Dårlige støttevilkår blokerer udviklingen af forgasning

Illustration: Torben Skøtt

Rensning og opgradering af biogas til naturgasnettet får en solid økonomisk støtte af staten – men det gør forgasningsgas ikke.

Derfor kan forgasningsanlæg, der satser på produktion af grøn gas til nettet eller til videre behandling til methanol i praksis ikke konkurrere med biogasanlæg.

Læs også: Eksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke

Ifølge sekretariatschef i Partnerskabet for Termisk Forgasning Niels B.K. Rasmussen fra Dansk Gasteknisk Center, blokerer de dårlige rammebetingelser for videreudvikling af teknologien:

»Hvis de rigtige rammebetingelser kom på plads ved en politisk aftale, som førte 20 år frem, ville de store aktører på området som Vølund, Topsøe og andre tro på det, hvilket ville føre til udvikling og demonstration og større forskningsprojekter og kommercialisering – præcis som det går nu med opgraderet biogas,« siger han og tilføjer, at det er svært at forstå forskellen i støtte, når det er præcis den samme gas, der fremstilles, nemlig methan, og ofte ud fra den samme råvare.

Vigtige teknologier skal støttes

Forskelsbehandlingen stammer fra Energiaftalen fra 2012, hvor støtte til opgradering af biogas til naturgaskvalitet blev indført, mens opgradering af forgasningsgas specifikt blev undtaget.

Enhedslistens energipolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen, var ikke klar over forskellen i støtteniveau, men er åben over for, at vigtige teknologier i en periode skal støttes for at fremme en bestemt udvikling:

»Vi kalkulerer i vores langsigtede energivision med, at syntetisk naturgas fra fast biomasse skal forsyne fly og tung transport,« siger han.

Læs også: Termisk forgasning taber kampen til biogas og naturgas

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Rensning og opgradering af biogas til naturgasnettet får en solid økonomisk støtte af staten – men det gør forgasningsgas ikke. Derfor kan forgasningsanlæg, der satser på produktion af grøn gas til nettet eller til videre behandling til methanol i praksis ikke konkurrere med biogasanlæg."

F.s.v.a. det sidste udsagn om syntese af metanol er der mig bekendt ingen forskel på støtten ved brug af forgasningsgas versus biogas (der er ingen støtte, mig bekendt). Og denne proces handler jo ikke om først at 'lave' naturgas.

Forgasningsgas og biogas er ligestillede m.h.t. elproduktion. Så når der ikke er sket mere her for forgasningsgassen, er det lidt svært at bebrejde biogassen for det.

M.h.t. forskningsbevillinger har forgasningsgassen vist heller ikke været forfordelt gennem tiden.

Det klæder ikke forgasningsgas-folket at rette beskyldninger imod biogassen for at forhindre forgasningsgas'erne i at bruge de muligheder, de har.

  • 1
  • 0

Du har helt ret i, Søren, at man ikke skal rette bager for smed. Artiklen om ”Forgasning er vejen til grøn transport" er helt sober og har en rigtig god fremstilling af problematikken omkring forgasning. Ingeniøren kan dog ikke dy sig for at forsøge at indsætte en konflikt, hvor der ikke er nogen, og i denne artikel her er den nævnte sætning ikke min. Det er IKKE et problem med de gode rammevilkår for biogas; tværtimod skal forgasning og biogas eksistere i samspil og med indbyrdes synergi og ikke konkurrere, hvilket jeg understregede. Problemet er de specifikt DÅRLIGE rammevilkår for forgasningsgas til naturgasnettet. Niels Bjarne K. Rasmussen - DGC

  • 2
  • 0

Der er grundlæggende 2 årsager. Den ene og vigtigste er at der ikke har været et marked for forgasningsanlæg. Alle projekter har haft rigelig og rundhåndet støtte så de er aldrig blevet testet af markedet. Den anden grund er at der har været alt for mange penge med alt for lidt opfølgning. De sidste 15-20 år har alle os der udviklede forgassere diskuteret kvaliteten af projekterne og de dårlige støtte vilkår. På et af de utallige kraftvarme seminarer der blev afholdt I fortiden blev emnet rejst. Svaret fra Energistyrelsen (Henrik Flyver) var at alle - ALLE - de ansøgte projekter havde fået støtte, så han havde svært ved at se der manglede penge, men at måske ville bedre projektansøgninger kunne afhjælpe problemet. Stort set alle de forgasningsprojekter der er påbegyndet de sidste 15-20 år i Danmark har fået lov at køre til den bitre ende selv det meget tidligt I forløbet (og nogen gange før projektet blev startet) var klart at der var store teknologiske og markedsmæssige udfordringer. Der er ikke nogen der har haft tilstrækkeligt viden til at opstille brugbare og relevante succeskriterier og navigere efter dem. For 15-20 år siden var det ret tydeligt at markedet for små decentrale kraftvarmeværker var tvivlsomt. El faldt I pris og Varme steg I pris. Forgasserens marked er at omdanne 15-25 % af brændslet til dyr el og sælge resten som billig varme DVS en forgasser kan konkurere I et marked hvor el er dyrt. Hvis Varme er dyrt er en kedel mere konkurrencedygtig. Et eksempel er 3 udviklingsspor I Danmark der har udviklet trinopdelte biomasse forgessere- VIKING, TK Energi og Biosynergi. 10-20 års forudgående teknologiudvikling viste at fixedbed forgassere havde opskaleringsproblemer og det var svært at køre driftssikkert. Det blev tydeligere og tydeligere at en flis kedel kunne producer varme biligere og mere driftssikkert. Alligevel byggede man en 500 Kwel VIKING forgasser I Hillerød, en 2,3 MWth TK Energy forgasser I Gjøl og en 300 KW Biosynergiforgasser. Viking Forgasseren I Hillerød kørte vist 16 timer før den revnede? - TK Energys forgasser I Gjøl blev aldrig startet fordi vi kiggede direkte ind I et underskud alene ved driften. Den sidste rapport fra Partnerskabet for termisk forgasning skriver at Biosynergis forgasser har kørt 500 timer med forgasseren og 2 minutter på motoren og regnskabet siger kassen er tom. Der mangler nogen med tilstrækkelig viden og et åbent sind til at opstille relevante og brugbare delmål og succeskriterier og nogen med evner og mod til at holde fast I dem. Ellers får vi aldrig udviklet en forgasningsteknologi.

  • 3
  • 1

Det er en fornøjelse at læse et så klart forståeligt indlæg. De øvrige VE riddere kan næppe blive bedre ,men kan da i det mindste prøve.

  • 1
  • 2

Thoma indlæg fik mig til at fundere på sidste tur med hunden. Den helt grundlæggende gåen forkert i dansk energipolitik er at el blev billigere og varme dyrere. Lidt som da Storebælt frøs i 1658. Svensk kerne har udkonkurreret dansk central fossil . Om ikke så længe har vi centrale fjernvarmeværker med superkritiske dampdata fyret med CO2- fri træpiller. Efter Skåne,Halland , Blekinge ,Holsten,Sydslesvig bliver næste formindskelse Sjælland.

  • 0
  • 5

Orkney og Shetland før Skåne og Norge før Holsten .Færøerne og Grønland er en smagssag.

  • 0
  • 3

Då kommer privat kapital finansiera utvecklingen, om inte är offentligt stöd bortkastat.

I Sverige avgjorde politikerna redan efter den första oljekrisen 73 att drivmedel genom förgasning av avfall ska beskattas som de som produceras av råolja.

Senast under 2010:talet avvisades världens största förgasningsfarbrik för metanolproduktion av skogsavfall, så de nya ägarna från Indien lade ner det projektet.

Björn Gillberg har länge försökt men med lika hög beskattning som petroleumprodukter är det lönlöst.

Den tredje generationens energiomvandling av brännbart avfall till metanol är genom att använda svavel och jod som katalysatorer.

Vatten förenat med jod och svaveloxid avger jod och väte i gasform vid 150C kan väte och jod skiljas, svaveloxid tar upp syre till svaveldioxid och släpper syre vid lägst 750C (högre verkningsgrad vid 850C)

CO2 förenas med H2 och bildar basen för alla former av dagens drivmedel, den tredjedel av dess kemiska energi som avges vis föreningen kan användas i processen.

Den totala verkningsgraden kan öka genom motströmsprincipen som överför termisk energi.

Jag hoppas kunna bygga en småskalig bränslefabrik som då blir omöjlig att beskatta och därmed slipper de motstånd industriell omvandling av brännbart avfall till metanol möter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten