Danmark afviser antibiotika-resistent kartoffel

Det er en varm kartoffel, Connie Hedegaard (K) skal tage stilling til, når hun torsdag sætter sig til bords ved EU's miljøministersrådsmøde i Luxembourg.

For kartoflen er genmodificeret og indeholder et gen med antibiotikaresistens. Alene af den årsag har hun tænkt sig at vende fingeren nedad.

Den danske stemme er i modstrid med den europæiske fødevaremyndighed EFSA's vurdering.

Resistens-genet har ingen funktion i kartoffelen, men det bliver benyttet under selve gensplejsningen sammen med de gener, der i sidste ende giver kartoflerne et højere indhold af stivelse. Forskerne kan på den facon sikre sig, at de organismer, der er antibiotikaresistente - de er blevet gensplejset. Det vil sige, at antibiotikaresistens bliver brugt som en markør, som industrien lader sidde i slutproduktet. Foto: Wikimedia Commons Illustration: Wikimedia Commons

EFSA mener, at afgrøden er sikker at dyrke og ingen miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser har.

Vurderingen kommer forlængelse af EU's udsætningsdirektiv, der er grundlaget for godkendelse af GMO'er i EU.

Her fremgår det, at sådanne antibiotikaresistens-gener skal udfases, så de ikke kan bidrage til spredning af antibiotika-resistens hos bakterier, oplyser agronom Bettina Jensen, Skov- og Naturstyrelsen.

Det er dog kun, såfremt EFSA vurderer, at de berørte antibiotika er relevante i behandlingen af mennesker og dyr.

Men Danmark vil slet ikke acceptere antibiotikaresistens, og alle Folketingets partier støtter ministerens nej, oplyser Miljøministeriet.

Firmaer undlader at fjerne resistens-gen

Det er derfor et principielt nej Connie Hedegaard i dag skal afgive.
For anføres rent faglig-tekniske argumenter, så er risikoen for, at GMO-kartoflen kan sprede antibiotikaresistens til andre bakterier, nærmest ikke eksisterende, understreger Bettina Jensen.

Det ville kræve, at de gensplejsede kartofler spreder sine gener til andre organismer, og det forekommer stort set ikke. Især ikke til en helt anden type organisme som bakterier.

Et tænkt eksempel er, at gener fra kartofler, der bliver spist, efterfølgende bliver optager i dna'et på de bakterier, vi måtte have i vores tarmsystem.

»Det er faktisk en ikke-eksisterende risiko,« understreger Bettina Jensen.

Antibiotikaresistens er udbredt i forvejen

Virksomhederne, i dette tilfælde tyske BASF, argumenterer med ovenstående og tilføjer, at antibiotikaresistensen i forvejen er meget udbredt, eftersom hele den vestlige verden i årtier har brugt antibiotika i store mængder.

På den anden side kan de virksomheder, der udvikler GMO-afgrøder, forholdsvis let fjerne resistens-genet fra planten. Så der er heller ikke et rigtigt godt argument for at lade være, er holdningen i Danmark.

Grunden til, at Danmark vedholdende siger nej, er desuden, at EU har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge problematikken omkring antibiotikaresistens-markørerne.

Dennes arbejde er endnu ikke afsluttet, og derfor finder miljøministeren det upassende at godkende nye GMO'er indeholdende markørerne.

EU har tidligere i 2005 givet tilladelse til at anvende en gensplejset majs (MON 863), som indeholder et tilsvarende antibiotikaresistens-gen, til foder og fødevarer. Her stemte miljøministeren ligeledes nej.

Da der ikke var kvalificeret flertal hverken for eller imod, blev beslutningen overdraget til Europa-Kommissionen, og afgrøden blev godkendt.

Fakta

GM-kartoflen fra BASF, der søges godkendt til dyrkning i EU, indeholder ifølge Bettina Jensen, Skov- og Naturstyrelsen, gener, der giver resistens mod antibiotika af typen aminoglycosid, hvor det mest kendte er kanamycin.
Dette antibiotikum er af European Food Safety Authority kategoriseret i risikogruppe 1, hvilket betyder, at det ikke er problematisk at anvende. Denne vurdering er blandt andet baseret på, hvordan kanamycin anvendes til sygdomsbekæmpelse.
Miljøministeren har i et svar til Enhedslistens miljøordfører Per Clausen oplyst, at det anvendes »i nogen grad« til behandling af dyr, og »meget sjældent« til behandling på landets hospitaler.
Ifølge oplysninger fra Greenpeace efter aktindsigt hos Vetstat bliver der brugt omkring ti tons aminoglycosider i landbruget om året.
Af dagsordnen for ministerrådsmødet fremgår det, at EFSA (European Food Safety Authority) finder GM-kartoflerne sikre at dyrke. Desuden mener Kommissionen, at det er en sikker afgrøde, eftersom »den ikke krydsbestøver eller producerer giftstoffer, den dyrkes i en lukket system og høstes før potentielle frø modnes,« det vil sige, at risikoen for, at den spreder sine gener til andre ikke-genmodificerede planter eller vilde planter er meget lille.