Dagbog fra COP27: Klimabistand er givet til fattige lande som dyre lån

Simon Stiell er FN's nye klimachef og har tidligere været Grenadas miljø- og uddannelsesminister. Her er han på åbningsdagen for Cop27. Formelt er han direktionssekretær for UNFCCC, FN’s sekretariat for klimaforandringer. Illustration: Momoko Sato/ UNIC Tokyo

Denne første side i dagbogen er skrevet på vej til Sharm el-Sheikh i Egypten, hvor jeg de næste to uger skal deltage i FNs årlige klimakonference, COP27.

De sidste par uger har budt på flere internationale rapporter om, hvor verdenssamfundet står i kampen mod klimaforandringerne .

Rapporterne er et wakeup-call til COP27 i Sharm el-Sheikh.

Det overordnede billede er, at der er behov for et markant kursskifte, da det haster med implementering af tiltag, der leverer hurtige reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030.

I Parisaftalen i 2015 blev verdens lande enige om at begrænse temperaturstigningen til maksimalt to grader, helst 1,5 grader, i dette århundrede.

Det mål er der »ingen troværdig vej« til at nå med de nuværende klimamål, konkluderer Inger Andersen, som er den danske topchef for FN’s miljøprogram UNEP.

Dette er den triste konklusion i den helt nye UNEP’s Gap Emissions Report 2022.

Rapporten viser, hvor langt der er fra landenes nuværende meldinger til det nødvendige ambitionsniveau for at reducere udledningerne.

Ifølge rapporten er verden snart for sent ude til at holde sig under 1,5 grader temperatur-stigning (i år 2100), som kræver en 45 procent reduktion af de globale udledninger i løbet af de næste kun 8 år.

Prognoserne fra UNEP og andre kilder peger lige nu på en temperaturstigning på mellem 2,4 og 2,8 grader, hvis alle landene opfylder de nationale reduktioner, som de allerede har sat for klimaindsatsen. Dette hedder i FN forhandlingerne de nationale klimaplaner (NDC for National Determinated Contributions).

Reduktioner og højere ambitioner

Der skal på COP27 vedtages etmitigationarbejdsprogram “to urgently scale up mitigation ambition” frem mod 2030.

Desværre er det kun få lande, som har meldt om mere ambitiøse reduktionsmål inden COP27, som det ellers blev aftalt for et år siden i Glasgow.

Det gælder Indien, Egypten samt et stort udleder-land Australien, der med den nye Labour regering, som har sat 2030 målet op fra 26-28 procent til 43 procent.

Verdens anden største udleder, USA, har ikke meldt et højere mål for år 2030, men heldigvis fik præsident Biden vedtaget ”Inflation Reduction Act”.

Hans Peter Dejgaard deltog i COP15 i 2009, og har siden COP21 i 2015 i Paris deltaget i de årlige COP's. Illustration: HPD

Måske melder præsident Biden et højere reduktionsmål ud, når han kommer forbi COP27 fredag d. 11. november.

Gad vide hvad han siger, hvis demokraterne kommer til at tabe midtvejs-valget i morgen tirsdag? På COP27 er målet at holde det hastigt svindende vindue for klimahandling åbent, som UNEP beskriver for at blive under 1,5 grader.

Det vil kræve kompromiser fra både fattige og rige lande.

Det går for langsomt med klima-finansiering

Et stort tema i COP27 i Ægypten bliver, at ca. 140 udviklingslande er meget utilfredse med, at de rige lande endnu ikke har nået deres løfte - som de lovede allerede til COP15 i Bellacentret i 2009 – om at give 100 mia. dollars om året (gældende fra 2020).

En ny rapport fra OECD viser et samlet tal på 84 mia. dollars i året 2020, dvs. at der mangler 16 mia. i at nå løftet fra Bella Centret.

Som det ses af figuren nedenfor, har stigningstakten været faldende de senere år. . Det forventes nu først, at 100 mia. målet for klimabistanden nås i 2024.

Illustration: OECD

71 procent af klimabistanden er lån

Jeg har bidraget til den nylige Oxfam rapport ”Climate Finance Short Changed Report 2022”, som er lavet til COP27.

Vores ret store Excel beregning viser, at hele 71 procent af den samlede offentlige klimabistand blev givet som lån (i 2019-20) og kun 26 procent som gavebistand. Den store andel af lån kommer fra Verdensbanken, udviklingsbankerne for Afrika, Asien og Latinamerika samt fra lande som Frankrig og Japan.

Dette vil de kommende år blive et endnu større problem for mange fattige lande, efter den internationale markedsrente er steget fra cirka 0 procent til 4 procent (den amerikanske Federal Reserve). Dette vil betyde en markant stigning i tilbagebetalinger og vil medvirke til øget gæld – hvilket er meget uretfærdigt, eftersom disse lande stort set ikke har bidraget til CO2-udslippene.

Det kan være OK med lån til investering i vedvarende energi, hvor forbrugerne betaler for strømmen, som f.eks. de 360 Vestas møller ved Lake Turkana i Kenya. Men det er problematisk med lån til klimatilpasning, hvor fattige landsbyer har brug for at forebygge oversvømmelser, tørke etc. Hvilket de ikke kan på samme måde som vandværkerne i Danmark.

To uger i Sharm El Sheikh

Nu ser jeg frem til de to ugers konference i Egypten, hvor jeg ankommer til Sharm El Sheikh konference-centret mandag midt på dagen.

Jeg vil i senere blogs komme tilbage til emnerne klima-tilpasning og tab-og-skader (loss and damage), hvor Danmark er gået foran som det første land ved at love 100 mio. kr. til det formål. Der vil også vil også være forhandlinger, om dette mål skal stige fra år 2025.

IDA Global Development arrangerer den 23. november kl. 17.00 mødet: ”Hør fra hjemvendte fra COP27, hvad der skete med klimaet i Ægypten?”. Tilmelding HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er INTET vedvarende over energi fra vindmøller som svinger vildt i leverance.

Der er ikke meget vedvarende over vindmøller som skal have nye vinger efter 10 år og som skal udskiftes efter 20-30 år.

Vi gør disse lande en bjørnetjeneste, ved at give lån som er konditioneret af at de køber vores vindmøller. Det er i virkligheden bare skjult statstøtte til vores egne fabrikker og gør landende endnu mere forgældet og afhængige af os.

Det er dybt umoralskt.

  • 5
  • 22

Der er INTET vedvarende over energi fra vindmøller som svinger vildt i leverance.

Der er ikke meget vedvarende over vindmøller som skal have nye vinger efter 10 år og som skal udskiftes efter 20-30 år.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...

Det ser ud til at de holder lidt længere...

Det er vel mere vedvarende at høste en kontinuerligu uudtømelig energi, fremfor at anvende noget der kræver brændsel ? jeg tror du misforstår begrebet "vedvarende energi".

Det giver da noget mere mening, at støtte en grøn omstilling gennem billige og hurtige alternativer, fremfor at forgælde i forvejen økonomisk belastet lande, med dyre løsninger som ikke vil være funktionsdygtige før 10 - 15 år ude i fremtiden?

  • 16
  • 2

10 - 15 år?

Der er vist ikke regnet solceller mv. ind i forudsætningerne. For selv om renten sættes til 4% eller mere, så er det stadig en rentabel investering i fremtiddig uafhængighed på energiområdet. Derfor giver lån god mening for lande hvor lånerenten er mangfoldigt større hvis det ikke er sikkerhed. Det er vel de renter der skal sammenlignes.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten