Crispr-opfinder får Nobelpris i kemi
Nobelprisen i kemi 2020 går til Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna for udviklingen af gensaksen Crispr-Cas9.
At Crispr skulle løbe af med en pris har i mange år været ventet - ikke mindst af Ingeniørens egen videnskabsredaktør Jens Ramskov, som i sin nylige klumme nærmest krævede, at de to forskere fik deres nobelpris.
Og det gjorde de så i dag i Stockholm for det arbejde, der kulminerede første gang i 2012, da forskerne viste, at det kunne lade sig gøre at redigere fritflydende dna i reagensglas ved hjælp af Crispr/Cas9.
»Der er enorm kraft i dette genetiske værktøj, hvilket påvirker os alle. Det har ikke kun revolutioneret den grundlæggende videnskab, men også resulteret i innovative afgrøder og vil føre til banebrydende nye medicinske behandlinger,« siger Claes Gustafsson, formand for Nobelkomitéen for kemi, ifølge en meddelelse.
Som det ofte sker inden for videnskab var opdagelsen af de genetiske sakse uventet. Under Emmanuelle Charpentiers undersøgelser af Streptococcus pyogenes, en af de bakterier, der har skadet menneskeheden mest, opdagede hun et tidligere ukendt molekyle, tracrRNA. Hendes arbejde viste, at tracrRNA er en del af bakteriens gamle immunsystem. Crispr/Cas afvæbner vira ved at spalte deres DNA.
Denne opdagelse blev offentliggjordt i 2011, hvorefter hun indledte samarbejder med Jennifer Doudna, som er en erfaren biokemiker med stor viden om RNA. Sammen lykkedes det året efter at genskabe bakteriens genetiske sakse i et reagensglas og forenkle saksenes molekylære komponenter, så de var lettere at bruge.
I et epokerende eksperiment omprogrammerede de derefter den genetiske saks. I deres naturlige form genkender saksen DNA fra vira, men Charpentier og Doudna beviste, at de kunne kontrolleres, så de kunne skære ethvert DNA-molekyle på et forudbestemt sted. Hvor DNA er skåret, er det let at omskrive livskoden.
Selv om alt dette arbejde ikke ligger mange år tilbage, er der sket utroligt meget siden da på Crispr-området. Crispr har både ledt til stor jubel i forskningskredse og stor bekymring hos blandt andre miljøorganisationer, som ikke er så glad for, at der bliver pillet ved naturen på den måde.
Der har også været heftige diskussioner om patentrettigheder, da både Doudnas hold på Berkeley og andre forskere på MIT og Harvard har søgt store patenter med Crispr i centrum. Patenter, der kan få enorm økonomisk betydning.
Foreløbig har MIT/Harvard fået lov at beholde deres patent på redigering i mammale celler, fordi retten bestemte, at MIT/Harvard ikke kompromitterede Berkeleys patent. Tvisten er vist ikke helt landet endnu, ifølge Science, men skulle MIT/Harvard rende med det mest indbringende patent, har Doudna og Charpentier i hvert fald vundet Nobelprisen.
