Dampanlæg fjerner bakterier fra svinekød

Civilingeniør Ulrik Rubow fra Roxytron i Aalborg har udviklet et anlæg, der via en elektrotermisk bakteriolyse kan reducere 99,9 procent af de sygdomsfremkaldende bakterier, som kan forekomme i kød. Dermed får slagterierne snart mulighed for at forsyne forbrugerne med desinficeret svinekød.

Anlægget, der kommer til at koste to mio. kr., er klar til at gå i produktion og kan være færdigt i løbet af nogle måneder. Der mangler kun en godkendelse af anvendelsen. I øjeblikket er Fødevaredirektoratet ved at behandle Ulrik Rubows ansøgning, der er nytænkende i forhold til bekæmpelse af sygdomsfremkaldende bakterier.

For at udrydde f.eks. salmonella, campylobacter eller listeria bliver det slagtede kød via transportbåndet ført ind i et kabinet lige inden køleprocessen. Her møder kødet overhedet vanddamp, der kondenseres ved 100 grader og hurtigt fordeles til alle kroge af grisekroppen ved hjælp af 72 dyser og et statisk elektrisk felt. Processen tager tre sekunder og koster cirka 20 øre per gris, idet der kun bruges mellem en halv og en hel liter vand til dampen. Processen er økologisk tilfredsstillende, fordi vandforbruget er småt, og der er intet spild eller afledning af forurenet vand, bemærker Ulrik Rubow, der har været syv år om at udvikle anlægget, som han har taget patent på i alle svineproducerende lande. Forbrugerne vil hverken kunne se eller smage, at grisen har været en tur i "dampbad", og kødet bevarer sin næringsværdi.
Store udfordringer

Bakteriedrab helt oppe ved 100 grader, temperaturmåling i brøkdele af sekunder (for at kunne påvise at grisene har været varme nok) og molekylernes bevægelser i et statisk elektrisk felt var store udfordringer i udviklingsprocessen. En af de helt store hurdler var at overføre varmen ensartet og hurtigt nok. Kødets overflade kan opvarmes til 100 grader på brøkdele af et sekund med elektrotermisk bakteriolyse, men omvendt skal det blot have seks sekunder for at se kogt og trist ud, fortæller Ulrik Rubow, der er i gang med at udvide opfindelsen til også at kunne indpasses på ethvert fjerkræslagteri. Slagteriernes Forskningsinstitut følger udviklingen af opfindelser, som kan højne fødevaresikkerheden. I øjeblikket kan man i enkelte tilfælde anvende et system, hvor der løber en film af 82 grader varmt vand ned over grisekroppen. Det kaldes populært "varmtvands-slagtning". Om Ulrik Rubows "dampbad" bliver afløseren, vides endnu ikke. Opfindelsen er interessant, men vi skal have dokumentation for effekten og for drift i fuld skala på en slagtelinie, før vi kan vurdere, om det er en bedre og billigere metode end "varmtvands-slagtning", siger Hardy Christensen, souschef i afdelingen for procesteknologi og hygiejne på Slagteriernes Forskningsinstitut. Ulrik Rubow har investeret 11 mio. kr. i opfindelsen og har fået henvendelser fra slagterier i Ungarn, USA, Japan, og Chile.