Tung luft og dårligt indeklima i klassen koster koncentration og får eleverne til at præstere dårligere. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra DTU Byg.
»Testen viste, at dårligt indeklima især påvirker eleverne, når de skal lave koncentrationskrævende opgaver og matematik, mens sammenhængen ikke var helt så tydelig ved eksempelvis læsetests,« fortæller lektor Jørn Toftum fra DTU Byg.
Gennemsnitligt præsterede eleverne 5-6 pct. dårligere, når CO2-koncentrationen kom over 2.000 ppm, i forhold til når de sad i et godt ventileret lokale med en CO2-koncentration på omkring 600 ppm.
Udenlandske erfaringer samlet af DTU viser endnu større negativ effekt på koncentrationsevne og indlæring end den danske test, der er gennemført under kontrollerede forhold på en skole i Allerød.
Svært at sætte procenter på
Ifølge Jørn Toftum skyldes det sandsynligvis, at DTU-forskerne har korrigeret for en meget lang række af faktorer, der også kan spille ind på indlæringen – f.eks. elevernes baggrund, tid på dagen, klassens lærer osv.
Desuden er effekten af dårligt indeklima ifølge Jørn Toftum vanskelig at sætte helt nøjagtige procenter på:
»Det er mere seriøst at angive effekten inden for et interval. Jeg vil mene, at man kan øge indlæringen med 5-10 pct. ved at forbedre indeklimaet,« siger han.
At omkring en femtedel af folkeskoleeleverne sidder i luft med over 2.000 ppm CO2 fremgår af tidligere undersøgelser, som DTU har udført i samarbejde med folkeskole- og gymnasieklasser over hele landet, det såkaldte Masseeksperiment. I helt op til halvdelen af klasseværelserne er koncentrationen over de 1.000 ppm, som Arbejdstilsynet anbefaler som maksimum.
Disse resultater var vel at mærke næsten ens i 2009 og 2014, selv om kommuner og stat i den periode investerede samlet 24 mia. kr. i skolebyggeri. Det viser en ny opgørelse, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet for Ingeniøren. Tager man 2015 med, løber investeringerne op i 27,5 mia. kr.
Større fokus på energibesparelser
Langt hovedparten af beløbet er gået til at renovere skoler, men en gennemgang af renoveringen af 336 skoler i perioden 2005 til 2016, som DTU har udført, viser, at ventilation kun var i fokus i 18 pct. af sagerne. Energibesparelser har langt større fokus.
»Selvom mange kommuner er opmærksomme på, at der er problemer med indeklimaet, er vi bekymrede for, at det bliver nedprioriteret,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg, som bl.a. har analyseret resultaterne fra Masseeksperimentet.
De danske skoleledere kalder det skræmmende, at der ikke er sket nogen nævneværdig forbedring af indeklimaet, når nu det er påvist, at det skader indlæringen:
»Det burde vi sådan set lave om i morgen, for det er en væsentlig dagsorden,« siger skoleledernes næstformand, Dorte Andreas.
Hun understreger dog, at kommunerne har forpligtelsen til at sikre børnene bedre indeklima, ikke den enkelte skoleleder.
Svært at gennemskue effekten
I Kommunernes Landsforening kalder chefkonsulent Preben Meier Pedersen det overraskende, at målingerne stadig viser dårligt indeklima efter så store investeringer.
»Tallene viser, at kommunerne er parat til at bruge penge på skolerne, men de har svært ved at gennemskue, hvad der virker,« siger han.
Der har længe været debat om, hvorvidt staten skal stramme kravene til indeklimaet, sådan som det er tilfældet i Sverige og Norge, hvor indeklimaet på skolerne er bedre. Herhjemme understreger undervisningsminister Merete Riisager (LA), at skoleelever har ret til et godt undervisningsmiljø, og at ansvaret ligger hos skoler og kommuner.
‘Jeg er ved at sætte en undersøgelse i gang af, hvordan de i Sverige og Norge har skabt et bedre indeklima, og hvordan man fra centralt hold hjælper skoler og kommuner med at leve op til reglerne. På baggrund af undersøgelsens resultater vil ministeriet gå i dialog med KL om, hvordan vi bedst får den enkelte skole til at efterleve reglerne,’ skriver hun i en e-mail til Ingeniøren.
