Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider

30. april 2018 kl. 12:5519
Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider
Miljøstyrelsen har tre år i træk givet dispensation til trods et EU-forbud at bejdse danske rapsfrø med neonics. Illustration: Gilles San Martin / Wikimedia Commons.
Miljøstyrelsen har ikke tænkt sig at ændre på, hvordan den behandler ansøgninger om dispensation til at benytte de pesticider, som er mistænkt for at skade bier. Dermed kan EU-stramning af forbud ende uden konsekvenser herhjemme.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det får efter alt at dømme foreløbig ingen konsekvenser for de danske landmænd, marker eller bier, at et flertal af EU-landene st. bededag vedtog at stramme forbuddet mod pesticidgruppen neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics), fordi de mistænkes for at medvirke til at slå bier ihjel.

Danmark i klub med Rumænien, Ungarn og Tjekkiet

Danmark blev ellers nedstemt. Kun Rumænien, Ungarn og Tjekkede støttede vores modstand mod at stramme EU-forbuddet.

Regeringen kunne stemme imod at stramme forbuddet, fordi Dansk Folkeparti i sidste øjeblik sprang fra, hvad oppositionen troede var en aftale om at bakke forbuddet op.

Læs også: DF sprang fra aftale - regeringen sikret flertal for kamp mod pesticid-forbud

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbuddet mod neonics gjaldt i forvejen blomstrende afgrøder. Fredag blev det udvidet til al brug uden for lukkede kredsløb i drivhuse.

Miljøstyrelsen har i forvejen givet dispensation til, at Danmark bejdser rapsfrø, som sås i efteråret. Styrelsen mener ikke, at de doser, vi bejdser frøene med, skader bierne.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

EU's fødevaresikkerhedsagentur, Efsa, kom i februar med tre omfattende rapporter om neonics. De konkluderer blandt andet, at det ikke kan udelukkes, at også bejdsning af vinterraps skader bierne. Miljøstyrelsen afviste konklusionen, fordi de studier, der ligger til grund, er foretaget med dobbelt så høje doser, som vi tillader herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid

I første omgang indebærer det strammede EU-forbud, at også den danske Miljøstyrelsen skal tilbagekalde tilladelserne til at bejdse frø fra ikke-blomstrende afgrøder med neonics.

Styrelsen ændrer derimod ikke praksis, når det gælder om at behandle ansøgninger om dispensationer fra EU-forbuddet, som gives for en vækstsæson ad gangen. Det fastslår kontorchef Mette Hyldebrandt-Larsen i en mail. Hun henviser til, at dispensationerne stadig kan udstedes efter EU's pesticidforordnig.

Miljøstyrelsen vurderer den danske brug af neonics til at være sikker

»Miljøstyrelsen foretager en konkret faglig vurdering af, om der findes alternativer, og om der kan fastsættes tilstrækkelige risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre miljø -og sundhedsmæssige hensyn,« som hun formulerer det.

Danske landmænd kan derfor også søge om dispensation til at bejdse frø fra blandt andet roer og kinakål, som er nogle af de afgrøder, der ellers bliver ramt af det udvidede EU-forbud. Mette Hyldebrandt-Larsen oplyser, at ansøgninger om dispensationer for det nye forbud vil blive behandlet efter samme retningslinjer som den tidligere version af forbuddet.

I en opfølgende mail gør hun opmærksom på, at Miljøstyrelsen efter den nye EU-beslutning modsat tidligere kan fastsættes krav til, at efterfølgende afgrøder ikke må være attraktive for bier.

Regeringen byggede sin modstand mod at udvide EU-forbuddet på, at Miljøstyrelsen vurderer, at de danske landmænds brug af neonics til f.eks. roer ikke skader bierne. Det er altså nøjagtig samme argument, som Miljøstyrelsen de tre foregående år har benyttet til at udstede dispensationer til at bejdse rapsfrø.

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen har altså taget stilling til, at bejdsningen af sukkerroefrø er uskadelig for bierne. Derfor er der lagt op til, at forbuddet ikke umiddelbart får betydning herhjemme, hvis ellers landmændene og deres producenter søger om at få lov til at beholde neonics på dispensation.

Den stik modsatte konklusion fremkom ellers i Landbrugsavisen i weekenden i forbindelse med et interview med formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers sektion for planteproduktion, Torben Hansen. Artiklen konkluderer, at det nu er slut med dispensationer, men reglerne for at udstede dem er der altså ikke ændret på.

Kulegravning af dispensationer

Hvis EU vil forhindre neonics på danske marker, må kommissionen selv gribe ind og stoppe dispensationerne. Indtil videre har den nøjedes med at modtage orienteringen om, at de bliver udstedt.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Kommissionen har dog sat Efsa til at vurdere syv landes dispensationer til neonics. Danmark er ikke mellem dem. Kommer Efsa frem til, at dispensationerne er udstedt i strid med reglerne, så bliver presset fra miljøorganisationer for at undersøge andre landes dispensationer, herunder de danske, dog sandsynligvis endnu voldsommere end i dag.

