DAGBOG FRA COP26: Et virvar af klimaaktivisme kalder på handling

Illustration: Firn/Bigstock

Glasgows gader er i disse dage et tydeligt bevis på, at klimaaktivismen er kommet for at blive. Både fredag og lørdag demonstrerede titusindvis af aktivister for mindre snak og mere handling. Også søndag fortsatte demonstranterne. Deres forskellige nationaliteter er et mangfoldigt billede på, at klimadagsordenen ikke længere er noget, der på aktivistplan mestendels optager universitetsstuderende venstrefløjsaktivister. Klimasagen er et globalt anliggende, og det ses tydeligt her til COP’en.

Når verdens lande mødes til COP-møder, er det et organiseret kaos af mennesker, møder og forhandlinger. På FN-møder bliver man konstant mindet om, hvor stor og forskellig verden faktisk er. Det er et virvar af forskellighed med et mylder af mennesker i alle aldre, farver, køn og beklædning. Her er farverigt. Men gadens protester er ret usynlige indenfor i blå zone, her er det forhandlinger, de præcise formuleringer af teksterne og dæmpede stemmer, der præger atmosfæren.

Jeg har gået rundt mellem udstillinger om udfordringer og klimatiltag fra det meste af verden. Der er Fiji, der fortæller om havet, der stiger. Japan, der fortæller om mulighederne i brint og Rusland, der ser atomkraft som deres klimaløsning. Brint bliver nævnt virkelig mange steder. Det er brint, som stålindustrien i Europa forventer skal gøre deres produkter grønne, det er brint, som Storbritannien mener skal ud og sikre CO2-neutral opvarmning. Det er også brint, der skal få den tyske kemiindustri og den thailandske cementindustri ud på et lavemissionsspor.

I forbindelse med COP15 i København havde vi i IDA inviteret den amerikanske forfatter og teknologitænker, Jeremy Rifkin, til Danmark, hvor han talte om brintsamfundet som den ultimative vej ud af klimakrisen. Den gang var vi mange, der var skeptiske pga. af det store energitab i produktionen af brint.

Men som jeg går rundt mellem de mange forskellige udstillinger her på COP’en, bliver det tydeligt for mig hvor mange lande, der har store forventninger til brint som energibærer i det kommende lavemmissionsamfund. Vi mangler stadig at se de mange projekter i drift på den store skala, men mange investeringer går i den retning.

Jeg tænker ikke, Jeremy Rifkin får ret, for det bliver ikke et brintsamfund, vi får. Men sikkert bliver det, at brint bliver en af de store spillere på den internationale scene. Og presset er stort både inde og udenfor den blå zone mod at skabe løsninger, så derfor skal der sparkes til alle de bolde, der får gang i klimahandling.

Og her bliver alle beslutningstagerne inde til COP’en mindet om, at der kræves mindre snak og mere handling, når de træder ud af blue zone og trasker rundt i Glasgows gader blandt virvaret af klimaaktivister.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En farlig og energi elendig løsning som er high tech og som kan tjene penge til nogle få.

At vores politikere overvejer en brintløsning med energitab på 70-80% er yderst deprimerende, men da ingen af dem har er relevant uddannelse til at gennemskue problemet, så er det vel det vi får.

Det er jo de samme politikere som mener at biomasses er en god ide for naturen.

Der er ingen huller i deres uvidenhed.

  • 6
  • 9

Jamen var det ikke svaret i forhold til investeringer i sol og vind energi? Uendelige mængder energi der kan omsættes til PtX... der iblandt brint?

Jeg har da ellers fået tudet ørene ganske fulde med at det giver fantastisk mening her på Ing.dk.

  • 3
  • 8

Der er noget fromt og smukt over processen, Cop 1 - 26 og videre ud i al evighed. Det er både smukt og fredsommeligt, at holde møde om hvordan man skal handle på denne menneskeskabte udfordring.

Forventningerne til enighed og satsningen på beslutninger om fælles grundlag for handling har alle dage været grundpillen i de mere fredelige former for problemløsning, det der har sikret menneskets vej mod succes.

Vi er som art vænnet til at se på, hvordan andre medlemmer af artens succes indgår i fortællingen om egen succes. Hvad der er godt for den enkelte på markedet, det er ikke bare godt for denne, men grundlaget for, at alle kan få det bedre.

Den fri konkurrence på markedets betingelser, hvor de brede skuldre med egennytte for øje forøger den fælles kage, som vi alle henter det daglige kalorietilskud fra, står som garantien for udviklingen mod den bedste af alle verdener. Egoismen er god for det fælles, den er mere almennyttig end de udemokratiske og diktatoriske former for indskrænkning af individets adfærd, der trives så fint på konkurrencestatens vilkår.

De heldiges held og gigantiske forbrug af livets begrænsede ressourcer, afbrænding af fossiler, mangfoldige rejser omkring den lille blå planet, ekstravagante forbrug af biler, huse, både, kød, råvarer, medier, elektronik, skønhedsoperationer, reklameværdier, lobbyister, regnskov, vandressourcer, osv. osv. er forudsætningen for, at vi alle sammen kan få det bedre i fremtiden. Alt andet er udemokratisk, diktatorisk, indskrænkning af individets frihedsrettigheder, umoderne, bagstræberisk, naturstridigt, imod udviklingen.

Fortællingen om udvikling handler netop om, at enhver mangel kan overvindes med yderligere produktion, økonomisk omsætning stimuleret af de optimerede inden for genren, produktion og forbrug i økonomisk forstand.

Hvis der mangler noget et sted, så er det derfor ikke fordi, der er for meget et andet sted, men fordi der er sat kunstige grænser op for markedet, med dets iboende højere nødvendighed, fornuft, rationalitet.

Den økonomiske vækst, opnået i smuk fredsommelig og demokratisk kappestrid, er løsningen på alle mangelproblemer, og hvis det er svært at forstå det, så er det fordi Adam Smiths skjulte hånd, der fører det hele op i en højere fornufts tjeneste, er som Gud den almægtige, usynlig for det menneskelige øje, herskeren over det hele, uanset om man er erklæret liberalist eller ej.

Ove Kaj Pedersen har formuleret denne eviggyldige sandhed, som samtlige, der er noget ved musikken, tror på fra nu af og ind til der ikke er mere at gøre ved det.

Løsningen på klimaproblemet skal skabes og findes inden for den gode fortælling, hvor der ikke er grænser for, hvor meget de ædle ledere af denne verden kan konsumere og sætte i værk.

Donald Trump er verdens sande leder, der bedre og mere ærligt står for selve ånden, der har ført mennesket til sejr over alt andet, inklusiv sine livsbetingelser, end søvnige Joe.

Gamle trætte Joe gør hvad han kan, for at komme efter det. Som den danske regering har han fået sin infrastrukturplan igennem begge kamre. Vi taler om billioner af kroner, lige som den danske regering har pumpet milliarder ud i økonomien, der nu er mere begejstret og velstimuleret end nogen sinde før. Jeg tæller på fingrene, og kan næsten ikke fatte, hvor meget rigere jeg bliver hver dag, uden at foretage mig en hujende fis andet end at se til og kommentere lidt.

Der vil blive bygget broer og veje så det gør noget frem over. Den øjeblikkelige forstoppelse, som de amerikanske forbrugere har afstedkommet i den nationale og international logistiske struktur, hvor havne er blokerede sammen med transportvejene herfra og ud til de overvægtige amerikanere, viser os alle sammen vejen frem.

Klimakrisen skal ikke komme her og forstyrre freden, mængden af julegaver og billige tilbud på en sort sort fredag. Vi skal være enige om en løsning på den. Der er ikke nogen, der skal ændre forestilling om, hvad udvikling, vækst og mening i tilværelsen står for.

De problemer, som den sejrende livsstil har ført med sig, tilhører en anden verden. De forlanger, at især dem, der går i spidsen for udviklingen, hummer sig, skruer ned osv. Det kan ikke lade sig gøre. Det vil de ikke, og med ret. For de står jo for udviklingen, hvor naturen står for tvang og tilbageskridt.

Naturen vil muligvis sætte sig igennem, og gøre det onde ved vores fortælling. Men mennesket må holde sammen mod naturen, som er ond og udemokratisk, lige som de videnskabsfolk, der fuldstændigt udemokratisk har talt om naturen ud fra sine udemokratiske kriterier for, hvad der er sandt i videnskabelig forstand.

Naturen skal holde sin kæft. Evolutionen er noget lort. Vi vil have udvikling for enhver pris.

Demokratiet kan ikke acceptere det faktum, at mennesket er i konflikt med sit naturgrundlag, og hvis der er nogen konflikt, så er det os, de gode, der har ret til at sætte sig igennem. Det er udemokratisk og diktatorisk at hævde, at vi må bøje os for naturen.

Derfor må klimaet, videnskaben med dens sandhed gå ad helvede til med den globale opvarmning.

Vi har en rigtig god fest. Vi er fredelige og vil ikke i konflikt med hinanden, bare for at rede livets forudsætninger.

Se bare, vi holder møde og taler pænt sammen, uanset hvad der sker omkring os. Og snart er vi hjemme igen, til hverdag og fest. Næste år, så holder vi et nyt, fredeligt og demokratisk. Sådan har det været længe, og sådan vil det blive ved.

  • 5
  • 5

Aktivisterne følger agitatorens grundbog ret godt.

Kræv handling, nogen må gøre noget osv. Men husk at være ukonkret med hvilke handlinger det kunne dreje sig om. Bliver du konkret har du straks mistet over halvdelen af opbakningen, da de synes det er andre handlinger der skal ske og ikke bryder sig om det foreslåede.

  • 6
  • 12

andre handlinger der skal ske og ikke bryder sig om det foreslåede.

Så som den unge der forlanger at de andre skal være vegetarer, byboen der vil afskaffe biler, direktøren på 55 der vil have en Tesla uden skat, brændeovnsfyrbøderen fra Jylland der har det fint med fede afgifter på naturgas, landmanden der gerne sælger de tabsgivende jorder til vindmøller, eller mig selv, der med komplet garderobe fra 1999 synes en 100 % afgift på nyt tøj er hvad der skal til.

  • 8
  • 7

Jamen var det ikke svaret i forhold til investeringer i sol og vind energi? Uendelige mængder energi der kan omsættes til PtX... der iblandt brint?

Det er jo TWh energimængder fra sol/vind, som skal omsættes til PtX inden 2030.

Og for at udnytte dette potentiale hurtigt muligt med så høje kapacitetsfaktorer som muligt (vind 55%/sol 10% i DK), er det nødvendigt med brint som energibærer for lagring i GWh saltkaverner.

UK har aug 2021 udarbejdet deres brint strategiplan, som tilsætter 20% brint til naturgas og lagrer brint i salt kaverner. Se link

Og Kina satser ligeledes på lagring af brint i GWh salt kaverner. Se link

https://assets.publishing.service.gov.uk/g...

UK Hydrogen Strategy Presented to Parliament by the Secretary of State for Business, Energy & Industrial Strategy

https://www.sciencedirect.com/science/arti...

Feasibility evaluation of large-scale underground hydrogen storage in bedded salt rocks of China: A case study in Jiangsu province

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten