Da malariaen hærgede på Lolland-Falster

Malaria betyder "dårlig luft" og hentyder til de fugtige områder, hvor malariamyggen findes. Disse fugtige områder fandtes tilsyneladende især på Lolland-Falster, og områderne her var hårdt plaget af den såkaldte lollandske feber eller blot "feberen", som malaria blev kaldt i 1800-tallet.

Det fremgår af artiklen "Den lollandske feber" i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog nr. 1 fra 1913 af lægen Carl Adam Hansen (1847-1927). Ifølge Carl Adam Hansen blev der i perioden 1862-90 registreret i alt 163.736 malariatilfælde i hele Danmark med 36.523 af dem på Lolland-Falster. Især i sommeren 1831, der var særlig varm og våd, rasede feberen med stor voldsomhed.

"Næsten i hver eneste Gaard og Hus laa der syge, det kneb med at faa Køerne malkede og Høstarbejdet udført, og der var Steder, hvor Afgrøden maatte staa og raadne paa Marken. Hver Dag ringede Kirkeklokkerne til Begravelse, og de enkelte Præster, der holdt sig raske, maatte gaa paa Omgang for at besørge deres syge Embedsbrødres Forretninger," skriver Carl Adam Hansen.

4 ud af 100 syge døde den sommer, og mange fik langvarige eller blivende følgesygdomme som nyrebetændelse, gulsot og miltsvulst eller tilbagefald af "feberen". I Maribo Amt alene blev ikke mindre end 28.788 personer angrebet - halvdelen af befolkningen.

Da Carl Adam Hansen skriver artiklen i 1913 er det ti år siden han sidst har behandlet en patient med "feberen", og i hele Danmark rapporteres der kun 33 tilfælde i 1911 og ingen året efter.

Årsagen til, at malariaen forsvinder fra Danmark, skyldes ifølge Carl Adam Hansen, at jorden i stigende grad tørlægges, så myggene har sværere ved at formere sig. Men endnu mere betydningsfuldt mener han det er, at der er kommet læger ud i hver en krog af Danmark, og at sygekasserne dækker mere og mere, så malariapatienter kan få en dosis kinin, så snart de smittes, så sygdommen ikke spredes.

At det er forklaringen på malariaens forsvinden fra Danmark, er der bred enighed om i dag, og meget har ændret sig siden Carl Adam Hansens tid.

I dag har man i Danmark og internationalt forskellige overvågnings- og varslingssystemer, der advarer myndighederne om nye sygdomme, så man kan komme en eventuel spredning af dem i forkøbet.

Det er blandt andet:

  • IHR 2005 - et netværk forankret i verdenssundhedsorganisationen WHO.

  • EWRS (Early Warning and Response System) - et overvågningssystem mellem EU-landene der er forankret i Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol, ECDC, der bundet op til IHR.

  • Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme foreskriver, hvordan man forhindrer og håndterer forskellige smitsomme sygdomme i Danmark.

  • TropNetEurop - et overvågningsnetværk, hvor man kan indrapportere importerede infektionssygdomme til Europa som malaria og Denguefeber.

  • Promed - et verdensomspændende overvågningsnetværk, som alle kan indberette til, og som rapporterer, hvad diverse medier skriver om infektionssygdomme verden over.

Derudover har Hvidovre Hospital fået bygget slusestuer med undertryk, så bakterier ikke spreder sig, hvor man akut kan tage sig af patienter, der kommer til landet med meget smitsomme sygdomme.

Emner : Sygdomme