Dagens gode nyhed: Verdens lande er blevet rigtig gode til at spare på energien
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dagens gode nyhed: Verdens lande er blevet rigtig gode til at spare på energien

Denne artikel indeholder både en god nyhed ... og en dårlig.

Den gode er, at vi siden 2011 globalt er blevet bedre til at udnytte energien effektivt – takket være lovgivning og krav til produkter og processer.

Konkret ville vi globalt set have anvendt 12 pct. mere energi i 2016, hvis ikke disse krav havde været stillet.

Læs også: Byggebranchen: Klare mål skal sikre energibesparelser

Det konkluderer en ny statusrapport fra IEA's to år gamle energieffektivitetskontor.

Det reducerede energiforbrug betyder samtidig, at også CO2-udledningen er stabiliseret trods et øget aktivitetsniveau i mange af verdens lande.

Sparer 3.672 kroner årligt

Endelig sparer visse lande store summer på importeret energi, og så kan effektiviseringen mærkes helt ude hos borgerne: Generelt sparer familier i hele verden mellem 10 og 30 pct. af deres udgifter til energi.

Læs også: Mindre støtte til energibesparelser og nye regler på byggeområdet

Opgjort pr. forbruger – hvilket IEA har gjort for første gang – vil en tysk forbruger have sparet 3.672 kroner årligt i 2016 – og en fransk ditto 2.976 kroner.

Ifølge lederen af energieffektivitetskontoret i IEA, Brian Motherway, er det virkelig et fremskridt, der bør fejres:

»Energibesparelser er den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når det handler om at reducere CO2-udledningen, og konkret svarer et års besparelser globalt set til energiforbruget i hele EU. Så der er ikke tale om pebernødder,« sagde han ved præsentationen af rapporten tirsdag.

Læs også: Global CO2-udledning stagnerer

Brug for nye instrumenter

Men nu kommer vi så til den dårlige nyhed:

De fleste af de opnåede besparelser og effektiviseringer er opnået med standarder, krav eller politiske instrumenter, som er indført for flere år siden – og dermed risikerer vi, at udviklingen ikke fortsætter, vurderer Brian Motherway:

»Vi er blevet mere afhængige af gamle spare-instrumenter. Samtidig er to tredjedele af det endelige energiforbrug slet ikke dækket af standarder og produktkrav, så der er store gevinster at hente ved at komme i gang med dette,« sagde han.

Rapporten nævner for eksempel, at 2016 udmærkede sig ved, at kun få regeringer tog skridt til at stramme effektivitetskrav til både lette og tunge køretøjer.

Danmark strammede kravene

Men den nævner også, at det mest markante skridt i 2016 blev taget af Tyskland og Danmark, der har strammet kravene til rumopvarmning.

Læs også: Byggeforsker: Nyt byggedirektiv vil stoppe vindmøller og solceller

IEA's adm. direktør, Fatih Birol, siger om den mærkbare afmatning i spare-politikkerne i 2016:

»Landene bør nu fokusere på at angribe det energiforbrug, som ikke er omfattet af effektivitetskrav eller standarder. Vores rolle i IEA er at hjælpe med at forfølge dette mål ved at dele bedste praksis og lære af hinanden,« siger han.

Spare-instrumenter kan for eksempel omfatte produktkrav og standarder inden for apparater til hjemmet, køretøjer, brændstoffer, bygninger med mere.

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

Eller der kan være tale om deciderede politiske instrumenter som den danske energispareaftale mellem regeringen og distributionsselskaberne.

For et år siden, da IEA udkom med WEO 2016, bemærkede jeg, at IEA her skønnede den totale globale elproduktion i 2035 til 35989 TWh (New Policies Scenario). Det bemærkelsesværdige er, at dette er 3 % mindre, end IEAs 2035 skøn tre år tidligere (i WEO 2013).

I mellemtiden har IEA skruet kraftigt op for 2035-forventningerne til el fra både vind og sol, hvilket i min forståelse skal forventes ledsaget af udvidet elforbrug til opvarmning og transport – altså generelt stigende elforbrug.

Når IEAs forventninger til det totale elforbrug i 2035 tværtimod er faldet, må forklaringen være, at IEA omvendt også har skruet ganske meget op for forventningerne til effektiviseringer/besparelser i elforbruget.

Nu er jeg spændt på at se, hvad IEA kommer med i WEO 2017.

  • 0
  • 0

Synes det er alt for let at give politikere skylden for den udvikling.

Er det så politikernes skyld at vi feks. har fået langt kraftigere og mere energibesparende mikroprocessorer i kraft af feks. ARM arkitekturen, som er blevet gjort nødvendig i kraft af feks. Udviklingen inden for smartphones, og disse med fordel erstatter forhenværende teknologi i netværksudstyr mm.?

Nej det er det ikke og dermed ville jeg sige som læser, at det ville være rart hvis man kom lidt mere ind på detaljerne i hvordan disse besparelser præcist er kommet til verden og på den måde kan undgå løse påstande som at det bare er politiske værktøjer der er skyld i udviklingen .

  • 0
  • 0

Er det så politikernes skyld at vi feks. har fået langt kraftigere og mere energibesparende mikroprocessorer i kraft af feks. ARM arkitekturen, som er blevet gjort nødvendig i kraft af feks. Udviklingen inden for smartphones, og disse med fordel erstatter forhenværende teknologi i netværksudstyr mm.?


Man kan formentlig godt finde et eksempel eller to, hvor industrien af sig selv har forbedret effektiviteten for at vinde markedsandel... Men i langt de fleste tilfælde skyldes besparelserne at politikere m.m. har presset på for at skærpe lovgivningen, lave mærkningsordninger og forbyde teknologier (såsom glødepæren) hvorved industrien er tvunget til at finde på alternative løsninger...

  • 0
  • 1

Ifølge sidste udgave af BP's oversigt over verdens energiforbrug og fordeling, voksede energiforbruget fra 2008 til 2016 med 17,8 %.
Fra 2015 til 2016 voksede det 1,3 %, så stigningen (væksten) bliver mindre og mindre. Tal for 2017 kendes naturligvis ikke endnu!
Vedvarende energi, VE, leverede 3,1 % og vandkraft: 6,8 %.
CO2-fri energi (vandkraft, solenergi og kernekraft) leverede tilsammen 14,5 %.
Det betyder, at olie, kul og naturgas tilsammen stadig (2016) leverer: ca. 85 % af energien.

  • 1
  • 1

Hej Holger, - hvad med biomassen? Den leverer omkring 10 % af det globale energiforbrug, og noget af den bruges ved også til elproduktion. Nævt for en ordens skyld. Mvh Søren

  • 0
  • 0

Dagens gode nyhed: Verdens lande er blevet rigtig gode til at spare på energien

Dagens 2. gode nyhed
Strøm bliver snart så billig, at det dårligt kan betale sig at spare på energi.

Dagens 3. "gode" nyhed
I Danmark vil beskatning dog nok afhjælpe "problemet".

  • 0
  • 0

Søren: 100 % enig. Jeg plejer at nævne den. Men dens bidrag kan ikke opgøres objektivt (af f.eks. BP), da milliarder af mennesker (især i u-lande) samler ukendte mængder brænde til både varme og madlavning.
Men den del af biomassen, der systematisk bruges i i-lande, kan måske nærme sig de nævnte 10 %. - Har du viden om dette tal?
Og beslutter man sig for energiafgrøder, kan det vokse en del.
Desuden er det egnet til backup for sol og vind.
I Danmark er potentialet 165 PJ, men det er ikke rimeligt at bruge det hele til energifremstilling, da f.eks. halm er vigtigt foder og strøelse til vores husdyr.

  • 1
  • 0