Cyklist, vogt dig for Ubers selvkørende biler

Volvo XC90s'ere som denne blev taget i at køre over for rødt og være til fare for cyklister under Ubers testkørsel af den selvkørende bil. Illustration: Volvo

Med sine mange bakker og stejle vejstrækninger kan man nemt få pulsen op som cyklist i San Fransisco. Alligevel bliver der dagligt tilbagelagt op mod 82.000 cykelture i den californiske kystby. Men med samkørsels- og taxatjenesten Ubers selvekørende biler på gaden er det ikke kun højresvingende lastbiler, cyklisterne skal være opmærksomme på.

Mens adskillige selvkørende Volvo XC90s'ere i sidste uge blev testet på vejnettet i Ubers hjemby San Fransisco, blev der registreret alvorlige sikkerhedsbrist i forbindelse med bilernes højresving. Det førte til, at de firhjulede trafikanter krydsede de tohjuledes vejbane til stor fare for de blødeste af de to parter. Og nu indrømmer Uber problemerne med de højresvingende biler. Det skriver The Guardian.

Læs også: It-firmaer ryster bilbranchen på vejen mod førerløse delebiler

Problemerne opstår, fordi bilerne drejer i en enkelt manøvre og derved i en kort periode kører på tværs af cykelbanen, hvilket øger sandsynlighederne for sammenstød med cyklister. Ikke blot er dette en farlig situation, men den er også ulovlig ifølge de californiske færdselsregler. Her lyder det nemlig, at biler skal flette ind i cykelbanen, før de foretager højresvinget. En regel, Ubers selvkørende biler i mindst to tilfælde ikke havde fanget.

Ulovlige testkørsler

Under prøvekørslerne i sidste uge udgjorde Ubers biler ikke kun en alvorlig fare for San Francisco's cyklister - på første dag af testkørslerne blev bilerne også afsløret i anden kritisabel kørsel. Heriblandt blev et sikkerhedsbrist fanget på film, da en Uber-bil kørte overfor rødt og krydsede et fodgængerfelt, hvor en mand netop skulle til at bevæge sig ud. En forseelse, som Uber har undskyldt som en 'menneskelig fejl' og siger ikke vedrører testbilerne, men blot én blandt flere af deres selvkørende biler.

Uanset om de trafiklysfarveblinde biler tog del i testkørslen eller ej, har Uber stadig udfordringer med deres test. Selve testkørslen i sidste uge var i sig selv lovstridigt. De californiske trafikale myndigheder har nemlig godkendt testkørsel af 20 forskellige virksomheders selvkørende biler. Men Uber er ikke blandt de 20.

Efter testkørslerne startede tirsdag d. 13. i sidste uge, og ifølge The Guardian bad myndighederne dagen efter Uber standse deres testkørsler. Noget kørselstjenesten valgte at trodse med begrundelse i, at deres biler altid blev kørt med en menneskelig fører i bilen til at kontrollere, at al kørsel foregår forsvarligt. Denne afvisning af myndighedernes krav fik fredag d. 16. december Californiens rigsadvokat til at true om sagsanlæg mod Uber, hvis de ikke øjeblikkeligt fjernede deres selvkørende biler fra San Franciscos gader.

Mandag d. 19 december meddelte Uber, at deres ingeniører arbejder på at rette op på sikkerhedsproblemerne ved bilernes kryds af cykelstier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med Defect Driven Development, har selvkørende biler nået nye højder af vanvid.

  • 9
  • 3

Er det ikke arrogant at bruge store tunge biler (SUV/Jeep) til selvkørende biler?

En mindre bil vil give mindre (person)skade ved uheld, men måske er målet at slå forhindringerne væk, så de ikke kommer igen?

  • 3
  • 5

Når du skal lave en selvkørende bil, så vil du normalt tage udgangspunkt i en bil, som let kan modificeres til at være styret af computere. Du ønsker derfor en bil, hvor servostyringen er elektrisk. Elbiler er populære til formålet, fordi der er servostyringen af gode grunde elektrisk, og så er det let at styre at accelerere og motorbremse i en elbil.

Du skal også bruge en bil, der kan levere en del el. Tesla bruger en computer fra NVIDIA, som snupper 250W.

  • 3
  • 0

Er det ikke arrogant at bruge store tunge biler (SUV/Jeep) til selvkørende biler?

Det er en lille Amerikansk kone bil :-) Uber software udviklerne har nok en prioritet der hedder hurtigst muligt frem, mindst muligt spildtid og det er lykkedes meget godt. De er godt nok hæmnings løse...at de tør! det kunne have givet et enormt bagslag hvis nogen var kommet til skade. Jeg havde i øvrigt en oplevelse i går med en bil der overså mig på cykelstien, så den står 1-1 menneske vs robot.

  • 3
  • 0

Færdselsregler (og algoritmer) vil i den virkelige verden (den, hvor mennesker færdes frit til fods, på cykel - hvor der findes heste og hunde, og meget andet) altid være sekundære i forhold til at køre efter forholdene, opmærksomt og udvise hensyn.

Hvordan får man lige øjenkontakt med et førerløst køretøj?

  • 3
  • 0

Det synes jeg egentlig er helt passende. I forhold til de andre aktører som har brugt lang tid på at eksperimentere med selvkørende biler, så fik denne historie godtnok Uber til at fremstå som "smart-i-en-fart"-amatører, hvilket ville have skadet hele branchen, hvis de ikke stoppede.

  • 1
  • 0

Ved at se på radaren, vil jeg tro. Der kunne så være en kraftig lysdiodeindikreing som indikation af, at den har set en nær forhindring, f.eks.

  • 0
  • 0

Der er vist ikke noget med at Ubers biler har overset cyklister. Derimod så har Ubers biler ikke placeret sig korrekt, når de skulle svinge til højre ind over en cykelsti, fordi Californiens regler er forskellige fra der hvor Uber har udviklet deres software.

Det må være hurtigt rettet. Samtlige fremtidige selvkørende biler skal være i stand til at omstille sig til lokale regler og trafik kulture. Det kan sagtens være forskelligt fra by til by i det selv samme land.

Det er egentligt et underligt lys signal der er på filmen. https://www.theguardian.com/technology/vid... Der er rødt lys før fodgænger overgangen også er der et trafik lys ca 10 meter efter fodgænger over gangen hvor 5-6 bilister køre over for fuldt rødt, lige efter de forinden er kørt over for meget kraftigt gul/rødt. Hvad skal den stakkels robot dog tænke, den er jo helt ny i trafikken.

  • 0
  • 1

Der er vist ikke noget med at Ubers biler har overset cyklister. Derimod så har Ubers biler ikke placeret sig korrekt, når de skulle svinge til højre ind over en cykelsti, fordi Californiens regler er forskellige fra der hvor Uber har udviklet deres software.

Problemerne opstår, fordi bilerne drejer i en enkelt manøvre og derved i en kort periode kører på tværs af cykelbanen, hvilket øger sandsynlighederne for sammenstød med cyklister. Ikke blot er dette en farlig situation, men den er også ulovlig ifølge de californiske færdselsregler. Her lyder det nemlig, at biler skal flette ind i cykelbanen, før de foretager højresvinget.

Det er i hvert fald en regel som er spændende, fordi den netop forhindrer den værste risiko ved højresving og cykler. Set ud fra dansk cykelrettigheds mentalitet, ville det nok ikke have nogen gang på jord, fordi cykler hellere vil hurtigt frem, end sikkerhed.

  • 0
  • 1

Det er i hvert fald en regel som er spændende, fordi den netop forhindrer den værste risiko ved højresving og cykler. Set ud fra dansk cykelrettigheds mentalitet, ville det nok ikke have nogen gang på jord, fordi cykler hellere vil hurtigt frem, end sikkerhed.

Er det ikke bare det der sker i Danmark når en cykelsti ophøre og cyklisten køre på bil køre banen. Så skal bilisten også flette i tilfælde af at bilisten skal til højre. De har sikkert ikke så mange cykelstier i LA så jeg gætter på at det er det der sker. https://www.youtube.com/watch?v=gkrx3vUq-LU

Nu vi er i gang med generaliseringerne så lærte jeg for 15 år siden (da jeg fik kørekort til bil) at jeg skulle lægge mig så langt mod højre som muligt, og så at sige spærre for cyklisterne så de ikke kan køre højre om mig. Hvis jeg i min bil skal dreje til højre selv følgelig. Jeg oplever ca 50 % af bilister ikke kan finde ud af dette. Problemet er ikke så meget den første bil i rækken, har placeret sig korrekt køre man som cyklist venstre om bilen, har bilisten placeret sig ukorrekt køre man inden om. Problemet er de efterfølgende billister ikke placere sig på same måde som den første. Det ikke det store problem for mig når jer er på cykel, jeg finder altid en vej gennem de stille stående biler. Men alligevel 50 %!....det kan være lavet om siden jeg fik køre kort.

  • 1
  • 0

Der er godt nok biler parkeret på cykelsien, så måske det ikke er en cykelsti. Den lille lasbil fletter ind på cykelstien her har uber bilen sikkert fortsat i sporet til venstre for cykelstien (som hvis det var en cykelsti) og der efter drejet til højre. se fra 3.20 https://www.youtube.com/watch?v=vhbbNI0LXHc

ADVARSEL! Fremtidens robot biler nok ikke kige med på denne youtube video.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten