Danish Crown: Fugt udløste blinde brandalarmer

Selv seje sønderjyder har en grænse. Og for et år siden var 31 frivillige brandfolk fra Ullerup ved at nå ud til deres personlige grænse for, hvad de kunne magte mentalt og fysisk.

Flere gange om ugen gik alarmen i det lokale slagteri, der ikke havde styr på et nyt avanceret automatisk brandanlæg. Ofte var der fejlalarm flere gange samme nat. I gennemsnit var otte ud af ti udrykninger til slagteriet - forgæves hver eneste gang.

»Mine folk er ved at miste modet,« lød det dengang fra kaptajn Jørn Mathiesen, der i over et år havde forsøgt at få stoppet de automatiske alarmer og redde motivationen hos brandfolkene.

Men det var sidste år. Og nu har brandsprøjten fået et helt anden og bedre lyd hos det frivillige brandværn, der igen ser lyst på tjansen som frivillig brandmand.

»Problemet er løst, og vores folk har fået deres nattesøvn igen. Vi er glade og motiverede,« fortæller Jørn Mathiesen i telefonen fra Gråsten, hvor han driver en lille maskinstation.

»Vi er nok på slagteriet en gang om måneden. Men det er, hvad man kan forvente fra så stort et anlæg og så stor en arbejdsplads. Det gør vi gerne, og det udgør slet ikke et problem,« fortæller en lettet Jørn Mathiesen.

Kostede over en million kroner

Ifølge den jyske brandkaptajn skete forandringen over en kort periode. Hvorfor ved han ikke. Det ved de til gengæld hos Danish Crown, der har brugt 'på den forkerte af en halv million kroner' blandt andet på bøder til Sønderborg Kommune og ikke mindst masser af tabt produktion.

Ifølge brandtekniker hos Danish Crown Flemming Damholt tog slagteriet efter stigende problemer fat i leverandøren Siemens og gennemgik i detaljer alle logfiler fra anlægget. Data blev analyseret grundigt og afslørede særligt én gennemgående årsag til de mange blinde alarmer.

»Vi fandt, at problemer med fugt i brandtrykkene gav mange af alarmerne. Under rengøringen, som der er skrappe krav til på et slagteri, bruges store mængder vand. Men vi fandt, at der over tid hobede sig fugt op inde i brandtrykkene, og det udløste alarmerne,« fortæller Flemming Damholt.

Løsningen blev blandt andet at sætte en ekstra rude med IP67-tæthed foran brandtrykkene, så der var to værn mod vandet. Samtidig var der områder i hallen, hvor man måtte skifte til detektorer, der både havde optiske sensorer og temperaturfølere.

Men det er absolut ikke uproblematisk, forklarer Flemming Damholt. Slagterihallen er stor, 50 meter bred, den har stor loftshøjde, og der er køligt. Det betyder, at temperaturfølere kan være problematiske at anvende, fordi en brand kan nå at udvikle sig meget, før detektorerne opdager brandudviklingen.

»Det krævede meget omfattende analyser af de enkelte lokaler og placeringer af detektorerne, for at vi ikke gik på kompromis med sikkerheden,« fortæller Flemming Damholt, der nu vil bruge erfaringerne fra sagen på andre slagterier.

Rengøringsfolkene spulede brandtrykkene

Beredskabsinspektør i Sønderborg Kommune Bent Hylsebeck er glad for, at der endelig er kommet styr på de blinde alarmer fra slagteriet, og at Danish Crown blandt andet tog fat i rengøringsselskabet.

»Det var tydeligt, at rengøringsfolkene ofte udløste alarmerne ved at opføre sig decideret tåbeligt. Det er klart, der kommer problemer, hvis man forsøger at højtryksspule et brandtryk,« siger beredskabsinspektøren.

Når det er sagt, så skal man huske, at det var været en kompliceret sag i en brandteknisk kompliceret bygning, der er underlagt strenge krav fra flere forskellige myndigheder, påpeger han.

For de frivillige brandfolk i Ullerup betyder indsatsen fra slagteriets folk, at man har fået ro og igen kan passe de normale dagjob som håndværkere, ingeniører eller ejere af maskinstationer.

I forbindelse med artiklen sidste år fortalte kaptajn Jørn Mathiesen, at brandfolkene følte sig til grin over de mange alarmer fra slagteriet. Nu er der kun grin tilbage.

Nå ja, og glade koner selvfølgelig.

Dokumentation

Ullerup Frivillige Brandværn