DA og LO strides om erhvervsskader.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

DA og LO strides om erhvervsskader.

Arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne ønsker at erhvervssygdomme som dårlig ryg og hjerneskader skal pilles ud af loven om arbejdsskadeforsikring. Dette er LO absolut imod, da fagbevægelsen frygter, at arbejdsgiverne fremover kun skal betale
for arbejdsulykker, medens alle sager om erhvervssygdomme bliver overført til det sociale system.

Fagbevægelsen ønsker at arbejdsskader og erhvervssygdomme bliver betragtet under et, men arbejdsgiverne mener, at det offentlige skal lukke op for tegnebogen, såfremt listen over erhvervssygdomme bliver udvidet.
FORSIKRING ELLER BISTAND Hvis det står til arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne, skal erhvervssygdomme som dårlig ryg og hjerneskader pilles helt ud af loven om arbejdsskadeforsikring og overføres til det offentlige, sociale system.
Arbejdsgiverne skal så fremover kun betale for arbejdsulykker.
LO mener, at det er helt urimeligt og taler kraftigt imod, at loven deles i 'ulykker' og 'sygdomme'.
Så langt fra hinanden står parterne på et af de væsentlige punkter i det udvalgsarbejde omkring fremtidens arbejds-skadeforsikring, som netop er gået igang.
Et andet vigtigt spørgsmål, arbejdsmarkedets parter er uenige om, er hvilket forsikrings-princip, den ny lov skal hvile på. Kort og godt: hvor langt man i kraft af forsikrings-systemet vil gå for at tvinge virksomhederne til at satse på et bedre
arbejdsmiljø med færre ulykker.
TEKNISK UDVALG Nedsættelsen af dette ny, tekniske udvalg er faktisk socialminister Aase Olesens andet forsøg på at opnå fælles fodslag på forsikrings-området, fordi organisationerne efter et betænkningsarbejde i 1988 ikke kunne blive enige om forslag til
lovændring.
Det ny udvalg tæller folk fra Assurandør-Societetet, Arbejds-, Industri- og Socialministeriet, Sikringsstyrelsen, DA, LO og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
LO har måttet finde sig i, at opgaven til det nye udvalg allerede indebærer en adskillelse af sygdomme og ulykker. Udvalget har fået besked på 1) at udvikle en model for præmiegraduering, 1) at udvikle en model for præmiegraduering, der dækker
arbejdsskader men ikke erhvervssygdomme, og 2) at undersøge mulighederne for at udvide præmiegradueringen til erhvervssygdommene.
SÅDAN ER DET I DAG Loven om Arbejdsskadeforsikring omfatter i dag både ulykker og sygdomme.
Det vil sige både en pludselig hændelse, der volder skade på arbejderen, og normale hændelser i et arbejdsforhold, der på længere sigt er skadelig.
I begge tilfælde er der tale om arbejdsskader.
Virksomhederne tildeles årligt 1800 kroner i fradrag, hvilket svarer til en gennemsnitspræmie for en arbejdsskadeforsikring, som stort set alle virksomheder har tegnet.
Præmierne varierer fra branche til branche. Det koster 120 kroner årligt at forsikre en medarbejder i en kontorvirksomhed, mens det årlige beløb for en stilladsarbejder er 16. 000 kroner. Der er tale om en gruppetarif, som arbejdsgiverne kalder
solidarisk, men, siger fagbevægelsen, som blokerer for et bedre arbejdsmiljø.
Solidarisk fordi der ikke skelnes skarpt mellem den enkelte branches virksomheder, som betaler en gennemsnitlig præmiesum.
Blokerende fordi den enkelte virksomhed aldrig motiveres til at ofre noget på større sikkerhed, da præmien ikke reguleres og vurderes individuelt.
Ydermere har forsikringsbranchen fra januar 1988 oprettet 'en pool' for erhvervssygdomme, som betyder, at forsikringsselskaberne ikke længere behøver at afsætte reserver til dækning af erhvervssygdomme, som måske viser sig om nogle år. Virksomhederne
betaler til den fælles pool efter gruppetarif-systemet. Forsikringsordningen har altså bevæget sig endnu længere væk fra princippet om, at forureneren skal betale.
BIL ELLER BRAND Forsikringsselskaber, arbejdsgivere og fagbevægelse er enige om, at forsikringsordningerne skal omlægges, så præmierne gradueres ud fra forholdene på virksomhederne.
Men hvordan skal gradueringen foretages, og skal virksomhedernes forsikring omfatte erhvervssygdommene? Man taler om to forskellige forsikringsformer: bil og brand, som LO og DA er enige om at kombinere. Men der er meget stor forskel i opfattelserne
af hvordan og hvor meget.
Bil-modellen lader virksomheden betale præmie alt efter, hvor mange skader, der sker, men den tager ikke højde for langtidsskader. Desuden har erfaringer fra Canada vist, at arbejdsgiverne med en sådan ordning vil forsøge at skjule skaderne ellers
stiger præmien.
Brand-modellen hviler på vurderingsprincippet. Virksomhederne betaler præmier ud fra sandsynligheden for, at der sker en skade. Her er indvendingen, at motivationen for at forhindre skader ikke er særlig stor, når præmien er 'konstant' uanset, hvor
mange skader, virksomheden forvolder.
Forsikringsselskaberne og DA mener, at det vil blive for dyrt og bureaukratisk at vurdere Danmarks næsten 400. 000 virksomheder efter brand- modellen.
Her over for står LO og Arbejdstilsynet, som kalder disse indvendinger for noget sludder: det kræver naturligvis ekstra ressourcer at kortlægge virksomhederne, men på langt sigt vil det være en besparelse, som kan bruges til at forbedre arbejdsmiljøet,
siger de.
FOLKELIDELSER Som nævnt ser LO og DA også forskelligt på forslaget om at skelne skarpt mellem ulykker og sygdomme.
Fagbevægelsen ønsker, at erhvervssygdommene og arbejdsulykkerne betragtes under et, mens arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne ønsker to forskellige love. Fagbevægelsen har bøjet sig for modpartens synspunkt men kræver, at de to områder knyttes nært
sammen. Den frygter nemlig, at det ellers vil være nemt for erhvervslivet helt at støvsuge arbejdsskadeordningen for erhvervssygdomme. Og så kan det næsten være ligegyldigt med den fine gradueringsmodel, som udvalget skal udarbejde.
Frygten er begrundet så langt, at DA klart holder på, at det offentlige må op med pengepungen og overtage forpligtelserne, hvis listen over erhvervssygdomme udvides.
Arbejdsgiverne opfatter hovedparten af rygskader og stresstilfælde som 'almindelige folkelidelse' og mener derfor, at konsekvensen af en liste-udvidelse må være 'at flytte erhvervssygdommene over til det sociale sikringssystem'.
Udvalgets parter forventes at blive enige inden årets udgang. Herefter vil socialminister Aase Olesen afgøre, om baglandet denne gang er med på at ændre loven om arbejdsskadeforsiking.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først