DAGBOG FRA COP26: Det, COP’en i virkeligheden handler om

COP-møderne er meget mere end de internationale klimaforhandlinger. Det er også et møde på tværs af organisationer og netværk, der til dagligt arbejder med at reducere verdens klimagasudledninger.

Vi mødes for at blive klogere, blive inspireret og selv bidrage til at inspirere både hinanden og de nationale forhandlingsdelegationer.

Møderne finder ikke kun sted i selve COP-området men også udenfor. Der er debatter og arrangementer i de nationale pavilloner, det kan være i den såkaldte Green Zone, der er et udstillingsområde, hvor alle kan komme og høre med.

De kan også foregå på universiteter og hoteller i området, og vi mødes også på kryds og tværs til de officielle FN-side events, der finder sted i den såkaldte Blue Zone.

Det er det kun de nationale forhandlere og de organisationer, der har bedt om at blive anerkendt i FN-systemet som en civil-samfundsorganisation, der arbejder med klima, der har adgang her. I disse dage er Glasgow derfor en stor smeltedigel af klimainteresserer, hvor mennesker mødes.

I 2009 var København jo som bekendt vært for COP15. I årene op til lavede vi i IDA, IDAs Klimaplan 2050. Den viste, hvordan Danmark kunne få et 100 pct. vedvarende energisystem og reducere sin udledninger med 90 pct.

Parallelt med det satte vi gang i et internationalt projekt, hvor vi opfordrede ingeniørforeninger i hele verden til at gøre det samme. Vi kaldte det Future Climate Engineering Solutions.

Det projekt lever stadig, og i dag fortæller vi om det til et officielt sideevent i Blue Zone. Temaet er, hvordan scenarier kan blive brugt på tværs af klimaarbejdet – globalt, nationalt og lokalt.

Vi holder paneldebatten sammen den britiske kemiingeniørforening (IChemE) med Nordisk Folkecenter og deres internationale organisation GEN og BBC Media Action.

Konstellationen af organisationer er lidt sær, men i FN-systemet er man vilde med samarbejde på tværs, og vi har i processen også fået nye indsigter. Det er IChemE, der arbejder videre med Future Climate-projektet og deler metoder til at udvikle scenarier. Scenarier, der kan laves af ingeniørforeninger og vise, hvordan lande i praksis kan nå de nødvendige klimamål samtidig med, at der er varme i husene og el i stikkontakterne.

Scenarierne er virkelig gode til at rykke klimadebat fra gode intentioner til faktisk planlægning. Scenarierne viser veje og hvad der sker, hvis vi skruer på energibesparelsesskruen i energisystemet. Hvor mange vindmøller der faktisk er brug for, hvis vi skal nå vores mål osv. osv.

Det seneste af IDAs Scenarier hedder IDAs Klimasvar 2045. Her rykker vi baren fra 2050 til 2045. Og de mange bekymrende udmeldinger her fra COP og FN - fx GAP-rapporten fra UNEP viser, at de rapporteringer, landene foreløbig er kommet med omkring deres reduktionsplaner, nu kun med held bringer os under en temperaturstigning på 2,7 grader.

Derfor skal vi nok til at vænne os til tanken om, at et klimaneutralt Danmark i 2050 faktisk er for sent.

Alting går desværre lidt for langsomt på klimadagsordenen. Men hvis flere ingeniørforeninger kommer på banen med konkrete løsningsforslag og scenarier i deres egne lande, så tror jeg, at det er et skub i den rigtige retning.

IDA-vinklen på debatten i eftermiddag er netop: Unexpected Collaborations: Climate Action, Resiliency and Future Climate Solutions. Og det er Alana Collis fra kemiingeniørerne, der fortæller om projektet. Det er faktisk, hvad COP i virkeligheden drejer sig om: at motivere så mange som muligt til at gå hjem og sætte gang i handlinger i vores egne lande.

Emner : Klima