Danfoss-selskab har succes med vigtig solcelle-komponent

Når man siger solcelleanlæg, tænker de fleste på paneler af skinnende, dybblå silicium-celler. Men for at cellerne kan levere vekselstrøm ud på elnettet, er den visuelt mere anonyme inverter en helt uundværlig komponent.

Denne komponent har et Danfoss-selskab udviklet på siden 2001 og produceret siden 2004 - og har nu så stor succes, at væksten i salget i år er hele 400 procent. Næste år samler og udvider selskabet derfor produktionen fra 1 GW til 3,5 GW på en ny fabrik i Nordborg. De 3,5 GW svarer til cirka 300.000 enheder og i effekt til fire Avedøre-kraft-varme-værker - inklusive begge blokke. De allerfleste af inverterne bliver eksporteret.

Administrerende direktør i Danfoss Inverters, Morten Buhl Sørensen, forklarer succesen med den generelle vækst på det europæiske solcellemarked kombineret med, at selskabet samtidig har kunnet erobre markedsandele og nu ligger i Top 5 blandt verdens inverter-leverandører:

»Det skyldes især, at vi har introduceret et nyt produktprogram, som matcher kundernes behov,« siger han.

Inverterens opgave er at omforme jævnstrømsproduktionen fra solcellerne til vekselstrøm, der kan føres direkte ud på elnettet. Kunsten er at gøre det med så lille et tab som muligt. For 10-15 år siden lå effektiviteten på 90 procent, men i dag er man kommet op på 97-98 procent, når det er allerbedst, forklarer Senior Product Manager Poul Erik Seekjær fra Danfoss Solar Inverters.

Op på høje spændingsniveauer

For eksempel har man optimeret effektiviteten ved hjælp af en meget effektiv såkaldt Maximum Power Point Tracker. Den sidder før selve vekselretteren i de fleste invertere og kan hele tiden optimere inverterens drift efter eksempelvis arbejdstemperaturen, idet solcellernes produktion bliver påvirket af temperaturen omkring dem. Jo højere temperatur, jo lavere effektivitet.

Ifølge Poul Erik Seekjær er det også vigtigt, at en god inverter kan tilpasse sig de svingende niveauer i solcellernes strømproduktion, og at man kan komme helt op på de høje spændingsniveauer, der giver mindre tab.

Hos Danfoss har man derfor satset på at udvikle en inverter med et meget bredt såkaldt input-vindue - fra 250 volt til 800 volt.

Normalt kobles solcellerne i serie, fordi det giver det mindste tab. I større anlæg kobles så flere serieforbindelser sammen i parallel for at opnå den ønskede effekt. Til sidst tilsluttes inverteren, men denne måde at koble tingene på bevirker, at selv en lille skygge kan reducere produktionen i de andre celler.

Skyggevirkning minimeres

Det problem har Danfoss Solar Inverters imødegået ved at etablere tre individuelle indgange i inverteren. Det betyder, at de to tredjedele af panelerne stadigvæk kan producere optimalt, selvom der skulle falde skygge på en eller flere celler i den sidste tredjedel.

Samtidig er inverterne udformet sådan, at de nemt kan kobles sammen indbyrdes. Det sker for eksempel på Hotel Crowne Plaza, Copenhagen Towers, hvor 14 invertere arbejder sammen og tilsammen omformer solcellestrøm på 170.000 kWh.

»Man kalder det 'string'-tilslutning af solcellerne, og det er et hot emne i solcellebranchen lige nu. Blandt andet ser vi, at operatørerne på de helt store anlæg i MW-størrelsen begynder at interessere sig for vores invertere, selvom de kun er på 15 kWp. Med mange små højeffektive invertere får man en større fleksibilitet og et anlæg, som er meget nemmere at servicere og vedligeholde,« siger Poul Erik Seekjær.

Får ros i test

Der findes cirka 50 inverter-producenter i verden - heraf en rigtig stor, SMA, som sidder på omkring 35 procent af markedet. Når man spørger, hvor Danfoss ligger rent prismæssigt i forhold til konkurrenterne, så siger Poul Erik Seekjær, at Danfoss-inverterne ligger i midten. Hverken low cost eller blandt de dyreste.

Når det gælder teknikken, så tøver det anerkendte solcelle-magasin, Photon, dog ikke med at kalde Danfoss' trefasede 15,5 kW-model for 'en af de bedste inverters, som Photon-Lab har testet indtil videre.' Det skete i en test fra juni i år.

Ingeniør Carl Stephansen, som er solcelleansvarlig hos Energimidt, er enig i, at Danfoss laver nogle kvalitetsprodukter og vurderer også, at de har rigtig mange kunder:

»Når Danfoss er i stand til at lave så gode invertere, hænger det sammen med, at de har arbejdet med frekvensomformere i mange år,« siger han.

Danfoss vægter også selve kommunikationen omkring inverteren højt. Inverterne kan således kommunikere direkte over internettet, og for eksempel skal produktionen fra de mange anlæg på Skive Kommunes bygninger lægges ud på nettet via Danfoss-inverterne, så alle kan se, hvor meget Solen bidrager med i kommunens energiregnskab.