Dårlige svejsninger forsinker fransk atomkraftværk i tre år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dårlige svejsninger forsinker fransk atomkraftværk i tre år

Dårlige svejsninger i rør, der går gennem reaktorindeslutningen indre og ydre vægge på den EPR-reaktor i Flamanville i Frankrig betyder, at reaktoren bliver yderligere tre år forsinket. Illustration: Autorité de Sûreté Nucléaire (ASN)

Sjusk med svejsningerne på nogle rør i kølesystemet til en ny reaktor, kommer nu til at koste det franske energiselskab EDF dyrt. EDF har siden 2007 været i gang med at bygge en reaktor på atomkraftværket Flamanville.

Der er tale om en såkaldt tredjegenerationsreaktor af typen European Pressurized Reactor (EPR). Reaktoren er udstyret med flere aktive og passive sikkerhedssystemer end de foregående generationer, der blev bygget henholdsvis efter Anden Verdenskrig og i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, så risikoen for en kernenedsmeltning og udslip af radioaktivt materiale minimeres.

Men sidste år opdagede den franske atomkraftmyndighed Autorité de Sûreté Nucléaire (ASN), at 33 svejsninger ikke overholdt kvalitetskravene. Otte af svejsningerne er på rør, der går ud gennem reaktorindeslutningens indre og ydre vægge. Det er umuligt at lave destruktive test på disse svejsninger, som i øvrigt sidder et sted, hvor det er svært at komme til. Derfor stillede EDF og leverandøreren Framatome selv ekstra store krav til svejseprocessen og dokumentationen af den.

Og det er her, det er gået galt for EDF og virksomhedens leverandører. Ifølge ASN's notat om sagen fik Framatome ikke fortalt den entreprenør, der skulle svejse rørene, hvilke dokumentationskrav der var til svejsningerne.

Alvorlige svigt i svejseproces

Derfor endte entreprenøren med at vælge et forkert tilsatsmateriale (filler) og hverken kvalificere valget af svejseproces eller dokumentere den tilstrækkeligt. De efterfølgende test af svejsningerne var heller ikke i orden, så de mekaniske egenskaber blev overvurderet. Et af kvalitetssikringskravene var desuden, at der skulle produceres såkaldte kontrolemner under samme forhold og med samme metoder som de rør, der skulle bruges på atomkraftværket.

Men ASN's tjek har påvist, at kontrolemnerne blev svejset noget senere og under forhold, der ikke svarede til forholdene under de oprindelige svejsninger. Desuden viste testene tegn på deformationsmodning, der gør svejsningerne mindre duktile og mere skrøbelige.

Rørene gennem reaktorindeslutningen skal føre damp til turbinen, der laver elektricitet. Så hvis der opstår brud på svejsningerne, trænger damp under højt tryk ud i rummet mellem reaktorindeslutningens indre og ydre vægge. Trykket kan desuden skade andre dele af konstruktionen. EDF ville alligevel indlede test af reaktoren, før man reparerede svejsningerne. Illustration: Autorité de Sûreté Nucléaire (ASN)

Test af kontrolemnerne viste meget forskellige resultater og i nogle tilfælde brudstyrker, der var lavere end krævet af både ASN og de branchestandarder, der gælder for svejsninger.

Ville udskyde reparation til 2024

Alligevel bad EDF om tilladelse til at begynde test af reaktoren allerede i 2020, så man kunne undgå yderligere forsinkelser. Svejsningerne skulle efter EDF's plan så repareres i 2024, efter reaktoren var taget i brug.

Men ifølge ASN er sikkerhedsgodkendelsesproceduren lagt an på, at et brud på rørene i kølesystemet er meget usandsynligt. Og med de mange svigt i svejseprocessen mener ASN, at denne grundantagelse ikke længere holder.

Hvis EDF ville have reaktoren sikkerhedsgodkendt uden at reparere svejsningerne, ville det efter ASN's opfattelse derfor kræve, at sikkerhedsgodkendelsesproceduren også tog højde for et scenarie, hvor rørene springer, og damp under højt tryk slipper ud i reaktorindeslutningen.

EDF: Mindst tre års forsinkelse

Efter at have tygget på ASN's svar konkluderede EDF's administrerende direktør, Jean-Bernard Levy, at man var nødt til at reparere svejsningerne, før man kan teste reaktoren.

»Den tid, vi skal bruge på at forberede, udføre, teste og få myndighedsgodkendt reparationerne og derefter teste hele kraftværket igen og forberede det på opstarten ... vil medføre forsinkelser på over tre år,« forklarede han ifølge en artikel fra nyhedsbureauet AFP gengivet på tv-kanalen France24's engelsksprogede hjemmeside.

Overhalet af EPR-reaktor i Kina

Reaktoren i Flamanville skulle have stået klar i 2012 og ville så have været den første EPR-reaktor, der blev taget i brug, men forsinkelserne har betydet, at projektet er blevet overhalet af et projekt i Kina, hvor man har taget én EPR-reaktor i brug og er i gang med at få den anden reaktor i gang. I Finland er EPR-reaktoren Olkiluoto 3 også stærkt forsinket, men leverandøren, Areva-Siemens, forventer ifølge avisen Helsinki Times, at reaktoren kan begynde at levere strøm til nettet i juli 2020.

Hvad de seneste forsinkelser kommer til at betyde for prisen for reaktoren er endnu uvist. Det seneste prisoverslag fra juli sidste år lød på 81 mia. kr.

Korrigeret 9/8/2019 kl. 13.43: I den første udgave af artiklen stod der, at rørene hvor svejsningerne skal repareres, går ind i reaktortanken. Det var en fejl. De går ind i reaktorindeslutningen. Ingeniøren beklager fejlen.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor tåbeligt at lave et svagt punkt på et utilgængeligt sted. (Svejsninger vil altid være et svagt punkt uanset hvad man gør)
Man burde lave rør samlingen udenfor den ydre væg. og lave de bøsninger i væggene. så den er tæt og fleksibel.

  • 7
  • 7

Om der lige er nogen der lige tjekker hvordan dette blev udført i Kina eller Finland?

Finland er med i Euratom, så der burde det ske helt fuldautomatisk.

Præcis hvor meget "information-sharing" der er imellem Frankrig/EDF/ASN på den ene side og Kina på den anden er et godt spørgsmål.

IAEA er naturligvis på banen, men mig bekendt har de næsten ingen rolle indtil første kritikalitet på en ny reaktor.

Om EDF har fundet det formålstjeneligt selv at ringe til Kina og sige "Nu skal I høre, vi har dummet os og I bør lige checke..." afhænger af så meget stor- og fransk politik at det er rent gætværk.

Jeg har aldrig hørt at Kina skulle have observatører på hverken OL3, Flamanville eller for den sags skyld Hinkley point C, men jeg har svært ved at forestille mig andet.

Jeg kan ihvertfald ikke forestille mig at Kina først har læst om de her svejsninger i avisen.

  • 13
  • 4

Der er ikke fejl i svejsningerne på reaktor tanken som der står i artiklen.

Det problem der omtales er en MULIG fejl i nogle gennemføringer i reaktor-indeslutningen, hvor damp fra sekundær kredsløbet føres fra dampgeneratoren ud af reaktor-indeslutningen og videre til turbinehallen.

En læk eller brist på en af svejsningerne vil mao, lække ren damp, fra sekundærkredsløbet ud i mellemrummet mellem de to lag i reaktorindeslutningen eller ud på ydersiden.

En damplækage er ubehagelig og farlig pga sin temp og tryk, men denne damp er fra sekundærkredsløbet og indeholder ikke radioaktive materialer fra reaktoren.

Hvilket er årsagen til at EDF, vil vente til 2024 med at udskifte svejsningerne, så reaktoren, kan komme igang med at leverer ren, CO2 fri energi så hurtigt som muligt.

Der er i øvrigt ikke påvist nogle fejl, i andet end dokumentationen og nogle efterfølgende test af kopier.

  • 18
  • 25

P-H Kamp.

Nu gør du det igen, med dine perfide og ubehøvlede bemærkninger.
Hvorfor skal du være et røvhul i alle disse debatter?

Der er absolut intet forkert i det jeg skriver om netop denne sag, og der er der er fejl i artiklens beskrivelse af rørgennemføringerne.

  • 27
  • 38

Der er en del uklarheder i artikel og kommentarer.

  1. Der er ikke tale om svejsning placeret mellem "reaktorens indre og ydre vægge", Det drejer sig om svejsninger lokaliseret mellem indre og ydre indeslutning (containment). Indeslutningen (containment) har dobeltvægge, som vises på tegningen i Ingeniørens artikel. Reaktortank og dampgenerator findes indenfor containment. Det ja´kan mantydeligt se på den figur man kan finde i rapporten som Ingeniøren henviser til med link
  2. svejsningerne skulle være udført med specielt høj sikkerhedsklasse for at være sikker på at svejsningerne ikke skulle sprække under nogen omstændigheder. Man bruger samme regler for svejsninger i reaktortank og dampgenerator f. eks. Her er tingene kikset, da man ikke har overholdt de helt specielle kvalitetssikringer af den type svejsninger.
  3. Som det fremgår af skitsen Ingeniøren bringer (klik evemtuelt på figuren for at få den frem i stor størrelse, så man kan se hvad det drejer sig om) så er hoveddampledningen fra dampgeneratoren indesluttet i ydre rør "inner sheath" og "outer sheath", som giver hoveddampledningen fri passage gennem indre og ydre containment vægge. Svejsningerne man taler om er placeret i mellemrummet mellem indre og ydre containment. Ved brud på svejsningen ved ydre containment vil dmap strømme ud og tryksætte et expansion joint, haad det ikke er beregnet til. Derfor vil mellemrummet mellem indre og ydre containment fyldes med damp - men ikke mellemrummet mellem indre og ydre reaktor, somvæg Ingeniørens artikel siger. Ved brud på svejsningen ved indre containment vil mellemrummet mellem dampledningen og" inner sheath" fyldes med tryksat damp. Heller ikke her er der tale om at reaktorvæggene udsættes for tryk mellem indre og ydre reaktorvæg (der findes iøvrigt kun en væg i reaktoren såvidt jeg ved)
  • 17
  • 1

EDF reaktoren har 4 dampgeneratorer, og derfor er der 8 gennemføringer til damprør gennem reaktor-indeslutningen.
En fejl i en af disse rør vil resulterer i et 25% tab af køling, hvilket systemet naturligvis godt kan håndterer, med en nedlukning af reaktoren, som tager få sekunder.
Effekten falde så hurtigt at 1 af kølesystemerne (som der er 4 af) kan håndterer restvarmen uden problemer.

  • 19
  • 10

Jeg vil blot tilføje, at ved et pludseligt reaktorstop (Scram), vil effekten på få sekunder falde til ca. 6 % af effekten før stoppet. Men det er faktisk en effekt på ca. 240 MW, så køling er yderst vigtig.
Det var denne "rest-effekt", der ikke kunne bortledes, da nødkølingen svigtede ved Fukushima-ulykkerne.
Men et svigt af et af fire kølekredse ved en EPR-reaktor bør ikke være et problem.

  • 12
  • 2

Hej Michael

Du har helt ret i, at jeg har brugt et forkert udtryk. Derfor har jeg nu ændret reaktortank til reaktorindeslutning i artiklen. Jeg beklager fejlen.

Skulle du en anden gang opdage faktuelle fejl i min eller mine kollegers artikler, så skriv gerne direkte til skribenten ved at klikke på forfatternavnet. Så kan vi få rettet fejlene hurtigere.

God dag.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 17
  • 0

Utroligt, at Frankrig i ca. 40 år har fået ca. 80 % af sin elektricitet fra Kernekraft uden at vi har hørt om en eneste ulykke,
I 2018 udledte Frankrig i øvrigt 1,14 t kuldioxid per kWår energiforbrug, medens det mere miljøbevidste Tyskland lå på 1,85 t kuldioxid/kWår energiforbrug!
Frankrig yder dermed ikke sit bidrag til ved hjælp af kuldioxidudledning at forøge Verdens plante- og fødevarproduktion.

  • 11
  • 18

Der er tale om en mulig fejl. Yes men der er også tale om et yderst ringe forhold omkring kvalitetsstyringen. Sådan noget ville aldrig blive godkendt i Norge angående sub-sea konstruktioner. Både proceduren og personalet skal være godkendt inden operationen udføres-. Dernæst skal prøve svejsningen udføres af de samme materialer og filler foregå i umoddelbar tilknytning til udførelsen for at få et rimelig repræsentativ prøveemne til den destruktive test udførelse. [det kan ikke tillades udført flere år efter og hvad ville man gøre hvis den destruktive test fejler?]

  • 10
  • 1

@Peter Kyllesbeck.
Du stoppede din copy paste et sensitivt sted.
there was an explosion in an oven used to melt metallic waste of a "weak and very weak" level of radioactivity, killing one person, and injuring four.

  • 5
  • 0

Nu handlede det om elforsyning - hvorfor diskuterer vi så en ulykke med en smelteovn i et oparbejdningsanlæg der oprindelig har været brugt forskning og militære formål, og altså ikke er et kraftværk?

  • 4
  • 5

Der er som udgangspunkt altid fejl i svejsning og derfor har man dokumentation, kontrol og certificering.
Jo mere kritisk anvendelsen er desto skrappere skal kravene være. At undlade, sjuske eller tage let på dette kan medføre enorme skader, ulykker og dødsfald. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt at det forekommer - også på et atomkraftværk
Eksempler er der 1000 vis af. Her er 4.

https://ing.dk/artikel/fejl-i-svejsninger-...

https://ing.dk/artikel/skandalesvejsere-fy...

https://www.fyens.dk/odense/Byens-Bro-fyld...

https://ing.dk/artikel/mysteriet-om-ariane...

  • 2
  • 0

Søren: Enig i, at det er flot, at Frankrig ikke har haft bare små uheld/ulykker på 56 kk-reaktorer på 30-40 år.
Og om CO2 og produktion af plante-fødevarer: Lidt sjovt, at mere CO2 i atmosfæren nok øger både fødevareproduktionen og væksten af skove og andre planter!
Mon det er med i IPCC's klimamodeller?
Er der nogen, der har påvist denne øgede vækst på grund af den konstaterede 30%'s forøgelse af CO2 ??? - Det benyttes jo i drivhuse, - formodentlig med kendt virkning!

  • 3
  • 10

Og om CO2 og produktion af plante-fødevarer: Lidt sjovt, at mere CO2 i atmosfæren nok øger både fødevareproduktionen og væksten af skove og andre planter!
Mon det er med i IPCC's klimamodeller?

Til gengæld stresser de højere temperaturer planterne rigtig meget, så netto resultatet er efter alt at dømme et fald i planternes CO2 optag.

Og ja, hvis du ikke har en så stor faktor med i din klimamodel kører den meget hurtigt af sporet.

  • 7
  • 4

P-H K:
1. Hvilket "klimastrudseargument"? - Jeg er aldrig blevet beskyldt for at stikke hovedet i busken i klimadebatten. - Jeg kalder det "verdens største problem".
2. For mig er det utroligt (ulogisk), at en temp.forhøjelse på i snit en grad skulle modvirke en 30% forhøjelse af CO2-indholdet!
I drivhuse benyttes (mig bekendt) både højere temp. og CO2 til at fremme væksten.
Kan du nævne blot 2-3 relevante planter, der "stresses rigtig meget" ved en grad højere temperatur?
PS. Hvem giver mig 6 minus-points for at stille et afklarende spørgsmål? - Jeg giver kun minus-points, når jeg møder fejl, manipulation eller noget irrelevant.

  • 5
  • 5

Jeg erindrer udmærket den omtalte ulykke med natrium. Den havde bare intet med de franske atomkraftværker at gøre. Omgang med natrium kræver nu engang forsigtighed og orden. Ikke desto mindre produceres der omkring 100.000 tusinde tons natrium hvert år.

Og det virker helt uforståeligt, at Frankrig opgav sin -natriumkølede -Super Phenix Reaktor. Den blev indviet i 1985 og ydede i en testperiode på 6600 timer 8 TWh med et forbrug på 800 kg ikke beriget uran.

Danmarks totale årlige energiforbrug er på 180-200 TWh. Dette ville således kunne dækkes af den beskedne uranmængde på 18-20 tons. Ikke mere end der bekvemt kunne transporteres på en enkelt lastbil.

Super Phenix blev lukket fordi Mitterand havde brug for nogle kommunistiske og grønne stemmer. Ufatteligt, at man ikke fik teknologien til at fungere fejlfrit i stedet for at lade sig koste rundt i manegen af reaktionære og destruktive miljøfolk og kommunister.

Til sammenligning har den russiske BN 600 breeder reaktor leveret strøm til nettet siden 1981 og den efterfølgende BN 800 med en ydelse på 800 MWe har leveret strøm til nettet siden 2016.

En række europæiske landes kuldioxidudledning er opgjort i tabellen på side 98 i nedenstående. Angela Merkels Energiewende fremstår som en total fiasko!

https://klimatsans.com/2019/08/01/rapport-...
https://drive.google.com/file/d/1pJhLQL_cA...

Jeg har ikke udført noget grundigt studium af kuldioxidkoncentration og plantevækst, men ved dog at gartnerier aftager kuldioxid fra bryggerier for at forøge plantevæksten.
Så når PHK skriver at det stresser planterne så de optager mindre kuldioxid, må dette vist være hentet fra en reaktionær gammelmarxistisk værktøjskasse, der går ind for at Verden skal være og forblive som Karl Marx beskrev den for 150 år siden.

  • 4
  • 6

Nu handlede det om elforsyning - hvorfor diskuterer vi så en ulykke med en smelteovn i et oparbejdningsanlæg der oprindelig har været brugt forskning og militære formål, og altså ikke er et kraftværk?

Jens Arne - fordi hensigten var at den også skulle producere strøm!!!

"Superphénix (English: Superphoenix) or SPX was a nuclear power station prototype on the Rhône river at Creys-Malville in France, close to the border with Switzerland. Superphénix was a 1,242 MWe fast breeder reactor with the twin goals of reprocessing nuclear fuel from France's line of conventional nuclear reactors, while also being an economical generator of power on its own."

https://en.wikipedia.org/wiki/Superph%C3%A...

  • 3
  • 3

John J: Generelt er jeg helt uenig i at en mindsket biodiversitet er værre ned klimaproblemerne. - Men de to ting er jo delvis koblede, så begge dele skal mindskes mest muligt.
Jeg kan uddybe det, hvis det ønskes.

  • 0
  • 1

PHK er obehøvlig for at han er meget bedre end os dødlige.

Til sagen er at de ikke andvente forkert tilsatsmateriale. Jeg lagde bundstrenge i rørandslutning til en nødstopsventil på Ringhals 2 ..1992 og det var Inconell 1200, det er sikkert som amen i kirken at de ikke har taget forkert materiale, men dokumationen var nok ikke fuldgyldig, og det er lige så slet.

  • 2
  • 6

Da man byggede mølleparken ved Anholt, gennemsnitsydelse Jan-Juni 2019 ialt 205 MW, skete der også en ulykke meddødelig udgang.
Derfor holdt man jo ikke op med at bygge vindmøller.

  • 5
  • 8

Søren: Om FBR: Ja, gu er Na farligt, især hvis det parres med vand! Men Super Phenix havde en sikkerhesmæssig fordel, fordi flydende Na's damptryk er mindre end 1 bar, så der var ikke overtryk i reaktortanken!
Som bekendt har letvandsreaktorer (BWR og PWR) et tryk på henholdsvis ca. 150 og 300 bar. Det stiller langt større krav til reaktortanken og kølekredsene.
DERFOR er kravene til de nævnte svejsninger på EPR-reaktorerne (PWR) langt større end ved de Na-kølede FBR. Desuden benyttede man (genialt) to varmevekslere i serie: Først en Na/Na og så en Na/vanddamp. Den første øgede Na-trykket til ca. 300 bar, så den anden IKKE havde Na ved lavere tryk end vanddampen. Der kunne derfor ikke ledes Na ind til vandet, ved en mindre læk i veksler nr. 2.
De franske vidste selv, at reaktoren var genial, men lukkede den politisk, pga en mindre læk i den ydre tank, som var dyr at reparere, - plus fordi uran var blevet så billig, at FBR's langt højere udnyttelse af uranet ikke gav tilstrækkelig økonomisk gevinst.

  • 3
  • 1

Nej, sandheden er, at alt, hvad der sker med kernekraft er tusind (x ???) værre end alt andet. Et eks: Vi har lige hørt i aviser og på TV, at nogle franske kk kører med nedsat effekt pga manglende køling i sommervarmen. Ja, da.
Men jeg troede, at de mange gange flere kulkraftværker (+ olie og gas), der ligger ved Europas floder har præcis samme problem. Men det er komplet ligegyldigt.
Af samme grund viser 19 ud af 20 artikler om kk et billede af køletårne. Hvorfor? - Jo de ser rigtig store og grimme ud, og man kan se, at der kommer radioaktiv damp op fra dem. Danske kk skal køles med havvand, så køletårne er fake-news her. - Hvorfor viser man ikke et svensk eller finsk kk, som ligner de evt. danske?
Jeg er gammel nok til at huske Michael Waldorf fra VS. Han udtalte de vise ord: Selv hvis ATOMKRAFT-værker var billige, miljøvenlige, klimavenlige, kønne og effektive... - så ville han ikke have det lort.
REO havde for et par år siden en psykolog-pige til at holde foredrag om modstanden imod kernekraft. Hun forklarede, at holdninger sidder så dybt i hjernen, at de ikke kan påvirkes af argumenter. - Det vidste jeg nu godt, for jeg har forsøgt det i 42 år.

  • 4
  • 4

John: OK, det er vi principielt enige om. Men dels overdriver du voldsomt - og det gør Carsten Rahbek i høj grad også - dels er jeg MEGET bange for, at vi og Verden ikke kan blive enige om at reducere CO2-udslippet - og da slet ikke at reduceres CO2-indholdet i atmosfæren til f.eks. under 400 ppm - og helt usandsynligt: til "før fossil-tidens" 280 ppm.
Alligevel har jeg som nævnt arbejdet i 42 år på at få mindsket CO2-udslippet. Og jo mere, vi gør, jo mindre bliver konsekvenserne.

  • 2
  • 5

Flemming: Det er et typisk "politiker-argument", at sol og vind er blevet billigere end kul, gas og atomkraft. Men fint, at du nævner, at sol og vind kræver backup fra ind- eller udland.
Til det vil jeg kun bemærke, at vi allerede nu bruger vore naboers vand- og kernekraftværker som backup for sol og vind. Og da især Sverige har mere og mere vind og mindre kerne, så kan vi ikke i længden regne med at importere strømmen, når det ikke blæser. Dansk biomasse er OK som næsten CO2-neutral backup, men slet ikke tilstækkelig i mængde.
Ingen har indtil nu forklaret, hvordan vi skal sikre forsyningssikkerneheden, hvis Sverige og Norge begrænser eksporten.
Nogle vil nok svare: Viking Link. Men GB og DK har overskud af vind-el næsten samtidig, så vi kan heller ikke regne med GB. Og Tyskland er helt umulig! Finland kan måske bidrage, når deres EPR kommer på nettet.

  • 3
  • 9

Noget der virkelig undrer mig er, at vi nu i årevis er blevet tudet ørerne fulde om, hvor dyr kernekraften er.
Ingeniøren oplyste den 15. april 2019, at prisen for Oulkiluoto 3 ville ende på 41 milliarder DKK. En læser korrigerede dette til 55 milliarder DKK.
I det ene tilfælde bliver investeringen 27,6 DKK/Watt. I det andet 37,6 DKK/Watt.
Til sammenligning var investeringen for Horns Rev 3 46,3 DKK/Watt.
PÅ Vattenfalls egne hjemmjesider kan man finde tal der viser, at driftsomkostningerne incl. henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering for Ringhals og Forsmark i 2018 var henholdsvis 130 og 89 DKK/MWh.
Vi ved, at vedligeholdelsesomkostningen for off shore vindkraft ikke er under 50 DKK/MWh, men formodentlig en del højere.
Vi kender ikke prisen for nedbrydning af møllerne efter endt tjeneste, men et eller andet må de vel være.
Havvindmøllerne producerer ukontrollabelt mellem 0 og omtrent fuld kapacitet. Den nødvendige back-up må vel for pokker koste et eller andet ikke helt lille beløb.
F.eks. har vi en termisk kapacitet på ikke under 4267 MW. Men gennemsnitsydelsen i første halvår 2019 var kun godt en trediedel heraf nemlig 1499 MW. Det er ikke gratis at have en så stor uudnyttet kapacitet. VIndmøllene har privilegeret adgang til markedet. Så det var vel ikke urimeligt, at en del af back-up omkostningerne indregnedes i prisen for vindenergi?

  • 4
  • 10

Men dels overdriver du voldsomt - og det gør Carsten Rahbek i høj grad også

+ FN!:

Man kan spørge, hvor FNs tal stammer fra. Når vi rent faktisk ikke aner, hvor mange organismer der lever på den sydlige halvkugle. Enorme mængder af smådyr er den dag i dag ukendte. Inden for mit felt, pukkelfluer, anslås det, at mindst 40.000 arter er ubeskrevne. Det virker, som om tallene for de store pattedyr er blevet overført til resten af verdens fauna og flora. At næsehorn, tigre og bjerggorillaer er truede, er en fastslået kendsgerning, men at konkludere fra de store og meget pladskrævende pattedyr til insekter er meningsforstyrrende, for at sige det mildt.
HVAD er så løsningen? Først og fremmest er der masser af engagerede mennesker, der handler rationelt, de fylder bare ikke meget i miljødebatten...

https://imgur.com/a/tN9D13d

  • 1
  • 9

Kan du nævne blot 2-3 relevante planter, der "stresses rigtig meget" ved en grad højere temperatur?

Første hit jeg fandt:

But, as we know, C3 plants waste a lot more resources at higher temperatures, so any increase in photosynthesis from rising CO₂ levels seems likely to be at least cancelled out by the effects of the global warming it will cause. And that's without factoring in changes to rainfall patterns such as more frequent droughts.

https://phys.org/news/2018-04-carbon-dioxi...

Biologiske systemer er komplicerede.

  • 4
  • 2

Holger.
Nej. Prisen er IKKE ukendt.
Akraft til omkring 90 øre pr kWh i UK. Infkationssikret i 35 år!
Havvind i UK til 47 øre pr kWh.
Hydro til spotpris som vi kender.
Brændsel til bio omkring 15 øre pr kWh.
Bio er lidt usikker med kapitalomkostningerne da drifttimerne er lidt vanskelige at fastlægge.
Det kan det med stor sikkerhed fastslås at akraft i Europa kostet omkring det dobbelte af den kombinerede løsning som vi er i fuld gang med at implementere.
Holger. Vi har været i samme udveksling en del gange nu og det synes jeg ikke er specielt fremmende for debatten.

  • 7
  • 3

@Holger
Al ære værd ! Men så forstår jeg ikke at du vil gøre det langsomt og dyrt med atomkraft ?

En scenarieanslyse fra Energinet beskriver på god vis både udfordringer og gode resultater af en række scenarier.
Med den hurtigt faldende pris på havvind er vindscenariet blevet endnu mere aktuelt.
Her skal særligt bemærkes at forbrug af biomasse stort set svarer til den mulige indenlandske produktion af biomasse.
https://energinet.dk/-/media/Energinet/Ana...
Det gør at der ikke er noget ressourceproblem i at fravælge akraft i Danmark.

  • 6
  • 3

EDF reaktoren har 4 dampgeneratorer, og derfor er der 8 gennemføringer til damprør gennem reaktor-indeslutningen.
En fejl i en af disse rør vil resulterer i et 25% tab af køling, hvilket systemet naturligvis godt kan håndterer, med en nedlukning af reaktoren, som tager få sekunder.
Effekten falde så hurtigt at 1 af kølesystemerne (som der er 4 af) kan håndterer restvarmen uden problemer.


eprs 4-loop dampkreds er ikke delt, men redundant. det daekker som minimum 4x 50%. ved tab af 2 af 4 dampgeneratorer er der stadig 100% operationel koelekapacitet.

noedkoelesystemerne paa dampgeneratorenes sekundaere side virker uafhaengigt af dampkredsen. saa her er der 4x 100% noedkoelekapacitet.

residual varmeproduktion fra nedlukningsfasen kan daekkes af heat sink reserves. der er ikke behov for aktive koelekredse.

  • 1
  • 0

De franske vidste selv, at reaktoren var genial, men lukkede den politisk, pga en mindre læk i den ydre tank, som var dyr at reparere, - plus fordi uran var blevet så billig, at FBR's langt højere udnyttelse af uranet ikke gav tilstrækkelig økonomisk gevinst.


uranpriserne har aldrig vaeret et problem. forsyningsstabilitet og omkostninger til uranberignning var en langt stoerre motivation.

breeding giver ingen mening med detsidste aartis teknologiske udvikling. uranreserverne er historisk store og fornybare, berignings-priserne er historisk lave, bestraalet uran kan nu reprocesseres og genberiges.

  • 2
  • 3

Svenska Kraftnäts hittills största investering på över sju miljarder kronor har nu stått obrukbar i fyra år. Det gäller likströmsledningen från Jönköping till skånska Hörby. Något liknande har aldrig förr inträffat inom elförsörjningen.

För 15 respektive 20 år sedan stoppades de två kärnkraftsaggregaten i Barsebäck efter politiska beslut. Detta gjordes utan hänsyn tagen till konsekvenserna för elförsörjningen. Snart visade det sig att elpriset ofta kom att bli avsevärt högre i söder i jämförelse med i Mellansverige. Så småningom fattades därför beslut om nätförstärkning på sträckan Hallsberg-Skåne

https://klimatsans.com/2019/06/05/ellednin...

  • 1
  • 3

VIndmøllene har privilegeret adgang til markedet. Så det var vel ikke urimeligt, at en del af back-up omkostningerne indregnedes i prisen for vindenergi?

- her omtales et interssant søgsmål fra Down Under:

The Australian Energy Regular will take four South Australian wind farm operators to court accusing them of failing to perform properly during SA’s statewide blackout in 2016.
The action in the Federal Court will allege AGL Energy Ltd, Neoen SA, Pacific Hydro Ltd and Tilt Renewables all breached the National Electricity Rules...

https://wattsupwiththat.com/2019/08/11/sa-...

  • 1
  • 4

The Australian Energy Regular will take four South Australian wind farm operators to court accusing them of failing to perform properly during SA’s statewide blackout in 2016.
The action in the Federal Court will allege AGL Energy Ltd, Neoen SA, Pacific Hydro Ltd and Tilt Renewables all breached the National Electricity Rules...

https://wattsupwiththat.com/2019/08/11/sa-...

Utroligt selv en faktaresistent side som HHH elskede wattsupwiththat har fået noget rigtigt.

“The AER has brought these proceedings to send a strong signal to all energy businesses about the importance of compliance with performance standards to promote system security and reliability” chair Paula Conboy said.

Søgsmålet drejer sig om at indstillingerne for "Low voltage ride through" https://en.wikipedia.org/wiki/Low_voltage_...
var sat forket så vindfarmene ikke understøttede nettet korrekt.

The allegations relate to the performance of wind farms during the severe weather event that swept across SA in September 2016 and which ultimately triggered the statewide power outage.
The storms damaged more than 20 towers in the state’s mid-north, bringing down major transmission lines and causing a knock-on effect across the state’s energy grid.

Fun fact - de fossile værker der var betalt godt for at kunne starte nettet efter et black out, kunne ikke starte.

  • 2
  • 1

var sat forket så vindfarmene ikke understøttede nettet korrekt

- retten vil sikkert kigge på, om de var 'sat forkert' med eller uden overlæg, må man vel antage(?)
Denne kommentar falder måske mere i din smag?:

Ya gotta love government bureaucrats. First they get panicked into transforming the used-to-be-dependable system with lots of goofy not-even-close-to economical, let alone dependable but magical stuff (windmills in this case), then they go beat up the clowns providing the magical “renewable energy”.
The solution is to flog the bureaucrats & go back to the previously dependable system

https://wattsupwiththat.com/2019/08/11/sa-...
, nå ikke? :)

  • 1
  • 7

En af kommentarerne henviser til rapporten fra 'AEMO':

https://www.aemo.com.au/-/media/Files/Elec...

Kan dén mon bruges?

Har du læst det link?

The generation mix now includes increased amounts of non-synchronous and inverter-connected plant. This generation has different characteristics to conventional plant, and uses active control systems, or complex software, to ride through disturbances. With less synchronous generation online, the system is experiencing more periods with low inertia and low available fault levels, so AEMO is working with industry on ways to use the capability of these new types of power generation to build resilience to extreme events.
As the generation mix continues to change across the NEM, it is no longer appropriate to relysolely on synchronous generators to provide essential non-energy system services (such as voltage control, frequency control, inertia, and system strength). Instead, additional means of procuring these services must be considered, from non-synchronous generators (where it is technically feasible), or from network or non-network services (such as demand response and synchronous condensers).

Eller med andre ord wattsupwiththat er fuld af løgn.

  • 5
  • 2