Da kloakkerne kom til København

Danmark var tidligt med, når det gælder uddannelse i teknisk hygiejne. De færreste universiteter i Europa kan føre undervisningen i teknisk hygiejne 125 år tilbage, men det kan Danmarks Tekniske Højskole.

På Laboratoriet for Teknisk Hygiejne er første notat i forelæs- ningsprotokollen en forelæsning om 'De almindelige Love for flydende Legemers Bevægelse i Ledninger med konstant Tværsnitsareal'. Det var den 1. februar 1865, kl. 8-10. Baggrunden var koleraepidemien i 1853 et resultat af datidens mangel på ordentlige kloaker.

Med Napoleonskrigene afsluttedes Danmarks rolle som stormagt i Europa.

Danmark blev et fattigt land, men løftede sig alligevel fri af omstændighederne ved historiske omvæltninger: Opgøret med enevælden.

Senere blev effektivisering af landbruget og begyndende industrialisering i byerne grundlaget for det tyvende århundredes velstand.

Befolkningstallet steg i byerne, som mange steder var klemt inde bag voldene. I dette miljø blev de negative effekter af udviklingen slående, især sygdomme som kolera, tuberkulose og lungebetændelse. Ingen kendte årsagerne til disse kalamiteter, men man behøvede ikke være læge for at se, at årsagerne var knyttet til omstændighederne i byerne.

Koleraen slog til i København i 1853. Ud af en befolkning på 110. 000 personer døde 4737. Sygdommen var ventet, for den havde bredt sig som epidemier i Europas byer i de foregående årtier. I hele Europa var man i stigende grad opmærksom på det uholdbare i den bymæssige udvikling.

INGENIØRERNE KENDTE IKKE BAKTERIER Efter vore begreber var byerne nogle forfærdelige svinestier. I 1853 skrev civilingeniørerne L. A. Colding og J. Thomsen en bog: 'Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige Dele Efter vore begreber var byerne nogle forfærdelige svinestier. I 1853 skrev civilingeniørerne L. A. Colding og J. Thomsen en bog: 'Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige Dele af Kjøbenhavn og om midlerne til i fremtiden at formindske Sygdommens Styrke'.

Disse ellers kompetente personer tog helt fejl af årsagerne, som de mente var 'dårlig luft og råddenskab', men konklusionerne førte alligevel i den rigtige retning. Man gjorde sig klar til meget store investeringer i byfornyelse, herunder vandforsyning og kloakering i stor skala.

De første forslag til ordnede vandforhold kom i 1845, men først otte år senere blev de realiseret. I 1849 udskrev Borgerrepræsentationen en international konkurrence, som blev vundet af Colding med et vandforsyningsprojekt og af ingeniør P.

M. Lindberg med et kloakeringsprojekt.

Coldings vandforsyningsprojekt fra 1852 er interessant, fordi det var baseret på indvinding af grundvand i stor skala vest for København.

Vandforsyningen blev vedtaget og udført i 1850'erne og 1860'erne stort set som planlagt, med Colding som den første direktør for Københavns Vandforsyning. Grundstammen i vandforsyningen er ikke ændret i dag.

Internationalt er det usædvanligt, at 99procent af dansk vandforsyning stammer fra grundvand. Den tradition blev grundlagt med dette første projekt.
REGNVAND FOR SIG SELV

Lindbergs 'Cloak'-projekt var bemærkelsesværdigt ved at være baseret på separat kloakering. Hus-spildevandet og regnvandet skulle løbe i separate afløbsledninger.

I dag foretrækker man separatsystemer ved alle nyanlæg, så hvis Lindbergs projekt var gået igennem, havde Danmark været 100 år forud for udviklingen.

Sådan skulle det ikke gå. Den indkaldte ekspert James Simpson var skeptisk: 'Ved et foreløbigt Blik var jeg ledet af det Haab, at Overfladesystemet og Huusvandssystemet kunne forenes i eet, og betydelige Udgifter derved spares. ' Eksperten blev dog overbevist, og et projekt med separat kloakering blev faktisk vedtaget i Borgerrepræsentationen lige før koleraepidemien i 1853.

Men tænk, projektet blev afvist af regeringen i 1854 af premier- og indenrigsminister Anders Sandø Ørsted - efter politisk pres fra grundejere, som fandt omkostningerne for store.

I 1855 udarbejdede Colding så et nyt, reduceret projekt efter fællessystemet; men uden toiletafløb. Natrenovationen fortsatte til det tyvende århundrede. Coldings reducerede projekt kunne regeringen acceptere, og det blev udført over de næste tredive år.

BROLÆGGER OG VIDENSKABSMAND Ludvig August Colding var en stor videnskabsmand. Han startede som brolæggeringeniør i København, og lagde ikke bare grunden til vandforsyningen, men også til gasforsyningen. I 1857 blev han hovedstadens første Ludvig August Colding var en stor videnskabsmand. Han startede som brolæggeringeniør i København, og lagde ikke bare grunden til vandforsyningen, men også til gasforsyningen. I 1857 blev han hovedstadens første stadsingeniør. I 1865 gav han den første forelæsning i Teknisk Hygiejne, og derefter blev han fagets første professor i perioden 1865-1886.

Foruden at være den praktiske ingeniør, som personligt projekterede anlæg af stort format for byen, var Colding en stor teoretiker, som har efterladt flere afhandlinger om hydrodynamik, både om trykledninger til vandforsyning og afløbsledninger med frit vandspejl. Han beskrev strømningen i jord i forbindelse med dræning før nogen andre, dog uden at dette vakte større opmærksomhed uden for Danmark. Dengang var man ikke så indstillet på international kommunikation.

ENHEDEN JOULE KUNNE HAVE HEDDET COLDING Det er ikke enhver beskåret at afsløre en af de fundamentale naturlove, men Colding var manden med ideerne og evnerne. Han skrev i 1843 en afhandling om en af termodynamikkens fundamentale love: 'At Det er ikke enhver beskåret at afsløre en af de fundamentale naturlove, men Colding var manden med ideerne og evnerne. Han skrev i 1843 en afhandling om en af termodynamikkens fundamentale love: 'At Kræfterne ingensinde kunne forsvinde i det Legemlige, og at det følgelig må være en almindelig Naturlov, at Kræfterne, uden Undtagelse, kun undergaae en Formforandring, naar de synes at forsvinde, og fremtræde derpaa igjen som virkende Aarsager i samme Størrelse, men i forandrede Former'.

Joule opstillede på samme tid den samme lov, baseret på eksperimenter med forholdet mellem elektricitet og varme. Colding arbejdede med forholdet mellem mekanisk bevægelse og varme. Hans eksperimentelle udstyr er udstillet på Teknisk Museum, og i dag virker det utroligt at en sådan naturlov kunne verificeres med så simpelt udstyr. Konstantens størrelse måtte da også revideres af senere undersøgelser, men med mere international opmærksomhed kunne energienheden en Joule have heddet en Colding.

HAVNEN BLEV LUKKET AF I sine sidste år udvidede Colding sine hydrauliske studier til at omfatte havstrømme. Hvad gjorde dette aktuelt for en stadsingeniør? Jo, af hensyn til havneudvidelser i Københavns Havn overvejede man at lukke gennemløbet fra Kalveboderne til havnen, og der var delte meninger om betydningen af dette.

Colding analyserede problemet og fandt, at lukning ikke ville ændre faren for oversvømmelse i Kalveboderne ved vindstuvning fra sydøst. Politisk blev det da også senere besluttet at lukke gennemløbet med en sluse, som endnu ligger ved Sjællandsbroen.

I dag kunne beslutningen være moden til fornyet overvejelse, fordi man ved at øge vandgennemstrømningen i havnen kunne forbedre vandkvaliteten.

Coldings nye viden kom til anvendelse i den helt store sammenhæng i forbindelse med oversvømmelserne i Østersøen i 1872. I en stort anlagt undersøgelse fik Colding niveauforskellene under stormen kortlagt for hele Østersøen og sammenlignet med teorier for vindstuvning. Det samme koncept ligger i dag til grund for forudsigelse af stormfloder. Undersøgelsen blev Coldings sidste videnskabelige produktion, før han i 1886 trådte tilbage fra posterne som professor, stadsingeniør og vandværksdirektør.

AFLØBSRØR TIL HUNDREDE ÅR Derefter kom en helt anden personlighed i stolen som professor og stadsingeniør. Civilingeniør Charles Ambt var en praktikkens og handlingens mand. Han stod for udbygningen af København på den anden side af voldene, Derefter kom en helt anden personlighed i stolen som professor og stadsingeniør. Civilingeniør Charles Ambt var en praktikkens og handlingens mand. Han stod for udbygningen af København på den anden side af voldene, altså de forkætrede brokvarterer.

Afløbsforholdene i København var desværre ikke tidsvarende på grund af den dårlige start i midten af 1800-tallet. Det ændrede Ambt grundigt omkring århundredskiftet, idet København under hans ledelse gennemførte et samlet afløbssystem, som stod færdigt i 1903. Det system og mange af de rør bortleder fortsat vandet under København.

VANDET ER EN SELVFØLGE Den almindelige tendens til navlebeskuelse gør, at dagens problemer altid synes større end fortidens. Man skal dog ikke undervurdere indsatsen og omkostningerne i den sidste halvdel af 1800-tallet. Der blev etableret Den almindelige tendens til navlebeskuelse gør, at dagens problemer altid synes større end fortidens. Man skal dog ikke undervurdere indsatsen og omkostningerne i den sidste halvdel af 1800-tallet. Der blev etableret en tradition, så det i dag er en selvfølge, at hver husstand får leveret en ton vand om dagen og får det bortledt igen. I betragtning af ydelsen er prisen marginal.

Vandbårne sygdomme er stort set elimineret. Engang var Salmonella en bakterie, som kunne findes i vandforsyningen. I dag kommer den fra kyllinger.

Vi er inde i en periode, hvor samfundets interesse og indsats er sammenlignelig med den i sidste århundrede. Miljø er dagens emne. Vand- miljøhandlingsplanen er en indsats af samme format som kloakeringen og vandforsyningen - og den bliver ikke billig, hvad mange allerede har erfaret på ejendoms-skattebilletten.
SKRALDET STÅR PÅ DAGSORDENEN

Hele bysamfundets håndtering af stoffer er nu til overvejelse. Teknisk Hygiejne er ikke længere bare pragmatik omkring 'vand ind og ud af byer'.

Derfor udpeges i 1990 endnu en professor i Teknisk Hygiejne med speciale i fast affald. På det område vil vi have problemer langt ind i næste århundrede.

Laboratoriet for Teknisk Hygiejne er i dag næststørste institut på DTH's bygningsretning med 45 medarbejdere. Det startede så dramatisk efter koleraen. Nutidens problemer er anderledes, men ikke mindre.