Danfoss: »Vores skrækscenarie er et ukonkret og smalt energiforlig«

Lars Tveen mener, at det haster med en ny energiaftale, hvis Danmark ikke skal sakke agterud. Illustration: Danfoss

Direktør for Danfoss Heating, Lars Tveen, har noget på hjerte: Han ser, at Danmark er ved at sakke agterud, når det gælder grøn omstilling af energiforsyningen. Et område, som vi for nogle år siden var absolut førende på.

»Resten af verden rykker meget hurtigt indenfor udbygning med vedvarende energi og grøn omstilling. Hvis Danmark igen skal være stedet, som verden lader sig inspirere af – så skal vi satse på at levere kloge bud på, hvordan man integrerer den vedvarende energi på den smartest mulige måde,« forklarede han på et pressemøde mandag.

Læs også: IDA: Bygninger og transport er langt fra den rette kurs mod et fossiluafhængigt samfund

Lars Tveen mener, at vi som et lille land med god tradition for samarbejde vil kunne udvikle intelligente løsninger med den rette balance mellem energieffektivitet, elektrificering og vedvarende energi. Og hvor forsyningssikkerheden stadig er i højsædet.

»Udnyttelse af overskudsvarme er for eksempel et ukendt fænomen i mange lande, for eksempel Holland. Her vil Danmark kunne vise vejen og demonstrere løsninger i praksis for resten af verden,« påpeger han.

Energiforlig skal rydde barrierer

Men for at danske virksomheder kan gå i gang med at udvikle de smarte løsninger, skal en lang række barrierer for at et 'smart' energisystem ryddes af vejen. Det kan for eksempel være at droppe overskudsvarmeafgiften og at sænke afgiften på el, påpegede Lars Tveen.

Læs også: Nye afgifter skal fremme dynamisk energiforbrug

»Om tre til fem år bliver smart integration en rigtig efterspurgt vare, så vi skal i gang nu, hvis vi vil være foran – og derfor haster det med et ambitiøst energiforlig, der kan åbne for at udviklingsarbejdet kommer i gang,« siger han.

Danfoss har fire konkrete ønsker til et energiforlig, som regeringen har lovet et udspil til ’efter jul’:

Første ønske er en bedre balance mellem energieffektivisering og vedvarende energi, forstået på den måde, at vi bliver mere ambitiøse med energibesparelser og energieffektivitet, herunder at Danmark binder sig til at reducere energiforbruget med 30 pct. i 2030 set i forhold til 2005-forbruget.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

Andet ønske er en ambitiøs og konkret energiaftale, som for eksempel tager fat på barriererne omkring overskudsvarme.

Fokus på langsigtet mål

Tredje ønske er, at politikerne også har fokus på det energipolitiske mål i 2050 og ikke kun fokuserer på 2030. Mange af energisektorens investeringer har nemlig en lang tilbagebetalingstid.

Fjerde ønske, som Lars Tveen kalder altafgørende, er en bred politisk aftale, som kan holde i mange år.

»Vores skrækscenarie er et ukonkret og smalt, politisk forlig, som ikke giver den sikkerhed for de langvarige investeringer, der skal til og ikke tilstrækkelig konkret adresserer de barrierer, vi ser i dag,« siger han.

Læs også: Opposition i oprør: Ny aftale giver færre vindmøller og solceller i Danmark

En anden af Tveens kongstanker er, at de forskellige succesrige, danske energi-industrier og brancher nu skal begynde at arbejde sammen og udvikle de smarte løsninger, og at ’siloerne’ mellem de forskellige energiarter og -kilder skal brydes ned:

»Vindmølleindustrien og vi, der arbejder med fjernvarme og energieffektivisering, kan for eksempel nå langt længere, hvis vi begynder at arbejde sammen om den smarteste integration af vindstrøm,« siger han og råder regeringen til at sætte sig sammen med energiindustrien og få et indtryk af de potentialer og muligheder, som industrierne ser på det her område.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes første kommentar hører mere hjemme i skraldespanden - end som sølle kommentar til et iøvrigt relevant og væsentligt indlæg.

  • 1
  • 1

....som irriterer alle firmaer, der er nødt til at køle deres slutprodukter (alle typer af Støberier, konserves fabrikker) og lukke kølevandet og køleluften ud i naturen , da varmen derfra ikke må anvendes i firmaernes kontorer, uden at der betales overskudsvarmeafgift.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten