Danfoss sælger metalfabrik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danfoss sælger metalfabrik

Metalvirksomheden Scan Press DFT fra Horsens lejer sig fra årsskiftet ind i Danfoss' bygninger i Nordborg får at fortsætte produktionen af stangprofiler til blandt andet Sauer Danfoss, som en selvstændig enhed uden for Danfoss koncernen.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Danfoss netop har udsendt, hvor Scan Press DFT's, der er en del af sammenslutningen Steel Products Group Denmark, køb af koldflydefabrikken annonceres.

»Vi har vurderet, at vi ikke i fremtiden vil være i stand til at videreudvikle produktionen, da koldflydning ikke er en del af vores kerneforretning,« fastslår koncerndirektør Hans Kirk i pressemeddelelsen.

Med handlen er indgået aftale om fortsat levering til Danfoss, ligesom Scan Press DFT overtager samtlige medarbejdere, kunder og øvrige forpligtelser fra Danfoss.

Koldflydefabrikken tæller i dag 15 medarbejdere og omsatte sidste år for ca. 25 millioner kroner. Ved overtagelsen flytter Scan Press DFT sine aktiviteter inden for koldflydning fra Horsens til Skanderborg.

»Vi ved endnu ikke, hvor meget udstyr og hvor mange medarbejdere, vi flytter over - men der er tale om aktiviteter, der kan øge koldflydefabrikkens omsætning med cirka seks millioner kroner,« siger Salgsdirektør Jørn Hvidbjerg, Steel Products, til Ingeniøren.

Han ønsker imidlertid ikke at oplyse om, hvad prisen for koldflydefabrikken har været.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten