Dagligvareprodukter mistænkes for at øge kræftrisiko
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dagligvareprodukter mistænkes for at øge kræftrisiko

De dagligvarer, du tager med dig hjem fra supermarkedernes hylder, kan i nogle tilfælde indeholde hormonforstyrrende stoffer, som mistænkes for at være skyld i en lang række helbredsproblemer, blandt andet kræft.

De hormonforstyrrende stoffer (EDC) findes ifølge en ny rapport fra EU's miljøagentur EEA i alt fra madvarer og kosmetik til medicinalvarer og pesticider.

»I nogle dåser med flåede tomater er der en lille hvid plastikring i toppen, og den kan i nogle tilfælde indeholde de skadelige kemikalier,« fortæller Peter Pärt, professor i miljøtoksikologi og specialkonsulent for EEA.

De hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at skabe ravage i det menneskelige hormonsystem. Ifølge den nye rapport 'The impacts of endocrine disrupters on wildlife, people and their environments' kan stofferne blandt andet skade udviklingen af hjernen og immunsystemet - foruden det reproduktive system hos mennesker.

»Videnskabelig research samlet over de seneste årtier viser, at hormonforstyrrende stoffer er et stort problem, der rammer naturen og muligvis også mennesker,« lyder det fra EEA's direktør, Jacqueline McGlade.

De farlige kemikalier tæller kendte syndere som phtalater og DDT, som der er forbud mod nu, men også mindre kendte produkter, som findes i mange husholdningsprodukter - for eksempel nogle mærker af sæbe og shampoo.

Mistanke om kræft

EEA slår fast, at det endnu er for tidligt at sige noget sikkert om, hvor stor en eventuel sammenhæng er mellem indtagelsen af hormonforstyrrende stoffer og for eksempel risikoen for at få kræft.

Men der findes ifølge rapporten i videnskabelige kredse en mistanke om, at der kan være en sammenhæng, der bør undersøges.

Sikkert er det, at kemikalierne har en beviselig effekt på celler og dyr. Forsøg har samtidig fastslået, at kemikalierne kan påvirke hinanden.

»Undersøgelser på dem har vist, at kemikalierne i nogle tilfælde kan gå ind og forstærke hinandens effekt, mens de i andre tilfælde blokerer for hinanden,« siger Peter Pärt.

Kemikalierne mistænkes også for at spille en rolle i forbindelse med den overraskende lave sædkvalitet, der findes blandt københavnske mænd.

Undersøgelser foretaget på Rigshospitalet viser, at op til 40 procent af mænd i hovedstaden lider af nedsat sædkvalitet. Det samme tal for Helsinki ligger på under 10 procent.

»Der kan muligvis hænge sammen med kemikalierne, men har nok også sin bund i en række andre faktorer - blandt andet livsstil,« siger Peter Pärt.

Han og EEA vurderer, at kemikalierne findes i så mange produkter, at et egentligt forbud nok vil være umuligt. Der er dog behov for at iværksætte en lang række undersøgelser.

Dokumentation

EEA's Rapport

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frustrerende uigennemtænkt argument Peter..

Du kan passende have sagt det samme om tilsætning af bly til benzin, hvis voldsomme neurotoksiske effekter påviseligt er fordummende i en sådan grad at det måleligt kan påvirke et helt lands økonomi.

  • 0
  • 0

Hvis den kommentar var møntet på den nye kampagne fra kræftens bekæmpelse der skal gøre os bange for solen, så havde jeg måske givet dig ret. Men her er det åbenlyst ingen pointe i at udsatte sig for kemikalier der ingen positiv effekt har. Derfor er denne type forskning vigtig fordi den kan mindske riskoen for at vi udvikler kræft, uden at være besnærende restriktiv.

  • 0
  • 0

Og livet er Farligt, Man dør sf det. Det er videnskabligt bevist.

Hvis kemien ødelægger fertiliteten, så holder livet op, også med at være farligt.

  • 0
  • 0

Og livet er Farligt, Man dør sf det. Det er videnskabligt bevist.

Suk!
Det er den type udtalelser jeg har hørt i snart 30 år, fra folk der ikke magtede at tage stilling til selv det laveste niveau af egenomsorg.
JA vi dør på et eller andet tidspunkt, men det er hvordan vi lever, altså livskvalitet, der er afgørende for, om vi har levet eller bare eksisteret.
Netop livskvalitet er det giftige fødevare og giftig emballage med mere, fratager os og vores børn.

  • 0
  • 0

I live with my Danish wife in the North East of England. Only four generations ago the male life expectacy in this part of England was 47 years. Work by many unsung heroes has resulted in that life expectancy rising by around 20 years. The figures up here are distorted because being unemployed is very bad for your health and life expectancy and we have many of the highest areas of local unemployment in the UK.

As someone who lost his Danish sister-in-law from melanoma before she even became his sister-in-law and has worked (in Denmark) in an oncology department (not to mention all my learning in Radiation Safety) I'm well qualified to point out that excessive exposure to the sun definitely leads to major skin damage and skin cancer. The point to note is the word excessive. Humans do need exposure to sunlight, in part to generate the precursors to vitamin D. However this has to be done with careful consideration.

So to sum up. It is very important to study any potential cancer causing agents to understand how they work and how we can minimise their imact on our life and death. Dying of cancer is painful, unpleasant and frequently pretty slow. There are nicer ways to go...

  • 0
  • 0

Kunne man fra skribentens side ikke remse de aktuelle kilder op?

Der nævnes kun sporadiske kilder, som fesk. plasticringe i visse dåser med tomater, men det mere end antydes at der er en lang række andre kilder. Det efterlader os læsere med enten ligegyldighed (eller almindelig ærgrelse over at vi brugte tid på at læse artiklen) eller en skræk i livet, som man ikke aner hvad man skal stille op med. Det er uansvarligt og dårligt arbejde som skader mere end det gavner.

Hvis vi selv skal finde de konkrete kilder i den pågældende EEA rapport, ja så kunne vi da have startet dér og ikke spildt vores tid med denne indholdløse artikel. I det mindste kunne man servere et link til artiklen. Det ville dog være et minimum af hensynsfuldhed. Jeg synes simpelhen der er for mange af disse artikler på ing.dk. Det skaber et kedeligt indtryk og en masse ærgrelse. Og jeg ved, at jeg ikke er alene med disse synspunkter.

  • 0
  • 0

Det er da en udmærket og dækkende kommentar til artiklens reelle indhold, som glimrer ved kan, måske, nogle har vist et eller andet, vi ved ikke så meget, mistanke, og til sidst send flere penge.
Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på Ryan Lund.

  • 0
  • 0

Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på Ryan Lund

..og når du siger Ryan Lund kommer jeg af en eller anden grund til at tænke:

"After you have convinced people that you fervently believe your cause to be more important than telling the truth, you've lost the power to convince them of anything else"

  • 0
  • 0

@Iver,

En mænds øvrige problemer måske forårsaget af at landbruget bruger stråforkortende- og spirehæmmende midler ??

  • uanset hvor mange gange du popper op med denne skrøne er det forkert.
    Fra myndighedernes rapport:
    -klip-
    Der findes en meget stor og fyldestgørende dokumentation, der viser, at restindholdene efter de godkendte anvendelser ikke er sundhedsskadelige for mennesker.
    -klip slut-
    I seneste undersøgelser er der ikke fundet mængder over grænseværdierne - 2 prøver i rug og 1 i havre var under grænseværdien _ ingen fund i hvede.
    De få arealer der behandles med stråforkortere i Danmark omfatter ikke ikke brødkorn. Her er der ingen problemer, men derimod er der meget store problemer med hudplejemidler, der indeholder en masse miljøfremmede stoffer. Det kan de gøre uden problemer, der ligger i læ af forbrugernes tro på at det hele er landbrugets skyld.
    Jeg skal undlade at bruge ironi i den anledning.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten