Dæksler springer af under skybrud: Kun få kommuner sikrer kloakkerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dæksler springer af under skybrud: Kun få kommuner sikrer kloakkerne

Alle nye kloakdæksler i Hovedstadsområdet installeres med hængsel, så de kan åbne sig, hvis trykket stiger i ledningen under skybrud, og vandet løber ovenud af systemet. Når trykket falder, falder det i igen. Illustration: Hofor

Det er ikke uden risiko for forbipasserende at træde ud på vejbanen, når et skybrud har sat den under vand og skjuler et åbent kloakhul.

Under de seneste dages skybrud så man igen i bl.a. Aalborg, Randers og Horsens, at der falder så meget regn, at kloaksystemer, hvor både spildevand og regnvand løber i samme ledning, bliver overbelastet, og vandtrykket får kloakdækslerne til at springe af i lavtliggende områder.

Det gik i søndags ud over Gasværksvej, Stormgade og Østre Havnegade i Aalborg, hvor der lå kloakdæksler i de anselige mængder vand på asfalten.

Læs også: Dobbelt skybrud fik vej til at hæve sig 25 cm

»Gasværksvej ligger for foden af bydelen Vejgaard, og når vandet kommer ned dér, så kommer det hurtigt igennem kloaksystemet, og når det så bremser op forneden, fordi det ikke kan komme videre ud i fjorden pga. vandstanden, sker der nogle trykforhøjelser, så dækslerne bliver skudt af. Det er ikke et atypisk problem,« forklarer Bo Laden, direktør for Aalborg Forsyning.

Samme problem havde man under tirsdagens skybrud i Randers-bydelen Kristrup-Vorup, hvor vandtrykket i kloakken løftede fem kloakdæksler af på Romalt Boulevard.

»Vi havde dobbelt skybrud. Jeg har aldrig set noget lignende, det var helt vanvittigt,« siger driftschef Michael Sønder Jensen, Vandmiljø Randers.

Livsfarligt at falde i

At det kan være livsfarligt at overse en åben kloakbrønd, viser en ulykke fra 2000, hvor en 52-årig mand luftede sine to schæferhunde på Damhusengen i København. Han overså, at vandet havde trykket et kloakdæksel af, og faldt 3,7 meter ned gennem brønden og blev skyllet 5,5 km gennem kloaksystemet. Hans lig blev ifølge BT fundet på renseanlægget Damhusåen, hvor det var blevet stoppet af en rist.

Fastboltede dæksler er ikke løsningen, for trykket er så kraftigt, at man risikerer, at både dæksel og karm giver efter. Men netop i københavnsområdet har forsyningsselskabet Hofor valgt at udskifte alle kloakdæksler i de lavtliggende risikoområder til hængslede dæksler.

»Vi har gode erfaringer med dem. Når det vipper op, tager det trykket af kloakken, og når trykket falder igen, klapper det ned igen. Det er vægten, der trækker det ned, for dækslet er så tungt, at det kræver en ordentlig jernstang at åbne det – så en tilfældig borger kan ikke bare gå hen og lukke det op,« forklarer chefkonsulent Jes Clauson-Kaas fra Hofor.

Alle Hofors nye dæksler kan vippe

Det var det ekstreme skybrud over København i 2011, der fik forsyningsselskabet til i første omgang at udskifte de 3-400 kloakdæksler i lavtliggende områder, hvor der kommer tryk i kloaksystemet.

»Der var nogle entreprenører, der havde nogle smarte maskiner, hvor du lige kan køre hen over dækslet, skære det eksisterende ud og sætte et nyt i. Og de kunne faktisk lave en del på en nat,« fortæller han.

Og strategien er nu, at Hofor bruger vippedækslerne alle steder, hvor der skal udskiftes kloaksystemer eller etableres nye. I alt er der installeret ca. 13.500 hængslede dæksler i de otte hovedstadskommuner, som selskabet dækker.

»Men man går ikke rundt og skifter dem f.eks. i Brønshøj, hvor ledningerne ligger højt, og dækslerne aldrig bliver skudt af, for der er ingen grund til at gøre det dér,« siger Jes Clauson-Kaas.

Læs også: Derfor er skybrud så svære at forudsige

Han peger på, at et dæksel, der er vippet op under et skybrud, giver en en større sikkerhed for forbipasserende, idet de tydeligt kan se, at her er en kloakbrønd, der står åben.

»Så man sparer også noget afskærmning. Og vippedækslet koster under 500 kroner mere i forhold til et almindeligt, så det er jo ikke dyrt i forhold til konsekvensen, hvis nogen falder i. Det er ikke noget, der påvirker vandprisen, for nu at sige det på den måde.«

»Det går ufatteligt langsomt«

I resten af landet er de hængslede kloakdæksler paradoksalt nok ikke særligt udbredte. Det fortæller Ole Holst, der er salgstekniker hos Randers Jern, som producerer de vippedæksler, Hofor har installeret:

»De eneste danske kommuner, hvor jeg kender til, at det er et krav med vippedæksler, er København og Frederiksberg.«

Det undrer ham, da der både er sikkerhedsmæssige og driftsmæssige fordele ved de hængslede dæksler.

»Jeg synes selv, at det er ufatteligt, så langsomt det går. Når man tænker på, hvor mange penge de bruger på LAR-systemer rundt omkring, så er det mærkeligt,« siger Ole Holst.

Aalborg satser på separatkloakering

I Aalborg Forsyning er direktør Bo Laden ikke afvisende over for vippedæksler, som man dog ikke har nogen af i dag på de almindelige en-meter-brønde, kun på de konstruktioner, hvor medarbejderne skal kunne gå ned og lave driftsarbejder.

»Så vi ved godt, at det er en mulighed, og vi vil selvfølgelig analysere den konkrete hændelse i søndags og vurdere, om vi med fordel kan skifte dæksler de steder, hvor risikoen er størst,« siger han.

»Hvert år skifter vi 1.000 af vores 42.000 dæksler i forbindelse med vejarbejder, så jeg vil da ikke udelukke, at man kunne gøre det i den forbindelse.«

Bo Laden peger dog på, at næsten 70 pct. af Aalborgs kloaknet i dag er separatkloakeret, så regn- og spildevand kører i hvert sit system, hvilket i høj grad nedsætter risikoen for overtryk i ledningsnettet:

»Dér dimensionerer vi systemet sådan, at det kan håndtere om ikke alle regnskyl, så i hvert fald store mængder regn.«

Kun et plaster på såret

Hos Vandmiljø Randers ser driftschef Michael Sønder Jensen ligeledes separatkloakering og LAR-anlæg som den rigtige løsning:

»Vi har de hængslede dæksler under overvejelse som en midlertidig løsning, men det er et plaster på såret, det løser ikke problemet. Det ændrer ikke på det faktum, at det er den forkerte løsning, der er valgt på det pågældende sted,« siger han.

»I fremtiden kommer vi til at bruge vejene som floder i de her ekstremregn-situationer, og det kræver, at vi får separeret spildevandet fra regnvandet,« forklarer han og henviser til nedenstående video fra skybruddet i Kristrup, der er blevet delt på de sociale medier.

»Der er nogle børn, der hopper rundt i det her spildevand – det er ikke sundt for nogen at rende rundt i, de kan jo blive syge af det. I vores verden må det ikke ske,« siger driftschefen.

Et klimatilpasningsprojekt til 500 mio. kr. er da også på vej for at klimasikre netop Kristrup-Vorup-området, der blev ramt af skybrud i tirsdags.

Der skal en ulykke til

I Teknologisk Instituts anvisning om brønddæksler ('007 om dæksler og riste') fra 2005 er de hængslede dæksler ikke nævnt, men ifølge centerchef Ulrik Hindsberger fra Rørcentret under Teknologisk Institut ville det være oplagt tage dem med, når anvisningen skal opdateres næste gang.

»Men selvom vi skriver det i vores anvisninger fra Teknologisk Institut, er det jo ikke sådan, at det bliver standard. Jeg tror, at man ude i kommunerne synes, at produktet er så nyt, så man lige overvejer, om det nu også er en investering, man skal gå ind på,« siger han.

I Hofor tvivler chefkonsulent Jes Clauson-Kaas da også på, at de hængslede kloakdæksler bliver obligatoriske for landets kommuner.

»Det er min personlige mening, at det er ligesom med vejkryds, at der først kommer lysregulering, når der er blevet slået én ihjel. Jeg tror desværre, at der skal en ulykke til, før der kommer en regulering. Så vil der komme et krav, og så reagerer ministeren med en bekendtgørelse, der gør det obligatorisk,« siger han.

»Men jeg synes ikke, der er grund til at vente på, at det sker i det tilfælde her, hvor det er så oplagt en løsning.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kloarkejerne er som det fremgår udemærket klar over at der er en risiko for at folk bliver dræbt i deres usikrede kloarker. Det burde være relativt simpelt at monterer en grov rist under dækslet der sikre at personer ikke kan falde ned, men vandt kan komme op, alternativt må der jo monteres overvågning af samptlige dæksler.
Jeg vil ikke mene ledelserne i de pågældende selvskaber kan løbe fra deres ansvar for sikkerhed omkring offenlig tilgængelige installationer. Sikkerhedstyrelsen eller lignende organ må vel på banen her!

  • 3
  • 4

Den simple løsning synes at være den nævnte rist - og den kan jo bare monteres der hvor der er set et åbnet dæksel.

En anden løsning er en åben, beskyttet, brønd som trykudligner - et bekvemt sted (lavt) på ledningen. Så skydes dæksler ikke af og vand trykkes ikke op i huse.
Sundhedsrisiko ? Børn og svage sjæle kan jo bare holde sig væk fra vandstrømmen.

  • 3
  • 2

Regnvand kan uden større konsekvenser dumpes i vandløb/fjord/hav, eller på lavt liggende områder. Herved undgår man trykstigning og dermed springende dæksler.

Selv men det bedst designede separate regnvandssystem, vil der kunne opstå situationer hvor dæksler løftes. I projektfasen bliver der nemt et pres for at holde prisen nede, og dermed undgå "overdimensionering". På et eller andet tidspunk risikere man at der bliver tilsluttet afløb fra et støre areal end oprindeligt planlagt.
Separatkloarkering er et projekt der tager årtier.
Hængslede dæksler er en simpel løsning der fungerer, og den kan indføres nu.
Det burde være ansvars pådragende at tøve.

  • 6
  • 1

Kunne man ikke under brønden have et stormasket net som tillod brønddækslerne at falde af, men et livreddende net noge cm. længere nede. Det skal naturligvis være nemt at på og afmontere?

  • 2
  • 1

Det hængslede skal kun vippes op.

@Peter
Ja. Men der er forhåbentlig ikke længere nogen der løfter dæksler uden brug løfteværktøj.
Og her kan det være mindre fleksibelt, at skulle det værktøj til de hængslede dæksler.
F.eks. er en magnetløfter svær at få til at “hænge fast” når vinklen ændres ved løft af hængslerne dæksler.
Så kan man selvfølgelig få hængslerne dæksler med indbyggede gasdæmpere, men det gør dem jo ikke billigere.

  • 1
  • 0

Hvordan bliver karme sikret mod at det hele kommer op, der kan jo være et enormt tryk på i kloakken når dækslerne springer og hvis de er sikret, ryger karmen jo bare istedet :)

  • 3
  • 0

Regn vand og sort spillevand skal separeres

Regn vand skal ledes i faskiner eller vådbede
Grøfter og bække skal genetableres
Parker og grønne områder skal indrettes til at modtage regnvand.

Så er problemet løst billiger og bedre end støre kloaker og rensningsværker
På en miljørigtig måde, til glæde for dyreliv og Fauna samt grundvand.

Vi skal give vandet tilbage til naturen

  • 6
  • 3

Udmærket artikel om dæksler under skybrud, – vi her i Svendborg Spildevand A/S skiftede faktisk alle de dæksler i kritiske områder ud med dæksler med hængsler, det var ganske vist ikke Randers Jern, men Ulefos som dengang havde vundet entreprisen med levering af dæksler, men alle de kritiske steder, hvor vi ved der kan være kritisk høj vandstand har fået skiftet dæksler til dæksler med hængsler, og vi har desuden vendt dem, så hvis en bil rammer et halvåbent dæksel i normal kørselsretning, vil den lukke dækslet, og vi har desuden justeret fjederlåsen på dækslet, så trykket under dækslet har mulighed for at åbne det.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten