CTIF åbner RFID-laboratorium
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

CTIF åbner RFID-laboratorium

Aalborg Universitets CTIF-center åbner laboratorium, som demonstrerer anvendelse af RFID i dagligdags sammenhænge.

Torsdag den 29. januar åbnede universitetsverdenens nye RFID-laboratorium Easy Life Lab, som skal gøre både forskere og offentlighed bekendt med den trådløse teknologis mangfoldigheder.

Laboratoriet er indrettet som en etværelses lejlighed, for meningen er, at taggene f.eks. kan monitorere en ældre eller kronisk syg person i et almindeligt hjem, og ud fra bestemte mønstre af opførsel i hjemmet se, om der er brug for hjælp.

Systemet vil også kunne alarmere lægerne over f.eks. en sms, hvis der opfattes en situation eller bevægelse, der kalder på hjælp. Alternativt kan familien få en besked, hvis bedstemor har forladt hjemmet eller er kommet hjem igen.

»Hvis min mor får et hjerteanfald, kommer på sygehuset og bliver opereret, vil der være nogle bekymringer og problemer, når hun vender hjem igen. Hun tør måske ikke bevæge sig udenfor, og børnene vil være bange for, hvad der sker, hvis hun alligevel gør det,« siger laboratoriets koordinator Neeli Prasad og fortsætter:

»Vi har samarbejdet med læger om at kortlægge behovene for både patienter, de pårørende og sundhedssystemet, og målet er at give patienterne større frihed til at genoptage et normalt hverdagsliv,« siger hun.

RFID-læsere i alle rum

Hjemmet vil være udstyret med RFID-læsere i alle rum, som kan opfange signalerne fra de tags, som beboerne bærer. Formentlig vil der være tale om, at der er indbygget sensorer i RFID-taggene, så der også kan måles på f.eks. urolig søvn eller tjekkes, om den syge eller ældre overhovedet har bevæget sig i sengen. Desuden vil småting i hjemmet blive tagget, så det bliver nemmere at finde nøgler, punge, og hvad der ellers har det med at blive væk, når man står og skal bruge det.

Det moderne køkken-alrum har desuden fået en Nintendo Wii opstillet, som ikke kun er til at spille bowling og Guitar Hero på.

»Formålet er at tilskynde beboeren til at bevæge sig. Det er ikke sikkert, at vedkommende kan komme ud at gå, men så er spilkonsollen en alternativ mulighed for motion. Der kan være tale om øvelser, som lægen har anbefalet, og på den her måde er vi i stand til at registrere, hvor meget det er blevet til,« siger Neeli Prasad.

Alt i laboratoriet er forbundet med computeren, så signalet bliver blæst op på væggen. Samme displaysystem kan lægen eller sygeplejersken bruge, hvis de vil se indholdet fra deres PDA i stort format.

Kun standardkomponenter

Beslutninger om, hvorvidt systemet efterfølgende skal slå alarm, er baseret på algoritmer, der indeholder indsamlede informationer 'optaget' i forskellige situationer.

Ud over læsere er hjemmet udstyret med en databaseserver, en webserver og en central controller. Sidstnævnte vil være Windows-baseret, mens de to servere bruger Linux.

»Vi lover, at systemet er platform-uafhængigt, så det kan fungere alle steder. Derfor er der brug for en software-forbindelse, som oversætter og gør det til en plug & play-løsning med alt udstyr - også dét, der måtte dukke op i fremtiden. Derfor skal vores middleware køre på en kraftfuld server,« siger Neeli Prasad.

Hun forklarer videre, at det er karakteristisk for denne type projekter, at den store tidsrøver er at få tingene til at fungere på tværs.

»Vi er nødt til at få det, vi selv udvikler, til at kommunikere med andres produkter, og sammenkoblingen er altid det sværeste,« siger Neeli Prasad.

Kommunikere over WLAN

Sensorerne vil kommunikere over WLAN. Taggen vil være en standardaktiv tag, som har en levetid på fire år på et 3V-batteri, og der vil også blive taget standardsensorer i brug. Hele ideen er nemlig at bruge de teknologier, der allerede findes, og bevise deres værd.

»Udfordringen er at bygge et system udelukkende med standardkomponenter og gøre det sikkert og skalérbart,« siger Neeli Prasad, der åbnede centret på CTIF's fem års fødselsdag.

En af de kontroverser, der kunne opstå ved konsekvent at monitorere en person, regner folkene bag Easy Life Lab dog ikke for et problem. Det handler selvfølgelig om privatlivets fred, som man ellers kan argumentere for bliver forstyrret ved denne konstante registrering af hver eneste bevægelse.

»Læger og sygeplejersker skal kunne holde øje med den ældre eller syge, og derfor skal personen ofre meget af sit privatliv. Vi ved endnu ikke, om en ældre person vil acceptere dette, men lægerne ser det i hvert fald som ret brugbart,« siger Neeli Prasad.

Laboratoriet vil blive taget i brug af studerende, der vil undersøge de trådløse muligheder, og vil samtidig fungere som showroom.

Kommentarer (0)