DAGBOG FRA COP26: Skuffende at klimafinanciering ikke har nået løftet fra Bella Centret i 2009

Illustration: ING Studio1985/Bigstock

Klimafinansiering til fattige lande var dagens tema i går her i Glasgow. Der har de første dage været opmærksomhed på det løfte, som blev i COP15 i 2009 - hvor de rige lande lovede at nå 100 mia. dollars fra året 2020.

Jeg har lige i en profyldt hal mødt to venner fra miljøorganisationer i Kenya, som også var i Bella Centret da denne COP15 beslutning blevet taget – og husker hvor koldt det var. De 100 mia. dollars var et tal, som Hillary Clinton og Verdensbankens præsident kom til København med.

En ny rapport fra OECD er blevet en reference her i Glasgow omkring klimabistanden. Den viser et et samlet tal på 79,6 mia. dollars i 2019, så der mangler stadig 20 mia. i at nå løftet for 11 år siden i Bella Centret. Som det ses af figuren, har stigningstakten været faldende de senere år. Det engelske formandskab for COP26 fik de senere måneder Canada og Tyskland til at konsulterede de rige lande herom, og skønner at de 100 mia. først nås i 2023.

Illustration: OECG grafik

Dette løftebrud har skabt stor utilfredshed hos de fattige lande. Bangladesh´s kvindelige statsminister, Sheikh Hasina, står i spidsen for en gruppe på 48 lande i ”Climate Vulnerable Forum” (som repræsenterer 1,2 mia. mennesker). De har fået svækket tilliden til de tilliden til de rige lande, hvilket er skidt for COP26. Deres regeringsledere skriver i en fælles erklæring (oversat):

Mere alarmerende er rapporter over UNFCCC’s manglende succes med at nå klimafinans målene, der forpligter industrilandene til årligt at mobilisere $100 milliarder yderligere med en balanceret støtte til tilpasning og mindske udledning fra 2020. Denne mangel skaber en fare for, at tiltroen til Parisaftalen svækkes samt muligheden for, at der vil komme mindre støtte til klimahandlinger fra industrilandene og vores medlemsstater.

Regeringsledere fra flere af disse lande i taler sagt, at de vil øge klimabistanden. Det gælder bl.a. Sverige, Norge, England, Italien og Japan. Den danske statsminister Mette Frederikssen var også godt fremme i skoene med at Danmarks klimabistand skal stige til 3,8 milliarder kroner, som er 42 procent højere end i dag.

Pensionskasser melder store tal ud

I går deltog finansminister Nicolai Wammen (S) også i et længere møde i gruppen Finance Ministers for Climate Action, hvor det både handlede om at øge den offentlige klimabistande og at få private investorer til at øge deres grønne investeringer. Det hedder artikel 2.1c i Paris aftalen, som forpligter landene til at gøre de finansielle strømme konsistente med Parisaftalen.

I den sammenhæng bliver man som dansker stolt, når danske pensionskasser var med til at love 130 milliarder dollars (833 mia. kr). Så mange penge vil pensionskasser fra Norden og Storbritannien investere i den grønne omstilling. De 75 milliarder dollars er nye penge - altså penge der ikke var lovet på forhånd. Ved siden af pensions-direktørerne stod statsministrene fra alle de nordiske lande, dette er nordisk samarbejde når det er bedst.

En af de helt store poser penge kommer fra danske ATP, der vil vil investere 200 milliarder kroner i grøn omstilling frem mod 2030, og de første 100 milliarder inden 2025. Det er jo vores alle sammens penge, som kan spille en aktiv rolle i energitransformationen i både udviklede og udviklingslande. PS: Jeg har ikke glemt, at der stadig er pensionskasser derhjemme, som er sløve i optrækket med at få afviklet fossile investeringer.

80% af klimabistanden er lån

Tilbage til verdens klimabistand, hvor den store stigningstakt er kommet fra Verdensbanken og de andre udviklingsbanker som er mere end fordoblet (30 mia. USD i 2019 sammenlignet med 13 mia. USD i 2013 ifølge OECD).

Sidste år var jeg med til at lave en Oxfam rapport, hvor vi beregnede, at 80 % af den samlede klimabistand gives som lån – hvilket vi fik i internationale medier. Vi regnede ud, at udviklingslandene skal betale cirka halvdelen tilbage i renter og afdrag (link til Oxfam Shadow report 2020 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/621066/bp-climate-finance-shadow-report-2020-201020-en.pdf Dettte kan være OK til investeringer i vedvarende energi, hvor forbrugerne betaler for strømmen. Men det er problematisk med lån til klimatilpasning, endnu mere i en situation, hvor gælden er stigende i mange fattige lande og der er corona.

Jeg har lige talt med franske NGO folk, som er lidt flove over deres regering. Frankrig gav i 2018 kun 4% som gaver og hele 96% som lån. Det kan nævnes, at Norge, Sverige og Danmark alene rapporter gavebistand til FN og ikke nogen lån.

Der mangler meget til klima-tilpasning

I Paris aftalen står at der skal være en ”balance” mellem støtte til reduktion (mitigation) og tilpasning (adaptation). Seneste OECD tal viser 70% til at reducere udledningen af drivhusgasser og kun 30% til klimatilpasning. Jeg har ikke - på tidligere COPs - hørt så mange regeringsledere, som lægger vægt på en stor stigning til klimatilpasning i verdens fattigste lande. Tallet skal stige fra nuværende 20 til 50 mia. dollars, så der skal virkelig meget til de næste år.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i Glasgow, at Danmark fremover vil målrette mindst 60 procent af klimabistanden til klimatilpasningsindsatser i de mest sårbare og fattige lande. Danmark blandt de 26 lande bag “High Ambition Coalition”, som på COP26 opfordret lande – som ikke har gjort det endnu – til at fordoble deres støtte til klimatilpasning i fattige. Jeg har selv netop besøgt Bangladesh, hvor vandet stiger, og landområder forsvinder til fare for en betydelig del af landets 160 mio. indbyggere. Samtidigt med at landet stort set ikke har bidraget med CO2 udledninger.

Indiens regeringschef lagde Modi pres på de rige lande om at levere 1.000 milliarder dollar i klimabistand til u-landene »så hurtigt som muligt.« Altså ti gange det niveau, som de rige lande hidtil har forpligtet sig på. Dette kommer til at indgå i forhandlingerne om, hvad der skal ske efter år 2025.

Endelig vil jeg nævne, at 1.500 NGOere (civilsamfundsorganisationer) organiseret i Climate Action Network (CAN) presser kraftigt på, for at de rige lande skal støtte ”tab and skader” (Loss and Damage). Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og CARE peger på, at klimaforandringerne i stigende grad betyder , at mennesker og samfund mister huse, hjem, marker og infrastruktur. Den eneste kilde til disse erstatninger er i dag at tage midler fra humanitært nødhjælp, som allerede er under stort pres fra de mange kriser i verden.
Du kan 17 november kl. 17l møde hjemvendte fra COP26, som vil fortælle om hvad der skete Glasgow?IDA Global Development arrangerer dette møde, hvor du kan tilmelde på dette link

Hans Peter Dejgaard deltog i COP15 i 2009, og har siden COP21 i 2015 i Paris deltaget i de årlige COPs. COP er forkortelse for ”Conference of the Parties, som er det øverste beslutningsorgan etableret med klimakonventionen tilbage fra 1992.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gælden i den fossile industri er enorm så sker omstillingen for hurtigt kan det også give udfordringer

javist, der er ganske meget, der kan 'give udfordringer':

The economic cost of abandoning fossil fuels — what is nowadays known as net zero — is massive: even the Treasury admits that it will cost the UK tens of billions of pounds a year. That is why China, by some distance the world’s largest emitter of CO2, while paying lip service to the net-zero target, continues to build new coal-fired power stations hand over fist (and not just in China: it is also building them throughout much of the developing world).

Decarbonisation, in short, would be an unparalleled economic calamity. So how is it that the UK and most of the western world have signed up to it? The answer can only be conjectural. I suggested at the start that the current climate scare is a quasi-religious hysteria. Mankind seems to have a psychological need for a belief system. Traditionally in the West, this has been Christianity; but with the waning place of Christianity in the modern world, climate catastrophism has emerged to take its place...

https://mailchi.mp/1caf08e62794/leaked-eu-...

  • 7
  • 12

Hvis vi tager udgangpunkt i artiklen, så har de rige lande end ikke formået at finansere 100 milliarder til grøn omstilling for de fattige lande på ca. 12 år.

Hvordan tror du så de skal gå når gældsposter på 11000 milliarder usd skal være indfriet inden for 14 år. Det er 110 gange så meget !!.

Læg hertil verden har kørt på økonomiske "steroider" siden 2008. Gældsbjerget er enormt og den senest ankomne faktor kender man slet ikke omfanget af endnu da det først er startet og skal indregnes over de komne årtier( japan er så de første)

https://www.weforum.org/agenda/2019/02/jap...

Fuld respekt for alle gode intentioner i Glasgow , men fakta er finanseringen at nye tiltag samtidig med at 11000 USD skal indfries(jvf link ovenfor) og at verdens skattegrundlag grundet en svindende arbejdsstyrke i mange industrilande flader ud eller falder- så er gældsbjergenene en af de største udfordringer i den grønne omstilling.

  • 7
  • 1

Hvordan tror du så de skal gå når gældsposter på 11000 milliarder usd skal være indfriet inden for 14 år.

Det er ca 5 x udgifterne til krigen i Afganistan, der løb op i $ 2300 milliarder. Hvis man gider at poste $2300e9 i den stenede udørk, så lyder 5x mere for at redde resten af verdenen nærmest som århundredes tilbud.

Hvad der mangler er at flytte vores mindsæt fra "regnearksøvelse" til "krig". At reducere vores CO2 udslip tilstrækkeligt til at redde verdenen er i virkrligheden både nemt og simpelt, det kræver bare at vi skifter mindsæt og prioriterer overlevelse over magelighed, teknologien er der jo!

  • 12
  • 4

Fuld respekt for alle gode intentioner i Glasgow , men fakta er finanseringen at nye tiltag samtidig med at 11000 USD skal indfries(jvf link ovenfor) og at verdens skattegrundlag grundet en svindende arbejdsstyrke i mange industrilande flader ud eller falder- så er gældsbjergenene en af de største udfordringer i den grønne omstilling.

I den utviklede verden er det stor pengerikelighet og en finner ikke prosjekter å legge pengene i. Da får en merkelige utslag som at bedrifter kjøper tilbake egne aksjer. Og svært mange andre kjøper også aksjer for pengene de har til overs. Resultatet blir at aksjer blir en vare, en mangelvare og derfor går kursene opp og de som har investert jubler! Men bedriftene man kjøper aksjer i kan over hodet ikke understøtte de høyere aksjeprisene med ditto større overskudd. Det som skjer altså er at man stadig blåser opp en ballong som per defisjon en dag vil sprekke! Da gjelder det å være ute av aksjene!

Om en ikke investerer i aksjer, så investerer en i eiendom. Resultatet blir ikk mer eiendom, men dyrere husleie som vi alle må betale for i butikkene vi bruker og hotellene vi overnatter i og restaurantene vi spiser i.

Jeg synes det vil være fint om vi i stedet bruker alle pengene på bygge ut stadig billigere energi som sol og vind, på elbiler som samlet sett blir billigere for oss, på overgang til bedre energibærere etc. Altså at vi får en reell utvikling av økonomien i stedet for all kvasiutvikling som skjer nå!

  • 13
  • 2

Jeg synes det vil være fint om vi i stedet bruker alle pengene på bygge ut stadig billigere energi som sol og vind, på elbiler som samlet sett blir billigere for oss, på overgang til bedre energibærere etc.

det forekommer mindre klart, om du med 'vi' sigter til nordmænd eller danskere!?

Her i landet har vi betydelige uopfyldte behov inden for (ældre)plejesektoren, sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet etc., etc. Og behovene synes at øges hastigt i takt med den demografiske udvikling (= 'tiltagende aldring').

  • 3
  • 16

Jeg synes det vil være fint om vi i stedet bruker alle pengene på bygge ut stadig billigere energi som sol og vind, på elbiler som samlet sett blir billigere for oss, på overgang til bedre energibærere etc. Altså at vi får en reell utvikling av økonomien i stedet for all kvasiutvikling som skjer nå!

men det er næppe helt risikofrit, for lønsomheden af sol og vind vil til enhver tid være stærkt afhængig af de fremherskende politiske vinde (subsidie- og afgiftspolitik), der kan vise sig ret uforudsigelige!

Din landsmand, Jon Hustad, har i (morgen)dagens udgave af Weekendavisen skrevet en interessant artikel om emnet - her en lille smagsprøve:

Ingeniør og professor Jan Emblemsvåg, der er ansat ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU, skrev i april 2020 en forskningsartikel om de samlede omkostninger ved udbygningen af vindkraft med titlen On the levelized cost of the energy of windfarms. Han skriver, at vindkraft kan være godt for en tid, men efterhånden som den kommer til at udgøre en stadig større del af den samlede produktion, kan den »i væsentlig grad påvirke markedet gennem overproduktion eller mangel på produktion. Dette vil igen reducere investeringerne i andre kompenserende energiformer og skabe et mere ustabilt energisystem med store prishop og større sandsynlighed for strømsvigt. (...) Vi risikerer at investere i en teknologi, der aldrig får potentiale til at blive en pålidelig kilde til energi undtagen under ganske særlige omstændigheder.«

Olieselskaberne ser ud til at være uenige. Equinor bygger nu verdens største anlæg til flydende vindkraft i Nordsøen. Havmølleparken bliver placeret ved siden af nogle olieboreplatforme, der producerer gas, der blandt andet skal bruges i gasturbinerne for at skabe balancekraft på platformene, når vindparken ikke producerer nok strøm. I praksis skal norske skatteydere betale hele udgiften ved at opføre havmølleparken gennem direkte subsidier og gennem skattesystemet. De norske skatteydere betaler altså olieselskaberne for at bruge vindkraft. I fremtiden bliver der nok mere af den slags i hele Nordsøområdet..

  • 6
  • 18

men det er næppe helt risikofrit, for lønsomheden af sol og vind vil til enhver tid være stærkt afhængig af de fremherskende politiske vinde (subsidie- og afgiftspolitik), der kan vise sig ret uforudsigelige!

Fordi du mener at, uden subsidier, ville sol og vind være mindre lønsomt end ... hvad ?

Kender du til nogen som helst form for elproducerende teknologi, som kræver mindre subsidier end sol og vind, for at være lønsomt ?

Dette vil igen reducere investeringerne i andre kompenserende energiformer og skabe et mere ustabilt energisystem med store prishop og større sandsynlighed for strømsvigt.

Din kære ingeniør og professor, synes ikke at have forstået, at det netop er prisforskelle (prisvariationer såvel som flaskehalse), der finansierer de elementer, der integrerer fluktuerende kilder og forhindrer strømsvigt.

Det er ikke noget nyt. Det er eksempelvis sådan vi har finansieret vores udvekslingskabler, gennem mere end 40 år, og på den måde øget forsyningsheden i både Norge og Danmark, selvom Norge ikke selv har backup til et veritabelt tørår, og det bliver også det, der kommer til at finansiere energilagre og fleksible forbrugere som PtX-anlæg i fremtiden.

  • 15
  • 5

påvirke markedet gennem overproduktion eller mangel på produktion. Dette vil igen reducere investeringerne i andre kompenserende energiformer og skabe et mere ustabilt energisystem med store prisho

Hvad har den kære professor fået til morgenmad og hvem har mon betalt det?

Det er jo netop de vekslende priser, der kan gøre det til en forretning at opsamle billig overskudsel og sælge det igen når prisen er høj. Eller købe billig overskudsel og raffinere den til en anden energibærer Brint, ammoiak, PTX.

Hvis noget, så ser jeg på sigt en risiko for, at der kommer så mange udjævnende tiltag, at det bliver svært at drive forretning for de mindst effektive teknologier/firmaer fordi prisen kommer til at svinge for lidt. Men det er jo ikke vi forbrugeres problem at der skal findes en balance dér.

Ja, vi brænder gas og andre ting, som vi burde brænde mindre af når solen ikke skinner og vinden ikke blæser hos os. Men betyder det at vi ikke skal stille vindemøller op, eller betyder det bare at vi står midt i et skifte, som ikke umiddelbart ser ud til at blive svært for os, selvom det ikke vil ske på et år.

  • 12
  • 4

Ingeniør og professor Jan Emblemsvåg, der er ansat ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU,

Dette er en person som gjentatte ganger har hatt artikler i TU (IngK's søsterorgan i Norge). Det han skriver er stort sett oppsiktsvekkende med hensyn til hel og halvløgner og misvisende informasjon. At en slik person kan være professor ved NTNU er skremmende. Det er ingen i Norge som jevnlig presenterer mer sære og dårlig funderte artikler i TU enn Jan Emblemsvåg!

  • 13
  • 1

Det er ingen i Norge som jevnlig presenterer mer sære og dårlig funderte artikler i TU enn Jan Emblemsvåg!

så må vi huske at få ham (+ Hustad?) med på hadelisten! :)

For en ordens skyld må vi så nok hellere ta' (hele) Weekendavisen med...her et lille udklip fra dagens leder:

VORES forbrug af fossile brændstoffer har sandt nok ført til denne krise, men det har også været en kilde til velstand og velfærd. Kloden skal nu hurtigst muligt overgå til fossilfri energi. Det foregår allerede, men det kommer til at gå langsommere, end mange har tålmodighed til at vente på. Og taler klimaeksperterne sandt, er skaden allerede sket. Om vi så stopper al fossil energi i morgen, undgår vi ikke temperaturstigninger.

BØRN vil nok alligevel blive bedre stillet, end vi andre var. Sådan har det været i århundreder, og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig. Det er hjerteløst, hensynsløst og skadeligt, når medier og klimaaktivister giver det modsatte indtryk…

(klima)realismen begynder (så småningom) at brede sig ;)

  • 4
  • 19

...og hans publikationsliste.

Nå, den er måske ikke lige vand på din mølle?

Det er vel helt ligetil, Danmark kalder sig foregangsland med vedvarende energi, det kalder på videnskabens interesse, og så kan vi naturligvis risikere at den analyse der kommer ud af det ikke lige var det man ventede, men tværtimod på peger nogle uhensigtsmæssigheder og advarer andre mod at gøre det samme.

Og løsningen på problemet, at kombinere vindmølleparker og gaskraftværker, sådan som Norge nu går i gang med i Nordsøen, ligger lige til højrebenet, og det er i øvrigt også det de tyske grønne nu føler sig nødsaget til hvis de vil opretholde deres atomkraftmodstand!

  • 1
  • 13

Hans Henrik Hansen skriver:

å må vi huske at få ham (+ Hustad?) med på hadelisten! :)

Jeg er ikke en som hater noen, men på seg selv kjenner en andre, er kanskje HHH's utgangspunkt. Jeg håper at det ikke er tilfelle!

En bør holde seg til sanne og gode argumenter og jeg lar meg gjerne overtale til å mene noe annet enn jeg allerede gjør. Det at man blir opplyst og det i den grad at en skifter mening om ting, er noe av det mest interessante med diskusjonsfora som dette. Jeg utvikler meg!

Så er det i tillegg fint å komme med alternative sysnspunkter og delta i debatter der også humor, ironi, sarkasme og gode formuleringer er deler av gleden ved å delta!

  • 13
  • 1

Jeg er ikke en som hater noen, men på seg selv kjenner en andre, er kanskje HHH's utgangspunkt

en 'hadeliste' angår vel i denne sammenhæng meninger/holdninger - ikke personer?

En bør holde seg til sanne og gode argumenter og jeg lar meg gjerne overtale til å mene noe annet enn jeg allerede gjør. Det at man blir opplyst og det i den grad at en skifter mening om ting, er noe av det mest interessante med diskusjonsfora som dette. Jeg utvikler meg!

Så er det i tillegg fint å komme med alternative sysnspunkter og delta i debatter der også humor, ironi, sarkasme og gode formuleringer er deler av gleden ved å delta!

virkeligt flot skrevet...helt enig! :)

  • 2
  • 13

Og løsningen på problemet, at kombinere vindmølleparker og gaskraftværker, sådan som Norge nu går i gang med i Nordsøen, ligger lige til højrebenet, og det er i øvrigt også det de tyske grønne nu føler sig nødsaget til hvis de vil opretholde deres atomkraftmodstand!

Gasturbiner har ikke godt af at starte hurtigt og hvis der også er en dampkreds er det værre endnu.Det er en stempelringsopgave men så er store pamperforsørgende kraftværker ikke nødvendige.Hver borger sin cylinder.Lidt ligesom da knallerterne afløste jernbanerne.

  • 3
  • 13

Og løsningen på problemet, at kombinere vindmølleparker og gaskraftværker, sådan som Norge nu går i gang med i Nordsøen, ligger lige til højrebenet,

Poenget er ikke kombinere "vindmølleparker og gaskraftværker i Nordsjøen", men ved hjelp av vindturbiner fase ut gassturbinene. På den andre siden kan man beholde gassturbinene som backup (når en har nok vindturbiner som normalt tar hele lasten).

  • 10
  • 1

Om vi så stopper al fossil energi i morgen, undgår vi ikke temperaturstigninger.

BØRN vil nok alligevel blive bedre stillet, end vi andre var. Sådan har det været i århundreder, og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig. Det er hjerteløst, hensynsløst og skadeligt, når medier og klimaaktivister giver det modsatte indtryk…

Jeg læser ofte weekendavisen, af mange andre grunde end lige netop lederen. Er tilbøjelig til at tolke visse lederskribenter som ret miljøblanke.

Et delemne i tråden er gældsætning og samfundsøkonomi. En artikel hittet i en anden weekendavis omhandlede den mangeårige udeblevne inflation, som verdens økonomer har ventet på i årevis. Forklaringen på den persistente økonomiske boble kunne være de hyper-rige, som jo ejer en stor del af verdens formuer. Deres penge har været sendt i omløb, da de i sagens natur ikke selv kan nå at spise den op, uanset forbrug af luksusvillaer, lystyachter osv. Dermed har de holdt den globale boble oppe.

Selv Rangvid udtalte sidste år med stor sikkerhed, at vi snarere måtte forvente deflation. Men lige nu synes inflation omsider at indfinde sig, hvem ved, måske er festen ved at være ovre?

  • 4
  • 1

Jeg tror ikke kun, det er de hyper rige Lone - det er os alle sammen, der er blevet meget rigere over de seneste få årtier (en del drevet af priserne på fast ejendom) - og også vores penge fylder meget i det billede.

ja, det er rigtigt. Men den nævnte artikel i weekend-avisen tog udgangspunkt i, at mange økonomer i årevis forgæves har forventet hyperinflation med udgangspunkt i mekanismer bag tidligere inflationer. Økonomen bag artiklen skældte alle de andre økonomer ud for overhovedet ikke at forstå sig på penge :-), og gjorde så opmærksom på den ekstra store pumpe, der ligger i de hyperriges formuer og geninvesteringer. Så de hyperriges hyper-pengerigelighed er vel en 'ny' faktor i pengehistoriens inflationer. Deres penge pumpes ud i den store 'middelklasse's lommer ad indirekte vej.

Jeg er vokset op med historier om 30'ernes pengetrykkeri, depressionen og dens mulige krigsrolle, og har siden 90'erne undret mig over, hvor den eksplosion i levestandard, der er sket her til lands, egentlig kommer fra. Noget af det kan tilskrives tech-fix og smartere samfundsdrift, resten er så nok en HYPERBOBLE (der lige nu muligvis pusler med at briste).

  • 4
  • 1

Et andet aspekt. Medierne skrev på et tidspunkt en del om hvordan man i danske caféer og restaurationer laver kaffe for 1-2 kr koppen og sælger den videre for 25-45 kr. Læser man lidt på pakkerne mht. varernes oprindelse i supermarkederne, synes Vesteuropa at fylde stadigt mindre(?), pånær mht. animalske fødevarer.

Er der nogen, der har set tal på, hvor meget varer/tjensteydelser fra 2-3. verdens lande udgør af vor vareomsætning og økonomi?

  • 2
  • 0

Medierne skrev på et tidspunkt en del om hvordan man i danske caféer og restaurationer laver kaffe for 1-2 kr koppen og sælger den videre for 25-45 kr.

nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over prissætningen - butikkerne sælger vel iøvrigt til nogenlunde den pris, de forventer vil maximere deres (langsigtede?) indtjening??

Men ser vi bort fra momsen, bliver udsalsgprisen 20 - 36 kr., og der skal vel også betales for omkostninger til personale, lokaleleje, rengøring, inventar etc., hvilket næppe er medtaget i de '1-2 kr koppen'?

  • 2
  • 5

https://klimarealisme.dk/2021/11/06/rekvie...

Lederen ligger på linje med Lomborg, og gør op med den konstante angst vi bliver påduttet. Hvor længe kan en "katastrofe" vare før det bliver dagligdag?

Der er noget skæbnens ironi i det forhold at den tredje verden ønsker kompensation. Det skyldes for en stor del at de rige landes ledere har bombarderet befolkningen med alle de ulykker vores CO2 udledning forårsager, og fordi skaderne ikke var så tydelige hos os selv, har de sagt at det særligt vil gå ud over de fattigere lande. Det skulle de ikke have hørt, men nu er katten sluppet ud af sækken.

  • 4
  • 13

Et andet aspekt. Medierne skrev på et tidspunkt en del om hvordan man i danske caféer og restaurationer laver kaffe for 1-2 kr koppen og sælger den videre for 25-45 kr. Læser man lidt på pakkerne mht. varernes oprindelse i supermarkederne, synes Vesteuropa at fylde stadigt mindre(?), pånær mht. animalske fødevarer.

Det tok meg flere tiår å forstå at en kaffekopp til 30 kr ikke er dyrt. Betalingen er egentlig betaling for alt det andre enn kaffen! Men jeg er enig med Lone Bech at de som lager kaffen burde ha ca fem ganger så mye betalt. Bare et fullstendig skjevt og fordervet maktforhold gjør at vestlige selskaper skummer fløten (bokstavelig talt også) på bekostning av førsteleddet!

Å få rettet opp i ubalansen med hensyn til de som stikker av med de store profittene, kunne gjerne være en viktig brikke med hensyn til utvikling av fornybar energi i utviklingsland. Plutselig ville disse landene ha mange ganger større økonomiske ressurser. For oss i utviklede land, ville vi knapt merket det i forhold til det vi betaler for varer med opphav i disse landene.

  • 10
  • 2

Men ser vi bort fra momsen, bliver udsalsgprisen 20 - 36 kr., og der skal vel også betales for omkostninger til personale, lokaleleje, rengøring, inventar etc., hvilket næppe er medtaget i de '1-2 kr koppen'?

ja, sådan må det være. Netto-prisen for selve koppen kan man se hér: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-.... Isoleret set er der ikke noget forgjort i dette. Og jeg værdsætter da selv fx det mere caféliv i byerne, der ses nu til dags. Men hvis det nu er et generelt mønster, kan det være et problem, både for de, der leverer varerne, og for os selv. Jo flere, der skal leve af at servere billige importerede varer fra den 3. verden for hinanden, jo færre hænder og hjerner til andre jobs er der herhjemme. Hvilke jobs er essentielle, hvilke knapt så meget?

Lige nu er der en leg på borgen og blandt meningsdannere, hvor man lader som om, at arbejdskraftmanglen primært skyldes 'fejluddannede + fejlboende' akademikere og nyuddannede.

Et lille tillægseksempel: et dansk firma producerer undertøj og satser virkeligt på bæredygtighed; ifølge deres hjemmeside producerer de bla. i Litauen og Belarus. Sidste sted er en nylig tilføjelse, fordi Litauens arbejdskraft er udvandret og: "Den største udfordring for os, er at finde et produktionsland i Europa, hvor der er nok kvalificeret arbejdskraft og hvor der ikke er andre udfordringer, som fx korruption" https://dk.dilling.com/Baeredygtighed/Prod....

  • 8
  • 1

Hans Peter Dejgaard,

hvem betaler for din deltagelse i klimafestivallen COP 26 og alle de uansvarlige klima-underholdningsshows, du tidligere har deltaget i ?

Her er antallet af afrikanske delegerede (ikke NGOer) til klimatopmødet:

373 Dem.Rep.Kongo

337 Ghana

308 Kenya

236 Sudan

219 Uganda

201 Tschad

170 Kongo

165 Elfenbenkysten

Og til sammenligning:

122 EU

Jeg har ikke mulighed for at checke dine mange oplysninger, men du skriver uvederhæftigt:

Jeg har selv netop besøgt Bangladesh, hvor vandet stiger, og landområder forsvinder til fare for en betydelig del af landets 160 mio. indbyggere

Dokumentation ønskes!

Ifølge mine oplysninger ØGES det samlede landareal i Bangladesh pga. aflejringer i deltaområderne.

Gider du lige dokumentere, hvor mange cm vandet er steget - hvis overhovedet - og hvor mange km2 land, der er forsvundet.

  • 4
  • 10

Ingeniør og professor Jan Emblemsvåg, der er ansat ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU

Noget af det mest paradoksale ved benægtere er følgende mekanisme:

På den ene side afviser de videnskabelig konsensus.

På den anden side udviser de nærmest barnlig glæde og stolthed, hver gang en akademisk 1 procenter titter frem.

Det er en meget påfaldende tendens, når man først har fået øje på den.

  • 13
  • 4

og hvor der ikke er andre udfordringer, som fx korruption

ja, hvis problemet ligger dér, synes netop Hviderusland da at være svaret (på nonnens bøn?)! :)

ja, der er da noget at overveje, og det fremgår af Dillings hjemmeside, at det er også, hvad de gør. Samtidigt efterlyser de tips om europæiske firmaer, der kunne tænkes at ville løfte opgaven. Så hvis du kender nogen, der gerne vil sy mod betaling, så kan du jo give dem et tip.

  • 4
  • 0

Danmark får fortsat en flot placering på internationale lister over korruption. Men som jeg forstår det, angives der i disse lister alene korruption i det offentlige. Altså mål for om private skal betale for at få det offentliges tjenester.

Når man begynder også at se på det private erhvervsliv og/eller inddrager vennetjenester frem for egentlig bestikkelse, ser DK og Vesteuropa muligvis mindre kønne ud. Dertil kommer hvidvask oa.

Denne undersøgelse fokuserer især på hvad borgerne selv oplever eller mener, der sker i deres egne lande: https://images.transparencycdn.org/images/.... Det fremgår at man i østlige lande især er kritiske over for regeringerne, mens man i de vestlige lande ser relativt mere kritisk på erhvervslivet. Mere end 1/3 mener, at korruptionen i deres eget land er forværret.

Over 50% i europa i snit mener, der er upassende tætte bånd mellem politikere og erhvervsliv og evt. at deres regering direkte er styret af forretningsinteresser. I DK er dette ca. 1/4, mens ca. 1/5 af i danskerne har benyttet personlige kontakter for at fremme det offentliges tjenester.

(Undersøgelsen er baseret på ca. 40.000 borgere i Europa).

  • 4
  • 1

Et lille tillægseksempel: et dansk firma producerer undertøj og satser virkeligt på bæredygtighed; ifølge deres hjemmeside producerer de bla. i Litauen og Belarus. Sidste sted er en nylig tilføjelse, fordi Litauens arbejdskraft er udvandret og: "Den største udfordring for os, er at finde et produktionsland i Europa, hvor der er nok kvalificeret arbejdskraft og hvor der ikke er andre udfordringer, som fx korruption" https://dk.dilling.com/Baeredygtighed/Prod....

Jeg klikkede på linket og læste om deres "bæredygtighed". Mama Mia - en ting er at deres tøj bliver fremstillet alverdens skumle steder, men at de så kalder det bæredygtig - altså udover at kunderne bærer tøjet 🤨

I gamle dage kunne man lave al tøjet i Ikast/Brande området.

Hvor (undskyld) faglig kvalificeret skal man være for at producere tøj? Industrien skriger på arbejdskraft imens tusinder hver dag sender masser af jobansøgninger ud og nogle gange opnår at få et respons og oftest et afslag.

  • 2
  • 5

Jeg klikkede på linket og læste om deres "bæredygtighed". Mama Mia - en ting er at deres tøj bliver fremstillet alverdens skumle steder, men at de så kalder det bæredygtig - altså udover at kunderne bærer tøjet 🤨

I gamle dage kunne man lave al tøjet i Ikast/Brande området.

Der kan sikkert findes miljø-hår også i denne suppe, hvis man ser nøje efter; men de benytter trods alt uld fra økologiske får, satser på svanemærket indfarvning og øko tex mærket. Og som de siger nok alt i alt mindre transport. Og de redegør selv relativt detaljeret for nuancer og svagheder. Dette kan teoretisk set være skumle forretningstricks i sig selv, men virker i mine øjne dog mere troværdigt end en ensidig, forenklet anprisning af egne varer.

Hvordan mener du selv, de i stedet burde gøre - udover at placere det hele i Herning? Det jeg selv funderer lidt over: det er mig lidt uklart, om det slet ikke er muligt for dem at finde syersker i vesteuropa under nogen omstændigheder - eller om vesteuropæiske lønninger ville gøre det umuligt at sælge tøjet til internationalt konkurrencedygtige priser...

  • 4
  • 0

eller om vesteuropæiske lønninger ville gøre det umuligt at sælge tøjet til internationalt konkurrencedygtige priser...

ja, mon ikke hundens gravsted ligger dér?!

Og så er vi vel næsten retur til 'Starbucks & Co.'!: (Nogle) folk vil åbenbart spendere 30 - 40 kroner på en kop kaffe, men når det kommer til (vild?) overpris for 'bæredygtigt' undertøj (som vel normalt kun kan se, at de køber/bruger), så står de af!?

  • 3
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten