Danmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål

Illustration: Peter Bondo Christensen/Aarhus Universitet

Danmark har bedt EU om at udsætte, hvornår målene for, at vores vandmiljø skal være i god økologisk tilstand, træder i kraft.

EU's vandrammedirektiv blev ellers vedtaget tilbage i 2000, og på det tidspunkt havde debatten om at gøre noget for at forhindre iltsvind i fjorde og farvande allerede raset i mere end et årti.

Miljøministeriet mener dog nu, at der er brug for mere tid end direktivets absolut sidste frist i 2027. Det fremgår af et høringssvar, som ministeriet har skrevet til EU-Kommissionen.

Læs også: Landbruget har leveret under én procent af de lovede kvælstof-reduktioner

Det sker i forbindelse med, at kommissionen frem til 11. marts gennemførte en høring for at få medlemslandenes input til fremtidens regulering af vandmiljøet.

Generelt støtter Danmark, at der bliver sat mål for vandmiljøets tilstand, men fristen for at nå dem skal altså række længere end til 2027, mener ministeriet.

»Tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer«

»Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med arbejdet med gennemførelse af vandrammedirektivet i Danmark erfaret, at tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer vanskeliggør at nå miljømålene fuldt ud for alle opstillede kvalitetselementer med udgangen af tredje planperiode. Der er derfor behov for yderligere planperioder udover 2027 med henblik på at nå miljømålene fuldt ud,« lyder den afgørende formulering.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Dertil kommer, at Danmark opfordrer kommissionen til at åbne for samtlige direktivets undtagelsesbestemmelser. De kan også bruges til at udskyde målene for god økologisk tilstand i vandmiljøet og benytter nogenlunde samme formulering som Danmarks ønske om helt generelt at udskyde målene:

  • »Der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen.«

  • »Der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen.«

  • »De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand.«

Endelig vil regeringen sikre sig, at det bliver muligt at fortælle om fremskridt for vandmiljøet på enkelte parametre (plante- og dyreliv samt vandkemi) hver for sig. I dag benytter Vandrammedirektivet det såkaldte one out all out-princip. Det indebærer, at hvis blot et enkelt parameter ikke er i orden, så kan miljøtilstanden ikke betegnes som god.


»Princippet kan resultere i, at de fremskridt, der er opnået på baggrund af vandområdeplanlægningen, ikke synliggøres. Ministeriet ser det som en mangel, at direktivets bestemmelser ikke sikrer synlighed om opnåelsen af ”god tilstand” på hvert enkelt kvalitetselement,« hedder det i høringssvaret.

Læs også: Vådområder skulle spare 2.450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.

Ambitiøse mål går ud over moralen

Berlingske Tidende har gravet svaret, der er dateret 6. marts, frem og fået en skriftlig kommentar fra miljøminister Jakob Ellemann Jensen (V).

»Hvis vi fastholder en ambitiøs målsætning uden at tage højde for, at stort set alle EU-lande har svært ved at nå det inden for tidsrammen, så gambler vi med opbakningen til selve målet, hvis folk bare slår ud med armene og siger, at det er umuligt. Og det kan i sidste ende gå ud over vandmiljøet,« lyder den bl.a.

Avisen har også talt med professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet. Hun påpeger, at det langtfra er sikkert, at EU følger alle Danmarks ønsker.

Læs også: Analyse-skandalen: Minister sætter tilladelse til omstridte havbrug i bero

Desuden har Berlingske haft fat i flere af de forskere, som arbejder med vandmiljøet, og som udtrykker frustration og gentager den kritik af regerings landbrugspakke, som flere af dem tidligere har fremført her i Ingeniøren.

»Hvis deadline bliver udskudt, fortsætter de problemer, vi har. Men problemet er selvforskyldt, fordi politikerne ikke tidligere har grebet ind,« lyder det f.eks. i Berlingske fra Jens Borum, lektor på Københavns Universitet.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Hård medfart i det grønne Danmark

I både Berlingske og andre medier kritiserer opposition og miljøorganisationer regeringens ønske at udskyde målene for vandmiljøet. Vi nøjes med at par tweets.

Til allersidst minder vi lige om den kronik, som professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet skrev for at opsummere debatten, efter at Ingeniøren gennem et år havde afdækket konsekvenserne af en analysefejl, som gennem et årti var med til at tegne en skønmaleri af udviklingen i vandmiljøet.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Heri gjorde han opmærksom på, at det er gået nedad bakke for vandmiljøet siden 2012. Det er direkte modstrid med et af Vandrammedirektivets grundlæggende principper, som kaldes ikke-forringelse. Det indebærer, at kun midlertidige forringelser er tilladt og kun under bestemte forudsætninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"så uden udsættelsen risikerer vi den folkelige opbakning."
Forhåbentlig kun til den siddende regering.

  • 30
  • 6

Efter det høringssvar der er linket til i artiklen, virker det som om miljøministeriet har været i vildrede i over 10 år. Enten er der forskellige direktiver der med tiden tolkes vildt forskelligt eller også bunder det i den fulde tillid der sættes på AU's modeller for vandmiljø.
Andre lande klarer det med direkte kemiske målinger, så måske er det på tide at sende opgaven udenlands?
Kravet om inddragelse af befolkningen, blev også så sjusket at al relevans forduftede.

Måske er Miljøministeriet ligeså proffesionelle så med anskaffelsen af de miljøskibe ingen har kunnet bruge til dato. Det for en (måske højere) pris nogle nye skrædersyede skibe ville koste.

At skifte Regering eller MInister, vil ikke ændre en tøddel.

  • 7
  • 15

"verdens grønneste regering" - hvad klager I over?

        • SUK jeg håbede ellers på en bedring, da vi fik eksporteret den lille kreationist ELL, men så længe Danmarks bondeparti sidder ved roret, forstsætter vi den uskønne kurs.

Men: Vi får som bekendt de politikere, vi stemmer på, så lad dette (og alt muligt andet) være en reminder til næste folketingsvalg.

  • 28
  • 8

At skifte Regering eller MInister, vil ikke ændre en tøddel.

Du får det til at lyde som om hverken regering eller ministre har indflydelse på hvad der sker i ministerierne. Jeg tror nærmere det omvendte gør sig gældende. Vi har (og har haft) regeringer og dermed ministre som ingen interesse har i at der sker noget, og de har meget stor indflydelse på hvad der sker i ministerier og styrelser - og netop derfor sker der ingenting.

  • 24
  • 2

Det er hvis ikke første gang vi er denne urimelig tøven adfær.
Det eneste der kommer ud af dette, er deres selvopfyldende profeti, det er for dyrt og for indgribende over for borgerne.

  • 14
  • 1

Du får det til at lyde som om hverken regering eller ministre har indflydelse på hvad der sker i ministerierne.


Det var ikke det der blev skrevet.
Sidst fristen omkring VRD blev udskudt var før Landbrugspakke og før Løkke.
Ministrenes lederevner og faglige kvalifikationer bør nok granskes nøjere, hvis der skal en afklaring i hvem der reelt styrer Miljøministeriet og styrelser.
Er dog mere tilbøjelig til at tro på, at det gør slendrian i trop med urealistiske målsætninger.

  • 4
  • 17

»Der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen.«

Landbrugsindustrien klager hvis vi gør for meget. Vi SKAL opdrætte 30 mio svin i Danmark om året.

»Der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen.«

Landbrugsindustrien vil miste penge. (Men hvad med turistindustrien, og værdien af at have en sund natur at færdes i ?).

»De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand.«

Naturen har svinet sig selv til. Det er ikke vores skyld!

  • 9
  • 5

“Danmark har bedt EU om at udsætte, hvornår målene for, at vores vandmiljø skal være i god økologisk tilstand, træder i kraft” - nå. Det kunne i grunden være interessant at vide, hvad de øvrige lande, der “har udfordringer med at nå målene”, i grunden har ‘bedt om’!?: Gad vide, hvor mange af de lovede kvælstof-reduktioner eksempelvis VISEGRAD-landene har ‘leveret’??

Mit umiddelbare gæt er: Væsentligt færre end dan(sk)erne!? Jeg gætter endvidere på, at de pågældende lande tager disse ‘manglende leverancer’ med stoisk ro(?).

Hertillands er det åbenbart blevet en national pastime at sparke sig selv i rumpetten…jo hårdere, des bedre! :)

En nylig ph.d.- afhandling opstiller den hypotese at det i perioden 1850 - 1920 fortrinsvis var (mere entreprenante) individualister, der valgte at emigrere, hvilket øgede andelen af kollektivister i den tilbageblevne befolkning. Dette kunne angiveligt være en del af baggrunden for velfærdsstatens opblomstring i netop dem periode, se evt.:

http://www.phdcup.dk/wp-content/uploads/20...

Måske har udvandringen yderligere forårsaget en øget ophobning af masochister i 'restpopulationen'?? :))

  • 4
  • 13

Det er et spørgsmål om prioritering, om man vil gøre nok ved vandmiljøet, vi har allerede alle midlerne og knowhow, vi mangler blot viljen.
Nu er regeringen blevet enig om at bruge ca. 100 mia til infrastruktur, så penge er der nok af; selvom disse penge måske kommer fra en anden kasse.
Problemet med vores vandmiljø kan sammenlignes lidt med vores tilgang til klimaproblemet, som den 16 årige svenske pige Greta Thunberg rigtigt fint formulerer her:
https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=E...

  • 11
  • 1

Hans Henrik Hansen!
Nu må du sgu holde op!

Selv med dit, i forvejen lave bundniveau, havde jeg ikke forestillet mig en sådan adfærd fra din side.

Tydeligvis har du tidligere været ekstremt heldig, når én af dine (heltufatteligtmangetrælse) oneliners har været den mindste smule morsom.
Sad!
Havde du så bare været videnskabeligt korrekt.
End ikke dét evner du. Længere.
Hvad, om noget, gik galt, Hans Henrik?

  • 8
  • 2

Gad vide, hvor mange af de lovede kvælstof-reduktioner eksempelvis VISEGRAD-landene har ‘leveret’??


Det kommer vel an på hvad de har lovet, hvis de nærmest ikke har lovet noget er det vel nemt?

Det er efter min mening et af de helt store problemer ved internationale aftaler af den art at hvis de lande der indgår aftaler er splittet internt, så kan det føre til interne slagsmål mellem uenige grupper hvor man slår hinanden i hovedet med argumenter som "EU kræver" og i den dur!

Jeg synes at Danmark i alt for høj grad er splittet langs forældede ideologiske linjer, og politikerne har ikke gjort meget for at dæmpe det, jeg kunne godt ønske mig at man tog en pause fra alle disse overordnede internationale ordninger og måltal, og imens prøvede at samle sig om nogle fornuftige principper for hvad det er for et samfund vi vil have, og hvis det lykkedes så kunne man med større ro i baglandet indgå forpligtende aftaler med omverdenen igen!

  • 3
  • 5

Er der noget der hedder Visegrad nu om dage, og har den sammenslutning specielle betingelser i f.t. EU og fælleds direktiver - herunder vandrammedirektivet m.h.t at sikre at vores vandmiljø skal være i god økologisk tilstand?

Og har VISEGRAD en betydning i f.t. til det danske vandmiljø?
Af VISEGRAD landene, er det vel kun Polen, der udleder kvælstof til Østersøen - Alt syd for Karpaterne/ Tatra afleder mod syd.

Slutteligt - liggesom med CO2 udledning! Vi kan ikke tvære CO2 udledningen af på en afrikansk landsby med lerhytter. Det er ikke ulandene der skal stramme røvballerne - det er os andre der skal stramme op.

  • 7
  • 1

og du mener, at EU's vandrammedirektiv, IKKE er: "dreje sig omaftalte, fælles mål....eller hur?"?

- det var her:
https://ing.dk/artikel/danmark-beder-mere-...
, spørgsmålet blev stillet (af JAH), sålydende:
"Det kommer vel an på hvad de har lovet, hvis de nærmest ikke har lovet noget er det vel nemt?"
Hvilket affødte min bemærkning:
"så må det vel være underforstået, at det må dreje sig omaftalte, fælles mål....eller hur?"

Så hvad er din 'anke' - om nogen?

  • 1
  • 8

Naturligvis er det naturens skyld at der ikke er styr på dette endnu; Den menneskelige natur, naturligvis

  • 6
  • 0

Hej.

Det er utrolig mange år siden, at man begyndte at snakke om disse problemer. Og det er utrolig mange år siden, at politikerne begyndte at gøre noget ved problemerne. Derfor undrer det mig meget, at det stadig ikke er løst.

Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager for kvælstof m.m. at komme fra markerne og ud i vandmiljøet. Men noget tyder på, at der stadig kommer for meget kvælstof fra landbruget og ud i vandmiljøet.

Som jeg skrev i en anden debat-tråd forskes der i at give flere plantearter nye egenskaber hvor de trækker betydelige mængder kvælstof ud af luften. Jeg ser ingen grund til at gå i detaljer med dette i dette indlæg. Men det skal ske v.h.a. CRISPR eller den form for gensplejset GMO-teknik, som de fleste folk kender fra TV og aviser. Måske kan dette betyde en meget stor forbedring af vandmiljøet. Hvad ved jeg ?

Vi må hver især gøre op med os selv, hvor meget alt dette skal betyde for vores kryds ved det kommende Folketingsvaalg.

I ønskes en god dag.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 2
  • 7

Som jeg tidligere har skrevet, så er der i den lange tid man har kendt problemet blevet gjort noget løbende og udledningen er faldet fra 120.000 ton pr, år til 60.000 ton pr.
Problemet er at faldet er gået i stå, der er endda en lille stigning.
Der findes masser af planter der naturligt binder luftens kvælstof. I Danmark har man siden 1700-tallet dyrket kløver af den årsag.
Desværre medfører kvælstofnitrificerende planter præcis den samme (dog ikke så kraftig) udvaskning som kunstgødning, det kan tydeligt måles i drænvandet fra økologisk landbrug.

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten