Crowdfundet rummission skyder solsejl af sted i dag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Crowdfundet rummission skyder solsejl af sted i dag

Man behøver ikke at have en massiv statsstøtte i ryggen, hvis man vil udforske rummet. Nonprofit-organisationen Planetary Society vil i aften bevise, hvor langt man kan nå med en økonomi baseret på generøsiteten fra alverdens private rum-entusiaster.

Mellem 16:45 og 18:45 dansk tid vil rumsonden LightSail blive bragt i kredsløb af en Atlas V-raket. Herefter vil der sandsynligvis følge en række nervepirrende dage, indtil sonden skal afprøve, hvad den er blevet sendt i rummet for: udfoldningen af et 32 kvadratmeter stort sejl designet til at 'ride' på energien i Solens lys.

Læs også: Crowdfunded rumsonde med solsejl skal op i 2016

Hele herligheden er betalt af foreningens medlemmer, frivillige sponsorer og private bidrag – blandt andet gennem en Kickstarter-kampagne. Crowdfunding-siden har i skrivende stund indsamlet over 500.000 dollars fra bidragsydere verden rundt – en betydelig del af det samlede budget for missionen, der anslås at lande på 5,45 millioner dollars – eller omkring 36 millioner kroner.

Missionen kan følges live fra foreningens hjemmeside.

En tredjedel så tyk som en skraldepose

To af sondens solpaneler er udstyret med kameraer. Planetary Society håber at forevige øjeblikket, hvor sejlet foldes ud i rummet. Illustration: Josh Spradling / The Planetary Society

LightSail-fartøjet består af tre såkaldte CubeSat-elementer, der er modulære standard satellitenheder. Tilsammen giver de sonden en længde på 30 cm og en bredde på 10 cm, og rummer udstyr, der er alt andet end standard.

Hvis alt går efter planen vil sonden, når den svæver frit i rummet, folde sine solpaneler åbne. Herefter begynder sejlet at blive hejst: fire metalstænger - ikke ulig typen, der findes i et målebånd – udfoldes, og med sig trækker stængerne fire trekantede sølv-sejl af mylar, der er omkring 4,5 mikrometer tyk – en tredjedel af tykkelsen på en almindelig skraldepose.

Testen af sejlet vil i denne omgang være for tæt på Jorden til reel sol-sejlads. Missionen skal i stedet bane vej for endnu en rum-tur til næste år, hvor sonden skal afprøve, præcist hvor meget fremdrift, der kan høstes fra sollyset, og dermed bidrage til den sparsomme viden, der eksisterer om teknologien.

Det ultra-tynde solsejl foldes tæt sammen for at passe ind i sonden. Illustration: Jason Davis / The Planetary Society

Og det er der behov for, påpeger astrofysiker ved DTU Michael Linden-Vørnle.

»Det er kun få gange, det er lykkedes at opsende et solsejl, så der er brug for flere missioner,« siger han.

Rumraket uden brændstof

I 2010 lykkedes det for den japanske Venus-sonde Akatsuki at folde et solsejl ud, der blandt andet leverede strøm til fartøjet med fastmonterede solceller. Samme år lavede Nasa forsøg med solsejl, der modsat visionen med LightSail skulle sænke farten på udtjente satellitter for at fjerne dem fra deres kredsløb om Jorden.

Siden da har det dog været småt med fremskridt for teknologien, og i oktober 2014 skrinlagde Nasa sit storstilede Sunjammer-projekt, som ellers skulle have bragt et enormt solsejl på 1.200 kvadratmeter ud i rummet i januar i år.

Læs også: Nasa dropper verdens største solsejl til 123 millioner kroner

Trods det sparsomme antal missioner med solsejl er teknikken et reelt bud på en løsning, hvis menneskeskabte droner skal nå vores nærmeste stjernenaboer, forklarer Michael Linden-Vørnle.

En sådan tur kræver en meget høj hastighed, hvis rejsen skal foretages inden for en overskuelig tidshorisont, og hvis et rumskib skal accelerere op til en høj hastighed, skal det bruge meget brændstof. Men hvis fartøjet skal transportere meget brændstof, bliver hele missionen også tungere, hvilket igen kræver mere brændstof.

»På den måde er det kuren, der ender med at slå patienten ihjel. Her er solsejlet et interessant alternativ, for der lader du motoren blive hjemme,« siger astrofysikeren.

Acceleration fra lysets impuls

Motoren kommer nemlig i form af Solen selv, hvis lys godt nok er masseløst, men alligevel kan skabe fremdrift for et solsejl. Sejlet udnytter, at fotoner fra Solen har en impuls – eller bevægelsesmængde – i kraft af energien i lyset.

Læs også: Er fotoner virkelig masseløse?

»Hvis man så får en perfekt refleksion fra spejlet, så får man den dobbelte af den impuls, for man får både impulsen ind og impulsen ud – og det er det, der giver accelerationen. Det er en lille påvirkning, men det er nok til, at skabe fremdrift,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

Ved Jordens afstand til Solen kan lyset påvirke fartøjet med en kraft på 9 newton pr. kvadratkilometer. Et sejl på LightSail-sondens størrelse vil være meget lang tid om at accelerere til en høj hastighed, og det 32 kvadratmeterstore sejl er heller ikke skabt til at rejse hurtigt gennem verdensrummet, men derimod til at demonstrere, hvordan teknikken kan bruges i rumudforskning – uden at koste enorme summer.

Se her, hvordan LightSail-sejlet skal folde sig ud i aften:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten