jo nok er omkring 120% af det maximale træk vi har haft.


Desværre ikke da Energinet regner med at 1/3 af kapaciteten er fejlramt i den ekstreme situation (der er yderligere begrænsninger i netkapacitet og udlandsforbindelser i deres beregning, samt at der også er vindstille i Sverige og Tyskland)...

5,5 GW (maks belastning) i forhold til 5,4 GW (8,2 GW produktion * 0,66). Det går kun godt fordi vi har udlandsforbindelserne vi kan trække på. Skulle vi overholde de ekstra kriterier, som Holger lægger op til, skal der være installeret minimum 10 GW (5,5GW * 1,2 / 0,66 = 10GW) kraftværkskapacitet til at dække et behov på 5,5 GW...

I 2025 får Sjælland problemer med de kriterier pga. at antallet af kraftværker er faldende. Det gør at der er risiko for effektmangel. Men der skal være et sammenfald af mange forskellige uheldige omstændigheder før det reelt bliver et problem.

  • 8
  • 0

Flemming: Jeg tror ikke på, at dine 8.200 MW kan startes op, her gang vinden lægger sig. Kan du dokumentere det?
Om viden og meninger: Jeg har altid (en vane fra min undervisning) valgt at forklare/begrunde/bevise de fleste udsagn, - på jævnt dansk - i stedet for at benytte links. Men der er undtagelser!
Rent pædagogisk husker man også bedre en ting, man forstår, end en ting man blot hører eller læser om.
Michael: Enig, men jeg vil tilføje, at der i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og GB er meget stor samtidighed af kraftig vind og næsten vindstille. Det er lige præcis derfor, at forsyningssikkerheden mindskes, når vindmøllekapaciteten vokser.
(((Her har jeg tidligere linket (!) til en rapport om vind-el i Nordeuropa, men den ligger ikke der, hvor den har ligget))). Men kvalitativt er samtidigheden overraskende stor!
Jeg prøver at find den.

  • 0
  • 6

Flemming: Jeg tror ikke på, at dine 8.200 MW kan startes op, her gang vinden lægger sig. Kan du dokumentere det?

Jeg kan dokumentere at de er tilstede.
Om alt kan startes altid ved jeg ikke.
Det jeg imidlertid ved, er at vores elmarked virker godt.
Lave priser og meget høj sikkerhed for forsyning.
Mere behøver jeg ikke.
Og så er det stadigt ikke en voksende vindkapacitet der er et problem.
Men falder den konventionelle kapacitet for meget, er det et problem.

  • 11
  • 0

Michael: Enig, men jeg vil tilføje, at der i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og GB er meget stor samtidighed af kraftig vind og næsten vindstille. Det er lige præcis derfor, at forsyningssikkerheden mindskes, når vindmøllekapaciteten vokser.


Hvorfor? Der skal jo netop være tilstrækkelig kapacitet til at drive nettet, ved den forventet belastning, uden vindmøllerne. Når det blæser kan vi i stedet spare på de energikiler der kan gemmes... Ved overskud af vindkapacitet kan man endda aktiverer forbrug der er fleksibelt.

Forsyningssikkerheden er der imod forbedret, da der er et kriterie mere der skal være opfyldt før alt går galt.
- Forbruget skal være højt
- Der skal være mange fejl i nettet og på produktionsenheder
- Der skal være vindstille og ingen sol

I et hvert andet system, er det kun de første to punkter der skal være opfyldt for at det går galt.

  • 3
  • 1

Michael: Jeg fandt rapporten om samtidigheden i DK og GB. Den bør indgå i vurderingen af Viking Link nytte og rentabilitet. - Den ligger som Word-fil hos mig, og du eller andre får den, hvis du/I mailer til holger@skjerning.nu

  • 0
  • 0

Bent: Først: alle atomkraftværker kan (ved opstået fejl) reducere effekten til nul på minutter, men det har brændselselementerne ikke godt af! - De fleste tyske og franske reaktorer kan køre med reduceret og varieret effekt. Det kaldes at køre lastfølge.
Men de leverer den billigste el ved fuld effekt, så man foretrækker at ned-regulere andre kraftværker (bedst vandkraftværker), når effekten vokser fra f.eks. vindmøller.
Nyere og fremtidige kk kan bedre tåle at op- og ned-reguleres, da det voksende antal vindmøller i mange lande kræver variabel backup.
Jeg prøver at finde tal for reguleringshastigheder.

  • 2
  • 1

Michael: Jeg fandt rapporten om samtidigheden i DK og GB. Den bør indgå i vurderingen af Viking Link nytte og rentabilitet. - Den ligger som Word-fil hos mig, og du eller andre får den, hvis du/I mailer til holger@skjerning.nu


Det er ikke nødvendigt, du har jo offentliggjort den tidligere... Jeg kan godt huske den.

Men reelt har den jo kun betydning hvis man er modstander af handel med el over landegrænser... Pga. prisforskellen på England og Danmark/Norge/Tyskland kommer den forbindelse til at overfører al den effekt der er mulig, uanset om det blæser eller ej. Ligeledes bliver det minimalt hvor meget englænderne kommer til at sende den anden vej. Primært pga. prisen, men sekundært fordi England kommer til at mangle kapacitet når de nu lukker deres gamle atomkraftværker.

Det medfører at vi kan have endnu mere vind i vores net, da vi kan eksporterer 1400 MW når det blæser og undlade at eksporterer når det ikke blæser. Dvs. vi kan fortrænge endnu mere termisk produktion.

  • 6
  • 3

Nyere atomkraftværker i 1000 MWe effekter kan regulerer op og ned med 40-50 MWe pr minut, vha "grå kontrolstænger".
Det er kontrolstænger med mindre neutronabsoption, end de "sort kontrolstænger" og de giver en mere jævn belastning af brændselsstavene.

I elnet med mange atomreaktorer, som det franske net, leverer en reaktor kun 1-2 % af det samlede forbrug, så lastfølge består i at 10-15 reaktorer med de nyeste brændselsstave (og højeste reaktivitet) bruges til regulering, mens de reaktorer med ældst brændselsstave, køre så stabilt som muligt dvs grundlast.

Med 57 reaktorer i det franske el-net, som leverer 70-80 % af landets strøm, agerer reaktorerne som backup for hinanden, uden brug af anden teknologi.

  • 2
  • 3

I elnet med mange atomreaktorer, som det franske net, leverer en reaktor kun 1-2 % af det samlede forbrug, så lastfølge består i at 10-15 reaktorer med de nyeste brændselsstave (og højeste reaktivitet) bruges til regulering, mens de reaktorer med ældst brændselsstave, køre så stabilt som muligt dvs grundlast.Med 57 reaktorer i det franske el-net, som leverer 70-80 % af landets strøm, agerer reaktorerne som backup for hinanden, uden brug af anden teknologi.


Hvilket er en meget vigtig forudsætning når man nogen gange hører udsagn om atomkraft under danske forhold... Man skal op på en 50-60 reaktorer...

Backup for hinanden? Med en reguleringshastighed på 40-50 MWe pr minut, går der 1,3-2,5 minut før der er reguleret ind hvis en reaktor på 1000 MWe falder af nettet (For beregningens skyld har jeg antaget at de alle er på 1000 MWe). De må have en kørende backup, der reagerer noget hurtigere (gasgeneratorer, vandkraft, batterier, vindmøller ell. lign) indtil disse atomkraftværker får skruet op for produktionen, især da der er en ret stor sansynlighed for at et helt værk kobles ud samtidig ved uheldige fejl i nettet. Som da en samleskinnefejl gjorde at Ringhals blev koblet af nettet og SydSverige og Sjælland gik i sort på under 90 sekunder. (nettet gik i sort fordi det kun var 5 minutter siden at Oskarshamn var forsvundet fra nettet)

  • 4
  • 1

Atomkraft er backup for atomkraft.

Raymond, det er simpelthen noget vrøvl at de andre energikilder er back-up for atomkraft?

Hvorfor skriver du dog sådant noget sludder?
Er det så vigtigt at bekæmpe atomkraft med alle midler at der skal skrives vrøvl og løgne hvergang emnet nævnes?

Frankrig har solceller og vindmøller, fordi de også har deres grønne tosser som insistere på at bygge ustabile energikilder.

Frankrig har hydro, som bla.a bruges til hurtig lastfølge.

  • 1
  • 6

Michael Rangård.

Det viser sig (som forventet) at du intet ved om atomkraft, men du er afhængig af at en ekspert, dvs jeg, fortæller dig noget om detaljerne.

Danmark skal ikke bruge 50-60 atomreaktorer, og Danmark skal ikke have 1000 MWe reaktorer.
Vi skal have 5 atomkraftværker med 2 reaktorer på hver på 450-550 MWe, for de passer godt ind i vores system og der meget billigere end en Hinkleypoint C reaktor ( EPR reaktor på 1650 MWe)
Efterhånden som vores el-forbrug stiger, når vi udfaser biomasse, så kan vi opgradere vores reaktorer til 650-800 MWe reaktorer.

Hvis vi bygger atomkraft, så har vi stadig alle vores udlandsforbindelser som vi har idag, vi køre ikke ødrift, som "nogen" påstod jeg havde sagt.

De samme el-nets faciliteter som vindmølle fanboys foreslår, med udlandsforbindelser og energilagrer, fungerer storeartet sammen med atomkraft, både til back-up, frekvenskontrol og peakshaving.

Når nej, det ved I jo ikke noget om.
Det glemte jeg

  • 1
  • 6

Michael: Ikke vigtigt, men når du - om fransk kernekrafts backup - skriver: "Man skal op på en 50-60 reaktorer..." - så må det være for sjov.
At 57 reaktorer kan være backup for hinanden, betyder da ikke, at dette antal er nødvendigt!!! - Det gælder også for 200 stk, men mit bud er (tænk på Danmark), er, at 2 stk på hver side af Storebælt er tilstrækkeligt, når vi også udnytter vores biobrændsel, og stadig har nogle halvgamle vindmøller plus elkabler til vore hjælpsomme vandkraft-naboer.
Og ellers kan vi bygge nr. 5 og 6, - som i Finland.

  • 1
  • 3

Atomkraft er backup for atomkraft.

Kære Michael.
Det skal du længere ud på landet med.

Et lillebitte meget hypotetisk eksempel.
Lige nu har Danmark et forbrug på 4.200 MW.
Vi kan forestille os at 4 akraftværker dækker de 4.000 MW. Resten fra et eller andet spidslastværk.
Så falder der 1.000 MW ud på grund af et eller andet på eller ved et af akraftværkerne.
Hvor kommer de manglende 1.000 MW fra ??

  • 6
  • 1

Raymond, det er simpelthen noget vrøvl at de andre energikilder er back-up for atomkraft?

Hvorfor skriver du dog sådant noget sludder?
Er det så vigtigt at bekæmpe atomkraft med alle midler at der skal skrives vrøvl og løgne hvergang emnet nævnes?


Nej, kære Michael, du er ulogisk i din tankegang - Man kan ikke tale om at atomkraft er backup for atomkraft, når de ikke leverer 100% af behovet. At du kan få dig selv til at skrive sådant noget sludder!

  • 5
  • 2

Michael Fos

Danmark skal ikke bruge 50-60 atomreaktorer, og Danmark skal ikke have 1000 MWe reaktorer.
Vi skal have 5 atomkraftværker med 2 reaktorer på hver på 450-550 MWe, for de passer godt ind i vores system og der meget billigere end en Hinkleypoint C reaktor ( EPR reaktor på 1650 MWe)
Efterhånden som vores el-forbrug stiger, når vi udfaser biomasse, så kan vi opgradere vores reaktorer til 650-800 MWe reaktorer.


Jamen så må vi jo også være enige om at atomkraft ikke kommer til at fungerer som backup for atomkraft, under danske forhold.

Med 10-15 reaktorer ud af næsten 60 reaktorer i Frankrig, vil det svare til at 2-3 reaktorer ud af de 10, skal fungerer som reguleringsværk. Da Danmark, som bekendt, er delt i to nærmest uafhængige områder, vil der kun være en reguleringsreaktor i hvert område. Er der flere der skal kunne bruges til regulering, kan vi ikke have nogen med gammelt brændsel og udnyttelsen af brændslet bliver kraftigt begrænset.

Udlandsforbindelser er rigtig gode til mange ting, men ikke som erstatning for reservekraft (de kan bruges som backup for vindkraft, men det er jo også planlagt variation), da det aftales 2 døgn i forvejen hvad flowet skal være i udlandsforbindelserne (I Norge-kablerne har Energinet reseveret 20 MW til at købe regulerkraft i Norge, men 20 MW hjælper ikke ved et større reaktorudfald).

Biomassen bliver derfor aldrig udfaset, den skal altid stå som backup for atomkraften. (ikke en dårlig løsning, det vil kunne fungerer, men det bliver heller ikke en billig løsning)

  • 5
  • 0

Dan Jensen.
Det strider da overhovedet ikke mod hvad jeg skriver.

Frankrig bruger naturligvis de reguleringsmuligheder der er hurtigst reagerende, og det er gasturbiner og hydro.

Men det er ikke ensbetydende med at atomkraft ikke kan regulerer.

  • 0
  • 4

Michael Rangård.

Vi er ikke enige, når du forfalsker det jeg skriver og drager forkerte konklusioner.

Frankrigs flåde af reaktorer er gammel, og det vil være langt mere agile reaktorer vi bygger i dag.
At Danmark er delt i 2 reguleringsområder ved Storebælt, er heller ikke en naturlig forudsætning, for fremtiden.

Hvordan kan det være at vindmølletosserne hele tiden taler om den lysende fremtid fuld af nye opfindelser og teknikker, men nægter at se de samme fremtidsmuligheder også er til rådighed for atomkraften?
HVDC kabler til andre lande og batteribanker til regulering, fungerer om muligt endnu bedre med atomkraft.

Desuden nægter vindmølletosserne hårdnakket, at tale om atomkraftens ENORME fjernvarmepotentiale, for så falder "atomkraft er dyr" argumentet til jorden.

Vi bygger ikke RBMK reaktorer mere og moderne reaktorer er meget bedre end BWR reaktorer fra 1960erne.

Moderne Vindmøller er heller ikke kopier af Dybølmølle, vel?

  • 3
  • 8

Vi er ikke enige, når du forfalsker det jeg skriver og drager forkerte konklusioner.


Et eller andet sted tror jeg at vi er mere enige end du giver udtryk for. Jeg skriver netop at det ikke er en dårlig løsning, det vil kunne fungerer... At udlandsforbindelserne i fremtiden ikke skal være prisudjævende, men mere reseveres til reservekraft, er heller ikke en ny tanke. Det har ENTSO-E overvejet i kraft af et forslag om at gå bort fra nationalgrænser som uafhængige balanceansvarsområder, med hver sin nationalt ejet TSO til at have det fulde ansvar. I det forslag skulle hele Skandinavien være et balanceansvardområde. Politisk møder det bare kraftig modstand (skal det pludselig ikke være os selv der har ansvaret for elforsyningen i vores land?) Det er især de store lande der kæmper imod. Personligt tror jeg at det bliver økonomien der vinder (dvs. handel med energi og ikke store fælles balanceansvarsområder) der bliver den vindende løsning...

Storebæltsforbindelsen er naturligvis heller ikke en flaskehals der ikke kan overvindes, men igen... Det kræver investeringer. Jeg tror mere på forbindelser til Polen, Holland og England da de giver mulighed for eksport og derved en fortjeneste til samfundet. For en stærkere storebæltsforbindelse skal der være andre behov der løses. Men det er jo bare politik og økonomi og har intet med teknik at gøre. Se på Tyskland, det er meget letter at forstærke nettet til Danmark, lægge et kabel til Norge, forstærke nettet til Holland, Belgien, Frankrig, Polen osv. End at forstærke nettet mellem nord- og sydtyskland. For alle de andre forbindelser kan man lave en god business case og få lukket munden på de fleste kritikere... Viking Link blev først et problem da det viste sig at der skulle forstærkes forbindelser her i landet...

Der hvor filmen for alvor knækker er når atomkrafttosser tror at vi kan dække vores forbrug 100 % med atomkraft, der køre med en kf på over 90%, til en samlet pris under det de betaler i fjernøsten, uden udlandsforbindelser (da vi skal klare os selv), uden at vi skal forstærke noget i nettet og uden at der er behov for backup, energilager, fleksibelt forbrug og hvad der ellers forskes i for at gøre elnettet smartere...

  • 10
  • 1

Michael Rangård

Og nu forfalsker du atter det jeg skriver og tillægger det meninger der ikke er belæg for.
Hvorfor er du så uærlig og ubehagelig, denne debat?

Er det nødvendig for dig at få ret eller er der alvorligere defekter bag?

Det er typisk for debatten her, at nogle debatører bruger argumenter og debatteknikker, som ingen anstændige mennesker ville tage i brug i en ansigt til ansigt diskusion.

Men du er i godt selskab, sammen med PHK, og hans efterløbere.

Det får dog kun den effekt at jeg blander mig mere og mere i debatten.

  • 0
  • 10

Flemming Ulbjerg

Det var ikke det jeg skrev.
Behøver du at bruge de samme uærlige og løgnagtige debatmetoder som Michael Rangård?

Din erfaring med solvarme er ikke relevant når vi diskuterer atomkraft, så hvorfor udtaler du dig som du gør.

Hvor er dine manerer? Så perfid ville du ikke være andre steder end i en internet diskusion.

  • 0
  • 8

Hvor er dine manerer? Så perfid ville du ikke være andre steder end i en internet diskusion.

@Michael
Du har sandelig ikke holdt dig tilbage.
Debatreglerne er for alle - også dig !
Så stop dig selv, og erkend at der ikke er udsigt til atomkraft i Danmark.

  • 8
  • 0

Michael.
Jeg spurgte dig i al høflighed om jeg kunne tolke dit svar på en bestemt måde.
Hvis dine argumenter ikke slår til, så erkend det i stedet for din tone i det ovenstående

Jeg har lagt mærke til, at der åbenbart er to udgaver af MF. En klynkeudgave, hvor alle er efter ham. Alle andre er perfide, løgnere og det der er værre. Den MF er ikke værd at diskutere med.

Der findes faktisk også en konstruktiv MF, som jeg har givet mange thumbs up. Jeg håber virkelig at konstruktive MF vil fortsætte sine debatindlæg, og at klynke MF bliver tonet ned.

Kære Michael Fos. Drop klynke MF.

Mvh Bjørn

  • 9
  • 1

Atomkraft kan reguleres fra fuld til ingenting og tilbage igen på meget kort tid. Det kræver blot at man fører dampen udenom turbinerne og tilbage igen, når behovet er der.
Et kulkraftværk kan heller ikke skrue momentant ned for elproduktionen uden at lede dampen et andet sted hen. Atomkraftens manglende regulering er en kunstig begrænsning uden hold i virkeligheden. Selvfølgelig kan det ikke skrue op, hvis det kører nær maksimum, men det kan en vindmølle heller ikke eller et kulkraftværk.
Alle værker kan skrue ned næsten øjeblikkeligt, men det kan tage lidt længere tid at skrue op, hvis de har begrænset produktionen for længe. Og det gælder altså for alle værker.

  • 3
  • 7

OK, jeg er stadig lidt forvirret. Du skrev:

lastfølge består i at 10-15 reaktorer med de nyeste brændselsstave (og højeste reaktivitet) bruges til regulering

Og siger så:

Dan Jensen.
Det strider da overhovedet ikke mod hvad jeg skriver.

Frankrig bruger naturligvis de reguleringsmuligheder der er hurtigst reagerende, og det er gasturbiner og hydro.

Men det er ikke ensbetydende med at atomkraft ikke kan regulerer.

Jeg misforstod så det første som om du mente at Frankrig regulerer med deres atomkraft.

  • 3
  • 0

Sålænge der kører bare eet vandkraftværk eller fossilbrænderi i nærheden ,er der ingen grund til at regulere KK ned.Fuelprisen er under 4 øre per kWh og maskineriet har bedst af at køre jævnt.
Hvis værket står herhjemme og der pludselig ikke er brug for alle talenterne ,er der givet noget fossilt opvarmning ,som uden videre kan erstattes af KK el.

  • 2
  • 2