Da Grønland sidst smeltede kraftigt, steg havniveauet med 16 centimeter

Da Grønland sidst smeltede kraftigt, steg havniveauet med 16 centimeter

Frederikshåb Isblink er en stor gletsjer i Vestgrønland. Den lille sø til venstre har tidligere modtaget smeltevand fra gletsjeren, da den var længere fremme. Foto: Nicolaj Larsen

Danske geologer har bestemt Indlandsisens massetab under en varmeperiode for 8.000-5.000 år siden. Det giver et godt finger­peg om konsekvenserne af global opvarmning.

Da den seneste istid sluttede for 11.500 år siden, begyndte indlandsisen på Grønland at smelte. I en tid med global opvarmning er det ikke mindst inter­essant at bestemme, hvor stor afsmeltningen var under den såkaldte holocæne varmeperiode for mellem 8.000 og 5.000 år siden, hvor temperaturen i Grønland var 2-4 grader varmere end i dag.

Gennem flere år har Kurt Kjær fra Københavns Universitet og Nicolaj Larsen fra Aarhus Universitet derfor stået i spidsen for et projekt, der har hentet sedimentkerner fra søer langs randen af indlandsisen i både Øst-, Syd- og Vestgrønland.

Det er en møjsommelig metode, men nødvendig som alternativ til bestemmelse af isens udstrækning gennem analyse af gletsjeres efterladenskaber i landskabet. Disse bevismaterialer fjernes nemlig sidenhen af nye gletsjerfremstød, hvorimod søerne gemmer informationerne om tidligere tiders isdække – hvis man forstår at aflæse dem.

Nicolaj Larsen og Kurt Kjær i Sydøstgrønland med en netop indhentet sedimentkerne, der kan fravristes hemmeligheder om isens bevægelser for tusinder af år siden.

Når søerne som i dag er tæt ved randen, modtager de smeltevand fra isen. Afhængigt af de lokale forhold skal isen i visse tilfælde kun være nogle få meter længere væk fra søen, før smeltevandet ledes andre steder hen. I andre tilfælde skal isen trække sig flere kilometer tilbage.

De fysiske egenskaber af aflejringerne er forskellige, alt efter om søen modtager smelte­vand eller ej. Dette kan bl.a. bestemmes ved at måle forholdet mellem silicium og kalium og de magnetiske egenskaber af aflejringerne.

Ved at kombinere data fra sedimentkerner med modeller for isens bevægelser, er forskerne kommet frem til, at massetabet i en periode på mere end 1.000 år var op til 100 gigaton årligt. Denne afsmeltning alene har givet anledning til en stigning i havniveauet på 16 cm, skrev forskerne i en artikel, der blev offentliggjort i tidsskriftet Geology i februar. Til sammenligning har massetabet de seneste 25 år varieret mellem 0 og 400 gigaton om året.

Da klimaforskerne i dag vurderer, at temperaturstigningen i Arktis i dette århundrede kan blive mellem 2 og 7 grader, så vurderer Nicolai Larsen og Kurt Kjær, at en stigning i havniveauet fra indlandsisen på 16 cm er helt realistisk. Dertil skal man lægge smeltende is fra andre gletsjere verden over og den udvidelse af havene, som finder sted ved en varmere temperatur.

Kommentarer (61)

De 16 centimeter er jo, ifølge artiklen, kun afsmeltning fra grønland, og det er en nettostigning, der ikke tager højde for at havenes temperatur også stiger, med dertil hørende faldende vægtfylde.

Gad vide hvor meget det bliver når man tilføjer afsmeltning fra Antarktis, Himalaya, Andesbjergene osv.

Der er trods alt en del vand i verden der er opmagasineret som is/sne over havniveau.

  • 13
  • 7