Daimler klar med el-scooter til næste år

10. juli 2013 kl. 07:036
Daimler klar med el-scooter til næste år
Illustration: Smart.
Efter at have indgået produktionsaftale med Vectrix i USA er Daimler i 2014 klar til at lancere en el-scooter under Smart-konceptet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er efterhånden mange bud på fremtidens el-scooter. Nu melder også koncernen bag Mercedes, Daimler, sig klar med sin udgave til næste år, som bliver en del af Smart-konceptet. Det skriver Bloomberg.

Daimler prøvede at ændre vores opfattelse af elbiler til bykørsel tilbage i 1998 med lanceringen af Smart Car, der var udviklet i samarbejde med urfirmaet Swatch. Salget gik dog ikke helt som forventet, og siden har urfirmaet trukket sig ud af samarbejdet. Daimler har siddet tilbage med de tabene på Smart, der alene i år angives af Bloomberg til at være lige under en milliard kroner.

Daimlers eScooter har en rækkevidde på 100 km. Illustration: Daimler AG.

EScooter er integreret med ejerens smartphone, der også sørger for, at scooteren kan starte. Illustration: Daimler AG.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu er Daimler og Smart tilbage igen med et nyt forsøg på at sætte gang i brug af eldrevne befordringsmidler. Selskabet har indgået produktionsaftale med Vectrix om fremstilling af Smart eScooter, der kommer på markedet i 2014.

»Smart er Daimlers svar på udfordringerne i vore dages megabyer. Formålet er at gøre bylivet en lille smule mere farverigt, sjovt og sundt,« siger chef for Smart Annette Winkler til Bloomberg.

Daimlers el-scooter blev allerede præsenteret ved en bilmesse i Paris i 2010, men ifølge Annette Winkler har Smart arbejdet videre med konceptet og bedyrer, at eScooter vil rumme funktionalitet, der ikke er set før. Hun går dog over for Bloomberg ikke i detaljer med, hvad det præcist betyder.

Remote video URL

Artiklen fortsætter efter annoncen

EScooter får en topfart på 45 km/h og får strøm fra en 48 volt lithium-ion-batteripakke, der giver scooteren en rækkevidde på 100 km.

Læs også: E-scooteren er den nye trend på motor-messen i Paris

Har også en el-cykel på vej

Smart er også på trapperne med en el-cykel.

El-cyklen er ikke udstyret med en stål- eller titaniumkæde, men har ifølge Daimler et unikt vedligeholdelsesfrit kulfiberbælte, der trækker baghjulet, når det er pedalerne, der leverer fremdriften. I bagnavet sidder også den elektriske hjælpemotor.

Remote video URL

Selv om Smart har været på markedet i årevis med eldrevne køretøjer, er den helt store succes udeblevet, og direktør for Center of Automotive Management ved University of Applied Science i Bergisch Gladbach Stefan Bratzel advarer da også om, at det meget vel kan være sidste udkald for Daimlers el-eventyr.

»Smart får ikke en chance mere, hvis de fejler igen. De vil gøre deres yderste for at bevise, at de kan få succes,« siger han til Bloomberg.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
12. juli 2013 kl. 17:50

Idéen med at købe en "nøgle" - f.eks. en "Smartphone", som er nødvendigt for at starte scooteren med, vil passe fint til det danske "afgiftssystem". En smartphone, eller anden elektronik nøgle dims, f.eks. GPS produceret af scooterproducenten, og som kræves for at starte, vil ikke være belagt med samme afgifter som køretøjer. Er el-køretøjet så dyrt, at det kommer op i afgifts enden, vil det være en fin fidus, at placere de dyre dele i GPS'en eller "smartphonen", og således holde prisen nede under afgiftsniveauet. Udviklingsomkostningerne kan også flyttes til "nøglen" - en motorcykel GPS "nøgle" behøver ikke, at være i den billige ende. Den kan fint koste op til 12.000 kroner, og indeholde den software, der styrer kilometertæller, display, alarmsystemet, og motorens elektronik, således at den kun skal opgraderes, hvis der sker ændringer. En stor del af scooterens udviklingsudgift, vil kunne lægges på GPS'en, således der kun betales udgifterne for produktion. Og scooteren kan ses, som et redskab til at sælge GPS'en.

Elektronik, giver samtidigt gode muligheder for, at der kan købes opgraderinger. F.eks. nyt kort til GPS'en, kode der kan forlænge levetid af batteriet, eller gøre motoren bruger mindre strøm. Og derfor, er ikke kun mulighed for at sælge "GPS" nøglen og scooteren, men også opgraderinger som softwareprogram, der øger batteriets kapacitet i km, eller "tuner" oplade systemet til, at kunne oplade batteriet 50% hurtigere. Der vil måske også kunne sælges et "serviceprogram", som muliggør at fejl kan findes på det elektriske system, udskrive hvis der er sprunget en pære og hvilken, og kan vise på en tegning, hvor fejlen er, og hvilken dims der ikke svarer. Et sådant program, vil være perfekt, for entusiasterne der ønsker at vedligeholde selv.

5
11. juli 2013 kl. 18:28

Man skal ikke bruge nogen smartphone til at starte e-bike. Og den har været på det danske markedet i et års tid nu.

4
10. juli 2013 kl. 13:35

Daimler prøvede at ændre vores opfattelse af elbiler til bykørsel tilbage i 1998 med lanceringen af Smart Car

Smart Electric Drive blev først introduceret i 2007.

mvh Jens

3
10. juli 2013 kl. 12:13

Tror ikke Daimlers udeblevne succes kan tilskrives manglende interesse fra offentligheden, men nærmere mærkelige løsninger der ser godt ud på et podie, men ikke fungerer i hverdagens virkelighed. Men flot er den, kommer til at se godt ud på et design-museum et sted i Tyskland.

Jeg har ikke hørt om andre løsninger til scooter, som bruger den. Normalt sættes store krav til vandtæthed og mekanisk stabilitet på scooter og motorcykel. Der findes mange windows-CE baserede GPS'er, der er beregnet til motorcykel, og en sådan kunne fint følge med - de koster sikkert ikke meget i forhold til scooteren. De er relativt nemt at forsyne med specialsoftware, og det kunne nok udvikles sammen med GPS producenten.

2
10. juli 2013 kl. 11:29

Hvis bare den kan køre 50 km af de lovede 100 så er den da interessant

1
10. juli 2013 kl. 11:03

Der bliver vist ingen e-bike til mig, for man skal bruge en Iphone for at starte den.

Og med de mange tastetryk der blev vist i demonstrationen, så er der da vist gode chancer for vi får dem mest at se i solouheld hvor føreren glemmer at dreje i et sving fordi han skifte til den næste Medina-sang. Tror ikke Daimlers udeblevne succes kan tilskrives manglende interesse fra offentligheden, men nærmere mærkelige løsninger der ser godt ud på et podie, men ikke fungerer i hverdagens virkelighed. Men flot er den, kommer til at se godt ud på et design-museum et sted i Tyskland.