Fra dage til timer: Ingeniør sikrer afgørende profil af hjernekræftceller i eksprestempo

Illustration: SDU

Behandlingen af hjernekræft kræver præcis viden om typen af kræftceller for at sikre en effektiv behandling. En ny test kan langt hurtigere end tidligere afsløre, hvilke celler der er tale om i et cancertilfælde, og dermed hjælpe de ca. 1.500 mennesker, der årligt får konstateret en tumor i hjernen.

Det er civilingeniør i kemi- og bioteknologi på Syddansk Universitet Kamilla Kolding Bendixen, der under sit speciale har udviklet testen, som analyserer en udvalgt sekvens i kræftcellens DNA.

Mere præcist er der tale om såkaldt DNA methyleringsprofilering, foreløbig af én udvalgt DNA-sekvens, hvor der genereres en unik profil af de enkelte hjernekræfttumorer. Profileringen afslører små ændringer af arvematerialebyggesten – eller methylering.

Metoden giver altså et estimat af, hvor mange procent af den udvalgte DNA-markør, der er methyleret. På verdensplan er det varierende hvilket procent cut-off, der bruges til at bestemme, om patienten betegnes som methyleret eller umethyleret. Men alt afhængigt af om man havner i kategorien methyleret eller umethyleret kan den mest optimale behandling udpeges.

Med andre ord bliver profileringen altså et diagnostisk redskab til at opnå et bud på prognose og respons på en behandling.

»Normalt vil man både tilbyde patienter strålebehandling og kemoterapi for at være på den sikre side. Men hvis kemoterapi ikke gavner bekæmpelsen af den konkrete kræftform, kan det give patienten en øget livskvalitet og i sidste ende mere levetid ved at slippe for nyttesløs kemoterapi, som er hårdt for kroppen,« siger Kamilla Kolding Bendixen ifølge en artikel på sdu.dk.

Kamilla Kolding Bendixen fastslår over for Ingeniøren, at testresultaterne er meget valide:

»Der er slet ingen tvivl om, at metoden virker. Vi har valideret metoden på flere patientprøver, som tidligere er blevet analyseret med gold-standard metode, og der var god overensstemmelse mellem gold standardmetoden og min metode,« siger hun og tilføjer, at der selvfølgelig stadig er lidt optimering og yderligere validering, der skal foretages, før et produkt er helt klart, men der er ikke lang vej igen.

Fra to dage til to timer

I dag er det en meget langsommelig og dyr proces at få svar på, hvilket fingeraftryk hjernekræften har. Det tager typisk to-tre dage.

Samtidig er metoden så hård ved DNA’et i prøverne, at mange prøver bliver ødelagt undervejs. Derfor er der også mange patienter, som slet ikke tilbydes testen, der sikrer dem målrettet behandling.

»I min metode skal prøven gennem to maskiner. Den sidste maskine analyserer, hvilke gener der er tændte og slukkede i kræftcellerne, og på den måde afsløres kræftcellernes fingeraftryk,« siger Kamilla Kolding Bendixen.

Opbygger nu teknisk afdeling

Kamilla Kolding Bendixen har skrevet specialet i samarbejde med biotek-virksomheden PentaBase, som har ansat hende til at opbygge en teknisk afdeling. PentaBase har store forventninger til hendes nye testmetode, som giver et svar på blot to timer.

»Vi mener at opdagelsen er banebrydende. Det er ikke et konkret lægemiddel men en grundforskningsopdagelse, som sjældent gøres af mindre private virksomheder,« siger direktør Ulf Christensen fra PentaBase til sdu.dk og fortsætter:

Traditionel versus ny metode til profilering af cancerceller Illustration: SDU/Biorender

»Vi forventer os en helt ny produktserie, som vil være den mest innovative, vi har bragt på markedet indtil videre. Vi håber at denne produktserie kan revolutionere måden, hvorpå man laver epigenetiske målinger, og give ny viden om epigenetik og dens anvendelser for menneskers ve og vel.«

PentaBase forventer at have den nye testmetode på markedet inden for et år. Samtidig øjner virksomheden et stort udviklingspotentiale.

Metoden kan ifølge forskerne fuldstændig ændre den måde, hvorpå man i dag følger aldring og monitorering af kræft og andre sygdomme, som opstår over tid.

Testen er anvendt på tumor-biopsier fra hjernekræft, men ifølge Kamilla Kolding Bendixen kan metoden helt sikkert anvendes på andre kræftformer.

»Derudover vil vi også arbejde videre med at overføre metoden fra tumorbiopsi til blodprøve. Jeg forventer, at vi kan udvikle på metoden, så vi i fremtiden kan diagnosticere kræftformer sikkert ved hjælp af en blodprøve,« siger Kamilla Kolding Bendixen til sdu.dk.