Danmark bliver knudepunkt for Europas kommende CO2-rørledning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark bliver knudepunkt for Europas kommende CO2-rørledning

17.900 kilometer rørledning samt 2.515 kilometer skibsrute skal gøre Nordsøen til et gigantisk opbevaringsdepot for CO2-forurening fra størstedelen af EU's energi- og industrisektor.

Det er målsætningen for en ny, gigantisk infrastruktur som i de kommende årtier skal bygges op fra bunden, hvis EU-landene i 2050 skal være i stand til at opsamle CO2-forureningen fra kulkraftværker og sværindustri og efterfølgende lagre den i depoter i undergrunden ud for kysterne.

Målsætningen finder man i en ny rapport fra et forskningsinstitut under EU-Kommissionen, som er blevet bedt om at udarbejde en af de første overordnede planer nogensinde for en europæisk infrastruktur til transport af CO2-forurening til depoter dybt under havbunden.

Rapporten er samtidig et udtryk for, hvor målrettet EU-Kommissionen arbejder på at gøre opsamling og lagring af CO2-forurening, såkaldt CCS-teknologi, til virkelighed inden for en relativt kort årrække.

Danmark central brik

I rapporten placeres Danmark som en central brik i den gigantiske infrastruktur, hvor flydende CO2 fra blandt andre Nordtyskland, Sverige, Finland og Baltikum skal transporteres via en dansk rørledning til depoterne i Nordsøen. Blandt andet forestiller forskerne sig, at skibe fra Finland og Baltikum skal transportere CO2 over Østersøen til en dansk havn, hvorfra forureningen skal transporteres videre med den nye rørledning.

»Rapporten er endnu et udtryk for, at EU-Kommissionen har en klar ambition om at gøre CO2-lagring til en hjørnesten i indsatsen for at begrænse CO2-udledningen i atmosfæren,« siger chefkonsulent i Dansk Energi, Jesper Koch, og fortsætter:
»Når man nu tager de indledende skridt i denne retning er det også fordi, at Kommissionen er nået til den erkendelse, at befolkningerne sandsynligvis ikke vil acceptere at leve i nærheden af store, underjordiske CO2-lagre. Derfor forbereder man nu dette netværk af rørledninger, der kan føre CO2-forureningen ud i depoter under havbunden i Nordsøen.«

De europæiske rørledninger er dog endnu ikke andet end streger på et stykke papir, understreger Jesper Koch, eftersom der ikke er truffet formelle beslutninger om rørledningerne - endsige afsat penge til de første faser. CO2-opsamling på kulkraftværker er endnu ikke etableret i større målestok.

»Men jeg er ikke i tvivl om, at CO2-rørledningerne nok skal blive til virkelighed på den lange bane. Hvis man satser på CO2-opsamling og lagring må man jo også have et sted at deponere forureningen, og her viser alle undersøgelser, at Nordsøen er særdeles velegnet,« siger Jesper Koch.

Potentiale for CO2-lagring i Nordsøen enormt

En analyse foretaget af den såkaldte North Sea Basin Task Force konkluderede sidste år, at potentialet for CO2-lagring i Nordsøen er enormt. Alene i havet ud for Norge skulle potentialet ifølge analysen være så stort, at al udledning fra samtlige europæiske kraftværker de næste 600 år kan rummes i undergrunden i den såkaldte Utsira-formation. Andre undersøgelser viser, at man ved at pumpe CO2 ned i undergrunden under Nordsøen vil kunne presse langt mere olie op af de eksisterende oliefelter end hidtil antaget.

Allerede fra 2025 - når rørlednings-netværket er delvist udbygget - skal Danmark stille havneplads til rådighed for modtagelse af CO2 via de nye skibsruter i Østersøen. Lande som Finland og de baltiske lande kan af naturlige, geografiske årsager ikke koble sig op til det nye netværk.

For at få CO2-forureningen sendt til opbevaring i Nordsøen, må disse lande derfor indskibe CO2-forureningen i den finske havneby Meri Pori, og sejle den til til Danmark, hvorfra CO2-forureningen vil kunne sendes videre til depoterne.

Fra et sted i Østjylland forestiller forskerne sig, at rørledningen skal løbe tværs igennem det nordvestlige Jylland og videre ud i Nordsøen til et CO2-depot i undergrunden. Allerede fra 2030 forestiller forskerne sig, at danske kraftværker vil skulle kunne koble sig på netværket og borttransportere deres CO2-forurening.

CO2-ledningen gennem Jylland får dog en relativt lille kapacitet. Ifølge rapporten skal den i første omgang have en kapacitet til transport af fire megaton CO2 om året, men derefter løbende stige til 37 megaton i 2050. På dette tidspunkt vil det østjyske knudepunkt ikke blot distribuere CO2 fra skibstransporterne, men også modtage CO2 via rørledning fra Nordtyskland suppleret med en rørledning fra Sverige via Sjælland.

Tekniske udfordringer

Forskerne understreger, at fremtidens netværk til transport af CO2-forurening kommer til at adskille sig markant fra ellers sammenlignelige eksisterende netværk som f.eks. det eksisterende netværk af naturgas-ledninger.

For at kunne transporteres effektivt skal CO2-gassen nemlig kondenseres ved en temperatur over det kritiske punkt på 32 grader celsius og et tryk på 75 bar. Samtidig skal man kunne garantere, at CO2-væsken ikke går i forbindelse med udefra kommende stoffer og derved skaber giftige forbindelser, der kan ødelægge rørledningen. Med andre ord: Listen med tekniske udfordringer, der skal løses før de første rørledninger kan anlægges er lang og omfattende, konkluderer forskerne.

Forskerne fremhæver dog, at man i USA allerede har taget hul på denne fremtid og i dag formår at transportere 30 megatons CO2 årligt i rørledninger, som på nuværende tidspunkt har en længde på 3.900 kilometer.

Rotterdam bliver det store knudepunkt

CO2-infrastrukturens altafgørende knudepunkt bliver Rotterdam i Holland, der vil modtage CO2 fra hele Holland, Tyskland og store dele af Centraleuropa.

Fra Rotterdam skal CO2-forureningen distribuere videre ud til CO2-depoter ud for den hollandske og engelske kyst. Gennem Holland vil den største rørledning have en kapacitet på 250 megaton om året.

Den samlede infrastruktur til transport af CO2 til depoter i undergrunden til havs bliver vurderet til at ville kræve investeringer for ca. 196 mia. kr. frem til 2050.

Forskerne kalkulerer også med, at der i mindre omfang vil blive etableret CO2-depoter i Middelhavet.

Dokumentation

Læs EU-Kommissionens rapport om CO2-rørledninger

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk engang hvor meget kraftværker der kunne erstattes med VE (og enda KK) for 196 mia. Og dette er kun til selve transmisionssystemet, hvor der så skal lægges udgifter til udstyr og drift af de anlæg der skal opsamle al denne CO2 på kraftværkerne.
Sørgeligt.....

  • 0
  • 0

Den gode gamle historie igen.
Det planlagte rørsystem og deponering af CO2 batter jo ikke noget.
Løbet er kært med mindre vi effektivt for stoppet jordens befolkningstilvækst og fortsat ser på at Kina, Brasilien, Indien m.fl. skal have samme levevilkår med eldrevne køleskabe, TV, aircondition og adgang til benzindrevne biler. Når snart mere end 50% af verdens produktion skal sejles den halve jord rundt, så er lagring af få promille CO2 i undergrunden ligegyldigt.

  • 0
  • 0

Var det mon ikke bedre, at bruge dette enorme beløb på at løse problemerne, i stedet for bare at deponere dem.

Eller hvis man absolut vil gå den vej: Hiv olien op i Norge, Brænd den af samme sted og send CO2 direkte ned i undergrunden. Tabet i elledningerne kan umuligt overstige kapitalomkostninger og løbende udgifter på et paneuropæisk CO2 transmissionsnetværk af rør og skibe.

  • 0
  • 0

... at læse artiklen på ing.dk og derefter kommentarerne!

CO2 er IKKE forurening, men derimod en drivhusgas.

Danmark bliver godt nok et knudepunkt, forstået på den måde, at den mindste knude på deres tegning er i Danmark, for at CO2 fra svenske cementfabrikker og raffinaderier kan ledes gennem DK og ud til Nordsøen. For CCS behøver ikke kun dreje sig om kulfyrede kraftværker, omend det vil være den største del fra Centraleuropa.

Tænk en gang hvor mange kraftværker der kunne erstattes med VE for 196 mia.

Ikke ret mange, desværre. Et nyt kulfyret kraftværk koster rundt regnet 10 mio DKK pr. MW effekt. For tiden bygger vi vindmølleparker for en pris på 10 gange så meget, når man tager kapacitetsfaktoren med. Når man så regner udgiften til CO2 captureanlægget og rørledninger med, bliver kulstrømmen (som nu er helt forureningsfri!) ca. dobbelt så dyr.

Og hvad angår mængden af CO2, som kan udgås ved sådant et ledningsnet - tja, den lille streng fra Hamborg til Nordsøen er på 25 Mton/år, svaredende til vindmølleparker for en pris på ca. 250 mia DKK beregnet ud fra prisen på Horns Rev 2.

Forudsætninger:
HR2: 200 MW
Elpris: 518 kr/MWh
50.000 fuldlasttimer
14 år
720 gCO2/kWh (middel CO2 udledning fra danske kulfyrede værker, som strømmen erstatter)

I 2050 forventer de, baseret på en investering på 29 mia €, at der bliver fanget 900 Mton CO2 om året, svarende til besparelsen ved ca. 1500 Horns Rev 2 vindmølleparker (antaget 850 gCO2/kWh som middelemission).

Så det er altså ikke ubetydelige mængder CO2 som dette netværk af rørledninger får bugt med!

Og så lad mig endnu en gang nævne, at kulkraft med CCS ikke har nogen forurening! Alle former for CCS fanger forurening (aske, SOx, NOx, Hg, m.m.) før CO2, da CO2 er mindre reaktivt end de andre stoffer. Kun nitrogen i røggassen er mindre reaktivt end CO2. Det er korrekt, at forbruget af kul stiger (hvis ikke man erstatter de kWh med VE), men der er ingen forurening derved og kun mindre end 100 gCO2/kWh.

  • 0
  • 0

ved denne dyre løsning er at olie, gas og kul industrien så kan blive ved med at tjene gode penge. De vil endda tjene endnu mere fordi de samme selskaber også kan levere og drive dette CO2 netværk profitablet!! Jubiiii!

Taberne bliver os forbrugere og den energiforbrugende industri som helt sikkert vil flytte ud af Europa.
:-(

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Tænk engang hvor meget kraftværker der kunne erstattes med VE (og enda KK) for 196 mia. Og dette er kun til selve transmisionssystemet, hvor der så skal lægges udgifter til udstyr og drift af de anlæg der skal opsamle al denne CO2 på kraftværkerne.
Sørgeligt.....

hvis alle kraftværker i verden, på magisk vis blev lavet om til VE, så ville vi stadig udlede co2, da industrien også udleder co2 som biprodukt af deres varer, så derfor er det jo genialt, med et rør, som vil transportere den co2 ned under nord søen, hvor den ikke vil gavne drivhus effekten. desuden går det ikke ud på hvor mange man kan bygge, men hvor de skal bygges.
F. eks er det en dum ide at bygge et solcelle anlæg et sted, hvor solen aldrig skinner.

tænk lige på mugelighederne, inden i kritisere dem i stumper og stykker.

  • 0
  • 0

Mange gode kommentarer ovenfor.
Fælles for alle er, at ingen tager hensyn til, at morgendagens energi teknologi vil komme til at konkurrere på teknik, der anvendes i dag.

Har mere end et år forsøgt at få kontakt med de norske myndigheder og erhvervslivet. For at præsentere min nyudviklet energiteknologi.
Hidtil har ingen brugt en enkelt minut til at kontrollere, om der er noget i det, jeg siger.

Hvis denne teknik vil blive offentliggjort på internettet, den vestlige verden har mistet sin sidste fordel for den nye globale økonomiske gigant, Kina.
Kina i øjeblikket bygger vindkraft til en pris, der er betydeligt billigere end, hvad norsk vandkraftomkostninger pr KWH / 1 års produktion.

Anslåede Investeringer i rørledningen, vil give ca.150 TWH / år, af nye ren energi produktion uden udgifter til råvarer, når kraften kommer fra vand i et lukket eller åpen system. Ferskvand eller havvand betyder ikke noget.
Produktionsfaciliteter kan tilføjes, hvor energien skal bruges. Overførslen er lokal. Dagens net vil kun blive anvendt til utgjevning når det er nødvendigt.
Denne teknik producerer energi 365 dage/år.
Kapacitet mere end normalt forbrug, kan bruges til fremstilling af brint. Brint kan lagres til fremtidig el-produktion, eller transport.
Anvendelse af jord (m2) til produktion er mindre end det, der anvendes til nutidens atomkraftværker pr KW.
Investeringer i rensningsanlæg vil være dyrere en ny produktion. Desuden er der ingen olie, gas, kul, m.m. som skal benyttes.
"Oppdrift i vann / Gravity field reduction in water"
150m150m15m1,86KW/m324t*365d = 5,5TWH/år

  • 0
  • 0

... at læse artiklen på ing.dk og derefter kommentarerne!

CO2 er IKKE forurening, men derimod en drivhusgas.

Danmark bliver godt nok et knudepunkt, forstået på den måde, at den mindste knude på deres tegning er i Danmark, for at CO2 fra svenske cementfabrikker og raffinaderier kan ledes gennem DK og ud til Nordsøen. For CCS behøver ikke kun dreje sig om kulfyrede kraftværker, omend det vil være den største del fra Centraleuropa.

[Quote]Tænk en gang hvor mange kraftværker der kunne erstattes med VE for 196 mia.

Ikke ret mange, desværre. Et nyt kulfyret kraftværk koster rundt regnet 10 mio DKK pr. MW effekt. For tiden bygger vi vindmølleparker for en pris på 10 gange så meget, når man tager kapacitetsfaktoren med. Når man så regner udgiften til CO2 captureanlægget og rørledninger med, bliver kulstrømmen (som nu er helt forureningsfri!) ca. dobbelt så dyr.

Og hvad angår mængden af CO2, som kan udgås ved sådant et ledningsnet - tja, den lille streng fra Hamborg til Nordsøen er på 25 Mton/år, svaredende til vindmølleparker for en pris på ca. 250 mia DKK beregnet ud fra prisen på Horns Rev 2.

Forudsætninger:

HR2: 200 MW

Elpris: 518 kr/MWh

50.000 fuldlasttimer

14 år

720 gCO2/kWh (middel CO2 udledning fra danske kulfyrede værker, som strømmen erstatter)

I 2050 forventer de, baseret på en investering på 29 mia €, at der bliver fanget 900 Mton CO2 om året, svarende til besparelsen ved ca. 1500 Horns Rev 2 vindmølleparker (antaget 850 gCO2/kWh som middelemission).

Så det er altså ikke ubetydelige mængder CO2 som dette netværk af rørledninger får bugt med!

Og så lad mig endnu en gang nævne, at kulkraft med CCS ikke har nogen forurening! Alle former for CCS fanger forurening (aske, SOx, NOx, Hg, m.m.) før CO2, da CO2 er mindre reaktivt end de andre stoffer. Kun nitrogen i røggassen er mindre reaktivt end CO2. Det er korrekt, at forbruget af kul stiger (hvis ikke man erstatter de kWh med VE), men der er ingen forurening derved og kun mindre end 100 gCO2/kWh.

[/quote]

Heeelt uden forurening er vel CCS ikke. De nuværende capture teknologier vil kunne give nogle problemer med f.ek.s Aminer eller Ammoniak - dog i begrænset omfang. Der udover kommer den øvrige miljøpåvirkning fra f.eks. kølevand, samt boring af brønde til lagring (borevæsker, diesel, mm).

Men når det er sagt er jo heller ikke vindmøller heeelt "rene". Der går en god del energi med til produktion af møllerne, samt en del drivstoff til lastbiler og skibe. Solceller er endnu dårligere stillet hvis man tager det hele med (Cilisium produktion er IKKE "rent").

Jeg har endnu ikke set et fuldgodt regnestykke der tager alle faktorer gennem hele livssyklus med. Man lader vist stort set altid til at "glemme" noget.

  • 0
  • 0