Curiositys færd mod Mars filmet af sonde i kredsløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Curiositys færd mod Mars filmet af sonde i kredsløb

Illustration: Nasa

Nasa har ikke blot med stor succes landsat Mars-bilen Curiosity på den røde planet, men Mars Reconnaissance Orbiter har også fanget rumsondens færd mod overfladen med sit kamera.

Landingen blev fulgt af tre rumsonder fra deres kredsløb om Mars; Mars Odyssey, Mars Reconnaissance Orbiter og ESA's Mars Express. Mars Odyssey sendte live data tilbage til Jorden under landingen, mens de to andre rumsonder optog data og billeder fra landingen, som senere blev sendt tilbage til Jorden.

Nasa frigav mandag eftermiddag billeder taget af Mars Reconnaissance Orbiter, der viser Mars Science Laboratory med Curiosity hængende i sin backshell under faldskærmen.

Læs også: Se Mars-bilen blive testet i Mojaveørkenen

Læs også: Se video af Curiosity på vej mod Mars

Læs også: Gå på opdagelse i den nye Mars-bil Curiosity

Det er ikke første gang, Mars Reconnaissance Orbiter tager denne slags billeder - også under rumsonden Phoenix' landing i 2008 blev denne rumsonde fanget i kredsløbet om Mars.

Landingsområde er fladt

De første rapporter fra forskerholdet bag Curiosity tyder på, at Mars-bilen er landet på en forholdsvis flad slette med små ens klippestykker i Gale-krateret. Sletten menes at ligge nord for de sandklitter, der omgiver det centrale Sharp-bjerg i midten af krateret.

I kraterbunden findes en række strukturer, som formodentlig er dannet med sedimentaflejringer af materiale, som er blevet bragt derhen af flydende vand. Med landingen i Gale-krateret kan forskerne håber på, at Curiosity er landet tæt på de videnskabeligt interessante steder, blandt andet en stejl klippeskrænt ved Sharp-bjerget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja. Vildt blæret altså!
Denne mission kan vel næsten ikke overgås på anden måde end at sende mennesker derop.

  • 0
  • 0

Det er helt afgjort endnu en vellykket bedrift - det er vovet og i sig selv imponerende at turde nedsænke Curiosity fra en svævende "kran" og det lykkedes så til perfektion.

Et 12-tal ++ !!

Man kunne alternativt have forestillet sig en landing med udgangspunkt i månelanderen fra Apollomissionerne, hvor Curiosity så kører ud af landingsmodulet via en rampe.

  • 0
  • 0

Man kunne alternativt have forestillet sig en landing med udgangspunkt i månelanderen fra Apollomissionerne, hvor Curiosity så kører ud af landingsmodulet via en rampe.

Det blev faktisk taget op på et pressemøde lige inden landingen. Metoden blev dømt til at være for ustabil med for stor risiko for at vælte, sikkert fordi raketmotoren sidder for tæt på og nedenunder den masse, der skal styres.

Med sky crane metoden, bliver massen hængt ned som et pendul, systemet kan ikke så let vælte, og raketmotorerne skal ikke doseres så nøje.

  • 0
  • 0

landsatte faktisk Lunokhod på månen i 1970. Et fartøj af næsten samme størrelse som Curiosity. Så kunne de dengang uden kran, kan man vel også i dag?

  • 0
  • 0