Hvis andre har interesse for papiruldsisolering kan "Munksøgård – Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger" anbefales (https://www.alternativisolering.dk/download/Munksøgård%20-%20Fugtmålinger%20i%20tag%20og%20vægge%20i%20bebyggelse%20med%20100%20boliger/98-27.pdf)

Det konkluderes bl.a at "Fugtmålinger igennem to vintersæsoner har vist, at fugtforholdene i ventilerede træskeletvægge med celluloseisolering er helt acceptable selv uden anvendelse af en dampspærre på isoleringens varme side.".

@Jan Heisterberg hvad tænker du om resultaterne i den rapport?

Aaarhh et par små huller for en skrue eller to går nok, mon ikke. Den nye doktorafhandling fra Thor Hansen, BUILD, viser jo at dampspærren betyder mindre, hvis eller loftsrummet er fint ventileret.

Huse skal være lufttætte så vi både undgår træk og kulde, men også kondensering ude i vores bygningsdele, (vægge, tage etc.).

At huse kan og skal kunne “ånde” er fint nok, og jeg anerkender at der findes mange gode materialer, (typisk de “gode gamle”) som er bedre til optage og afgive fugt. Men at tro, at man bare kan bruge papiruld eller fåreuld, eller hvad-har-du, sammen med lidt kalkmaling og så er alt godt, den holder ikke. Huse skal være lufttætte. Og her kan man sagtens med fordel bruge en veludført dampspærre, af plast. Men man kan også bruge krydsfinersplader af rette type, eller sågar puds mv. Men det skal være luftTÆT og særligt omkring samlinger, overgange, huller ved stikkontakter etc., vinduer og døre osv osv. For det er netop ved alle hullerne og utæthederne i tæthedsplanet, at den “farlige” konvektion (varme fugtige luftstrømme) ryger ud/op hvormed der dannes kondens på alle flader der er kolde nok, om så det er mursten, eller træ.

Og så skal huset/boligen/bygningen ventileres grundigt. Fint nok med naturlig ventilation, bare det virker, og ikke alene beror på en bruger som skal huske at åbne vinduerne.

Der er desuden meget mere i luften end fugt, (radon, partikler, CO2, lugte, afgasninger etc.) og her hjælper et “åndbart hus” ikke en meter.

I gamle dage var et “åndbart hus” bare et utæt hus. Det er fint med ukontrollerbar “ventilation” når det er 20° C udenfor, men når det er -10° C og der blæser en stiv østenvind fra Sibirien, så er det knap så fedt med et utæt hus - og meget lidt energivenligt. Husk tæthedskravene er beskrevet under energi-afsnittet i Bygningsreglementet, og ikke under indeklima-afsnittet.

Præcis. Det er blevet afvist gang på gang, at papiruld ikke gør huset mere tæt. Papiruld er dog et fremragende materiale til loftsisolering grundet dets gode “fugtbuffer”-egenskaber. Men jeg køber ikke, at man så kan undvære en reel dampspærre. Det er muligt der ikke sker noget med selve isoleringen, men det gør med tagkonstruktionen over, (undertag, spær, lægter etc.).

Ifølge kilderne kræver skimmelsvamp tre ting: 1) RF over 70% (ikke kondenseret vand), 2) temperatur mellem 5 og 85 gradC og 3) organisk materiale (førne).

I en mineraluld-isoleret væg-/lofts-konstruktion vil betingelse 3 kunne optræde dels ved konstruktionstræ, dels "forurening" fra håndværkerne (fra save). Hvis konstruktionen KUN består af mineraluld (tænk på et loft, hvor der er udlagt ekstra 300 mm mineraluld og ingen træ (frit spænd)), så opstår RF >=70% sikkert på et sted uden førne.

Det du beskriver "organiske fibre, papir, træ, hør, uld mv. kan optage fugten i fibrene" vil være helt forfærdelig (alle betingelserne er opfyldt).

Jeg tror der er flere fejlopfattelser i dit næstsidste afsnit. Lad mig blot derfor sige: mange af de gamle materialer, herunder ISÆR pudsede lofter som blev kalket (hvidtet), havde andre egenskaber. Især vil et pudset loft være damptæt (!), og kalken kan optage / afgive fugt. Derfor vil et sådant rum udjævne fugtbelastninger = bedre indeklima. De moderne materialer, som kan opfatte diffusionslukkede malinger (plastik-maling), dampspærre i vægge og lofter og fugetæthed omkring vinduer mv., giver samlet et ringere luftskifte og en ophobning af fugt = dårligt indeklima. Fejlen er den manglende byggetekniske erkendelse OG etablering af kontrollerbar ventilation (fjernelse af CO2, fjernelse af fugt). Arkitekter og ingeniører bærer et stort ansvar for dårlig byggeskik med nye materialer.

Hvis man interesserer sig for indeklima, så anskaffer man en logger som viser temperatur, luftfugtighed og CO2. Der er for mange en chokerende oplevelse som forklarer fornemmelsen af "dårligt indeklima".

Tak for en fin beskrivelse med de fire punkter! Jeg har oplevet mange, både fagfolk i byggebranchen og husejere, der ikke kender mekanismerne.

I min forståelse er det vigtigt at gå et skridt videre ud for at forstå, om det er et problem, at fugten bliver kold - giver det altid skimmesvamp? Så vidt jeg har forstået, er det et problem, hvis fugten kondenserer og bliver til "blankt vand" - det kan skimmelsvampen leve af. I mineraluld og glasuld og andre materialer, hvor fibrene er vandskyende/ikke kan optage fugt, kan dette ske, og der er behov for en tæt dampspærre og kraftig ventilation over isoleringen, mens organiske fibre, papir, træ, hør, uld mv. kan optage fugten i fibrene og siden afgive den til omgivelserne, så der ikke forefindes "blankt vand".

Også i nogle byggematerialer som tegl og ler mv. kan der optages og afgives fugt. Min erfaring er, at mens huse med dampspærre (eller diffusionstæt maling på indervægge) hurtigt kommer til at føles klistrede indelukkede og får behov for ventilation, mens huse af diffusionsåbne materialer føles langt mere behagelige at opholde sig i - i længere tid og ved kraftigere belastning/sammenkomster.

Det er mit indtryk, at disse forhold ikke tillægges særlig vægt i de aktuelle bygningsreglementer og byggeskikke og heller ikke er videre udbredt i nybyggeri.

Mon ikke det er samme type sag som MgO pladerne - at udførelsen er OK på tidspunktet ? Og der derfor intet er at komme efter ?

Købte for nyeligt et parcelhus fra 1979 som har fået ekstra mineraluld på loftet. Det nederste lag ser oprindeligt ud og så kommer der en 2-3 lag af det nye. Der er også dampspærre nederst. Er det mon den oprindelige? De to lamper jeg har hængt op, som må have prikket hul i den, skal jeg ned og tætne - lyder til at jeg skal i Stark? Der er stadig 8 år tilbage på ejerskifteforsikringen, så der er tid at løbe an på.

It's hard to be a husejer.

Tapen er sandsynligvis Flex Tape fra Raw : https://resources-stark.impactlive.net/assets/68882.pdf?

Den passer på beskrivelse, udseende og dimensioner.

@Svend Ferdinandsen

1. Læs bøger om emnet.
2. Jeg ved ikke om "difussion" er det dækkende begreb for alle forholdene. Som PHK skriver, så er der ingen kondensation i en tæt væg af beton eller tegl - fordi disse materialer er diffusionstætte. Andre, sædvanlige, vægkonstruktioner mv. sammensatte, og hvis der ikke er både diffusionstæt og lufttæt fra den fugtige, varme side, så vil den fugtige luft trænge ind og til sidst - måske - nå den flade, hvor temperatur og relativfugtighed svarer til dugpunktet.

• Diffusionen må antages at ske indtil der i ethvert punkt er ligevægt.
• Luftskifte (utæthed) vil forværre problemet fordi luftmasse, med vanddamp, udskiftes.

En kældervæg er et interessant eksempel. Væggen vil på ydersiden - som det ses i bøger om emnet - have forskellig temperatur (jordtemperaturen afhængeraf dybden). Dette vil give en temperaturgradient i væggen. Afhængig af lufttemperaturen og relativ fugtighed inde i kælderen (som sagtens kan varierer med højden over gulv) kan det give kondensation på væggen - som oven i købet vil have årstidsvariation fordi jordtemperaturen varierer over året. Isolation og eventuel brug af dampspærre på en kældervæg er "spændende" - ikke mindst fordi dobbeltdampspærre er en no-no (væg og selve spærren).

Så en RAW Pro Ultra fra Stark er et godt gæt for T7482-2. Nu mangler vi bare tapen! :)

Ligesom der vil være en temperaturgradient i en væg, mellem inde og ude, så vil der vel også være en fugtgradient i væggen. Ydersiden vil have relativ fugt svarende til udeluften og indersiden svarende til husets. Jeg er til gengæld noget usikker på om diffusionen af fugt styres af relativ fugtighed eller absolut fugtighed (gram/m3). Spørgsmålet er vel egentlig hvor meget utæthed i membranen der kan tolereres i de forskellige konstruktioner. Har man eksempler på at det er gået galt?

Selvom jeg byggede en væg på 1000 mm tykkelse, bestående af plader med isolation imellem, så ville der være en plan i konstruktionen, hvor temperaturen svarer til dugpunktet under sædvanlige omstændigheder.
Er indeluften kun 20% RF, som i meget nordligt klima, så sker det måske ikke. Men med mere normal RF på 50-60% vil det kunne ske ved lavere udetemperatur.

To fodnoter her.

1. Hvis din væg er bygget af et materiale der er fugtbestandigt og har meget begrænset luftinhold, f.eks mursten eller beton, sker der ingen kondensation af nogen relevans.
2. Nye bygninger med aktiv ventilation ligger typiske omkring 20-30% RF.

Der skrives at membranen holder i 45 år. Skal vi så til at renovere dampspærren i husene efter 45 år? Mit hus, fra 1962 har pudset loft ;-). Hvor stor holdbarhed har det?

Lars Djernæs. Den jeg linker til er også 0,12 mm. På første side af databladet for den står der: “samme styrke som en 0,20 mm”. På anden side står tykkelsen angivet til 0,12 mm + / - 5%.

Skal vi ikke holde om med at udveksle uvidenhed om naturlovene ?

1. der vil på vores breddegrader være en temperaturgradient mellem inde og ude - ihvertfald mindst 6 måneder om året.
2. temperaturkurven mellem inde og ud fastlægger ubestrideligt dugpunktet i konstruktionen - altså afstanden ind i væggen hvor den relative fugtighed bliver 100%.
3. når fugtig luft indefra bevæge sig ind i væggen vil den måske på et tidspunkt nå dugpunktet, hvorefter fugten kondenserer.
4. dette giver mulighed for skimmelsvamp.

Hvis indeluften forhindres i at nå en flade, hvor 100% RF kriteriet opstår pga. temperaturen, f.eks. tæt på den varme side, så er muligheden ikke til stede.

Selvom jeg byggede en væg på 1000 mm tykkelse, bestående af plader med isolation imellem, så ville der være en plan i konstruktionen, hvor temperaturen svarer til dugpunktet under sædvanlige omstændigheder. Er indeluften kun 20% RF, som i meget nordligt klima, så sker det måske ikke. Men med mere normal RF på 50-60% vil det kunne ske ved lavere udetemperatur.

Kilden til viden er en tabel over RF og temperatur.

Nej, T7482-2 er 0,12 mm tyk, den du linker til er 0,20mm. Men det er klart T7482-2 der er mest interessant.

Har du et link til en papirulds-dampspærre?

Artiklen handler om at nogle systemer ikke er tilstrækkelig tætte, så det er det modsatte af hvad du fremfører Otto.

Tætheden af en konstruktion er vigtig ift. ophobning af fugt i konstruktionen, særligt hvor der anvendes organiske materialer der kan tage skade og som kan fungere som vækstmedie for skimmelsvamp.

At der skal etableres ventilation i bygningen, er en anden sag, her kan det så være naturlig såvel som mekanisk, fælles for begge er at de kan styres, så man får optimalt flow ift. indeklima/energi, dog har mekanisk en del fordele ift. mulighed for varmegenvinding, filtrering og mulighed for mere præcis styring.

Jo papiruld over 150 mm er lige så tæt som en plast dampspærre, og ældes ikke.

Jeg har i årevis ventet denne "udvikling". De gamle håndværkere fra sagde, at husene skulle kunne ånde. Det kan husene ikke, når man pakker dem ind i plastmaterialer.

Brug papiruld i stedet for plastik. Papiruld er difussionsåbent, og ældes ikke som alle plastikløsningerne.

Men papiruld er ikke en dampspærre vel?

Selvom der er omstændigheder, hvor papiruld (og andre isoleringsløsninger som for eksempel rockwool https://ing.dk/artikel/nyt-raad-husejere-du-kan-godt-droppe-dyre-dampspaerre-225427) kan installeres uden dampspærre er det beskemt ikke all steder at de krav kan efterkommes.

Det er da vist en aprilsnar.

Sagen handler ikke om diffusionstæthed i isolationen/væg, men om temperaturgradienten og den telative fugtighed. Hvis den relative fugtighed når 100% på grund af faldende temperatur mod ydervæg, så kondencerer fugten inde i vægkonstruktionen. Det kan forebyges på forskellige måder:

• meget tørt, affugtet, indeklima (kan normalt ikke opnås)
• meget høj indetemperatur, så dugpunktet ikke nås i konstruktionen (men fugle og insekter på ydervæggen bliver glade)
• dampspærre placeret så tæt på den varme side, at dugpunktet ikke nås på den fugtige side (indersiden). Håndreglen er højst 1/3 inde - og med de omtalte ældninger,så er det bedre end lige bag vægmaterialet.

Der findes gode bøger med regneregler for temperaturfald i sammensatte konstruktioner.

Slettet

Brug papiruld i stedet for plastik. Papiruld er difussionsåbent, og ældes ikke som alle plastikløsningerne.

T7482-2 synes at svare til denne fra stark:https://www.stark.dk/raw-pro-ultra-dampspaerre-012-mm-215-m-35-m?id=9220-9698890

Det ville være spændende at vide, hvilke producenter og specifikke produkter der klarede sig bedst i testen, så man kan vælge det rigtige i butikken. Især fordi jeg skal til at købe dampspærrer indenfor et par måneder..