Da Grønland sidst smeltede kraftigt, steg havniveauet med 16 centimeter

Frederikshåb Isblink er en stor gletsjer i Vestgrønland. Den lille sø til venstre har tidligere modtaget smeltevand fra gletsjeren, da den var længere fremme. Foto: Nicolaj Larsen

Danske geologer har bestemt Indlandsisens massetab under en varmeperiode for 8.000-5.000 år siden. Det giver et godt finger­peg om konsekvenserne af global opvarmning.

Da den seneste istid sluttede for 11.500 år siden, begyndte indlandsisen på Grønland at smelte. I en tid med global opvarmning er det ikke mindst inter­essant at bestemme, hvor stor afsmeltningen var under den såkaldte holocæne varmeperiode for mellem 8.000 og 5.000 år siden, hvor temperaturen i Grønland var 2-4 grader varmere end i dag.

Gennem flere år har Kurt Kjær fra Københavns Universitet og Nicolaj Larsen fra Aarhus Universitet derfor stået i spidsen for et projekt, der har hentet sedimentkerner fra søer langs randen af indlandsisen i både Øst-, Syd- og Vestgrønland.

Det er en møjsommelig metode, men nødvendig som alternativ til bestemmelse af isens udstrækning gennem analyse af gletsjeres efterladenskaber i landskabet. Disse bevismaterialer fjernes nemlig sidenhen af nye gletsjerfremstød, hvorimod søerne gemmer informationerne om tidligere tiders isdække – hvis man forstår at aflæse dem.

Nicolaj Larsen og Kurt Kjær i Sydøstgrønland med en netop indhentet sedimentkerne, der kan fravristes hemmeligheder om isens bevægelser for tusinder af år siden.

Når søerne som i dag er tæt ved randen, modtager de smeltevand fra isen. Afhængigt af de lokale forhold skal isen i visse tilfælde kun være nogle få meter længere væk fra søen, før smeltevandet ledes andre steder hen. I andre tilfælde skal isen trække sig flere kilometer tilbage.

De fysiske egenskaber af aflejringerne er forskellige, alt efter om søen modtager smelte­vand eller ej. Dette kan bl.a. bestemmes ved at måle forholdet mellem silicium og kalium og de magnetiske egenskaber af aflejringerne.

Ved at kombinere data fra sedimentkerner med modeller for isens bevægelser, er forskerne kommet frem til, at massetabet i en periode på mere end 1.000 år var op til 100 gigaton årligt. Denne afsmeltning alene har givet anledning til en stigning i havniveauet på 16 cm, skrev forskerne i en artikel, der blev offentliggjort i tidsskriftet Geology i februar. Til sammenligning har massetabet de seneste 25 år varieret mellem 0 og 400 gigaton om året.

Da klimaforskerne i dag vurderer, at temperaturstigningen i Arktis i dette århundrede kan blive mellem 2 og 7 grader, så vurderer Nicolai Larsen og Kurt Kjær, at en stigning i havniveauet fra indlandsisen på 16 cm er helt realistisk. Dertil skal man lægge smeltende is fra andre gletsjere verden over og den udvidelse af havene, som finder sted ved en varmere temperatur.

Kommentarer (61)

De 16 centimeter er jo, ifølge artiklen, kun afsmeltning fra grønland, og det er en nettostigning, der ikke tager højde for at havenes temperatur også stiger, med dertil hørende faldende vægtfylde.

Gad vide hvor meget det bliver når man tilføjer afsmeltning fra Antarktis, Himalaya, Andesbjergene osv.

Der er trods alt en del vand i verden der er opmagasineret som is/sne over havniveau.

  • 13
  • 7

Der er rigtigt mange andre grunde end klimaet, til politiske topmøder om klimaændringer og til at reducere forbruget af fossile brændsler,
- geopolitiske (behov for en vis uafhængighed af olie-/gasnationer)
- international politik (undskyldning for at mødes og tale trods diplomatisk istid ml. lande)
- ressourcebegrænsninger (mængden af fossile brændsler er begrænset til 100 - 200 år endnu)
- luftforurening i storbyer herunder også danske (ikke sundhedsfremmende)
osv.

  • 11
  • 5

Man kunne også tænke sig at alt det kolde smeltevand øgede Golfstrømmen, eller måske en meteor faldt ned et sted. Man kan bekymre sig om så meget, men det er sundt, kun at bekymre sig om det man har indflydelse på, fordi det er hvad man kan påvirke. At kæmpe for hele jordens frelse, gør dig kun frustreret, for de fleste har en helt anden mening om hvad frelse er.
I øvrigt svarer disse 16cm havstigning til omkring 25m ændring i iskappens højde. Over tusind år eller flere er det ikke mange mm/år, faktisk mindre end 2. Selv over hundrede år er det kun 20cm, så du skal sidde længe med din målestok for at observere det.
Regnvejret det sidste døgn udgør nok en større fare end indlandsisens eventuelle afsmeltning.

  • 10
  • 12

En væsentlig del af afsmeltningen i dag skyldes forureningen der sætter sig på isen.
Den er sort.
Sort reflekterer ikke varmestrålingen men opsuger den.

Dette forhold er nyt og har ikke været til stede under tidligere afsmeltninger.

Bortset fra det har de nuværende klimaforandringer ført til tørke i bl.a. Syrien.
Derfor har landbefolkningen været tvunget til at søge ind til byerne der allerede var overbelastede.
Det bliver værre, så vi kan godt forberede os på flere klimaflygtninge.

Heldigvis husker danskerne godt de millioner af europæere der forsøgte at flygte til bl.a. Afrika for kun 75 år siden, så derfor tager vi selvfølgelig godt mod klimaflygtningene og sørger for at der går 1½ år inden en flygtning kan komme til den første sagsbehandlingssamtale.

Som flygtning har du ikke ret til at gå på skoler udenfor flygtningelejren, ikke ret til lægehjælp, og hvis der opstår tandsmerter er der to muligheder: du kan få trukket tanden ud eller få paracetamol.

Halvdelen af flygtningene i verden er børn.
Velkommen børn!

  • 9
  • 10

Det er da global opvarmning der vil noget, sne, is klipper. Måske en temperatur på ca 2000 +/- grader.

Måske det kun var sne og is på Grønland som smeltede, og ikke Grønland.

Lidt upræcis overskrift.

  • 6
  • 3

Bortset fra det har de nuværende klimaforandringer ført til tørke i bl.a. Syrien.


Tørke forekommer med ca. 10 til 20 års mellemrum i Syrien. Både i 50'erne 70'erne og 90'erne var der meget alvorlig tørke i Syrien.

At sort sod og forurening er årsag til afsmeltning af is er formentlig rigtigt CO2 spiller sandsynligvis også en rolle men det er uhyre svært at adskille hvor meget der skyldes CO2 og sod. Hvis sod er skyld i afsmeltningen må der jo være mindre afsmeltning forårsaget af CO2. Sod kommer hovedsagelig fra Kina og Rusland hvor man bruger dårlig filter teknologi på kraftværker og koks og brænde til madlavning. Det er relativt billigt at gøre noget ved sod så hvis afsmeltning af is er et problem er her et oplagt sted at sætte ind. Det er tankevækkende at Arktis der både påvirkes af sod og CO2 har en høj afsmeltning hvorimod Antarktis der næsten kun påvirkes af CO2 har uændrede temperature og lav afsmeltning af is.

  • 13
  • 3

Alt der medfører en havniveaustigning på 16 cm, over en tidsskala på 30 minutter, (eller endda nogle dage), vil medføre omfattende, altødelæggende, globale tsunamier


- "overdrivelse fremmer forståelsen!", you know(?) ;)

-eller: "Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt*".

Iøvrigt afhænger tsunami-risikoen nok i betydelig grad af, hvorledes denne hypotetiske 'opspædning' tænkes at foregå(?).

  • 9
  • 8

  • "overdrivelse fremmer forståelsen!", you know(?) ;)

-eller: "Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt*".

Iøvrigt afhænger tsunami-risikoen nok i betydelig grad af, hvorledes denne hypotetiske 'opspædning' tænkes at foregå(?).

Kære Hans Henrik!
Før du skrev ovenstående, overvejede du så hvor meget vand der egentlig skal flyttes, fra Det Arktiske Hav (Grønland), for at øge det globale havniveau med gennemsnitligt 16 cm?

Vh. Karin

  • 5
  • 5

Før du skrev ovenstående, overvejede du så hvor meget vand der egentlig skal flyttes, fra Det Arktiske Hav (Grønland), for...


- kære Karin!

Nej, det overvejede jeg ikke - thi tesen, hvorpå jeg replicerede, lød:

Alt der medfører en havniveaustigning på 16 cm, over en tidsskala på 30 minutter, (eller endda nogle dage), vil medføre omfattende...

, hvor 'Alt' til overflod var kursiveret! Derfor kunne jeg (trygt?) udelade den af dig foreslåede overvejelse! :)

  • 8
  • 5

Nej, det overvejede jeg ikke - thi tesen, hvorpå jeg replicerede, lød:

Alt der medfører en havniveaustigning på 16 cm, over en tidsskala på 30 minutter, (eller endda nogle dage), vil medføre omfattende...

, hvor 'Alt' til overflod var kursiveret! Derfor kunne jeg (trygt?) udelade den af dig foreslåede overvejelse!

Hmm? Javel!
Hvis du mener "Alt der medfører en havniveaustigning på 16 cm, over en tidsskala på 30 minutter" er overdrevet, Hans Henrik. Kunne du så ikke nævne noget som ikke resulterer i ovennævnte tsunami?
Bare ét eller andet!

  • 5
  • 4

Hvis du mener "Alt der medfører en havniveaustigning på 16 cm, over en tidsskala på 30 minutter" er overdrevet, Hans Henrik. Kunne du så ikke nævne noget som ikke resulterer i ovennævnte tsunami?


- for det første 'glemmer' du nu, at de 30 minutter blev forlænget til: '(eller endda nogle dage)'; dernæst er der jo i sagens natur tale om en tankeeksperiment; så vandstandsforøgelsen kunne - i tankeuniverset - arrangeres ved fx. at løsgøre den fornødne mængde indlandsis, bugsere denne til varmere havområder, hvor den kunne opdeles i så små bidder, at smeltning kunne finde sted inden for 'nogle dage'! ;)

  • 6
  • 7

så vandstandsforøgelsen kunne - i tankeuniverset - arrangeres ved fx. at løsgøre den fornødne mængde indlandsis, bugsere denne til varmere havområder, hvor den kunne opdeles i så små bidder, at smeltning kunne finde sted inden for 'nogle dage'!

Jasåååeh!
Jeg antager, dine omnipotente alienvenner, så vil "flyve-bugsere" din indlandsis jævnt ud over alle verdenshavene. Hvorefter de holder disse 100 teratons is svævende, til det er smeltet?

  • 6
  • 6

En stigning på 16 cm over 1000 år.

Som barn,i skolen i Sverige, lærte jeg at den nordlige del af den skandinaviske halvø stadigvæk hæver sig med ca. 1 cm/år! Dette skyldes 'senvirkningerne' efter at isen fra Istiden smeltede. Dette gælder formodentligt også havbunden i den botniske bugt. Man forventer at den Botniske Bugt er en indsø om ca. 2000 år. Denne landhævning reduceres jo længere man kommer sydpå. Den er meget lille nede omkring Skåne.

Set i den målestok er 16 cm over 1000 år ikke meget.

  • 6
  • 3

for det første 'glemmer' du nu, at de 30 minutter blev forlænget til: '(eller endda nogle dage)'; dernæst er der jo i sagens natur tale om en tankeeksperiment; så vandstandsforøgelsen kunne - i tankeuniverset - arrangeres ved fx. at løsgøre den fornødne mængde indlandsis, bugsere denne til varmere havområder, hvor den kunne opdeles i så små bidder, at smeltning kunne finde sted inden for 'nogle dage'! ;)

Hans Henrik! Du ka' sq da ikke "løsgøre" og 'smide' det i havet, for at bugsere det ud i alle verdenshavene, uden det øjeblikket påvirker det lokale havniveau.
Som Karin mere end antyder, vil det jo medføre, at de 100 teratons i 'nordhavet' vil øge den lokale vandstand akut, og skabe en voldsom tsunami.

Desuden: Når jeg skriver "nogle dage", så er det det jeg mener, ikke nogle uger eller måneder!

  • 3
  • 5

Hans Henrik. Kunne du så ikke nævne noget som ikke resulterer i ovennævnte tsunami?
Bare ét eller andet!

Jeg tillader mig, som følge af dine efterfølgende indlæg, at konkludere: Nej!
Tak for "kampen", Hans Henrik. :-)

  • 4
  • 2

Hvad var så dine tanker?

At John Johansen sikkert vil gøre opmærksom på at den resulterende globale havstigning er nul uden at skele til hvad Karin spurgte om!
Hvorefter han sikkert vil fortsætte med at diskutere sine hypotetiske tsunamier og imaginære globale havstigninger, og hvor svært det er at flytte store mængder is uden at lave tsunamier.

Egentlig tænkte jeg også at John Johansen må være under indflydelse af rusmidler, når han skriver. Alternativet som jeg også tænkte på, ville måske kunne fornærme, så det vil jeg undlade at give udtryk for.

Det er ikke pænt at tænke sådan; men nu da John Johansen selv spurgte, må jeg jo være ærlig.

  • 2
  • 4

Det kan godt være, at en global havstigning på 16cm ikke giver anledning til stor bekymring. Det er endda så lille en stigning, at de interaktive havniveau-kort på nettet slet ikke beskæftiger sig med så små mængder vand.
Ser man til gengæld på den antarktiske indlandsis, så er forskere enige om, at flere af de gletchere, der findes i Vestantarktis, er i gang med et irreversibelt kollaps. Der er her tale om Pine Island, Thwaites, Haynes, Pope, Smith og Kohler gletcherne.
Hvis man ser på bare Thwaites gletcheren, så ser den i øjeblikket ud til at være kollapset i løbet af de næste 100-200 år, hvilket vil resultere i en global vandstigning på 60-120 centimeter i løbet af de næste 100 år. Og der er som sagt ikke noget at gøre ved det - Tipping point er nået.
Lægger man hertil de 16 centimeter fra Grønland og x cm fra andre smeltevandskilder, så er det måske ikke helt så usandsynligt, at se en global havvandstigning på en meter inden udgangen af dette århundrede.
http://earthobservatory.nasa.gov/IOTD/view...

  • 2
  • 1

  • 2
  • 4

Det kollaps er i såfald ved at ske til trods for at temperaturen på 60 til 90 grader syd ikke er steget de sidste 37 år.

Jeg antager, at de målinger, som du refererer til, er for overfladetemperaturer.

Ved afsmeltning af indlandsis er det dog vigtigt at bemærke, at størstedelen af afsmeltningen sker under isens overflade, da det såkaldte circumpolar deep water - der er en varm og salt undervandsstrøm - flyder ind over kontinentalsoklen og "æder" ind i inlandsisen fra undersiden. Efterhånden som indlandsisens fundament forsvinder, kollapser den øverste del (indlandsisen kælver).

http://www.antarcticglaciers.org/glaciers-...

  • 4
  • 0

Ved afsmeltning af indlandsis er det dog vigtigt at bemærke, at størstedelen af afsmeltningen sker under isens overflade, da det såkaldte circumpolar deep water - der er en varm og salt undervandsstrøm - flyder ind over kontinentalsoklen og "æder" ind i inlandsisen fra undersiden. Efterhånden som indlandsisens fundament forsvinder, kollapser den øverste del (indlandsisen kælver).


Og hvordan når circumpolar deep water så lige ind under isen på det Antarktiske kontinent? Det skal jo bore sig igennem en del jord først. Det du taler om er ice shelves men de udgør kun en forsvindende lille del af ismasserne på Antarktis. Ifølge denne artikel bliver der mere is på Antarktis:

http://ing.dk/artikel/iskappen-paa-antarkt...

Kan du så ikke også lige forklare mig hvordan vandet bliver varmere når nu luften er den samme temperatur som den altid har været? Og ved samme lejlighed kan du så sikkert også forklare mig hvordan der bliver mere havis når vandet bliver varmere?

http://arctic.atmos.uiuc.edu/cryosphere/IM...

  • 1
  • 2

Og hvordan når circumpolar deep water så lige ind under isen på det Antarktiske kontinent? Det skal jo bore sig igennem en del jord først.Det du taler om er ice shelves men de udgør kun en forsvindende lille del af ismasserne på Antarktis. Ifølge denne artikel bliver der mere is på Antarktis:

http://ing.dk/artikel/iskappen-paa-antarkt...

Hvis du ser på det andet billede på Wikipedia, ligger store dele af landmassen i Vestantarktis under det nuværende havniveau. Det betyder, at vandet kan bore sig langt ind over kontinentet, før det støder på landjord, der vil stoppe undervandsstrømmene.

Og som det fremgår i artiklen, så er den årlige tilvækst af is på Antarktis trods alt faldet med omkring 20% i perioden 2003-2008 sammenlignet med perioden 1992-2001. Det ændrer heller ikke på, at gletscherne kollapser, hvilket alt andet lige vil betyde at Antarktis areal vil mindskes, og at der vil være en mindre overflade til at opsamle fremtidig nedbør.

Kan du så ikke også lige forklare mig hvordan vandet bliver varmere når nu luften er den samme temperatur som den altid har været? Og ved samme lejlighed kan du så sikkert også forklare mig hvordan der bliver mere havis når vandet bliver varmere?

Det vand, der bliver varmere er ikke overfladevand, og luftens temperatur har derfor ikke en en direkte nedkølende effekt på det. Der vil være køligere overflade vand, der ligger imellem luften og de dybe vandstrømme.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor havisen på Antarktis vokser med cirka 1% om året og har gjort det de sidste +30 år. Og jeg har ikke kunnet finde et svar på nettet.
Men med udgangspunkt i nedenstående artikel (som vist danner grundlag for den artikel, som du linkede til fra ing.dk) så udtaler Jay Zwally (NASA): "If the losses of the Antarctic Peninsula and parts of West Antarctica continue to increase at the same rate they’ve been increasing for the last two decades, the losses will catch up with the long-term gain in East Antarctica in 20 or 30 years -- I don’t think there will be enough snowfall increase to offset these losses."

https://www.nasa.gov/feature/goddard/nasa-...

  • 2
  • 0

Der er utrolig mange hviser og ubekendte, min påstand er sådan set bare at den sikkerhed som mange giver udtryk for omkring hav stigninger og afsmeltning ikke findes, der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og selvmodsigelser i data og modellerne følger ikke altid virkeligheden særlig godt. Det er for mig stadig komplet uforklarligt hvorfor lufttemperaturen på Antarktis overhoved ikke har reageret på den øgede mængde CO2 i luften og det gælder tilsyneladende også for klimaforskerne, de har efterhånden fundet så mange forklaringer på hvorfor temperaturen ikke er steget at den hvis man lægger alle forklaringerne sammen burde være faldet.

  • 2
  • 3

En anden ting som bekymre mig

En ting som bekymre mig er den effekt som den smeltende is fra Grønland får på golfstrømmen, den mister styrke i øjeblikket og kan måske gå helt i stå ...

Vandet har højrekørsel på den nordlige halvkugle, så golfstrømmen køre langs Skotland og Norge, og eventuelt smeltevand må tage turen sydpå via Danmarks strædet, imellem Grønland og Island.
Der er ingen målinger fra Norge som viser en ændring af golfstrømmen. Men aviser sælger bekymringer.

  • 2
  • 2

En tsunami er en ekstremt hurtig (600-700 km/h) lang bølgebevægelse som ikke kræver en særlig stor amplitude. 16 cm vandstandsændring (i praksis altid ændringer i havbunden udenfor kontinentalsoklerne) kan være rigelig årsag til en tsunami, men forudsætningen er at vandstandsændringen sker momentant eller i løbet af ganske få sekunder. Vandstandsstigninger over fx 30 minutter vil aldrig kunne forårsage tsunamier!

John Larsson

  • 2
  • 2

Der debatteres heftigt i disse år om klimaændringer. Der har altid været klimaændringer, og det vil der fortsat være. For bare 125.000 år siden var der skov inde midt i Grønland. Det viser iskærneforskningen og på linket her taler Steffensen om bratte klimaændringer 12 grader på 40 år i Grønland. Foredrag på Niels Bohr Instituttet. Og det her er sket rigtig mange gange historisk. Vi befinder os i den absolut koldeste periode i mange år, også den mest stabile fortæller han. Jeg mener selvfølgelig at vi skal behandle vores jord fornuftigt og ikke bruge flere resurser end højst nødvendigt og ikke forurene med kul og olie mere end højst nødvendigt. Men alt det med klimaforandringer og vandstands stigninger tror jeg er skræmmekampanger mere end videnskab. Det virker som om at hver gang DMI og medierne kan vise den mindste temperatur stigning klapper de og bliver begejstrede. Det passer ind i agendaen. Men hvad der sker i Antarktis hvor havisen har større udbredelse end nogen siden hører vi ikke om. Udformningen af landskab skyldes istiderne, og dem har der været tusinder af. Fjelde og morener er blevet dannet på grund af is, materialet (sten og sand) er flyttet rundt hundrede af km og sten er slebet runde som vi kender dem hos os under den gigantiske vægt fra km tyk is som har bevæget sig (på grund af ændringer i klima). Vi er statistisk set på vej mod en istid. Det er omvendt, selv om det måske i få år er blevet varmere så er det den anden vej det går set over en længere periode. Og istiderne kan komme brat, det viser Steffensen i sin forskning fra is kærnerne. Men om nogen ønsker at forhindre denne istid, det er et andet spørgsmål og en hypotese. Hvad ville ske hvis istiden kom om lad os sige om 50 år. Så kunne vi i hele den nordlige del af verden ikke bo her mere og måtte udvandre til varmere egne. Det er jo det som er sket hver gang der historisk har været klimaforandringer. Mennesker, dyr og planter har flyttet sig. De første mennesker kom til Danmark kun 14.000 år siden.

  • 5
  • 1

Men om nogen ønsker at forhindre denne istid, det er et andet spørgsmål og en hypotese. Hvad ville ske hvis istiden kom om lad os sige om 50 år.

Problemet ved de fleste diagnoticeringer om hvorvidt kloden bevæger sig mod en længerevarende kuldeperiod eller det modsatte, er at selv små ændringer af klodens havstrømme (el nino-effekter) kan forstyrre de langsigtede tendenser.

Kloden er til ca. 71 % dækket af havvand. hvis man fraregner de lavvandede kontinentalsokler kommer man nogle procent lavere ned. Hvor temperaturgradienterne i klodens landjord er meget stabile, når man kommer nogle få meter ned, er forholdet et helt andet for klodens have, hvor gennemsnitsdybden er 3-4 km. Havstrømmene i Atlanterhavet er forholdsvis stabile, men i Stillehavet og den dermed forbundne Indiske Ocean sker ind imellem ret bestore ændringer af havsstrømmene, normalt sammenfattet i begrebet "el nino". Her ændres temperaturgradienterne tæmmelig voldsomt over kort tid. Handelskibene har i flere hundrede år udført temperaturmålinger over det meste af kloden, men det har næste altid været målinger i havets overflade. Man har stadig et meget spinkelt datagrundlag, som bygger på målinger over hele vandsøjlen, og derfor er det svært at udskille el nino-effekten fra andre årsager til at klodens temperatur stiger eller falder!

John Larsson

  • 1
  • 0

Problemet ved de fleste diagnoticeringer om hvorvidt kloden bevæger sig mod en længerevarende kuldeperiod eller det modsatte, er at selv små ændringer af klodens havstrømme (el nino-effekter) kan forstyrre de langsigtede tendenser.


Hvorfra ved man egentligt det hvis der kun er få år man har foretaget de målinger som du skriver om i dybere vand lag. Hvordan ved man så om havtemperatur kan forstyrre de langsigtede tendenser?

Jeg er meget enig i at man har et meget spinkelt datagrundlag. Det er også en af årsagerne til at jeg er blevet meget skeptisk i forhold til prognoser som går langt frem fx 100 år. Det har jo også vist sig at de prognoser ikke holder med de faktiske temperatur målinger foretaget efter. De gennemsnits tal vi ofte præsenteres for er nemlig gennemsnit af prognoser, og sammenholdt med faktiske målinger har de (prognoserne) vist sig ikke at holde.

  • 3
  • 2

Hvorfra ved man egentligt det hvis der kun er få år man har foretaget de målinger som du skriver om i dybere vand lag. Hvordan ved man så om havtemperatur kan forstyrre de langsigtede tendenser?

Det er vel som i mange andre videnskabelige sammenhænge, at det er indlysende at der er noget der forstyrrer de langsigtede modeller, men at det er svært at blive enige om modellen for selve forstyrrelsen. Jeg tror at mange har sat sin lid til at vi med nøjagtige sattelitmålinger over hele verdenshavets overflade kan simulere de nøjagtige bevægelser i dybden. Jeg tror også at man vil nå langt den vej, men de lange måleserier bagud mangler man jo stadig!

John Larsson

  • 2
  • 1

Jeg synes det er et problem at man i videnskaben har så mange usikkerhedder og ikke inddrager dem i beregningerne. Det har jeg ellers lært at man skal. I stedet for tager man ting for givet som man ikke ved noget om, og glemmer det vi ved. Hvis man ser Jørgen Peder Steffensen foredrag (link længere oppe i debatten) om bratte klimaændringer som jeg mener er videnskabeligt velfunderede og baserer sig på 125.000 gamle iskerner, så bliver man lidt klogere på hvordan klimaet har ændre sig pludseligt, og på at der f.eks. har været skov inde midt i Grønland for ikke så længe siden geologisk set.
Han siger at man i dag ikke ved hvorfor vejret ændrede sig, men at det pludseligt skete.

Jeg har også sat mig lidt i i Gletsjer. De har en cyklus som bevirker at de på et vist tidspunkt begynder at accelerer, og glide hurtigere, ligesom når man står på ski (man accelerere på vej nedover) her foregår det bare så langsom at man ikke umiddelbart kan se accelerationen. Man ved faktisk ikke hvornår eller hvorfor det sker. Om det på grund af opvarmning, eller vægt eller farve som starter accelerationene. Men mange kan se at nogle at gletsjer forsvinder og konkludere at der er på grund af opvarming. Men det vi ser at at gletcher forsvinder og drager måske forhastede konklusioner. Andre steder på jorden som vi kun sjældent beskæftiger os med nemlig Antarktis er sket en forøgelse af havisen igennem en længere periode, også på fastlandet er der måske mere is en tidliger. Jeg undre mig over hvad de omkring 4-5000 forskere som befinder sig så Antarktis egentligt har foretaget sig. Det er først nu at et dansk projekt skal til at starte iskernemålinger der. Men det er i det hele taget en del mystik forbundet med Anarkis, og målinger på is og sne mængder bliver sjældent beregnet med i de prognoser om havvandsstingninger, eller det modsatte. Vi tror vi ved en masse, men for mig virker det mere som om at der er bestemte agendaer som skal frem. F.eks at vi selv har ødelagt klimaet og derfor må betale dyrt for at at få det rapereret. Dyr energi, høj skat, dyr mad og snart skal vi til at rense vores vand. (Norge er parat med store vandtankskibe) men det er en anden snak.

  • 3
  • 7

Det er selvfølgeligt ikke rigtigt at usikkerhedder generelt ikke inddrages videnskabeligt, men i klimadebatten har jeg svært ved at få øje på at den reelt iddrages. I klimaprognoser er der en masse af usikkerheder, og derfor tager man et gennemsnit af alle prognoser for at finde et middelvej. Det er den middel tabel vi ofte præsenteres for og som kommer til at fremstå som sandheden. Men en gennemsnitsmåling er ingen sandhed. Det er et gennemsnit af en hel masse prognoser som alle har mange usikkerheder. Jeg helt enig i at spin-doktore, journalister og politikere kommer til at udlægge prognoser som sandheder, og glemmer at fortælle om usikkerhederne. Eller "glemmer" at inddrage andre muligheder, f.eks. iskernerne som viser os de bratte klimaændringer.
Det mener jer et et meget stort problem. Når så iskernerne kan afsløre at der historiske har været istid i den nordlige del af verden i cykler af 100.000 år, i mange milliover år, med små mellemistider på 10.000 år, som vi er i slutningen af nu og at klimaændringer kan være meget bratte, 12 grader på 40 år i Grønland, som man ikke ved noget om hvorfor opstod. Man ved bare at det skete, og er sket mange mange gange tidligere. (derfor ser vores landskab ud som det gør, derfor ser Norge og Sveriges fjelde ud som de gør, og Grønlands under isen..) Det er jo ikke prognoser, men noget man kan måle i isen, i hav sedimenter og på land. Det er det som jeg mener er et stort probem. At man faktisk kun inddrager den "videnskab" som man kan lide resultatet fra og glemmer de andre resultater hvis de ikke passer ind i agendaen. Og så ved jeg faktisk godt hvad jeg taler om. Den retorik kan du godt lægge væk Poul Henning.

  • 4
  • 5

Så læs klimaFORSKNINGEN istedet for den kunstige og kraftigt fossilindustri-forurenede klimaDEBAT


I det tyvende århundrede har Grønlands iskappe mistet 0,3% masse.
Det bliver så udråbt i Gt for at få et stort tal, og ellers så excellerer klimaforskningen (som man hører om i pressemeddelelser) i en masse måske, hvis og såfremt og ifald når de beskriver fremtiden.

Sådan bliver pressemeddelelser måske og får lige et ekstra tvist af journalisten, men man hører yderst sjældent disse forskere bede om moderering og klargøring af usikkerheder og forudsætninger.
En god historie skal ikke ødelægges af fakta.

  • 4
  • 7