Crispr-opfinder får Nobelpris i kemi

Illustration: vchal/Bigstock

Nobelprisen i kemi 2020 går til Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna for udviklingen af gensaksen Crispr-Cas9.

At Crispr skulle løbe af med en pris har i mange år været ventet - ikke mindst af Ingeniørens egen videnskabsredaktør Jens Ramskov, som i sin nylige klumme nærmest krævede, at de to forskere fik deres nobelpris.

Og det gjorde de så i dag i Stockholm for det arbejde, der kulminerede første gang i 2012, da forskerne viste, at det kunne lade sig gøre at redigere fritflydende dna i reagensglas ved hjælp af Crispr/Cas9.

»Der er enorm kraft i dette genetiske værktøj, hvilket påvirker os alle. Det har ikke kun revolutioneret den grundlæggende videnskab, men også resulteret i innovative afgrøder og vil føre til banebrydende nye medicinske behandlinger,« siger Claes Gustafsson, formand for Nobelkomitéen for kemi, ifølge en meddelelse.

Som det ofte sker inden for videnskab var opdagelsen af de genetiske sakse uventet. Under Emmanuelle Charpentiers undersøgelser af Streptococcus pyogenes, en af ​​de bakterier, der har skadet menneskeheden mest, opdagede hun et tidligere ukendt molekyle, tracrRNA. Hendes arbejde viste, at tracrRNA er en del af bakteriens gamle immunsystem. Crispr/Cas afvæbner vira ved at spalte deres DNA.

Denne opdagelse blev offentliggjordt i 2011, hvorefter hun indledte samarbejder med Jennifer Doudna, som er en erfaren biokemiker med stor viden om RNA. Sammen lykkedes det året efter at genskabe bakteriens genetiske sakse i et reagensglas og forenkle saksenes molekylære komponenter, så de var lettere at bruge.

I et epokerende eksperiment omprogrammerede de derefter den genetiske saks. I deres naturlige form genkender saksen DNA fra vira, men Charpentier og Doudna beviste, at de kunne kontrolleres, så de kunne skære ethvert DNA-molekyle på et forudbestemt sted. Hvor DNA er skåret, er det let at omskrive livskoden.

Selv om alt dette arbejde ikke ligger mange år tilbage, er der sket utroligt meget siden da på Crispr-området. Crispr har både ledt til stor jubel i forskningskredse og stor bekymring hos blandt andre miljøorganisationer, som ikke er så glad for, at der bliver pillet ved naturen på den måde.

Der har også været heftige diskussioner om patentrettigheder, da både Doudnas hold på Berkeley og andre forskere på MIT og Harvard har søgt store patenter med Crispr i centrum. Patenter, der kan få enorm økonomisk betydning.

Foreløbig har MIT/Harvard fået lov at beholde deres patent på redigering i mammale celler, fordi retten bestemte, at MIT/Harvard ikke kompromitterede Berkeleys patent. Tvisten er vist ikke helt landet endnu, ifølge Science, men skulle MIT/Harvard rende med det mest indbringende patent, har Doudna og Charpentier i hvert fald vundet Nobelprisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En oplagt nobelprisvinder. Ingen tvivl.

Hvordan indgår CRISPR gen-saksen i "kampen mod klimaforandringer"? (Min mentale begrænsning kan ikke få øje på det måske åbenlyse.)

Hvad menes med "pille ved naturen på den måde" ? Er der noget særligt ved den måde man "piller på" med "CRISPR-måden" som adskiller sig fra andre måder at "pille ved naturen på", der gør det farligt?

Synes godt man kunne forvente at der var noget i artiklens brødtekst som gav substans hertil når det nu er nævnt i overskriften.

  • 3
  • 1

Hej Jesper,

Beklager, at det gik lidt hurtigt. Jeg hentydede til tidligere artikler, vi har skrevet om, at Crispr måske kan hjælpe med hurtigere udvikling af mere klimarobuste fødevarer, men at der samtidig hersker bekymring for, om naturen kan holde til for hurtige og for mange forandringer, jf fx https://ing.dk/artikel/etisk-raad-uansvarl.... Så nej, der er også andre måder at genredigere fx planter på, men lige nu er især Crispr i centrum for debatten, da værktøjet hurtigt er vokset i popularitet. Jeg medgiver, at jeg godt kunne have uddybet det lidt mere i artiklen. Vh. Mie, ing.dk.

  • 4
  • 0

Crispr teknologien er vandvittig farligt. I de forkerte hænder kan Crispr bruges til at lave nogle meget avancerede kemiske sygdomme som specifikt kan designes og bruges i biologiske våben. ( bio våben ) Reelt set kan man designe de biologiske våben til at ramme eks folk med brune øjne men ikke blå øjne, eller alverdens andre ting og sager. ( forsimplet eksempel ) Lige nu er der måske ikke så mange universiteter eller mennesker som mestre teknikken men det er jo kun et spørgsmål om tid før den bliver udbredt og nogen misbruger deres viden

Og det er en farlig teknologi at give forskere adgang til at genmodificere alverdens ting i jagten på penge eller værre profit, her tænker jeg bla. på når ting går galt og man så skal lave en eks bi version 1 eller en bi version 1.1 og man taler allerede om at genoplive dinosauere ( mamut ) ved at indsætte dna fra andre elefanter som erstatning for det ødelagte DNA... allerede her er vi ude på et etisk dilemma.. ja vi genopliver et eller andet, men det er jo ikke en ægte mamut men et "designet dyr" primært skabt for at tjene penge. Forestil jer hvordan folk vil strømme til for at se dyret.

Problemet er jo at iselv om man designer ting specifikt og tror de er sikre så er naturen så at sige et stort labaratorium hvor ting kan gå galt og mutere utilsigtet. Bla. for årtier siden lavede man dræber bierne i labaratorier og de slap løs.. Idag er de meget udbredt og man kan ikke fjerne dem igen. Siger bare med viden følger også et ansvar. Nu er der naturligvis stor forskel på 1950erne og så 2020 men i princippet skal vi ikke "lege" gud i jagten på profit MEN det er jo lige nøjagtigt det som vil ske. Problemet er at når ny teknologi kommer til så vil den også blive misbrugt før eller siden er vi eks klar til en corona v2.0 modificeret at terroister med Crispr teknologi... ( bio terorisme ) ? Tja.. det er måske kun et spørgsmål om tid hvem ved.

Nu forstår jeg hvorfor man lavede "dommedags bunkeren" i Norge hvor man opbevare dna og frø osv. fra alle planter og dyre arter i verden. Det er ikke så meget af frygt for at verdens ende er lige om hjørnet, men derimod at vi altid har en version 1.0 af det originale dyr/frø så vi kan vende retur og føde originalen eller avle de originale planter igen når videnskaben har "fortpestet" det hele og redigeret fra a-z i jagten på profit. ( ganske vidst er DNA en rodet butik men i forstår måske hvor jeg vil hen med det ).

  • 2
  • 7

Det lyder som om du mener at "profit" er et specielt umoralsk og forkert mål.

Det kommer helt an på omstændighederne. Det er for eksempel  umoralsk og forkert at sælge fælgrens og Bacardi udenfor ungdomsklubben, eller klyngebomber til hvem som helst.

Det er også umoralsk og forkert at præsentere et ikke eksisterende produkt baseret på genmodificering og angive at det kan vokse hurtigere og give større afgrøde end allerede kendte produkter under væsentlig ringere vilkår og med mindre næring end ikke genmodificerede produkter kræver.

At love avlere større fortjeneste hvis de køber et patenteret produkt, og forbrugerne sundere og billigere mad på basis af et produkt der kan patenteres og gøre til genstand for monopolisering, er ulogisk og skamløst umoralsk.

Præsenter et produkt inklusiv fyldestgørende dokumentation fra produktion i en kontrolleret atmosfære, og når det endeligt er godkendt til frigivelse i vores fælles atmosfære skal det naturligvis leveres med en dækkende varedeklaration. Alt andet vil ikke have en chance, selv med den stadig ringere forbrugerbeskyttelse skiftende regeringer byder befolkningen. Det er og skal være kostbart at undervurdere købers intelligens.

Se bare med salget af svinekød der er faldet de sidste mange år fordi svinene fyldes med medicin og genmodificeret foder med et uoplyst indhold af sprøjtemiddelrester.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten