Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring

Tung luft og dårligt indeklima i klassen koster koncentration og får eleverne til at præstere dårligere. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra DTU Byg.

»Testen viste, at dårligt indeklima især påvirker eleverne, når de skal lave koncentrationskrævende opgaver og matematik, mens sammenhængen ikke var helt så tydelig ved eksempelvis læsetests,« fortæller lektor Jørn Toftum fra DTU Byg.

Gennemsnitligt præsterede eleverne 5-6 pct. dårligere, når CO2-koncentrationen kom over 2.000 ppm, i forhold til når de sad i et godt ventileret lokale med en CO2-koncentra­tion på omkring 600 ppm.

Udenlandske erfaringer samlet af DTU viser endnu større negativ effekt på koncentrationsevne og indlæring end den danske test, der er gennemført under kontrollerede forhold på en skole i Allerød.

Svært at sætte procenter på

Ifølge Jørn Toftum skyldes det sandsynligvis, at DTU-forskerne har korrigeret for en meget lang række af faktorer, der også kan spille ind på indlæringen – f.eks. elevernes baggrund, tid på dagen, klassens lærer osv.

Desuden er effekten af dårligt indeklima ifølge Jørn Toftum vanskelig at sætte helt nøjagtige procenter på:

»Det er mere seriøst at angive effekten inden for et interval. Jeg vil mene, at man kan øge indlæringen med 5-10 pct. ved at forbedre indeklimaet,« siger han.

At omkring en femtedel af folkeskoleeleverne sidder i luft med over 2.000 ppm CO2 fremgår af tidligere undersøgelser, som DTU har udført i samarbejde med folkeskole- og gymnasieklasser over hele landet, det såkaldte Masseeksperiment. I helt op til halvdelen af klasseværelserne er koncentrationen over de 1.000 ppm, som Arbejdstilsynet anbefaler som maksimum.

Disse resultater var vel at mærke næsten ens i 2009 og 2014, selv om kommuner og stat i den periode investerede samlet 24 mia. kr. i skole­byggeri. Det viser en ny opgørelse, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet for Ingeniøren. Tager man 2015 med, løber investeringerne op i 27,5 mia. kr.

Større fokus på energibesparelser

Langt hovedparten af beløbet er gået til at renovere skoler, men en gennemgang af renoveringen af 336 skoler i perioden 2005 til 2016, som DTU har udført, viser, at ventilation kun var i fokus i 18 pct. af sagerne. Energibesparelser har langt større fokus.

»Selvom mange kommuner er opmærksomme på, at der er problemer med indeklimaet, er vi bekymrede for, at det bliver nedprioriteret,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg, som bl.a. har analyseret resultaterne fra Masseeksperimentet.

De danske skoleledere kalder det skræmmende, at der ikke er sket nogen nævneværdig forbedring af indeklimaet, når nu det er påvist, at det skader indlæringen:

»Det burde vi sådan set lave om i morgen, for det er en væsentlig dagsorden,« siger skoleledernes næstformand, Dorte Andreas.

Hun understreger dog, at kommunerne har forpligtelsen til at sikre børnene bedre indeklima, ikke den enkelte skoleleder.

Svært at gennemskue effekten

I Kommunernes Landsforening kalder chefkonsulent Preben Meier Pedersen det overraskende, at målingerne stadig viser dårligt inde­klima efter så store investeringer.

»Tallene viser, at kommunerne er parat til at bruge penge på skolerne, men de har svært ved at gennemskue, hvad der virker,« siger han.

Der har længe været debat om, hvorvidt staten skal stramme kravene til indeklimaet, sådan som det er tilfældet i Sverige og Norge, hvor indeklimaet på skolerne er bedre. Herhjemme understreger undervisningsminister Merete Riisager (LA), at skoleelever har ret til et godt undervisningsmiljø, og at ansvaret ligger hos skoler og kommuner.

‘Jeg er ved at sætte en undersøgelse i gang af, hvordan de i Sverige og Norge har skabt et bedre indeklima, og hvordan man fra centralt hold hjælper skoler og kommuner med at leve op til reglerne. På baggrund af undersøgelsens resultater vil ministeriet gå i dialog med KL om, hvordan vi bedst får den enkelte skole til at efterleve reglerne,’ skriver hun i en e-mail til Ingeniøren.

Løsningen er slet ikke så kompliceret som politikerene vil gøre det, de skal såment bare lave en tilføjelse i arbejdsmiljøloven så eleverne er omfattet af den hvilet de er i Sverige. Så kommer der helt andre krav til rummet og ikke bare ventilation men også ting som støj, borde og stole m.m. og drop ideen om at da det kun er for 45min så går det nok.
Men det ændring vil man ikke lave da det vil være en kostbar ting når AT begynder at udstede bøder og påbud for ikke at sige lukke skoler. Et gæt er at 80% af skolerne i så fald skal bygges om i en grad at det er billigere at rive ned og bygge nyt.

Men hvad det er jo kun børn det handler om så .. hvorfor spilde penge på dem de kan jo ikke stemme...

  • 7
  • 0

Det er underligt at vi stadig skal læse om dårligt indeklima i skoler. Der er masser af analyser der viser behovet, men der mangler politisk handling. Jeg deltog sammen med DTU i et økonomisk studie om emnet. Sammen med Slotsholm kom vi frem til at den økonomiske gevinst ville være 1,3 milliarder kroner årligt i øget BNP og 270 millioner kroner årligt i statskassen. Så meget kan Danmark årligt hente ved at anvende midler øremærket til folkeskolen til at forbedre luftkvaliteten i de danske klasselokaler.

Vi kal løse problemet relativt nemt. Den billigste løsning er at sætte CO2 målere op og sikre at der luftes ud i klasselokalerne i pauserne, det koster ikke alverden. Den lidt bedre og stadig relativ billig løsning er at automatisere vinduesudluftning. Den dyre er et ventilationsanlæg, men her er der også forskellige niveauer.

Lad os dog komme igang. Læs mere her

http://csr.dk/forbedring-af-luftkvaliteten...

  • 4
  • 0

Det undre mig at dette kan være noget nyt?!?
Allerede slut 70érne og I 80érne vidste man jo at der skulle luftes ud I alle pauser I klasseværelserne for at sikre bedst muligt indeklima.
Eneste nyhed er at man nu har tal på hvor meget det ødelægger indeklimaet.

Er måske naivt at tro på at denen viden ikke ville blive glemt?!

Og den klart billigste og mest hensigtsmæssige løsning er da at se til eleverne har ansvaret og der skal luftes ud I alle pauser.
Hvor svært kan det være?
Det fungerede I 80érne - som mon ikke det kan fungerer i 2017 også!

  • 3
  • 0

Og den klart billigste og mest hensigtsmæssige løsning er da at se til eleverne har ansvaret og der skal luftes ud I alle pauser.

Hvis f.eks. eleverne er inde i pausen, så bliver det jo koldt, og nogen lukker så sikkert vinduerne. Vinduer er ofte en dårlig måde at lufte ud på, og når det er 100% manuelt, så vil det blive glemt. En måler vil være en start, for hvis man har en rød lampe der lyser hele tiden vil man nok være lidt mere tilskyndet til at lufte ud. Den kunne selvfølgelig også bippe som en selealarm i bilen. Så var der ligesom ikke noget valg.

Mekanisk udluftning burde da også være muligt at gøre uden at det kostede en milliard pr. skole. På sigt er det vel meget dyrere at have døsige elever der ikke lærer nok.

Men start med en sensor til hver klasse. Det skal nok gøre en del. Information er en god start.

  • 2
  • 1

I dag bliver børn i skoler eksponeret med WiFi bestråling, fordi iPads er blevet et nyt pædagogisk arbejdsredskab.
Det er biofysisk dokumenteret, at WiFi bestråling kan forringe børns koncentration.
Hvornår bliver trådløse belastninger inkluderet i arbejdsmiljøloven, og hvornår bliver der forsket omkring trådløse belastninger i forhold til indeklima?

  • 0
  • 4

Løsningen er et både børn og studerende kommer udenfor i frikvarter/pauser, og der luftes ud. Det er en win/win, da krop og hjerne får ny energi!
Stop med at installere dyre ventionsanlæg og termostatsyring, CO2 målere. Teknologien er god nogen steder, men forståelsen for et sundt liv( og et godt indeklima) kan sejre, hvis vi vil.

  • 4
  • 1

Vi lever i en tid hvor vi fjerner os mere og mere for almen viden og sund fornuft, og det der ikke kan måles og dokumenteres, findes IKKE. Rapporter og afhandlinger bliver til religiøse påstande, og indgår i lobbyarbejdet for industrien.
Det er kun godt 400 år siden jorden var flad og universets centrum, godt 50 år siden vi brugte kviksølv til medicinsk brug i uhæmmede mængder, og erfaringerne med HF-stråling tager vi ikke til os, da det hele nu er digitalt og uskyldige små sendeeffekter???
Mikroovnens 2,4GHz bruger vi med fornøjelse til at opvarme vores mad på minutter. Sendemaster og WiFi-nettet bruger de samme frekvenser, dog i anderledes beskedne effekter, men nu 24 timer i døgnet, det vi til dagligt kalder langtidseksponering.

Indeklimaet skal tilsyneladende også gradbøjes i videnskabelige rapporter, og folk der klager over hovedpine og andet ubehag ved samme, er bare nogle pivrøve der skal tage sig sammen.
Hvad dårligt indeklima, i både boligen, skolen og på arbejdspladsen koster samfundet, har jeg ikke noget tal på, men nok multimange milliarder hvert eneste år, og det stærkt stigende antal allergikere de seneste 40-50 år, burde også indikere dårligt indeklima. Men nej - folk har bare været forbi det forkerte træ på det forkerte tidspunkt, eller kigget på et franskbrød med gluten.

Målinger, rapporter o.a. dokumentation er både godt og nødvendigt, men aldrig er de blevet brugt så meget af industrien og økonomistyring iøvrigt, forståeligt nok.
Almen viden og erfaring, tilsat en portion sund skepsis er YT. Længe leve demokratiet, hvor vi nok selv skal bestemme hvad vi udsættes for. Når skaden er sket, er det så godt vi har et sundhedsvæsen der kan tage over, og vi iøvrigt med rette kan sige: "det er samfundets skyld"
Gad vide hvordan vores børnebørn om 50 år vil se på vores hæmningsløse omgang med HF-stråling og dårligt indeklima, men historier har det jo med at gentage sig.

  • 2
  • 2

I først omgang kan du gå ind på www.iemfa.org - hvor rigtig mange forskere søger at råbe myndigheder og politikere op.
Der findes i tusindvis af forskningsprojekter, der forties i medierne.
der er kommet mange appeller fra læger og biofysiske forskere i mange år.
Hvis du skriver til bibruun@viljens-kraft.dk så kan jeg sende nogle filer til dig.

  • 0
  • 4

Jeg kan ikke acceptere at børn og gravide skal helbredsskades i trådløse samfund, hvor økonomisk vækst er vigtige end helbred og miljø.
Derfor har jeg skrevet bøger, der kan googles, hvori der er mange referencer blandt andet til bioinitiativ rapporterne fra 2007 og 2012.
Russiske videnskabsfork skrev tidligt om et mikrobølgesyndrom.
Der er børn der allerede er el-overfølsomme - EHS - kig ind på www.ehsf.dk

  • 0
  • 4

Jeg har allerede anbefalet både links i egne bøger og flere hjemmesider som www.iemfa.org, og der er ingen grund til at fremhæve et forskningsprojekt frem for et andet, for de findes i tusindvis.
Gå ind på news på www.iemfa.org og læs om den nye Reykjavik appel, som mange biofysiske eksperter og læger støtter op om.
Det ser også ud til at der bliver arrangeret en høring på Christiansborg til efteråret vedrørende børn og trådløs teknik.
Computerworld har netop i en artikel kommet med gode råd vedrørende brug af WiFi router i eget hjem, og når andre ønsker at oplyse læsere om, at WiFi signaler er helbredsskadelige, så bliver de blacklistet.
Det har jeg været i flere år.
Sandheder om WiFi´s helbredsskadelige effekter bliver betragtet som en handelshindring!
Jeg har ikke yderligere at tilføje.

  • 0
  • 2

Jeg har allerede anbefalet både links i egne bøger og flere hjemmesider som www.iemfa.org, og der er ingen grund til at fremhæve et forskningsprojekt frem for et andet, for de findes i tusindvis.
....
Jeg har ikke yderligere at tilføje.

Jeg har, efter lidt søgen rundt på iemfa.orgs hjemmeside, fundet BioInitiative rapporten fra 2012. Jeg formoder, at det relevante afsnit er afsnittet om Neurologi & Behavior?

Afsnittet lister en række studier. Jeg tillader mig at afgrænse mig til de studier, der har med mennesker at gøre (dvs ikke dyreforsøg), og kognitive funktioner (da det var børns koncentration og indlæring, der var emnet):

  • Rapporten lister to studier, der finder en effekt på kognitiv funktion, og ét, der finder en effekt på generelle adfærdsproblemer.

Rapporten lister også, ganske sobert, de forsøg, der ikke har fundet nogen effekt.

  • Her er der otte studier, der undersøger kognitiv funktion, og ét, der undersøger koncentration/opmærksomhed. Ingen af disse studier kan finde nogen effekt

Så, ud fra min (erkendt) overfladiske læsning af rapporten, så er der markant flere studier, der ikke finder nogen effekt, end der er studier, der finder nogen effekt. Det er ikke noget endegyldigt bevis, hverken for eller imod.

Jeg studsede også over en formulering i konklusionen:

Interestingly, most of the human studies showed an enhancement of cognitive function
after exposure to RFR, whereas animals studied showed a deficit

Så, og jeg mener faktisk dette helt alvorligt, kære Bente Bruun: jeg kan forstå, at du har sat dig grundigt ind i feltet. Det kunne være oplysende, hvis du ville dele ud af din viden og baggrunden for den, lidt mere specifikt.

Venlig hilsen

Bo

ps: jeg fandt oversigten her:

http://www.bioinitiative.org/report/wp-con...

  • 1
  • 0