Danfoss køber norske varmepumper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danfoss køber norske varmepumper

For fjerde gang på halvandet år køber Danfoss en producent af varmepumpter til beboelsesejendomme.

Med norske Normann Etek i fælden sætter Danfoss sig i førersædet på markedet for varmepumper til beboelsesejendomme i Norge. Samtidig sætter koncernledelsen i Nordborg en streg under ambitionerne om at blive verdens førende inden for varmepumper.

»For at nå vores mål med varmepumpeforretningen skal vi sørge for at være på forkant på kompetencefronten og samtidig have en stærk tilstedeværelse i nøglemarkederne,« siger viceadministrerende direktør Niels B. Christiansen i en pressemeddelelse.

Afventer konkurrencemyndighederne

Normann Etek havde i 2006 en omsætning på over 50 millioner norske kroner og beskæftiger 13 personer.

Virksomheden har gennem mange år fungeret som norsk distributør for Thermia, der er varemærke for Danfoss-varmepumper i bl.a. Sverige, Norge og Finland.

Købsaftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og forventes endeligt afsluttet inden for en måned.

Danfoss oplyser ikke prisen for Normann Etek.

Europæiske ambitioner

Danfoss gik ind i varmepumpemarkedet for halvandet år siden med opkøbet af svenske Thermia Värme, der allerede da var en af verdens førende producenter. Siden er forretningen blevet udvidet med fabrikker i Schweiz og Frankrig.

Danfoss' hovedfokus er varmepumper til vandbaserede centralvarmeanlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først