DAGBOG FRA COP26: Fagbevægelsen skal holde øje med, om lederne så også holder, hvad de lover

Illustration: Ingeniøren

Da verdens ledere mødtes i Glasgow i mandags, var overskriften for deres møde ”Action and Solidarity Debate”. Alle COP-møder begynder ved, at lederne sætter dagsordenen og herefter fortsætter forhandlingerne om de emner, der er aftalt. På denne COP ser målsætningerne for forhandlingerne sådan ud:

  • at sørge for globale nettonulemissioner senest i 2050
  • at fastholde muligheden for, at vi kan nøjes med en global opvarmning på 1,5 °C
  • at forpligte sig til at mobilisere 100 mia. USD om året senest i 2025 for at hjælpe udviklingslandene med at håndtere de skadelige virkninger af klimaændringer
  • at færdiggøre regelsættet for Parisaftalens gennemførelse

Overskriften for ledernes møde viser tydeligt, at klimaomstilling skal gå på to ben. Vi skal både sikre reduktioner i drivhusgasudledninger og samtidigt sørge for, at ingen bliver efterladt på perronen, når det grønne tog buldrer derudad. Vi skal med andre ord sikre inklusion i den grønne omstilling af alle dele af verdenssamfundet. Derfor er forhandlingerne om finansiering så centrale og et af formålene ved at mødes til årets COP.

Det var en god dag i går for os, der arbejder for, at just transition bliver et vigtigt delelement af Parisaftalen. Formanden for COP26, Alok Sharma, indledte et møde i går med disse ord: ”Der er et stærkt engagement i just transition i alle dele af samfundet, og det er essentielt, at omstillingen til en renere verden skal være retfærdig.” Så der er ingen tvivl om, at just transition er på alles læber til klimatopmødet i år.

I går kom også den erklæring, det britiske formandskab har arbejdet på skulle være en del af aftrykket fra COP26, som en række af vigtige lande i nord har underskrevet. De tæller blandt andre Canada, Frankrig, Italien, New Zealand, USA, Polen og også Danmark, Norge og Sverige. Landene lover i erklæringen blandt andet, at de vil arbejde for ”Green growth, decent work, and economic prosperity in the transition to net zero”.

De lover (frit oversat) at gøre det igennem at:

  • støtte til arbejdere i overgangen fra job, der har stort CO2-aftryk, til nye job med lavt aftryk.
  • støtte og arbejde med social dialog i omstillingen, både på virksomheder og i resten af samfundet.
  • sikre de nødvendige økonomiske strategier til omstillingen – herunder støtte udviklingslandene i deres omstilling.
  • arbejde for gode grønne job lokalt med støtte til særligt udsatte grupper og fokus på uddannelse.
  • have fokus på hele forsyningskæden – både indenfor og udenfor egne grænser.
  • inkludere just transition i deres NDC-rapporter, hvor de enkelte lande oplyser, hvordan og hvor meget de bidrager til at nå Parisaftalens mål.

Det er positivt, at de underskrivende lande lover at sætte gang i just transition. Vores opgave som fagbevægelse bliver at holde øje med, om de så også holder, hvad de lover. Derfor har vi i den internationale fagbevægelse organiseret os her på COP’en. Vi mødes nemlig hver morgen kl. 9 og taler om, hvordan det går i de forskellige dele af forhandlingerne. Her drøfter vi, hvilke lande der siger hvad, og diskuterer om de lever op til, hvad de har lovet tidligere. For den internationale fagbevægelses nøglerolle i den grønne omstilling er netop at holde landende oppe på deres løfter om en retfærdig omstilling.

I dag mødtes vi i den danske pavillon i Blue Zone for at debattere just transition – her havde vi samlet Ørsted, ILO, ITUC (den internationale fagbevægelse), en ungerepræsentant og en enkelt ingeniør.