Curiosity-fund afslører: Mars tørrede ikke ud på én gang

Illustration: NASA

Udforskningen af Mars er i fuld gang. På planetens overflade bevæger rovere sig rundt på jagt efter det næste epokegørende fund.

I denne uge udkom de nyeste fund fra Nasas Curiosity-rover i tidsskriftet Geology.

Opdagelserne tyder på, at overfladen på Mars ikke mistede alt sit vand på én gang, men at den havde både tørre og våde perioder, inden overfladen tørrede helt ud for tre milliarder år siden, skriver laboratoriet Los Alamos National Laboratory i en pressemeddelelse.

Blev koldere for 3,5 milliard år siden

Vi ved, at Mars i sine unge år havde mange aktive vulkaner, og at der for omkring 4 milliarder år siden opstod et magnetfelt, der beskyttede mod solen, ligesom der opstod en beskyttende atmosfære og store mængder af vand, som gav forudsætninger for, at der kunne opstå liv.

Læs også: Mars-helikopter leder efter fladt område til første tur

Men efter, hvad der i rumterminologi må kaldes kort tid, nærmere betegnet en halv milliard år senere, begyndte planeten at blive koldere, og magnetfeltet såvel som atmosfæren forsvandt gradvist. Overfladen blev forvandlet til en støvørken.

Udtørrede gradvist

Det har længe været uklart for forskerne, hvor hurtigt vandet forsvandt fra Mars’ overflade og hvordan, men de nye fund giver en del af svaret på det spørgsmål. De forskere, der har beskæftiget sig med de nye fund, mener i hvert fald nu at kunne bevise, at klimaet på Mars har gennemgået nogle store udsving med længere tørre og våde klimaperioder.

Undersøgte klippelag

Ved hjælp af et kamera med lang rækkevidde, et såkaldt ChemCam, der sidder på roverens mast, foretog rumkøretøjet detaljerede observationer af terrænet på Mount Sharp.

Læs også: Det ved vi. Det jagter vi: Er der liv på Mars?

»Et af hovedmålene for Curiosity-missionen var at undersøge overgangen mellem det beboelige miljø og det tørre og kolde klima, som der er på Mars nu. Disse klippelag rummer den ændring i detaljer,« siger Roger Wiens, der arbejder ved Los Alamos National Laboratory og er en af forfatterne bag studiet.

Ifølge roverens observationer, afslører klippens ler- og stenlag, hvordan klimaet har gennemgået drastiske forandringer. Strukturer i sandstenslag viser formationer af klitter, der vidner om tørkeperioder, mens andre sedimentære lag har spor af flodaflejringer, der markerer en tilbagevenden af våde perioder.

Planen er nu, at roveren skal fortsætte sine opdagelser ved Mount Sharp og bore i klippelagene og undersøge dem nærmere.

Kameraet ChemCam har et laserinstrument, der opvarmer klippefragmenterne til 10.000 grader og fordamper dem. Plasmaet, der skabes i opvarmningsprocessen, giver forskerne mulighed for at undersøge sedimenternes sammensætning.

ChemCam ledes skiftevis fra Los Alamos i New Mexico og det franske rumfartsagentur i Toulouse som et partnerskab mellem Los Alamos National Laboratory og IRAP-forskningscentret. Hver uge skifter operationerne hænder mellem de to steder. Sammen har ChemCam-teamet offentliggjort over 100 videnskabelige artikler.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Geology i sidste uge.