Læs også: Bidræber-pesticider: For første gang skal vagthund undersøge dispensationer

Dispensationerne kaldes på engelsk 'emergency authorizations' eller 'emergency derogations' for at markere, at tilladelser kan kun udstedes i nødstilfælde, hvor der ikke er alternativer til at undgå, at afgrøderne bliver ødelagt.

Oppositionen herhjemme forsøger at presse regeringen til at sætte et system op til at forudse angreb af rapsjordlapper, som spiser de spirende frø, så der kun bruges neonics, hvis der er mange jordlopper. Sådan et system eksisterer dog ikke endnu.

Læs også: Opposition: Regeringen udvander beskyttelsen af dansk natur og vores bier

Enhedslisten har stillet et beslutningsforslag om at forbyde neonics herhjemme. Det bliver behandlet til maj og havde uden dispensationerne været unødvendigt, nu der er et EU-forbud.

Partiets miljøordfører, Søren Egge Rasmussen, er derfor meget interesseret i, hvad der sker med Miljøstyrelsens dispensationer.

»Nu må vi se, om der er yderligere spørgsmål, som vi skal have belyst, inden forslaget bliver behandlet. Enhver tvivl bør komme bierne til gode,« siger han.

Læs også: Politisk flertal vil have regeringen til at stramme brugen af pesticider

Efsas rapport om dispensationerne bliver færdig til juni.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
1. maj 2018 kl. 21:23

ja zombierne render til første maj klapper af dronningen og tror vi har demokrati med blok politikken samtidig tror de fallit projektet EU pluseligt bliver folkeligt

17
1. maj 2018 kl. 15:15

Er det PvB der henvises til? Hvor mange gram pr. Ha er der efter 6 mdr. 1 år. Det forudsættes at der er sået bejdset udsæd højest hvert femte år, dvs. 4 brassicaceae-frie år. Hvor stor del af residue i jorden optages af efterfølgende afgrøde og hvilken skæbne for resten. Er der blomstrende afgrøder, altså ikke korn? Halveringstider i jord gælder jo kun i jord.

16
1. maj 2018 kl. 14:13
15
1. maj 2018 kl. 12:07

Kære Viggo Hansen

Jeg ser dine bemærkninger som et konstruktiv forsøg på at få en bedre forståelse af udfordringen med neoniks.

Diskussionen er vigtig for at få rettet misforstålser og fejl. Der kan være noget man har overset. Derfor tak for dine konstruktive indspark.

Jeg har talt med Miljøstyrelsen. De oplyser , at de følger EU's behandling af spørgsmålet om temperatur afhængige halveringstider, samt at nedsivnings modellerne tager højde for temperaturafhængigheden.

Her er de beregningerne med 0 til 5 års pause.

[Ophobningen af Clothianindin] (https://www.dropbox.com/s/foowrrk8k3dzrpj/Ophobning%20af%20Clothianidin%20efter%20antal%20%C3%A5r.xlsx?dl=0)

Det sidst ord er ikke skrevet i denne sag.

14
1. maj 2018 kl. 10:53

Hej Klaus. Jeg har tiltro til, at miljøstyrelsen har større viden om hvordan stoffet ophobes i jorden og optages i planterne end jeg. Derfor vil jeg holde mine gætterier for mig selv.

Men jeg lytter til din bekymring, og skal dit regnestykke have nogen relevans, er du nødt til som minimum at regne med 4 års pause.

13
1. maj 2018 kl. 10:26

Viggo Hansen skrev:

Klaus.
Dit regnestykke holder ikke. På grund af kålbrok kan man ikke dyrke raps hvert år. Der bør gå ca. 7 år imellem, mindst 4 år.

DLF DYRKNINGSVEJLEDNING Vinterraps (Brassica napus oleifera L.)

Særdeles relevant bemærkning, men som ikke tager pointen af mit indlæg, nemlig at Clothianidin ophobes i jorden, optages i planterne og dermed bierne uanset om man holder pause i behandlingen med Clothianidin.

Det er muligt at foretage beregninger med 2,3,4 år pause i behandlingen med Clothianidin.

10
30. april 2018 kl. 21:35

Er det en nyhed hvis alle vidste det i forvejen?

9
30. april 2018 kl. 20:54

Jesper. Raps indgår typisk i et sædskifte med korn. Man må ikke sprøjte rapsplanterne med neonikotinoider, men miljøstyrelsen kan give dispensation til overfladebehandling af de ca. 2.5 kg frø man bruger til en hektar. (Udbyttet heraf er ca. 5 tons.)

8
30. april 2018 kl. 20:36

'På grund af kålbrok kan man ikke dyrke raps hvert år' - Bruger man kun disse pesticider på raps da? Måske søger man igen året efter på en anden grønsag?

7
30. april 2018 kl. 20:24

Klaus. Dit regnestykke holder ikke. På grund af kålbrok kan man ikke dyrke raps hvert år. Der bør gå ca. 7 år imellem, mindst 4 år.

6
30. april 2018 kl. 18:51

Teksten under billedet: (set 30.04.2018 kl. 18.50) "Miljøstyrelsen har tre år i træk givet dispensation til trods et EU-forbud at bejdse danske rapsfrø med neonics."

Manger Ingeniøren nogen til at læse korrektur på artiklerne?

4
30. april 2018 kl. 17:31

Jeg mener ikke, at følgende påstand holder:

Styrelsen mener ikke, at de doser, vi bejdser frøene med, skader bierne.

For at få en realistisk vurdering, skal man måske anvende koncentrationer, der er mindst 6 gange så store som de årligt tilførte koncentration. Dette fremgår af følgende argumentation.

Som bekendte er nedbrydningen af pesticid afhængig af bl.a. temperaturen. Ved høje/lave temperaturer sker nedbrydningen hurtigt/langsomt. Nedbrydningstiden udtrykkes ved halveringstiden DT50. Sædvanligvis angives denne ved 20 °C.

Der gælder en grov regel, der siger, at man ud fra halveringstiden ved 20 °C kan få halveringstiden ved 10 °C ved at gange med faktoren 2.2. I Danmark er middeltemperaturen i 10 cm jorddybde ca. 10 °C.

Halveringstiden for Clothianidin ved 20 °C er på 545 dage. Dette betyder, at der over tid sker en opbygningen af Clothianidin i jorden på ca. 2.7 gange den årlige tilførsel. Henfaldet af Clothianidin ved 20 C fremgår af følgende graf:

Henfald af Clothianidin ved 20 °C

Det første år, hvor man anvende Clothianidin vil der ske en delvis, men ikke 100%, nedbrydning. Når man så anvender Clothianidin en gang mere næste år, vil man få en lidt højre koncentration. Efter mange år vil man end på en koncentration, der er 2.7 gange højere end den årligt tilførte koncentration.

Halveringstiden for Clothianidin ved 10 °C er på 1406 dage – jeg har direkte benytte Arrhenius formel og ikke faktor 2.2 reglen. Dette betyder, at der over tid sker en opbygningen af Clothianidin i jorden på ca. 6.1 gange den årlige tilførsel. Henfaldet af Clothianidin ved 10 C fremgår af følgende graf:

Henfald af Clothianidin ved 10 °C

Hvad vil jeg så med det?Hvis man vil undersøge konsekvenserne ved brug Clothianidin under danske forhold under hensyntagen til realistiske temperaturer, skal anvende koncentrationer, der er mindst 6 gange større end de årlig tilførte koncentration.

Jeg gætter på, at Clothianidin kan blive frigivet i forbindelse med forårets støvstorme og derigennem rammer bier og andre insekter.

Lad os nu antage, at jeg blot tilnærmelsesvis har ret i min påstande, ja så har Miljøstyrelsen og DCE Århus Universitet lavet en alvor fejlvurdering i rådgivning af Folketinget.

Jeg ved så meget, at DCE benytter Arrhenius formelt i forbindelse med nedsivningsmodellerne, men tilsyneladende ikke i forbindelse med rådgivning af Folketinget.

Hvorfor er der ingen der reagerer på mine påstande?

Det skulle være en let sag, at få DCE's vurderinger i denne sag.

3
30. april 2018 kl. 17:30

Man bliver ked af det, når man læser dette. Landbruget ødelægger vor levende natur med fortsæt og baseret på forkerte oplysninger. Udsagn: "Styrelsen mener ikke, at de doser, vi bejdser frøene med, skader bierne". Hvem kan stole på det med alle de bevidst forkerte oplysninger og udeladelser der kommer fra den kant. Og censuren tages sikkert også stadig i anvendelse, tænk på Plakaten "Danske svin er sunde, de strutter af pencillin" der blev forbudt! I dag har vi miseren.

De er uartige, man bliver trist indeni når dansk landbrug fremturer mod bedre vidende.

2
30. april 2018 kl. 13:32

Styrelsen mener ikke, at de doser, vi bejdser frøene med, skader bierne.

Styrelsen kan vel henvise til undersøgelser, der understøtter den mening?

1
30. april 2018 kl. 13:16

Man må sgu da håbe på, at EU en dag bliver rigtig sure i masken på Danmark og udsteder nogle solide bøder.

På alle andre områder end miljøet er Danmark ellers lynhurtige til at implementere nye love og regler - men når det kommer til vores miljø så er vi fodslæbende til det pinlige.

Danmark er et uland når det kommer til at passe på vores miljø.