Danisco taler usandt: Blev dømt for at forurene Grindsted med kviksølv

Fødevaregiganten Danisco taler usandt, når selskabet hævder, at udledning af miljøskadelige stoffer fra Grindstedværket altid er sket i henhold til gældende regler.

En 35 år gammel udskrift fra retten i Grindsted viser, at virksomheden den 30. juni 1972 fik en dom for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å. Straffen var en bøde på i alt 70.000 kroner, svarende til cirka en halv million i nutidskroner. Å-systemerne er stadig forurenede med seks tons kviksølv.

Så sent som i februar i år sagde Daniscos direktør i Grindsted, Martin Madsen, ellers til Danmarks Radio, at hans moral ikke rækker til, at man i dag kommer og vil dømme de mennesker, »som har lavet noget, der reelt levede op til den lovgivning, der var dengang.«

Nu siger Martin Madsen, at han ikke kender til den gamle dom, og han vil ikke kommentere, hvordan han kan mangle kendskab til en sag, som dengang ramte flere af landets avisforsider.

»Men det er ikke noget jeg får ondt i maven af. Jeg tror, at alle virksomheder på et eller andet tidspunkt har begået en fejl.«

Sagen er forældet

Dokumenterne fra retten i Grindsted viser, at virksomheden er blevet dømt for at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å-systemer i en periode fra 1968 og frem til 1972. Virksomheden nægtede sig skyldig men betalte bøden.

Retssagen var rejst af det daværende Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, men i dag har dommen kun moralske konsekvenser.

»Juridisk set er der intet at komme efter. Sagen er forældet,« konstaterer professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh.

Han henviser til en højesteretsdom fra 1992, som slog fast, at der højst må gå tyve år fra en skade er sket og til erstatningen forlanges.

»Vi er ikke ansvarlige«

Beviset på, at Danisco har brudt landets miljølove, får heller ikke virksomheden til af egen drift at hjælpe med at betale regningen for oprydningen.

»Kammeradvokaten har en gang for alle afgjort, at vi ikke er ansvarlige for forureningen,« lyder det fra direktør Martin Madsen.

Direkte adspurgt, om han finder det rimeligt, at virksomheden skal slippe for at betale for oprydningen, svarer direktøren;

»Jeg synes, at det er rimeligt, hvis man opfører sig, som man skal, eller tager den straf, man får.«

Forurening truer grundvandet

Det kan komme til at koste op mod en halv milliard kroner at rydde op efter forureningen fra Grindstedværket. En plan for op mod 400 millioner kroner skal sørge for, at der bliver ryddet op i Kærgaard Klitplantage, hvortil Grindstedværket i årene fra 1956 til 1972 med myndighedernes velsignelse kørte 286 millioner liter farvet og ildelugtende spildevand med ca. 60.000 ton tørstof.

Den forurening, som Grindstedværket blev dømt for i 1972, vedrører dog ikke klitplantagen, men gælder derimod udledninger i byens egne åer. De mange giftdepoter, som værket har efterladt sig i byen, truer nu det dybe grundvand. Endnu findes der ingen nøjagtige beregninger af, hvad det vil koste at rydde op i og omkring selve Grindsted, men den kan løbe op i et trecifret millionbeløb.

Professor emeritus i økologi og miljølære på DTU, Finn Bro-Rasmussen, har tidligere kritiseret, at den første oprydning finder sted i Kærgaard Plantage og ikke i Grindsted by, hvor Grindstedværket fik sin dom for at forurene.

»I Grindsted by har vi et langt dårligere beskrevet og mere alvorligt problem. Her er der en reel fare for grundvandet, og man har i flere år ikke måttet havevande, fordi det er for giftigt,« sagde han til Ingeniøren i april.

Oppositionen er oprørt

Medlem af Folketinget og tidligere direktør i Miljøstyrelsen Steen Gade (SF) er oprørt over oplysningerne om den 35 år gamle miljødom.

»Det er groft, at virksomheden har tilladt sig at sige, at den har overholdt lovgivningen, når det ikke er tilfældet. Vi har at gøre med en af verdens førende virksomheder inden for fødevareingredienser. Den bør ikke løbe fra sit ansvar. Miljøministeren taler så meget om det personlige ansvar. Det bør også gælde store erhvervsvirksomheder,« siger Steen Gade.

Enhedslistens miljøordfører Per Clausen er enig.

»Enten har virksomheden ikke gjort sig anstrengelser for at finde ud af, hvordan den har ageret historisk i forhold til forureningssagen. Eller også lyver de,« siger han.

Den radikale miljøordfører Johs Poulsen vil rejse sagen over for miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

»Han bør tage initiativ til, at al viden i denne sag kommer frem. Man kan få en mistanke om, at der bliver skjult eller holdt oplysninger tilbage,« siger han.

Fakta om Grindstedværkets forurening

• Grindstedværket, som i dag ejes af Danisco, har efterladt sig følgende kemikalier i giftdepoterne i Grindsted by og Kærgaard Plantage:

Klorede opløsningsmidler, herunder PCE, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Opløsningsmidlet benzen, sulfanilsyre, sovemidler, kviksølv, cyanid og tjærestoffer.

• Forureningen i Grindsted by er koncentreret på fire giftdepoter: Selve fabriksgrunden, banegravsdepotet, Grindsted Kommunens gamle losseplads samt afløbsgrøften.

• 30. juni 1972 blev Grindstedværket idømt en bøde for ulovligt at have udledt kviksølv til å-systemerne.

• Kviksølvmængderne i Grindsted-Varde Å-systemet er på seks ton.

• I Karlsgårde Sø, som er en del af å-systemet, er der 4,1 ton kviksølv.

• Forureningen stammer fra Grindstedværkets produktion af medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien.