En langstrakt sag om en oversvømmet, underjordisk hule fyldt med saltvand har igen fået debatten til at rase syd for Limfjorden.
Det kommer sig af, at firmaet Saltpower, som er stiftet af den mangeårige Danfoss-boss Jørgen Mads Clausen, har søgt om lov til at udnytte saltvandet til at genere grøn strøm. I sig selv er det hverken kontroversielt eller problematisk for miljøet, omend der kan være tekniske udfordringer.
Læs også: Jørgen M. Clausen: »Om 25 år er saltkraft lige så almindeligt som vindkraft«
Debatten skyldes derimod, at saltkavernen har været oversvømmet i fem år, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har sagt nej til at udlede saltvandet til den naturbeskyttede Lovns Bredning i Limfjorden.
Den er i forvejen belastet af tungmetaller, og det lykkedes ikke Energinet.dk, som ejer naturgaslageret Lille Torup, hvori kavernen indgår, at overbevise nævnet om, at saltets indhold af tungmetaller ikke vil medføre yderligere miljøskader.
Også Saltpower vil udlede fortyndet saltvand til Lovns Bredning, dog i langt mindre mængder. Ifølge den daglige leder af selskabet, Henrik Tækker Madsen, har Saltpower søgt om tilladelse til at udlede 20.000 m3 saltvand. Hele kavernen indeholder en halv million m3 vand.
Læs også: Klagenævn sætter stopper for udskylning af salt til Limfjorden
De relativt begrænsede vandmængder er også årsag til, at Viborg Kommune og ikke Miljøstyrelsen er myndighed for ansøgning. Miljøstyrelsen havde i første omgang sagt god for at skylle vand med 3,4 millioner ton salt ud i Lovns Bredning, inden den afgørelse altså blev underkendt af klagenævnet.
Protester fra lokale borgere og fiskere var hovedårsagen til, at sagen i sin tid havnede i klagenævnet. Det har de lokale politikere i Viborg bestemt ikke glemt. Kommunens tekniske udvalg har allerede behandlet sagen én gang, men vil have flere oplysninger, inden de siger god for saltkraft-forsøget.
Læs også: Rasende kommuner: Uforståeligt kviksølv-svineri i Limfjorden
Direktøren er helt tryg
Ifølge Henrik Tækker Madsen kan de lokale dog godt slå koldt vand i blodet.
»Jeg er helt tryg. Vi laver ingen miljøskader. Tværtimod får vi produceret CO2-fri strøm,« siger han.
Derfor forventer han også at få tilladelsen fra kommunen, så forsøget med saltkraft kan komme i gang, helst i november. Bevilling fra det statslige demonstrationsprogram EUDP, som giver tilskud til demonstrationsprojekter, udløber nemlig i marts, hvor forsøget med anlægget på 20 kw skal være afsluttet.
»Under alle omstændigheder er det ikke meningen, at værket skal køre konstant. Det er kun for at demonstrere, at konceptet virker,« siger Henrik Tækker Madsen.
Han har hyret et rådgiverfirma, som ifølge hans udlægning har dokumenteret, at de oplysninger om miljøtilstanden i Lovns Bredning, som Natur- og Miljøklagenævnet byggede sin afgørelse på, er forkerte.
Alligevel erkender han, at der er skepsis i lokalområdet, som han stifter bekendtskab med, når der er borgermøde om forsøget efter efterårsferien.
Samtidig glæder han sig over, at forsøget finder sted om vinteren. Saltvandet, som skal udledes til Limfjorden, lægger sig nemlig på bunden. Der bliver bedre opblanding af vandet om vinteren, når vinden rusker mere i fjorden end om sommeren.
»Det er ikke tvingende nødvendigt at gennemføre demonstrationen om vinteren, men det gør heller ikke noget værre,« som Henrik Tækker Madsen udtrykker det.
Salthorste er mest oplagte til saltkraft
Saltpower har allerede udført forsøg med sin teknologi sammen med de to geotermiske anlæg herhjemme, som henter varmt saltvand op fra undergrunden og udnytter det til fjernvarme. De ligger i henholdsvis Sønderborg og København.
Læs også: Danfoss-boss: Geotermivand er den tredje vedvarende energiform
Imidlertid giver geotermisk vand en anden udfordring for miljøet. Efter at vandet er kørt gennem saltkraftværket og fortyndet med brak- eller ferskvand, skal det pumpes ned i undergrunden igen. Der er derfor mere vand med lavere temperatur og lavere saltindhold, og spørgsmålet er, hvad der sker i reservoiret i undergrunden.
Saltpower er interesseret i vand med så højt saltindhold som muligt for at få højst muligt osmotisk tryk. Derfor er interessen nu samlet om salthorstene i Nordjylland. Saltpower har også samarbejdet med Dansk Salt, som producerer salt til bl.a. fødevarer og pharma. Men de godkendelser er det imidlertid umuligt at ændre på produktionsprocessen.
Da det også er alt for dyrt for Saltpower selv at bore ned til salthorstene, så er det statslige Energinets oversvømmede lager den mest oplagte kilde.
For Energinet har lageret været et smertensbarn. For ti år siden var det tanken at udvide naturgaslageret med ni nye kaverner oven i de syv eksisterende. De nye kaverne skulle også skylles ud med vand fra Limfjorden.
Brug for over 30.000 tankbiler
Det projekt blev forladt af kommercielle årsager, men tilbage står, at de syv eksisterende kaverner falder sammen over årene. De nye udskylningerne skulle genskabe deres fulde kapacitet, samtidig med at Energinet kunne skifte pakningerne, som er slidt.
Læs også: Staten dropper gaslager: Limfjorden slipper for 13 millioner ton salt
Det statslige energiselskab nåede dog kun at udskylle en enkelt kaverne, inden Natur- og Miljøklagenævnet sagde stop. Siden har det stået uklart, hvad der skal ske med vandet fra den oversvømmede kaverne. I Nordsøen vil det ikke gøre nogen skade, men det er for dyrt at bygge en rørledning, og at hente vandet i tankbiler er heller ingen oplagt løsning. Dem skal der bruges mellem 30.000 og 40.000 af for at køre vandet bort.
Læs også: Kattepine: Det kræver over 30.000 lastbiler at tømme gaslager for vand
Saltpower vil, når demonstrationen i Lille Torup er gennemført, beslutte sig til, hvordan selskabet skal forsøge at bringe sin teknologi på markedet.
Nedenstående grafik blev udarbejdet til at illustrere, hvordan saltkraft fungerer sammen med geotermiske kilder
