Danfoss-leder: Vi skal op i gear
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danfoss-leder: Vi skal op i gear

Også etablerede, velrenommerede industrivirksomheder som Danfoss med årtier på bagen bliver nødt til at lære nye tricks i det digitale ræs, lød det fra Danfoss Heating-direktør Lars Tveen på en Industri 4.0-konference i sidste uge. Illustration: Danfoss

Siden Mads Clausen i efteråret 1933 åbnede en ventilproduktion på sine forældres gård på Als og grundlagde Danfoss, har den sønderjyske virksomhed gjort det i fysiske produkter, i hardware. Ventiler, termostater, frekvensomformere osv.

Danfoss vil fortsat være en hardware-virksomhed, understregede en af koncernens topchefer og direktør for Danfoss Heating, Lars Tveen, på en Industri 4.0-konference hos IDA i sidste uge. Men hvis Danfoss også skal spille en rolle om 5, 10 og 15 år, kræver det, at virksomheden bliver i stand til at lægge et digitalt lag oven på sine fysiske produkter – akkurat ligesom Grundfos, Vestas og General Electric forsøger at gøre det inden for deres respektive brancher.

»Vi er et hardware-firma med en dyb applikationsviden. Det er vi i morgen, og det er vi også om fem år. Men vi kan se, at kombinationen af hardware og software giver nogle helt fantastiske nye muligheder,« fortalte Lars Tveen foran flere hundrede tilhørere.

Rev tre dage ud af kalenderen

For at udnytte de muligheder bedst muligt og ikke komme for langt bagefter rev Danfoss’ koncernledelse for et par år siden tre dage ud af kalenderen for udelukkende at diskutere, hvordan man skulle gribe den digitale transformation an.

»Det vigtigste for os har været at finde de to-tre områder, der skaber mest værdi for os, og så bruge enormt mange kræfter på at komme fra A til B. Ellers har sådan nogle indsatsområder en tendens til at fylde vanvittigt meget,« siger han.

‘Enormt mange kræfter’ betyder i Danfoss’ tilfælde en investering på i omegnen af 800 millioner kroner på at digitalisere hele koncernen. Blandt andet er godt 1.000 mand for tiden beskæftiget med at ensrette Danfoss’ it-infrastruktur, som i dag bl.a. tæller 19 forskellige SAP-systemer globalt på tværs af koncernen.

Kun 1 ud af 100 ideer bliver rentabel

Ensretningen af ERP-rygraden og hele it-infrastrukturen er ét af Danfoss’ fire digitale indsatsområder. De tre øvrige er den digitale kundeoplevelse, forbundne produkter og services samt hastighed og kapacitet i innovationsarbejdet.

I erkendelsen af, at det digitale ræs kræver friske kræfter, og at det er nødvendigt at åbne sig for eksterne partnerskaber, har Danfoss blandt andet åbnet innovations-hubs i København og Berlin. Og netop i den tyske hovedstad har Danfoss allerede gjort sig erfaringer med vigtigheden af at komme endnu tættere på kunden og forstå kundens behov.

I regi af innovationshubben barslede Danfoss med en business case, hvor man ville installere sensorer i en række berlinske kældre. Men de tyske kunder var, fandt man efterhånden ud af, ikke interesserede i at betale den merpris, som det ville koste.

Til gengæld ville de gerne betale for noget helt andet, nemlig fugtsensorer, som kunne fortælle beboerne i de gamle, fugtramte berlinske lejligheder, hvornår det var tid til at åbne vinduerne og lufte ud.

Dét projekt var samtidig en understregning af én af Lars Tveens pointer: Ud af 100 user cases er der kun én, der bliver til en business case, hvor man som virksomhed kan skabe profitabel vækst – det gælder også inden for digitalisering.

Har lært af finske AI-iværksættere

I det hele taget har Danfoss erkendt, at selvom man er en 85 år gammel industrivirksomhed med en vægtig historie bag sig, bliver man aldrig for gammel til at lære nye tricks.

Tag eksempelvis Leanheat – et finsk firma, som Danfoss har købt en 23 procent ejerandel i. Det har udviklet et system, som via kunstig intelligens kan skære 20 procent af en husstands varmeforbrug i højbelastningsperioderne morgen og aften.

Et godt eksempel på at de nye drenge i klassen godt kan lære klassens dukse et trick eller to. Og ydermere et godt eksempel på de innovationsindspark, som Danfoss fremover vil sikre sig ved eksempelvis at købe sig ind i indfødt digitale iværksættervirksomheder som Alexa.

»Skal Danfoss så ikke ikke stadig selv lave teknologiudvikling?« spurgte Lars Tveen retorisk fra scenen – og svarede selv:

»Jo, men det går så stærkt i dag. Vi bliver nødt til at komme op i et andet gear.«

Åbner sig op mod techgiganterne

I forbindelse med det gearskifte bliver open collaboration et nøgleord.

»Vi er meget beskyttende omkring vores patenter og IP-rettigheder, og det vil vi fortsat være, men vi kan også se, at arbejder vi ikke sammen med eksterne partnere, herunder i udlandet, kommer vi ikke til at lykkes med det her. Vi kommer til at omfavne open collaboration – ellers kommer vi bagud i det ræs, vi ser i øjeblikket,« svarede Lars Tveen, da en tilhører spurgte, om ikke Danfoss frygtede at afgive for mange forretningshemmeligheder.

Det kunne også sagtens omfatte samarbejder eller partnerskaber mellem Danfoss og nogle af de store techgiganter som Facebook, Amazon og Google, understregede han under sit indlæg.

Syv procent af de amerikanske hjem bruger allerede nu Amazons cloud-baserede stemmestyringsværktøj Alexa. Hvilket betyder, at industrielle spillere som Danfoss simpelthen bliver nødt til at kunne koble op på den slags systemer, anerkender Lars Tveen, men understreger dog samtidig, at Danfoss aldrig kommer til at udvikle deres egen version af Alexa.

»Vi må for Guds skyld ikke smide alle Danfoss’ dyder ud med badevandet. Google og Apple og de andre bliver aldrig eksperter i fjernevarme. Det er os, der er det.«

Danske virksomheder er hammerdygtige

Endelig peger han på vigtigheden i fortsat at blive ved med at være så effektive som muligt i produktionen:

»Vi var rigtig dygtige til produktivitet, men vi kunne godt se, at vi kunne gøre det bedre. Så siden 2010 har vi hvert år haft produktivitetsforbedringer på 10 procent,« siger Lars Tveen, der kalder den berømte danske effektivitet for et yderst vigtigt konkurrenceparameter:

»Det er vi hammerdygtige til som danske virksomheder – også bedre end de amerikanske og kinesiske virksomheder, tror jeg. Fordi vi har viljen til at gøre det.«