Crowdsourcing er en megatrend inden for produktudvikling

Kan man være sikker på, at højt begavede specialister altid er de bedste kilder til innovative tanker? Det mener man ikke i organisationen Darpa og heller ikke i den amerikanske regering.

Derfor er amerikanerne i stadig stigende omfang begyndt at bede omverdenen bidrage med ideer til, hvordan man finder en innovativ løsning på konkrete problemstillinger - en metode der kaldes crowdsourcing. Rent praktisk udbydes aktuelle problemløsningsopgaver til alle, der ønsker at bidrage, gennem idékonkurrencer med pengepræmier.

Et eksempel er Darpas ønske om at udvikle en ny, førerløs mini-drone til militær rekognoscering. Alle enkeltpersoner, grupper og firmaer i verden har lov til at deltage i konkurrencen, som blev skudt i gang i efteråret. Der er en halv million kroner i præmiepuljen, og de bedste deltagergrupper får rejsen refunderet, så de kan præsentere deres forslag. Fire grupper er nu med i opløbet, og løsningerne skal demonstreres hos Darpa i januar 2012.

Droneprojektet er imidlertid kun ét ud af over 100 nationale problemstillinger, som USA ønsker offentlighedens hjælp til at løse. Siden præsident Obama kom til magten, er der blevet udviklet en innovationsstrategi og en fælles offentlig hjemmeside, challenge.gov, hvor alle USA's myndigheder kan opslå deres konkrete behov for innovation, sætte tidsfrister og satse en præmiesum. Nogle præmier er i millionstørrelsen.

Danmark afventende

I Danmark iagttages tendensen foreløbig med interesse fra sidelinjen, blandt andet i Danmarks Forskningspolitiske Råd, som hører til under Styrelsen for Forskning og Innovation. Det er den institution, som rådgiver forskningsminister Morten Østergaard, blandt andet om relevante internationale tendenser.

»Crowdsourcing er en megatrend, som alle taler om. Vi følger udviklingen med interesse og ser et potentiale i den. Crowdsourcing er blevet diskuteret med begejstring på det seneste møde i rådet,« siger rådets formand, Claus Hviid Christensen.

Personligt synes han, at det ville være godt at prøve det af på et passende projekt. Den nye regering har lovet at barsle med en ny innovationsstrategi, og dér kunne crowdsourcing være en komponent - for eksempel i forbindelse med løsning af offentlige problemstillinger.

»Halvdelen af den danske økonomi er den offentlige sektors økonomi. Alle ved, vi står over for kæmpe udfordringer i den offentlige sektor med en aldrende befolkning, med sundhedsvidenskab der kan mere og mere, og med stigende underskud på de offentlige budgetter. Der er virkelig brug for innovation, og her er det måske oplagt at prøve det af. Men jeg tror, at det vigtigt at lægge ud med et pilotforsøg, der er så attraktivt, at man får nogen til at byde ind i konkurrencen,« siger Claus Hviid Christensen.

Han gør dog opmærksom på, at der kan være en række juridiske udfordringer i at benytte crowdsourcing generelt, for eksempel med hensyn til ophavsrettigheder.

»Hvad nu, hvis en virksomhed for eksempel betaler 100.000 kroner i præmie til en konkurrencevinder, og derefter går virksomheden ud og tjener milliarder på ideen. Det er måske o.k. i USA, men det ville aldrig gå godt herhjemme. Der ville komme store overskrifter ud af det,« siger han.

Crowdsourcing vender opgaven rigtigt

Claus Hviid Christensen mener, at det positive ved crowdsourcing er, at princippet vender en typisk problemstilling på hovedet. Nemlig at folk, der uddanner sig, leder efter passende opgaver, som kan løses med deres særlige kompetence. Men ved at benytte crowdsourcing kommer opgaven først, og derpå leder man efter folk med de rette kompetencer.

»Ved en årsdag i Copenhagen Cleantech Cluster var der en student, som spurgte, hvordan vi ville have, at den næste generation skulle kunne løse tidens udfordringer, når de ikke engang kender dem. Jeg husker det tydeligt som et vigtigt spørgsmål, for sådan var det også under min egen uddannelse. Vi lærte en masse værktøjer, men fik ikke noget overblik over, hvilke udfordringer der var aktuelle og vigtige, og som værktøjerne måske kunne bruges til,« siger han.

Det er altså bedre at skabe kreativitet med en top-down-tilgang end med den bottom-up-tilgang, som måske er typisk for dansk iværksætteri.

Claus Hviid Christensen synes, at crowdsourcing er en spændende måde at fokusere og målrette innovation på, som får vendt tingene på den rigtige måde.

»Google har faktisk et slagord: 'Creativity loves constraints', altså kreativiteten har det bedst med stramme begrænsninger, og det svarer jo til, at man definerer en snæver kravspecifikation, før man stiller en opgave - præcis som man gør, når man crowdsourcer,« siger han.

En avis har forsøgt sig

På den amerikanske hjemmeside challenge.gov ser man, at mange typer problemer søges løst med crowdsourcing, ikke kun ingeniøropgaver, men også offentlige opgaver vedrørende uddannelse og sundhed. Der er altså frit slag i mange typer opgaver, som kræver innovativ tankegang.

Men herhjemme er der altså en afventende og positiv holdning til fænomenet i det offentlige regi. Det betyder dog ikke, at der intet sker i Danmark.

For eksempel lancerede avisen Information i september en crowdsourced
'tænketank' med navnet 100dage lige efter den nye regerings tiltrædelse. Hensigten var at låne befolkningens skjulte talenter til at søge løsninger på nogle af de opgaver, som den nye regering stod over for.

100dage eksisterer endnu, og der er et flow af tanker, som gennemløber faserne: forslag, udvikling, udvælgelse og gennemført. Et hurtigt kig viser måske, at flere af de crowdsourcede ideer har savnet en snæver og konkret specifikation som indledning. Avisen udlover heller ingen pengepræmier. (se link til venstre)

Her er potentielle opgaver til folket

Et par nye bud på danske problemstillinger, hvor gode besvarelser kunne præmieres af regeringen, kunne være følgende:

• Hvordan kan Danmark udnytte spildvarme? Identifikation af de største kilder, de potentielle teknologier og politiske hindringer.

• Hvordan efterisolerer man bedst og billigst den kæmpemæssige ældre boligmasse i Danmark?

• Hvordan kan DSB bedst og billigst løse tog-kapacitetsproblemet i de kommende år efter IC4-fiaskoen?

• Hvordan kan man sikre en effektiv og strømlinet service til borgere, der kommer til skade og har brug for lægebehandling?

• Hvordan kan man sikre på en effektiv og systematisk måde, at borgernes bedste produktideer ikke mugner i en skuffe, men kommer hurtigt ud til de firmaer og investorer, der kan udvikle og markedsføre dem, samtidig med at idémagerne automatisk og synligt sikres et rimeligt udbytte af ideerne?

• Hvordan kan man opbygge en automatik og en kultur i den offentlige sektor, der inspirerer alle offentligt ansatte til at spare tid og penge, hvor de kan, og aktivt foreslå besparelsesmuligheder eller effektiviseringsmuligheder, så snart de ser dem?

• Hvordan opbygger man en kultur i Folketinget, som sikrer, at ethvert nyt lovforslag rummer en vurdering af forslagets omkostninger i samfundet, før forslaget kommer til afstemning?

Darpa's forestilling om de mulige løsninger på mini-dronen

Dokumentation

Den amerikanske regerings udfordringer til borgerne
Nasa's udfordring om at skabe en ny UAV
Præsident Obamas innovationsstrategi
Informations tænketank 100dage