Dan Spray tæt på salg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dan Spray tæt på salg

Langt om længe ser det ud til at brikkerne i det store puslepil om salget af Stålvalseværket i Frederiksværk og dets datterselskaber er ved at falde på plads.

Seneste udmelding fra kurator for konkursboet Claus Høeg Madsen fra Advokatfirmaet Jonas Bruun er, at datterselskabet Dan Spray nu står for salg.

»Jeg forventer, at salget kan finde sted inden for en uge,« siger Claus Høeg Madsen, der imidlertid ikke vil røbe købers navn eller andre detaljer fra handelen - så længe forhandlingerne er i gang.

Han er tilsyneladende blevet klog af skade efter, at han tidligere har udtrykt irritation over, at selskabet AT Holding, der har afgivet tilbud på køb af selve Stålvalseværket, nærmest har ført forhandlingerne i pressen.

Status for denne handel er, at AT Holding senest mandag den 7. oktober skal træffe den endelige beslutning om at købe stålværket for at videreføre det - eller opgive det. Vælger AT Holding at sætte sin underskrift på den endelige købekontrakt, vil stålproduktionen kunne sættes i gang allerede i løbet af november.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten