DAGBOG FRA COP26: Der er job at hente i en retfærdig grøn omstilling

Illustration: Ingeniøren

COP26 lakker mod en enden, og jeg er også hjemme igen efter nogle intense og inspirerende dage i Glasgow. En af de ting, der særligt har optaget mig på COP’en, har været hvordan de processer, der er omkring den grønne omstilling, underbygger det bedste samfund.

I IDA har vi altid i vores arbejde med klima- og energiscenarier haft fokus på job. Det store spørgsmål er, hvordan Danmark kan nå sine klimamål og samtidigt sikre job og eksport, så vi kan fastholde vores nuværende beskæftigelse og produktion.

På COP’en spiller job i den grønne omstilling heldigvis også en vigtig rolle. I tirsdags fremlagde Danmark for eksempel anbefalingerne fra det, man meget mundret har valgt at kalde Global commission on people-centred Green Energy.

Det er klimaminister Dan Jørgensen, der har siddet for bordenden af kommissionen, og dens anbefalinger strækker sig over temaer som flere unge kvinder i STEM-fag over billig energi til skabelsen af gode job i energiomstillingen.

Og netop det med de gode job og en omstilling fra sort til grøn, der sikrer, at vi skaber en positiv udvikling, stod mest centralt, da kommissionens anbefalinger blev debatteret i et panel i den danske pavillon på COP26.

Ida Auken præsenterede det danske perspektiv, hvor hun blandt andet eksemplificerede ved at nævne aftalerne omkring Nordsøen. Men egentlig tror jeg, vores bedste eksempel er LORC, hvor det lukkede Lindø-skibsværft (Lorc) blev transformeret til testområde for vindmøllebranchen.

Der er godt nok et lidt gammelt eksempel, men på mange måder tænkt klogt og et eksempel på et glimrende samarbejde mellem politikere, virksomheder og fagbevægelse både nationalt og lokalt.

Jeg synes øvrigt, det er værd at bemærke, at mange lande har systematiseret arbejdet med retfærdig grøn omstilling noget mere end Danmark. I Skotland har de en særlig kommission, i Tyskland har de haft en kulkommission og i Spanien har de en minister for grøn omstilling og demografiske udfordringer.

Hun hedder Teresa Ribera og har faktisk en særlig kommission for just transition, der kan rådgive regeringen. Det er lidt ligesom vi i Danmark har Klimarådet – men den spanske pendant har bare fokus på de sociale konsekvenser af omstillingen.

Det undrer mig en del, at vi ikke ser EU og Danmark længere fremme på banen i debatten om, hvordan Parisaftalen kan afspejle nødvendigheden af den retfærdige grønne omstilling. I disse timer afgøres fx the Paris rulebook (reglerne for, hvordan Parisaftalen skal gennemføres) og også det afsluttende Cover Letter bliver formuleret.

Her har den internationale fagbevægelse arbejdet utrætteligt på, at just transition og arbejderes rettigheder bliver centrale begreber i den globale omstilling. Det går lidt trægt.

The Paris rulebook efterlader stadig et ønske om, at arbejders rettigheder er uhyre væsentligt. Men i The Glasgow Declaration (det afsluttende papir fra COP26, hvor retningen sættes for det kommende års arbejde) bliver der i skrivende stund sat fokus på arbejderes rettigheder i relation til just transition.

Igen virker det til, at politikerne er lidt på bagkant. I Glasgow har jeg mødt mange investorer, der sagtens kan se, at just transition er nødvendigt for at sikre afkast. Ligesom jeg ved, at mange danske virksomheder er optagede af, hvordan lokal jobskabelse, uddannelse og efteruddannelse kan være en del af de energiløsninger, de tilbyder i udlandet.

De har for længst forstået, at en grøn omstilling, der skaber job og bedre lokale leveforhold, er vejen frem.

Så selvom det går lidt tungt i de internationale aftaler, så sker der rigtig meget på markedet. Nu skal politikerne vise handlekraft og få formuleret nogle ambitiøse og retfærdige aftaler, så vi ikke taber nogen i den globale omstilling.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Disse COP møder består at en grupe at mensker der sider i derres elfembenstårn og fortælder hvor vigtigt de selv og hinanden er!

Men grøne omstiling skabes ikke at folk i fint tøj der overbiviser hinanden om hvor vigtigt de selv er, den grøne omstilingen er et teknisk problem (i meget stor skale) så løsninger skabes af ingenør og andre teknikker.

Det er tid at vende tilbage til arbejde

  • 2
  • 9

den grøne omstilingen er et teknisk problem (i meget stor skale) så løsninger skabes af ingenør og andre teknikker.

Nu lever vi jo i et demokrati og ikke et teknokrati, derfor kan vi ingeniører ikke bare gå i gang med at redde verden, før der er politisk opbakning til det.

Det bedste vi kan gøre - og gør - er at forsøge at påvirke politikere og meningsdannere med så meget saglig information som muligt - samtidigt med, at vi bekæmper den usaglige misinformation, der i høj grad spredes - primært via fossilindustriens lobbyarbejde.

  • 14
  • 6

Nu lever vi jo i et demokrati og ikke et teknokrati, derfor kan vi ingeniører ikke bare gå i gang med at redde verden, før der er politisk opbakning til det.

Sig mig er vi blevet til Nordkorea 2.0. Mærsk bygger måske kun nye skibe når staten befaler det, og staten bestemmer måske også hvordan de skal se ud?

Men selvfølgelig kræver det "politisk opbakning" til projekter der kræver store tilskud for at kunne realiseres. Men det er måske normen for red verden projekter?

  • 6
  • 10

I sidste ende er de fleste varers pris bestemt af hvor meget arbejde (job) der skal til at fremskaffe dem, så hvis der er job i grøn omstilling tyder meget på at de grønne varer bliver dyrere.

  • 6
  • 11

Det bedste vi kan gøre - og gør - er at forsøge at påvirke politikere og meningsdannere med så meget saglig information som muligt - samtidigt med, at vi bekæmper den usaglige misinformation, der i høj grad spredes - primært via fossilindustriens lobbyarbejde

her noget saglig information vedr. lønsomheden af en planlagt havmøllepark:

Equinor's investment in Dogger Bank — the world's largest offshore wind project under construction — will be unprofitable, according to a Norwegian government-funded study. The new research raises challenging questions about the Norwegian state-controlled oil and gas giant's energy transition strategy...

https://www.upstreamonline.com/exclusive/w...

Se endvidere dette:

http://hansogoline.dk/WA_2021/WA4421r.htm

  • 3
  • 11

Nogle gange, Svend, burde du nok oftere trykke på "Forhåndsvisning", og overveje hvad du egentlig har skrevet, før du trykker "Gem"!

  • 8
  • 4

her noget saglig information vedr. lønsomheden af en planlagt havmøllepark:

Equinor's investment in Dogger Bank — the world's largest offshore wind project under construction — will be unprofitable, according to a Norwegian government-funded study.

Hvis man læser artiklen så er det ikke at investeringen ikke lønsom, men den giver relativt underskud. Problemet med lønsomheden er at den skal give mere overskud for at leve op til normale lønsomhedskrav i Equinor for oil-gas investeringer. MEn disse har også højere risiko. PArkens afkast er positivt ligger helt nede på3.6% per år. Det er så lidt for lavt for Equinor og burde være 4-8% området.Derfor er lønsimheden negativ med -0.4% relativt.

Afkastet er lavt, hvilket jo er et udtryk for at forbrugerne får energien til den rette pris - nemlig 40£/MWh eller ca. 35 øre/kWh.

Til sammenligning koster A-kraft fra Hinkleypoint 106£/MWh (2021 pris) omregnet 93.9 øre/kWh.

Den park er jo en katastrofe for forbrugerne - not!

  • 13
  • 3

Afkastet er lavt, hvilket jo er et udtryk for at forbrugerne får energien til den rette pris - nemlig 40£/MWh eller ca. 35 øre/kWh. Til sammenligning koster A-kraft fra Hinkleypoint 106£/MWh (2021 pris) omregnet 93.9 øre/kWh.

Den park er jo en katastrofe for forbrugerne - not!

Det vil også være en katastrofe når det ikke blæser og det hænder jo. VE budskabet er ikke spiseligt før man har regnskabsgjort for de sparede brændselmængder vindmøller kan afstedkomme

  • 3
  • 13

skrevet af en mand, som mener at modstandere af hans egne holdninger bør formenes adgang til "sit eget" medie (ing.dk)

Nej, skrevet af en mand, der gør, hvad han kan for at bekæmpe løgne og misinformation om klimaforandringerne og deres impakt på vores fælles planet - og gør hvad han kan for at bekæmpe den dybt foragtelige holdning hos visse herinde, at det da er vores efterkommeres problem at rydde op efter os, så lad os endelig svine videre.

  • 10
  • 2

Du bemærkede også: "Pensionskasserne er holdt op med af investere i de store ulønsomme havvindprojekter" ?:

Nej, for jeg gider helt ærligt ikke læse på din tossede side.

Men hvis det forholder sig således at pensionskasser begynder at finde andre grønne steder at investere for at få mere i afkast, så er det jo et udtryk for at priserne, g teknologiudbud, og selve teknologien er ved at være moden, kostægte, og udsat for sund konkurrence. Altså søger kapitalen andre allokeringsmuligheder for bedre indtjening, det er et sundshedstegn, men det kommer før jeg ventede det rent tidsmæssigt.

Jeg troede heller ikke udbudende var så konkurrence-prægede at afkastet blev presset så langt ned - igen kun godt for branchen og forbrugerne.

  • 13
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten