DAGBOG FRA COP26: Fattige lande kræver støtte til ”tab og skader” fra rige lande

Illustration: corinth/Bigstock

I Malawi, Mozambique, Bangladesh har staten ikke penge til at betale de ramte af oversvømmelser, som det for tiden sker med støtte til at genopbygge i Tyskland.

”Loss and Damage” er blevet et stort emne under COP26, som vi kan oversætte som ”tab og skader”. Det har været fremhævet af mange regeringsledere fra fattige lande,
Bangladesh kvindelige regeringsleder, Sheikh Hasina, understreger som forkvinde for 48 skrøbelige lande (the Climate Vulnerable Forum), at COP26 må levere på at formalisere støtten til ”tab og skader” forårsaget af klimaændringer.

Det gælder f.eks. landsbyer, som får ødelagt deres huse og landbrugsproduktion af oversvømmelser. Disse fattige familier har ingen forsikringer, som når vandet trækker sig tilbage give godtgørelse for, at de har mistet deres ting og sager. For lokalsamfundet er skaderne også store på veje og anden infrastruktur er store. Et af eksemplerne der nævnes i forhandlingerne i Glasgow er den voldsomme vejrbegivenhed i marts 2019 i Mozambique og Malawi, som gav omfattende ødelæggelser fra oversvømmelser. Der omkom ca. 1200 mennesker, og skaderne anslås i størrelsesordenen 15 milliarder kr.

Det er mange penge. Der kom en vis nødhjælp ind men slet ikke tilstrækkelig til at dække skaderne. Konsekvensen blev også, at de to landes regeringer måtte tage penge fra uddannelse og sundhed for at genetablere den mest nødvendige infrastruktur.

De rige lande nølende med penge til tab og skader

Forskerne i FNs klimapanel IPCC er enige om, at der er en kobling mellem klimaforandringer og oversvømmelser (og øget tørke). Det er dermed os i de rige lande med de store udledninger af drivhusgasser, der har det store ansvar for de klimakatastrofer, det rammer i stigende grad. Alligevel har de rige lande, inklusive Danmark, været nølende for at give ulandene penge, der kompenserer for de tab og skader, som opstår på grund af de klimarelaterede katastrofer. Selvom det er nævnt i Paris aftalen.

Det officielle argument er, at ulandene allerede kan få støtte til nødhjælp, men i realiteten handler det nok om, at de rige lande er bange for, at antallet af klimakatastrofer kommer til at vokse, og forventningerne til støtte øges voldsomt, hvis behovet for penge til at håndtere tab og skader bliver anerkendt.

Det er hidtil gået meget langsomt i forhandlingerne. Der findes en såkaldt “Warsaw International Mechanism”, og den fik lidt mere styrke ved COP25 i Madrid i 2019 (hvor Chile formelt var vært, derfor navnet ”Santiago Network on Loss and Damage”.

Her i Glasgow er der kommet mere tryk på takket være især de 48 regerinnger fra skrøbellige lande og den velorganiserede Climate Action Network (CAN) med deltagelse af 1.500 civilsamfunds-organisationer, der har det som topprioritet. Presset begynder at virke, i mandags sagde EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans at »vi er nødt til at finde en løsning på loss & damage«.

Tab og skader i Nepal

Lad mig slutte artiklen med, at det er værd at kikke på en helt ny rapport som Folkekirkens Nødhjælp lancede for et par dage siden her i Glasgow.
https://actalliance.org/act-news/climate-induced-loss-and-damage-is-a-harsh-reality-in-nepal-press-release-cop26/
Den omhandler tre kommuner i Nepal, som har været ramt af oversvømmelser og store jordskred. Nepal er blandt de 48 skrøbelige lande og bliver ekstra ramt af smeltevandet fra gletsjere i Himalaya bjergene – som er stigende med klimaforandringerne.

Rajan Thapa ansat af Folkekirkens Nødhjælp i Nepal siger, at 9% har forladt deres landsbyer og ikke påtænker at vende tilbage. 82% af familieirne måtte tage lån til genopbygningen af deres huse, så de nu står med gæld - fordi der ikke findes støtte til ”tab og skader). Han peger på, at der skal investeres meget mere i klimatilpasning for at forebygge fremtidige oversvømmelser og jordskred. Rajan mener, at de rige lande - der historisk har stået for de store udslip – i gang med at betale for de forvoldte skader.

PS: Der er ny tekst til COP26 beslutning fra det engelske formanskab. Jeg er spændt på, om det er blevet bedre eller ringere på ”tab og skader”. Det skriver jeg om i afsluttende analyse, når COP26 afsluttes formentligt lørdag morgen.

PPS: Du kan 17 november kl. 17.00 møde hjemvendte fra COP26, som vil fortælle om hvad der skete Glasgow. IDA Global Development arrangerer dette møde, hvor du kan tilmelde på HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er næppe noget at sige til, at de fattige lande i verden, er en anelse utilfredse med forskellen mellem det lovede og det overholdte. Umiddelbart er det en bagvendt tankegang som gør sig gældende på Folketingsniveau, når vi direkte kan konstatere at DK vælger kun at sende 2/3 af det lovede bidrag til den globale klimafond. Folketinget var enige ved Paris-aftalen om at sende 150 millioner, men sender kun 100 millioner, samtidigt med at der bruges en del resourcer på oprettelse af flygtninglejr i Rwanda, hvoraf en stor del af bl.a. klimaflygtninge ender, uden ret til beskyttelse (også kaldet bekvemmelighedsflygtninge) som er folk der flygter fra elendige levevilkår. Spørgsmålet er hvorfor der selv på højeste niveau stadig er den ødelæggende kassetænkning? Måske er tiden moden til at andre og stærkere midler skal tages i brug, når især det globale vandmiljø ikke tages alvorligt? Som forretningsudvikler nede i underskoven af mindrebemidlede virksomheder, men dog ikke dumme - er det tydeligt at ingen, mærk jer ordet ingen, gider tage en fra underskoven alvorligt, dette selvom vi rent faktisk har udviklet eller opdaget en endnu ikke grundforsket metode til afsaltning af havvand - en metode som har potentiale til at sikrer omkostningseffektiv afsaltning, omkostningseffektiv i sammenhængen mellem det, at afsaltet havvand skal bruges til kunstvanding for at få stor nok effekt på det globale havs niveau. Idag er prisen så høj for afsaltning, at den overskygger salgsprisen for selv salg af æbler i Danmark - afsaltningsprisen er den samme i U-lande, hvorfor dette afsaltede havvand ikke kan bruges til kunstvanding, men kun til drikkevand. Hvis vi kunstvander 10 % af fastlandet og anlægger nye land-, og skovbrugsområder, det er cirka alle ørkenområder fra Nordafrikas vestkyst til Indiens østgrænse (Sahara fylder 6,2% af de globale fastland) Hvis vi kunstvander disse 10% med 10 mm afsaltet havvand dagligt, så kan det globale havs niveau sænkes med 149 mm brutto og 20 mm netto årligt - det er langt mere end havet stiger idag, og det vil alt andet end lige også medfører en sænkning af den globale temperatur, fordi verdens største varmeblæser bliver afkølet - Jeg har før foreslået at bare 3% af de forskere som underskrev IPCC (420 forskere) sidste rapport, at de satte sig og lavede en konsekvensanalyse af om der er sammenhæng mellem global opvarmning og den overophedning som sker i også Sahara. Jeg kan godt se problemet i, at vi ikke vil have vores kerneviden placeret i et kommercielt selskab, men vi forlanger at IPR skal ligge i en non-profit fond. Men der forskes jo i hvad som helst og betalt af store danske virksomhedsfonde, så hvorfor ikke også forske i omkostningseffektiv afsaltning af det truende hav - for f.eks. at redde biodiversiteten, slukke naturbrande og stoppe tørke globalt? Læs mere på LinkedIn via Chapter 07 Why Donation? Poverty is directly due to money without ideas and visions https://lnkd.in/ekQVeprf Mvh Lars C PL Brake

  • 2
  • 6

Der er ny tekst til COP26 beslutning fra det engelske formanskab. Jeg er spændt på, om det er blevet bedre eller ringere på ”tab og skader”

sidste nyt fra Indien:

India has named its price in high-stakes climate talks: if the rich countries want it to cut planet-warming emissions, they need to come up with $1 trillion of public cash by the end of the decade

https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

Det fremgår ikke klart, om beløbet skal dække 'tab og skader' eller medgå til 'indisk net zero' (anno 2070...maybe?) ;)

"$1 trillion of public cash" - min fod! Der skal nok en del skattestigninger til for at nå derhen...og det er altså kun til Indien! :)

  • 2
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten