CS drømmer om overlyds-brag og flot faldskærm over Østersøen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

CS drømmer om overlyds-brag og flot faldskærm over Østersøen

Kommer du forbi Langelinie eller spidsen af Refshaleøen i Københavns Havn i denne weekend, kan du opleve et sælsomt syn, når raketbyggerne fra Copenhagen Subortibals (CS) holder generalprøve på en raketopsendelse.

Deres raket, Nexø II, bliver monteret lodret på opsendelsesplatformen Sputnik, der sejles ud i et havnebassin over for Den Lille Havfrue. Ved hjælp af kommando­skibet Vostok og følgebåde gennemgår man alle detaljer i en raket­opsendelse.

Derefter afskibes raketten fra Køge Havn, og planen er at lave et rigtigt lift-off i Østersøen ud for Nexø lørdag 9. september – med søndagen som reservedag, hvis der opstår tekniske problemer, eller vejret er for dårligt.

Åhh ... et overlydsbrag

Nexø II er verdens hidtil mest avancerede amatørraket, og et nyt trykreguleringssystem skal skyde raketten op i luften i en fart nær lydens hastighed på 340 meter i sekundet.

»Hvis vi er heldige, hører vi et overlydsbrag over Østersøen,« smiler bestyrelsesmedlem i CS Rune Henssel forventningsfuldt denne eftermiddag, hvor Ingeniøren besøger det enorme værksted i en hangar på Refshaleøen i København.

Her ligger raketten på bukke klar til at få monteret det sidste, herunder kulfiberspidsen, som Rune Henssel har lavet sammen med alt det andet kulfiberarbejde samt designet af mange af de tekniske systemer.

Her er der naturligvis tale om raketvidenskab, så intet er overladt til tilfældighederne på den 6.659 millimeter (eller 6,7 meter, om du vil) lange Nexø II, der er den sidste ‘ordinære raket’, som CS bygger, før de går i gang med at udvikle deres 14 meter lange raket Spica med kapsel.

Spica skal bringe først mannequindukken Randy – der lige nu keder sig bravt i værkstedet – ud i rummet, og siden et menneske. Det bliver nu ikke lige i morgen ... Men Nexø II skal gerne bekræfte, at CS er på rette vej.

I grafikken herunder kan du se forbedringerne af trykreguleringssystemet med det nye DPR-­system (Dynamic Pressure Regulation), der skal sørge for at holde trykket i rakettens brændstoftanke konstant.

Forbedringerne gør godt nok Nexø II cirka 90 kg tungere end Nexø I, men betyder samtidig, at Nexø II kan flyve dobbelt så højt – over 10 km og måske endda op til 14-15 km.

»Nexø II kommer formentlig til at lette lige så majestætisk, som Nexø I gjorde, måske lidt hurtigere, og derefter vil den accelerere voldsomt meget mere, fordi motoren kører optimalt hele tiden,« siger Rune Henssel.

Højden er lidt underordnet

Men højden går CS nu ikke så meget op i.

»Det er jo ikke svært at lave en raket, der flyver højt. Det er bare et spørgsmål om nok motorkraft og nok brændstof. Men at få lavet et system, der kan udløse faldskærmen på det rigtige tidspunkt og få den til at dale langsomt ned, det er ikke helt for børn,« siger Rune Henssel.

Hvis vi tænker tilbage på sidste sommers opsendelse af forløberen, Nexø I-raketten, kom den kun 1.500 meter op og vendte derefter næsen nedad for til sidst at dumpe i havet med høj fart foruroligende tæt på CS-folkenes skibe.

Eftersom spidsen af raketten aldrig blev skudt af, blev hverken ballute – en hybrid af en ballon og en faldskærm (parachute) – eller faldskærm udløst.

»Det var interessant at se, og jeg syntes, at jeg sad alt for tæt på i gummibåden,« erkender Rune Henssel.

»Det med at få ting til at falde langsomt ned fra himlen har lidt været vores akilleshæl. Så der vil nok gå et meget stort jublende brøl igennem os, hvis vi ser raketten komme dalende langsomt ned i en faldskærm. Så vil missionen have været 100 procent succesfuld,« siger han og drømmer videre:

»Lykken ville også være at sejle hen og bare gribe kulfibernæsekeglen i luften, for den kommer også langsomt dalende ned.«

Heliumballon med GPS-modul

Denne gang har CS også garderet sig lidt mere mod at få raketten i hovedet.

Et par af CS’ folk har udviklet en lille radiosender med et indbygget GPS-modul. Den binder man fast i en heliumballon, der bliver sendt til vejrs et par timer før opsendelsen. Ballonen flyver op til cirka 20 kilometers højde og måler hvert sekund, hvordan vinden er i de forskellige højder.

De data lægger man ind i en softwaremodel, som siden kan beregne, hvor ting vil falde ned, hvis de bliver sluppet i en given højde.

»Ud fra det kan vi regne baglæns og finde ud af, hvor vi kan positionere vores skibe, så risikoen for at få noget i hovedet minimeres eller fjernes fuldstændigt,« beroliger Rune Henssel.

Hvis opsendelsen 9.-10. september glipper, har CS igen mulighed for raketopsendelse i weekenderne 23.-24. september og 30. september-1. oktober.

Næste raketopsendelse derefter med første udgave af Spica bliver formentlig først i 2019.

Kommentarer (25)

Hmm mon ikke den drøm kaldes et mareridt?
Hvis Nexø II stiger lodret op, hvad vi jo virkeligt håber, så er det vel kun nogle meget højtflyvende måger der evt. vil høre overlydsbraget. På vej ned håber vi jo på ingen måde at høre sidste års hvislen af en meget hurtigt dykkende raket, men i stedet en langsomt dalende ditto.

God vind og lad overlydsbraget gå op og ikke ned.

  • 6
  • 3