Dancer in the dark

En jetstrøm har hovedrollen i honningbiens dansesprog

Når en honningbi danser i bælgmørke på de lodrette vokstavler inde i bistadet, fortæller den sine bofæller, hvor der er god mad at finde i form af pollen og nektar. Den gør det ved at danse på ganske bestemte måder. Den kan sågar fortælle, hvad menuen står på og også om, hvor der er vand og ledige liebhaverboliger i omegnen. Honningbien er med sin dans en af dyreverdenens ypperste kommunikationseksperter. På Biologisk Institut, Syddansk Universitet i Odense, sidder biologen professor Axel Michelsen, en af verdens ypperste forskere inden for lydkommunikation. Han har i mange år beskæftiget sig med honningbiens dansesprog - nærmest som hobbyforskning ved siden af alt det andet. Historien gik verden rundt, da han i slutningen af 1980' erne introducerede den elektronisk styrede messingbi, som han lod blande sig i dansen med de rigtige bier og derved - med den programmerede dans - kunne fortælle de levende honningbier, hvor de til lejligheden anbragte skåle med sukkervand var placeret.

Problemet

Nu er han på banen igen. Om kort tid kan man i Journal of Comparative Physiology læse om hans og kollegers arbejde med at finde ud af, hvilke signaler i dansen, der har den afgørende betydning for, at de bier, der følger dansen, kan finde ud af, hvor maden er. Et er, at beskrive selve dansen, fortæller Axel Michelsen. Noget andet er at beskrive, hvad de bier, der følger dansen, tager bestik af. Og det er dét, vi mener, vi er kommet på sporet af. Ved hjælp af en kraftig luftstrøm, en jetstrøm, "hører" de øvrige bier en mere præcis retning end vi tidligere har forstået. Den mest betydningsfulde af honningbiens danse er svansedansen, hvor bien danser eller løber rundt i et 8-tal på den lodrette vokstavle. "Midterstregen" i 8-tallet kaldes svanseløbet og denne retning har en særlig betydning. Når bien passerer her, svanser den med bagkroppen med en frekvens på 13-15 Hz. Samtidig udsender den "lyde" ved at svirre med vingerne med en frekvens på 250-300 Hz. Efter svanseløbet drejer bien skiftevis til højre og til venstre, vender tilbage og gentager svanseløbet. Når følgebierne flyver ud efter den angivne rute, oversætter de fra "lodret" til "vandret". Vinklen mellem lodret og svanseløbet er den vinkel, som bierne senere skal holde mellem Solens azimuth og flyveretningen - korrigeret for Solens vandring siden dansen blev aflæst. Ved tolkning af svansedansen er det - meget kort fortalt - sådan, at retningen i svanseløbet angiver retningen til den gode mad. Jo større afstand, der er til føden, jo langsommere danser bien. Drejer det sig om rigtig god mad, svirrer dansebien kraftigt med vingerne. Bien danser igen og igen. Nogle af følgebierne flyver ud, andre kommer til og sådan kan det blive ved i flere timer, hvis maden ellers fortjener det. Men det har længe plaget os, at vi mente, at selve retningen i svanseløbet var noget for upræcis til, at bierne kunne finde ud i for eksempel en afstand på 700 meter, siger Axel Michelsen. Måske er vi på sporet nu.
Jetstrømmen

Det var ny måleteknik, udviklet af firmaet Dantec Dynamics, der førte til ny indsigt: At det er en kraftig og bagudrettet luftstrøm fra vingernes svirren, en jetstrøm, der er hovedsignalet, når bierne opfatter retningen til ny føde. Jetstrømmen fejer hen over følgebierne i en smal vinkel i takt med, at bagkroppen svanser. Følgebierne, der fortrinsvis befinder sig bag den dansende bi, rammes med visse intervaller af luftstrømmen. Lidt ligesom en lysstråle fra et retningsfyr fejer hen over vandet. En følgebi, der for eksempel står lidt til højre for den dansende bis bagparti, vil kunne mærke jetstrømmen, når den fejer forbi og kunne tolke tidsintervallet mellem to strejf og derved kunne korrigere for afvigelsen i forhold til retningen, der skal flyves i. Da det har sine vanskeligheder at måle inde i en mørk bikube, foregår målingerne først og fremmest som modelmålinger i en kunstig bikube og med en kunstig bi. Luftstrømsmønstret bag den kunstige - og dansende bi - er blevet målt med et såkaldt PIV-apparat (Particle Image Velocimetry). For at synliggøre luftstrømmene, foregår målingerne i et røgkammer og målingerne optages med kamera. I modelmålingerne var jetstrømmen tydelig at se. For at få en idé om tidsforløbet og hvordan jetstrømmen bygger op og falder hen, er der brugt vindmålinger med et Laser Doppler Anemometer bag modeldanseren. Disse målinger kombineres med målinger i en rigtig bikube med levende dansere. Her bruges en anden type vindmåler, et hot wire anemometer, og positionen af den dansende bi og følgebierne optages på video med et højhastigheds digitalkamera.

Kommentarer (0)