DAB-distributør: Danske bilister kan også misse trafikmeldinger efter FM-sluk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DAB-distributør: Danske bilister kan også misse trafikmeldinger efter FM-sluk

Illustration: pdsci / Bigstock

Når de norske vognmænd klager over farlige situationer på grund af missede trafikmeldinger, efter at landets FM-net er slukket, skyldes det sandsynligvis norske forhold, vurderer Martin Løbel, direktør i Teracom, der står for driften af det danske DAB-net.

Læs også: Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer

Imidlertid kan gammel hardware og for hurtigt FM-sluk stadig sætte en stopper for trafikmeldinger til danske bilister.

»Norge har generelt fået rigtig god DAB-dækning, men de har fjelde, som kan gøre det sværere at dække allevegne,« konstaterer Martin Løbel.

»Der er ingen tvivl om, at der er lokale variationer i den danske dækning. Du kan derfor sagtens være i en situation, hvor du ikke kan høre DAB-radio derhjemme, men hvis du bevæger dig rundt i en bil bør du kun opleve korte udfald,« fortsætter han.

Derudover udbygger DR dækningen i de kommende år, så den i højere grad vil komme til at ligne FM-dækningen, påpeger Martin Løbel. Han er derfor ikke bekymret for, om den danske DAB-dækning vil være tilstrækkelig, hvis politikerne vælger at lukke FM-nettet, når udbygningen er sket.

Læs også: FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne

Modtagerne – ikke dækningen – kan give problemer

Netop det er til debat blandt Folketingets partier, der forhandler om et nyt medieforlig. Regeringen har i sit oplæg foreslået, at FM-nettet skal lukkes i 2021, hvilket har genstartet den danske debat om et FM-sluk.

Hidtil har aftalen blandt Folketingets partier været, at der kan slukkes for FM-nettet med to års varsel, når halvdelen af den danske radiolytning foregår digitalt via eksempelvis netradio og DAB.

Netop 2021-deadlinen kan, selv hvis dækningen i Danmark er god nok, imidlertid give problemer med trafikmeldingerne.

Læs også: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet

»Problemet er ikke dækning i Danmark p.t. Det er modtagerne, som folk ganske enkelt ikke har. Det gælder såvel bilradioer, der kan modtage DAB og trafikmeldinger, som GPS'er, der kan modtage trafikinfo,« vurderer Martin Løbel.

Hvis et eventuelt FM-sluk ligger langt ude i fremtiden, vil det næppe blive et problem, vurderer han. Her vil den naturlige udskiftning af udstyret spare danskerne for en stor del af udgiften og besværet.

»Men hvis det hedder 2021, er det en anden historie. Det skal ud i fremtiden. Ellers er omkostningerne ganske enkelt for store,« mener han.

Læs også: Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM

DAB kan blive RDS-signalets død

Når de GPS- og radio-modtagere, der sidder i bilerne i dag, ikke nødvendigvis kan modtage trafikmeldinger, hvis FM-nettet bliver slukket, skyldes det, at selve RDS-formatet, der står for meldingerne i dag, er tæt knyttet til FM-teknologien.

»Man vil sandsynligvis bruge et andet format, hvis trafikmeldingerne skal sendes ud på DAB. Det kræver en GPS eller en bilradio, der kan afkode det format. Så er vi tilbage til den gamle historie om, at folks udstyr ikke nødvendigvis kan modtage de nye protokoller,« som Martin Løbel udtrykker det.

Afløseren kan med en vis sandsynlighed være TPEG-formatet, der i dag er taget i brug i flere lande. Fordelene ved standarden er blandt andet væsentligt større båndbredde end på RDS og mulighed for flere forskellige tjenester, herunder tilpasning af indholdet til bilens lokation, IP-kommunikation samt kryptering.

Læs også: Regeringen vil slukke FM-signalet i 2021

Endelig understøtter DAB-standarden trafikradio på linje med FM. Hertil kommer, at mange GPS'er understøtter trafikdata sendt over mobilnettet. Som Kulturstyrelsen konkluderede i sin undersøgelse af digital radio i 2015, har denne type trafikinfo dog den ulempe, at den modsat TPEG og RDS kan overbelastes på grund af mange brugere i en nødsituation.

Kulturminister Mette Bock (LA) skal i et samråd i dag svare på, hvordan et eventuelt FM-sluk vil påvirke bilisternes mulighed for at få trafikinformationer.

Er følgende en garanti for at DAB+ radioer både kan modtage RDS og TPEG format:

Liste:

getdigitalradio.com: Approved DAB/DAB+ Receivers:
Citat: "...
The following devices are digital radio Tick Mark approved:
...
[Kun en delmængde har] EURO-SPEC COMPLIANT [hvad betyder det? Er det bedre? Fremgår det af mærkningen?]
..."

Hvis "EURO-SPEC COMPLIANT" er bedre, er det kun godkendte DAB+-radioer fra og med oktober 2017, som kan opfylde "EURO-SPEC COMPLIANT".

Hovedside: getdigitalradio.com: industry:
Citat: "...
Welcome to the Digital Tick Mark industry pages, here you can learn everything you need to create products & services fit to carry the certification.
..."

getdigitalradio.com: digital tick:
Citat: "...
There are two versions of the Digital Radio Tick Mark, one for products and one for installers of in-car digital radios and adapters.
..."

Mon ovenstående garanterer mod denne "DAB-syge"/"skod-feature":

4. sep. 2017, abcnyheter.no: Derfor virker ikke bilradioen på langtur, backup:
Citat: "...
Men tilbake til problemet ditt. Forklaringen jeg har fått på dette er at DAB-nettet er delt opp i forskjellige soner. Et DAB-adapter skal i utgangspunktet automatisk kunne søke opp disse for så å ta inn de forskjellige stasjonene.
Det som skjer er at disse DAB-adapterne fungerer godt i sonen de er programert til og som regel klarer å søke opp nabo-sonen også. Derfor fungerer det greit i nærområdet.
[Hvad pokker? DAB+ udstyr beregnet til mobilt brug i 2017 virker ikke til mobilbrug?? Sådan en gang beta-firmware:]
Men innimellom så stopper det altså der. De klarer rett og slett ikke å søke opp den tredje sonen. Altså naboen til nabosonen.
[]
Da blir det skurring og gamle CD-er resten av turen. Gamle CD-er skal forøvrig ikke undervurderes...
...
Mitt forslag her må bli at du tar kontakt med forhandleren som monterte dette adapteret, forklarer problemet, og forsøker med et annet adapter for å se om det kan bøte på problemene du opplever.
Så får du bare krysse fingrene for at det fungerer bedre. Lykke til!
..."

  • 4
  • 0

kan kun se det som en fordyrende og overflødig idé, på autoritær vis at trykke DAB/DAB+ ned over hovedet på indflydelses- og forsvarsløse borgere.

  • 11
  • 0

ebu.ch, European Broadcasting Union: NEW EUROPEAN STANDARD FOR DIGITAL RADIO RECEIVERS, backup:
Citat: "...
Originally created in 2013 as part of the UK government's planning for a possible Digital Switchover, the UK Minimum Specification for digital radio standard has now been made Europe-ready as ETSI TS (Technical Specification) 103 461. This covers both receiver sensitivity and performance, as well as device behaviour, e.g. consistent display of text, "service following" between DAB and FM and use of DAB service announcements.
...
Alongside the minimum specification is a consumer-facing Digital Radio Tick Mark logo, which manufacturers can use to advertise their compliance with the scheme. A range of manufacturers including Kenwood, Panasonic, Philips, Pioneer, Pure, Roberts, Ruark and Sony will be making radios to the new standards, with others planning to follow suit. Several countries have signalled their support for the Digital Tick Mark scheme including UK, Switzerland, the Netherlands, Belgium and Italy, to be used in marketing and communication to consumers. [Danmark?]
..."

etsi.org: ETSI TS 103 461 V1.1.1 (2017-08) TECHNICAL SPECIFICATION. Digital Audio Broadcasting (DAB); Domestic and in-vehicle digital radio receivers; Minimum requirements and Test specifications for technologies and products, backup.

European Broadcasting Union har ydermere mange medlemslande udenfor Europa:

Wikipedia: European Broadcasting Union:
Citat: "...
EBU har 74 aktive medlemmer i 56 lande i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, samt 37 såkaldte associerede medlemmer fra yderligere 22 lande.
..."

  • 0
  • 0