Dag for dag: Derfor har Helge Ingstad ligget i tre måneder på havets bund
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dag for dag: Derfor har Helge Ingstad ligget i tre måneder på havets bund

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

https://forsvaret.no/presse/hevingen-er-i-...

Det fremgår her https://forsvaret.no/pressesider/heving, at:

Det blir to daglige statusoppdateringer på loggen til KNM «Helge Ingstad»: en morgenoppdatering senest klokken 10, og en kveldsoppdatering cirka klokken 18.

Dagbogen: https://forsvaret.no/presse/fregatt-i-samm...

Men det er rigtigt, at den live video er næsten så spændende som at se maling tørre.
Det fremgår, at meget af arbejdet idag er under vandet.
Iøvrigt vil HEIN ikke blive hævet hurtigere, end at al vand kan løbe / pumpes bort.
Det synes ikke at fremgå hvor meget (højt) der skal løftes før placering på dokken kan ske. Måske bare så hoveddækket er i vandoverfladen ?

  • 2
  • 0

Kommunikation med / mellem skibsførere (kaptajner) anvender normalt en sprogtone, som for danskere forekommer helt usædvanlig høflig - nærmest royal.
Det er sikkert den engelske sprogtone som slår igennem.

  • 4
  • 0

Det vil vise sig, om det katastrofale resultat af dette "simple sammenstød" skyldes enkle og forklarlige design eller konstruktionsfejl (hvilket værftet med et sagsanlæg i hånden benægter) eller det skyldes fejl og udeladelser ombord (manglende lukninger).

Som så ofte: sikkert en kombination af omstændigheder - ren Murphy.

  • 3
  • 1

Nu var det jo mørkt, men "dashcam" på skibe kunne på en eller anden måde have været vildt nok. 3D videoen antyder dog at radar har en form for recorder, gælder det alle skibs radar eller er det en "optagelse" fra land?

Er der ikke et hav af alarmer der burde lyde på sådan et skib når det er på kollisions kurs?

Da jeg ikke er bekendt med reglerne til søs. Kan nogen så ikke fortælle mig hvem der har "vigepligt" i et tilfælde som dette. Jeg tænker at "Helge" vil have lettest ved det. Men Hvordan forholder det sig egentligt.

Voldsomt OFF TOPIC:
Hvis der er nogen der trænger til et lille grin så kan jeg anbefale at finde den fine danske film ved navn "flådens friske fyre". I denne scene er de i gang med at vedligeholde TRITON: https://youtu.be/GhlgNtRxTWY

  • 0
  • 0

Skibe sejler i stor udstrækning med en Voyage Data Recorder, og den Danske flåde har VDR ombord på alle skibe.
Der opsamles radio, bro tale, radar, AIS og 117 andre parametrer, lige som i flyvemaskiner.

Skibe har højrevigepligt, og Helge drejer den forkerte vej, sejler for hurtigt, har slukket AIS transponder.
Skibet er et discount skrog, hvor der er sparet på alt, og skroget er så tyndt at det kan gennemskydes med håndvåben, lige som de danske skibe.

  • 5
  • 1

I dag er skibet blevet frigjort fra alle fortøjninger på land og løftet fri fra den klippe som den lå på. Herefter skal de sidste 4 løftekæder monteres. Selve hævningen vil først starte i morgen. Hævningen vil tage et par dage hvorefter vraget skal transporteres til søværnets hovedbase, haakonsvern.

  • 1
  • 0

Det jeg så ikke forstår er hvorfor det kunne gå sådan

Ansvaret er fortsat ikke placeret, og den foreløbige rapport er stærkt omstridt.

Krigsskibet var fortsat på øvelse og havde slukket for sin lovpligtige ID-sender, hvilket kan have bidraget til at tankeren ikke opdagede det i tide. Senderen blev først slået til lige efter at ulykken var sket, og skibet viste sig så pludselig frem som "NATO Warship F313". Moderne krigsskibe er bevidst svære at se på radar, hvor ulykkesskibet kun var en mørk skygge.

Et godt sted at lede videre er hos NRK (der modsat DR fortsat har lov til at lave nyheder på nettet).

  • 2
  • 0

Det er ukorrekt, det du skriver.
Orlogsfartøjer er undtaget fra kravet om brug af AIS.
Derfor har forskellige lande også forskellige regler for brug af AIS. Disse kan variere fra brug ikke, brug sjældent til brug altid.

Efter flere ulykker, de fleste er faktisk amerikanske krigsskibe, sker det givet vis genovervejelse.

Personligt mener jeg at reglen burde være “altid”, bortset fra øvelse og naturligvis skærpede situationer og aktiv overvågning. Og selv dette med den begrænsning, altid at bruge AIS i snævre og stærkt trafikerede farvande.
I Danmark er det Sundet, Store Bælt, Kadetrenden, Hammergattet og måske Kattegat i ruterne.

  • 0
  • 0

Du har naturligvis krav på et mere konkret, forklarende svar.

I et tilfælde som det foreliggende er Søvejsreglerne simple og lette at forstå: 1) hold til højre, 2) hvis nødvendigt i sidste ende dreje eller stoppe.

Erkendelse af andre skibe sker om natten med radar og med AIS.
- radar (som det ses på videoerne) skaber et lidt utydeligt billede fordi der er tale om reflektion fra skibe og omgivelser. Der er mange falske ekkoer, og vejret spiller en rolle. Desuden et ofte overset forhold: betjening / betjeningsfejl. Det er meget let at fejlindstille, så svage ekkoer forsvinder (mindre både, fiskerfartøjer, orlogsskibe med ringe radarsignatur).
På det foreliggende grundlag kan det ikke afgøres om skibene observerede hinanden på radar, eller om de af een eller anden grund var usynlige (jeg fremhæver betjeningsfejl).
- AIS er en sikkerhedsanordning, hvor skibe broadcaster (dvs. til alle som lytter) egen-oplysninger så som skibsnavn, kaldesignal, position, kurs, fart, drejehastighed mv. Skibe som lytter modtager disse oplysninger og viser dem typisk dels sammen med radarbilledet, dels sammen med det elektroniske søkort. Udover positionen vises en kurs- og fartvektor, som typisk på simpel måde viser om der er kollisionsrisiko OG hvordan passagen kan forventes (afstand, side). Der er en vis mulighed for til og fravalg af visningerne. Som nævnt i tidligere indlæg, så er AIS ikke et krav for orlogsskibe.

Så i den bedste af verdener ville det hele ligne et PC-spil.
I den konkrete situation var der 4 nordgående fartøjer, og det er uforståeligt at HEIN ikke på både radar og ved brug af AIS har erkendt disse og reageret. Tankerne, med lods ombord, valgte at afgå midt mellem disse nordgående fartøjer (uforståeligt), og har muligvis ikke erkendt HEIN (afstand, lav radarsignatur, slukket AIS, uopmærksomhed).
DESUDEN er farvandet overvåget af en landbaseret myndighed (VTS), som skal sikre sikker sejlads. Det er deres radarbillede som ses i diverse videoer.
Denne myndighed har glemt HEIN, som kommer brusende fra nord med 20 knob. Derfor
orienteres tankerne ikke, eller forbydes udsejling,, hvilket var mest naturligt.

De fleste med forstand på sejlads vil sige, at kollisionen skyldes “dårlig broorganisation” (en variant af det som på TV kaldes “kør bil, når du kører bil”) - dvs. den vagthavende i de respektive skibe har ikke været 100% fokuseret på sikker navigation OG hertil brugt sine primære kilder radar og AIS. HEIN har muligvis tabt koncentrationen i forbindelse med vagtskifet kl.04, tankerne har været fokuseret på afgang fra terminalen og bagbordsdrejet “i skyggen” af de tre andre fartøjer.

Hvorfor lyder der ikke alarmer ? Alarmer er ikke populære fordi der sker så meget og er så meget andet igang. Højst sandsynligt slået fra eller dæmpet. AIS burde kunne begrænses til reelle kollisionsrisikoalarmer, men det er så ikke aktuelt her.

Samlet set er det en helt uforklarlig ulykke.
Der findes afgørelser fra de tilsvarende amerikanske kollisioner. Konklusionerne er dårlig broorganisation (forklaret herover), manglende træning (manglende mandskab og penge), dårlig ledelse (dels ombord, dels af den overordnede styrke med x.000 mand).
Alle afventer med spænding rapporten.

  • 1
  • 0

@Jesper Thusgaard

Så det i siger er at HEIN navigerede i et farvand med andre skibe som ikke kunne se det. Ville det så ikke være naturligt at HEIN er ekstra opmærksom.

Det er jo netop som du siger at alle har en papirs pose over hovedet (kør bil når du køre bil). Dem der kan se noget (HEIN) gør ikke noget og de andre kan jo ikke se noget (for HEIN har sin usynlighedkappe på), til gengæld er de meget langsomme til at navigere.

  • 2
  • 0