Denne artikel indeholder både en god nyhed ... og en dårlig.
Den gode er, at vi siden 2011 globalt er blevet bedre til at udnytte energien effektivt – takket være lovgivning og krav til produkter og processer.
Konkret ville vi globalt set have anvendt 12 pct. mere energi i 2016, hvis ikke disse krav havde været stillet.
Det konkluderer en ny statusrapport fra IEA's to år gamle energieffektivitetskontor.
Det reducerede energiforbrug betyder samtidig, at også CO2-udledningen er stabiliseret trods et øget aktivitetsniveau i mange af verdens lande.
Endelig sparer visse lande store summer på importeret energi, og så kan effektiviseringen mærkes helt ude hos borgerne: Generelt sparer familier i hele verden mellem 10 og 30 pct. af deres udgifter til energi.
Opgjort pr. forbruger – hvilket IEA har gjort for første gang – vil en tysk forbruger have sparet 3.672 kroner årligt i 2016 – og en fransk ditto 2.976 kroner.
Ifølge lederen af energieffektivitetskontoret i IEA, Brian Motherway, er det virkelig et fremskridt, der bør fejres:
»Energibesparelser er den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når det handler om at reducere CO2-udledningen, og konkret svarer et års besparelser globalt set til energiforbruget i hele EU. Så der er ikke tale om pebernødder,« sagde han ved præsentationen af rapporten tirsdag.
Læs også: Global CO2-udledning stagnerer
Men nu kommer vi så til den dårlige nyhed:
De fleste af de opnåede besparelser og effektiviseringer er opnået med standarder, krav eller politiske instrumenter, som er indført for flere år siden – og dermed risikerer vi, at udviklingen ikke fortsætter, vurderer Brian Motherway:
»Vi er blevet mere afhængige af gamle spare-instrumenter. Samtidig er to tredjedele af det endelige energiforbrug slet ikke dækket af standarder og produktkrav, så der er store gevinster at hente ved at komme i gang med dette,« sagde han.
Rapporten nævner for eksempel, at 2016 udmærkede sig ved, at kun få regeringer tog skridt til at stramme effektivitetskrav til både lette og tunge køretøjer.
Men den nævner også, at det mest markante skridt i 2016 blev taget af Tyskland og Danmark, der har strammet kravene til rumopvarmning.
IEA's adm. direktør, Fatih Birol, siger om den mærkbare afmatning i spare-politikkerne i 2016:
»Landene bør nu fokusere på at angribe det energiforbrug, som ikke er omfattet af effektivitetskrav eller standarder. Vores rolle i IEA er at hjælpe med at forfølge dette mål ved at dele bedste praksis og lære af hinanden,« siger han.
Spare-instrumenter kan for eksempel omfatte produktkrav og standarder inden for apparater til hjemmet, køretøjer, brændstoffer, bygninger med mere.
Eller der kan være tale om deciderede politiske instrumenter som den danske energispareaftale mellem regeringen og distributionsselskaberne.
