Dampe fra brændende iPad-batteri sender tre butiksansatte på hospitalet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dampe fra brændende iPad-batteri sender tre butiksansatte på hospitalet

En Apple-butik i Amsterdam er blevet rømmet, efter at dampe fra en brændende iPad havde bredt sig i butikken. Butikkens medarbejdere placerede den fejlramte tablet i en spand med sand efter at enhedens batteri var punkteret. Det skriver blandt andre 9 to 5 mac.

Ifølge BBC var der ild i iPad'en, indtil den blev slukket i spanden, der var beregnet til samme formål.

Tre medarbejdere måtte efterfølgende behandles for åndedrætsproblemer, mens de skadelige dampe blev luftet ud af butikken.

Læs også: Apple erkender batteriproblemer og udskifter kunders iPhone-batterier

Sidste år blev Apple-butikker i både Schweiz og Spanien rømmet som følge af, at iPhones havde udviklet varme. Ifølge 9 to 5 Mac fik medarbejdere ved disse hændelser mindre brandskader.

Apple har tidligere haft problemer med reduceret batterikapacitet og er begyndt at udskifte batterier på udvalgte telefoner gratis. Selskabet har imidlertid ikke tidligere oplevet større problemer med batteribrande.

Det har derimod konkurrenten Samsung, der måtte tilbagekalde deres Galaxy Note 7-telefoner, efter at modellen ved adskillige lejligheder havde selvantændt. I sidste ende konkluderede selskabet, at to separate fejl havde ført til batteribrandene.

Læs også: Samsung bekræfter: To separate batterifejl skyld i selvantændelige smartphones

Brandene blev til sidst set på med sådan alvor, at det mange steder var forbudt at have en Galaxy Note 7 med på et fly, ligesom selskabet valgte at deaktivere de modeller, der ikke var indleveret til ombytning.

Generelt har flere eksperter tidligere fremhævet over for Ingeniøren, at batteriproblemerne i moderne elektronik skyldes, at kompnenterne presses til deres yderste, hvad angår plads, vægt, ydeevne og pris.

Læs også: Samsungs skandale-mobil røber generelt problem med lithium-batterier

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

man har vel kun en særlig spand med sand til brændende batterier fordi man regner med at nogle af dem bryder i brand

Litium ion og polymer batterier er notorisk følsomme for overopladning, kortslutning, mekaniske skader og diverse produktionsfejl. Det er ikke specielt et Apple problem, det ses i alle mulige anvendelser. Mest almindeligt sker der bare en overophedning uden brand når et batteri selvdestruerer. Mere dramatisk når det sker for batteriet i en elbil, branden kan ikke slukkes med normale midler.

  • 0
  • 0

Batterierne er tapet fast i enhederne og skal tit fjernes for at reparere skærme, touchpad, tastatur og lignende, når batteriet fjernes er der en lille risiko for at batteriet kan blive beskadiget, fordi det er kun pakket i en tynd beskyttelses folie.
Nogle af enhederne der sendes til rep, har måske fået skiftet ting inden i enheden tidligere og nogle gange sker det uprofessionelt, så det behøver ikke være den medarbejder der sidder med enheden nu lige, der har lavet fejlen.

Brande med batterier sker sjældent, men en spand sand koster ikke noget i forhold til materiale og person skader, derfor findes disse spande i værkstedet.

Det er generelt en dårlig vane at sove med elektronik, hvis en telefon eller bærbar finder på at arbejde i løbet af natten, kan det føre til overophedning hvis den ligger i en dyne, som så kan føre til forkortet levetid, skade på hardware og data eller i meget få tilfælde brand, fordi enheden måske midlertidigt slår sikkerheden fra, fordi en opdatering eller lignende skal ændre i system filer eller operere udenfor det normale styresystem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten