menu close Teknologiens Mediehus
Man opdager det ikke ved at gå en tur i supermarkedet. Hylderne er stadig fyldt med bananer til lave priser, men på den anden side af kloden kæmper banandyrkere en kamp mod fremmarchen af virus og svampe, der smadrer bananhøsten.
Den mest solgte banan, Cavendish, der sælges 50 millioner ton af årligt, er i stigende grad blevet inficeret af svampesygdommen TR4 (Tropical Race 4), der er immun overfor pesticider, lever i jorden og trænger op gennem rødderne og gør det umuligt for bananerne at optage vand og næringsstoffer.
TR4 blev først opdaget i Mozambique i 2013, men har nu spredt sig til Libanon, Israel, Indien, Jordan, Oman, Pakistan, Australien og spreder sig nu i Sydøstasien, og hvor den efterlader bananmarker gule og ødelagte. Jorden er tilmed umulig at gro nye bananer i, uden de bliver smittede.
Til kamp mod TR4 har australske forskere tidligere skabt en GM-afgrøde med et gen fra en banan-sort, der er resistent mod svampesygdommen. Men den folkelige modstand mod genmodificerede afgrøder gør den svær at få udbredt. I stedet arbejder forskere nu på at omgå modstanden ved at bruge CRISPR-værktøjet til at genredigere bananer til at være resistente mod TR4 og andre skadevoldere, skriver New Scientist.
Der findes mere end 1000 banansorter verden over, og senest har Kenyanske forskere ved International Institute of Tropical Agriculture brugt CRISPR til at finde og fjerne virus i generne i banan-sorten kaldet Gonja Manjaya. I øjeblikket er forskerne ved at skabe resistente bananplanter i håb om, at de kan redde bananhøsten i Vestafrika, der er hårdt ramt af sygdomme.
Endnu er myndighederne i flere vestafrikanske lande dog uafklarede i spørgsmålet om de vil tillade CRISPR-afgrøder på markerne.
"Man opdager det ikke ved at gå en tur i supermarkedet. Hylderne er stadig fyldt med bananer til lave priser, men på den anden side af kloden kæmper banandyrkere en kamp mod fremmarchen af virus og svampe, der smadrer bananhøsten."
Faktisk kæmper de mest imod anti-gmo NGOer som Greenpeace der bruger alle midler på at forhindre at bønderne kan dyrke sygdoms resistente sorter som er blevet skabt for mange år siden og som så også betyder at de mange penge disse fattige lande selv har brugt på at udvikle og teste disse sorter er smidt ud af vinduet samt de fattige bønder må gå sulte i seng.
Bananer formeres med stiklinger, og de kan være inficerede uden at vise symptomer. Det er dog ret let at undersøge, om stiklinger er sygdomsfri, og på den måde blev tilsvarende svampesygdomme udryddet herhjemme.
Havde man vist rettidig omhu var det ikke gået så galt.
Uanset hvor meget planeten slår igen, vil vi ikke forstå, men bliver ved med at presse den. Hvad mon dens næste forsøg, på at stoppe overforbruget bliver? Jeg tror ikke at sygdomsresistente planter forbliver resistente, der kommer bare et mod spil der er endnu værre.
I stedet for at blive ved med at tro os klogere end det vi kommer af, burde vi prøve at lære at fungere med det. Vi skal ikke være parasitisk, men symbiotisk.
Sygdomsresistente planter bliver ikke ved med at være sygdomsresistente, det er noget, historien viser os. Men hvis man ikke indretter sig efter det, går det galt.
Noger så forholdsvis ligegyldigt som potteplanter er et godt eksempel på, at den samme svamp, som nu truer bananer, er udryddet ved at teste og finde rene moderplanter som basis for opformering.
Men det kræver lidt forståelse for, hvad der foregår og vilje til at gøre noget ved det.
Svampen hedder Fusarium oxysporum, den er opdelt i såkaldte forma specialis, der hver kun angriber en planteslægt, f eks bananer, meloner osv. Hver forma specialis er igen opdelt i smitteracer, der kun angriber sorter af planter med samme genetik, men vigende resistensgener. Forholdet mellem planter og plantepatogener er noget mere avanceret end sygdomme hos dyr, herunder mennesker.
Men nu lever svampen i jorden, hvor man planter dem ud - så det. ;-)
Ja, nu lever svampen i jorden, fordi den er spredt med inficerede planter, det kunne man have undgået.
Bent - kunne den udryddes med en maskine der gravede jorden op, og opvarmede den til 70-80 gr C og lagde den tilbage?
En banan er ikke bare en banan, selvom den der kan købes herhjemme og mange andre lande er en og samme banan (stikling eller klon). Ligesom det gælder med en kartoffelsort. Er der resistens mod en svampesygdom, så bliver den brudt i takt med at denne vedvarende dyrkes. Alternativet er at denne ensidige brug af en klon benyttes, men så må vi vænne os til en anden type, form , smag, konsistens og tilberedning.
Så enkelt er det ikke, da de mest brugte bananer er en hybrid der er partenokarpi, dvs. der dannes ikke frø.
Jan C - jeg lader spørgsmålet til Bent gå videre til dig?
Karsten: Ja, at opvarme jorden til 70 grader vil dræbe svampen. Her på sitet er der folk, der kan fortælle dig hvad det vil koste i energi og penge.
Det løser bare ikke problemet, da jorden efter den behandling vil være steril, og denne og andre sygdomme vil sprede sig uhindret fra redskaber, overfladevand i kraftig regn osv. For 40-50 år siden dampede man jorden i drivhuse før plantning af tomater og lærte på den hårde måde, at en dårlig dampning var værre end slet ingen. En opvarmning af jord skaber også en kemisk ubalance, så der går en månedstid før der igen kan dyrkes i den.
Potteplanter dyrkes på borde med en lav kant og vandes ved at pumpe vand ind på bordet, lade det stå lidt og løbe ud igen. Overskydende vand samles op i tanke, der spædes med regnvand og gødning og bruges igen. Altså et perfekt system til at sprede sygdomme, det sker bare ikke, for der opstår en antagonistisk mikroflora, der hæmmer patogene svampe.
@bent,
der står også i artiklen, at man anvender en resistent sort.
CRISPR-værktøjet har uendelig store muligheder for at frembringe sorter, der er modstandsdygtige overfor skadevoldere, det vil være et fremskridt til at avle større udbytter, og dermed sikre mod at stadig flere natur- og skovarealer omdannes til landbrugsarealer.
Du skriver med autoritet om problemer med planter og sygdomme, men uden at komme med en løsningmodel?
Sterilisering af jord er brugbart i kontroleret havebrug, hvor der er begrænset vækstmedie og mikroorganismerne kan tilsættes kontroleret. Så og prikle jord.
https://www.maximumyield.com/definition/31...
I frilandsafgrøder er det ikke muligt at isolere eller behandle jordmængden for ikke at nævne kontroleret tilsætning af mikroorganismer.
Derimod er der flere forsøg og erfaringer med afgrøderotation (sædskifter) med ananas og kinaløg m.fl.
Avlsmæssigt er der begrænsede muligheder på den mest dyrkede triploid banan, hvorfor CRISPR er alternativet til måske at undværre bananer. At frembringe en ny banan ved traditionel forædling vil tage flere årtier, hvis det overhovedet er muligt.
Skal artiklen forstås sådan at et 6 år gammelt problem med sygdom i en monokultur uden omdrift nu er blevet mere udbredt og derfor forsøges udbedret med en anden monokultur uden omdrift.
Alt forladt. Forudsætning og antagelse er forkert.
Det skal sammenlignes med etablering af f.eks. vindruer.
Her er lidt opklaring om dyrkningen og håndtering.
https://www.naturskyddsforeningen.se/sites...
Vindruer er bedst efter vinstokken er fyldt 25 år altså ingen omdrift,
og iflg artiklen en monokultur.
Forklar venligst hvordan forudsætning og antagelse er forkert.
På forhånd tak.
Det er ikke monokultur uden omdrift der skal erstattes med monokultur uden omdrift
Investering i infrastruktur i og omkring plantager er flerårige. Så et kulturskifte(omdrift) er derfor også langsigtet. (se f.eks. banans biologi)
Blandet kultur er sikkert muligt, men det afhænger af det enkelte sted hvad der kan dyrkes sammen med banan. En form for agroforestry er muligt, men effekt på pests bør belyses i dette system.
Hvad der i omdriften bryder biologien for svampen, er jo det der forskes i, ligegyldigt hvordan afgrøderne dyrkes.
Intet af ovenstående modsiger konklusionen: Monokultur uden omdrift.
At alt andet er dyrt, besværligt eller endnu ikke færdigudviklet, ændre desværre intet.
Ligesom vi her i landet for længe siden er gået bort fra at give trykkeriarbejdere medicin fordi de fik diarre af opløsningsmidler i trykfarven, kan det en gang i fremtiden meget vel besluttes at en avlsmetode ikke absolut er den rigtige blot fordi den er konkurrencedygtig, er den letteste eller den mest indbringende.
Det er din egen personlige lommefilosofiske definition og konklusion.
Hvorpå bygges kendskabet til plantepatologi? Er der nogen?
Prøv at læse og forstå de artikler artiklen henviser til, hvis der er grundet manglende faglig forståelse, så giv hellere udtryk for dette. Der er ingen faglige forudsætninger i dine konklusioner.
Dokumenter venligst nødvendigheden af den nedladende og bedrevidende karakteristik.
Nøjagtig hvor mange års studier i plantepatologi mener hr Jan C Damgaard er nødvendig for, uden fejl at kunne udpege etårige og flerårige planter samt omdrift?
Det er ikke dokumenteret. Hvem ved, måske komunikere jeg med eksperimentel AI.
Det ville spare megen tid ved med det samme at melde ud at alle der ikke har en uddannelse tilsvarende hr Jan C Damgaard´s ingen ret har til en mening om bananproduktion.
Der påståes at al bananproduktion foregår uden omdrift!
Derudover, læs artiklen og de links der jo beskriver vira og svampe.
Plantepatogener muterer, lige som andre mikroorganismer, og når man dyrker store monokulturer udvælger man de mutanter, der er patogene over for resistente sorter.
Som tidligere skrevet kunne man lade være med kritikløst at sprede inficerede planter.
Hvad kan man så gøre nu?
Det er såmænd almindeligt plantepatologisk håndværk. Man tager planter, der er sortskarakteristiske, og dyrker dem i klimakammer ved maksimum temperaturer - derved gror de lidt fra alle infektioner, både svampe og bakterier i karrene og vira. Så præpararer man sterilt vækstpunktet ud og dyrker det på kunstsubstrat, og derved får man opformeret rene planter, og så mange, man vil.
Nu, hvor man har spredt TR4, er det spild af penge undtagen de steder, hvor sygdommen endnu ikke findes. Men, hvis man da TR4 var en realitet, havde brugt vævskulturer, så var denne situation undgået.
Om det virker? Ja, frugtavl, potteplanter og stauder her i landet blev renset på den måde.
Den formulering må stå for egen regning, den forekommer ikke i undertegnedes kommentar, men den underbygges fint af følgende udmelding:
Bemærk venligst at ovenstående er en økonomisk og ikke en plantepatologisk forudsætning.
For at gentage det en gang til. Hvad menes med ovenstående? Er det en påstand eller er det dokumenteret?
Hej.
Jeg er byboer og har ikke snakket med en landmand eller besøgt et dyre/plante-brug i mange år. Så der er meget om plante/dyre-brug, som jeg ikke har viden om. Derfor kan jeg ikke gå i detaljer m.h.t.dette. Men jeg har læst flere skriverier fra både fagfolk, almindelige landmænd og økologiske landmænd. Og jeg har læst flere skriverier af både tilhængere og modstandere af den form for GMO-teknik, som de fleste mennesker har hørt om.Jeg kender godt teknikkerne bag denne form og bag CRISPR. Jeg ved mere om emnet end den almindelige dansker. Derfor har jeg følgende kommentarer.
Jeg vil ikke gå ret meget ind i diskussionen om bananer. Jeg vil blot spørge, om det er sådanne egenskaber, som man skal bruge CRISPR til ? Eller bør man begrænse CRISPR og den form for gensplejset GMO-teknik, som folk kender fra TV og aviser, til nogle få egenskaber ?
Jeg er enig i, at CRISPR og den form for gensplejset GMO-teknik, som de fleste kender fra TV og aviser, kan have store fordele. Og jeg mener, at man skal bruge begge teknikker til at give egenskaber, der øger modstandsdygtigheden overfor for meget tørke, for meget regn, for meget kulde, for meget varme og som kan øge udbyttet / mængden af planterne. Og måske er der 5-10-15 andre egenskaber, som jeg kan gå ind for.
Men udover det ønsker jeg som FORBRUGER og PRIVAT-PERSON ikke brug af den gensplejsede GMO-teknik, som mange folk kender. OG måske ønsker jeg også at CRISPR skal begrænses relativ meget. Som forbruger og privatperson bør jeg ihvertfald kunne vælge det fra i fremtiden. Så hvis man engang i fremtiden vil indføre mange GMO /CRISPR-produkter i form af grøntsager, frugt og dyr i Føtex og Netto synes jeg, at der skal MÆRKER på fødevarerne. Et mærke for den GMO-teknik, som mange kender fra aviser og TV. Og et mærke for CRISPR-teknik. Og så bør der allerede idag været et mærke på de fødevarer, hvor dyrene har spist GMO-foder. Det er vist ikke tilfældet i dag. Og så skal forbrugerne / kunderne have god mulighed for at læse hvilke egenskaber, der er tale om.
Mange folk ved stort set intet om, hvor naturlige eller ikke-naturlige grøntsager og frugt fra Føtex og Netto er. Det er synd at folk ikke er oplyste på det felt. Og mange folk kender nok ikke fordelene og eventuelle ulemper ved CRISPR og den anden GMO-teknik. Forbrugere og kunder bør derfor have nem adgang til en hjemmeside, der oplyser om disse ting. Derfor kan der stå adressen på sådan en hjemmeside på de fødevarer i fremtiden, der gør brug af de 2 nævnte tekniker.
Jeg har i mange år være stor modstander af den gyldne ris, der indeholder betacaroten / vitamin A, som kan bruges til at mindske eller fjerne A-vitamin-mangel flere steder i verden. MEN jeg har dog efterhånden fundet ud af, at motivationen, evnerne og / eller økonomien til at finde andre effektive måder end den gyldne ris til at fjerne A-vitamin-mangel måske er for lille flere steder i verden. Så jeg har måtte bide i det sure GMO-æble og erkende, at man måske bør satse på den gyldne ris.
Venlig hilsen
Jan, Projekt Smørhul m.m.
@Jan, det er selvfølgelig din ret, men jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvorfor?
Alle gener omsættes i kroppen til CO2 og vand, uanset om det er indsatte gener eller ikke.
Hvad er problemet egentlig?
Den lidt håbløse opgave i at dyrke fødevarer i så store mængder, at klodens befolkning kan blive nogenlunde mætte bliver endnu mere håbløs, hvor forbrugerne i den overmætte del af kloden absolut vil indføre teknikker, der begrænser udbytterne så meget, at sultproblemerne vokser, hvilet efter min mening er en for stor pris at betale for at enkelte forbrugere stiller krav til produkterne, der ingen sundhedsmæssige effekter har.
F.eks. så betyder den globale anvendelse af kemisk plantebeskyttelse ca. 30% af merudbytterne. Forbydes pesticider globalt, så dø'r enten flere af sult, eller odgå er man nødt til at inddrage 30% flere natur- og skovarealer til GMO-frie afgrøder.
Og så har endda ikke nævnt at risikoen for misvækst pga smittesprdning.
Jan, lige efter krigen fik alle hvedemarker i Danmark ingen kerner, de var ødelagt af sortrustsvampen. Kun halmen stod tilbage.
Løsningen før pesticidernes fremkomst var, at man totaludryddede berberis vulgaris, som havde værtsskifte med sortrustsvampen, (Berberisloven.)
I Irland døde flere millioner i 1840-erne, der medførte udvandringer og hungersnød.
Det skyldes kartoffelskimmel, som man beskytter sig mod ved skimmelsprøjtning.
Går du ind for at man udfase pesticider med risiko for sådanne hændelser.
Hej Per.
Jeg hører ikke til de mest yderliggående GMO-modstandere og deres tvivlsomme påstande. Nogle af disse personer mener jo, at CRISPR og den form for gensplejset GMO-teknik, som folk kender fra TV og aviser, er meget unaturlig og farlig, mens almindelige planter uden disse to teknikker er 100 % naturlige. Og intet kan jo være mere forkert. Som du selvfølgelig ved, har flere eller alle af nutidens planter jo intet med de oprindelige planter at gøre. Det gælder både planter fra det almindelige og det økologiske og det biodynamiske plante-brug. Og mig bekendt har man af og til brugt - og bruger måske stadig - kemikalier og stråling til at få planter med nye egenskaber. Dette er jo lige så unaturligt som CRISPR og den nævnte form for gensplejset GMO-teknik. Ligeledes har jeg læst 2 sider om en meget stor metaanelyse eller review, som viste, at der ikke var de store problemer m.m. ved den form for gensplejset GMO-teknik, som folk kender fra TV og aviser. Og ved hjælp af CRISPR og den form for gensplejset GMO-teknik, som folk kender, har man mere styr på hvilke gener der påvirkes end ved almindelige fremstilling af nye planter.
Derfor er jeg ikke modstander af alle former for "almindelig " gensplejset GMO-teknik i plante/dyre-brug. Og jeg har ikke taget endelig stilling til, hvad jeg synes om CRISPR. Nu kender jeg ikke alle egenskaber, som kan påvirkes, fremmes eller skabes v.h.a. de to nævnte teknikker. Men jeg går som sagt ind for de to teknikker, hvis de nye egenskaber er øget modstandsdygtighed mod tørke, for meget regn, for meget varme, for meget kulde og hvor den nye egenskab giver øget mængde af planterne.
Og som du selvfølgelig ved forskes der i at tilføre den egenskab, hvor kvælstof trækkes ud af luften, til flere nye planter. Den egenskab til nye slags planter kan jeg måske også gå ind for. Da man måske aldrig vil tillade de to teknikker i økologisk og biodynamisk plante/dyre-brug, er jeg ikke en stor tilhænger af økologisk / biodynamisk plante/dyre-brug. Som privatperson og forbruger har jeg heller ikke noget imod, at landbruget bruger sprøjtegift. Der er mange af økologer jo uenige med mig. Jeg går ind for det såkaldte LYSEGRØNNE plante/dyre-brug, hvor man dels må bruge lidt CRISPR og almindelige gensplejsning og dels må bruge lidt sprøjtegift.
HVORFOR ER JEG SÅ IMOD FLERE FORMER FOR CRISPR OG DEN FORM FOR GENSPLEJSET GMO-TEKNIK, SOM FOLK KENDER ?
Ved de to teknikker dannes der nye stoffer i planterne eller dyrene. Nogle af disse nye stoffer kan være sunde eller neutrale. Men andre kan være usunde. Selvom de nye planter bliver undersøgt meget førend man tør sende dem på markedet - og selvom den nævnte metaanelyse/review har vist, at der ikke var særlige sundhedsproblemer ved disse planter og dyr - ved man efter min vurdering ikke, om nogle af de nye planter har øget risikoen for dårligt helbred m.m. hos visse personer. Men som en anden debattør har sagt herinde kan nye almindelige planter, der ikke gør brug af de to teknikker, jo også indeholde nye stoffer, som enten giver dårligt helbred eller "overfølsomhed" hos visse personer. Detter en lang og indviklet problemstilling, som jeg ikke ønsker at gå ind i denne gang.
Min modstand mod mange af egenskaberne ved de to nævnte teknikker har kun lidt med sundhed og miljø at gøre. Min modstand skyldes mere, at jeg bl.a. ikke synes, at man skal "lege Gud". Det er måske et underligt synspunkt. Men som privatperson og forbruger ønsker jeg ikke at købe planter, hvor de to egenskaber har givet øget modstandsdygtighed mod skadedyr m.m. Så der bør være mærker på sådanne varer. Man bør i den grad som forbruger kunne vælge de fødevarer fra eller til, der har nogle nye egensskaber, som man kan lide eller ikke lide. Det ved jeg ikke om de kan de relevante steder i verden.
Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Følgende erklæring bygger på falske forudsætninger:
At de U-dokumenterede påstande fremsættes i et land hvor ca 80% af den bedste landbrugsjord anvendes til avl af dyrefoder gør det yderst vanskeligt at tage kommentators samlede anbringender alvorligt. hvordan kan en så massiv fejlinformation forekomme, og så så ofte!
Det er et hypotetisk spørgsmål, uden nogen som helst saglig og ædruelig forbindelse til nutidens virkelighed, og endnu et lysende eksempel på fravær af saglige argumenter for den stadig øgede pesticidbelastning af jorden og fødevarene.
I 1840 var kendskab til fungicider væsentligt ringere en i dag.
Selv om alt landbrugskemi forsvandt i morgen ville vi kunne købe eller selv avle kartofler i al forudseelig fremtid.
Et sagligt modsvar til det falske spørgsmål kunne være: Går du ind for enhvers ret til efter egne ønsker at avle enhver fødevare uanset hvordan planterne dyrkes og uanset hvor megen godkendt og ikke godkendt kemi en sådan avl nødvendiggør?
En af grundene til der også anvendes store mængder aggressiv kemi i konventionel kartoffelavl har at gøre med rentabilitet. For at forrente investering i uforholdsmæsig kostbar landbrugsjord går avlerne efter størst mulig udbytte pr kvadratmeter, og ikke efter den sundeste og mest kemi-besparende. I regnestykker som de pesticidbegejstrede modvilligt opstiller for avl uden kemi medtages for eksempel ikke blandingskultur også kaldet symbiose, som både kan betyde en øget produktion og væsentlig begrænsning af behovet for kemi.
Et råd der kan spare megen kemi er simpelt, spis færre og økologisk avlede kartofler.
Det er lovgivning, långivning, og rådgivning der tilsiger nødvendigheden af den megen kemi som ofte godkendes på et foruroligende spinkelt grundlag.
Der gives for eksempel rask væk tilladelser til brug af ikke godkendte midler blot det kan påstås at brugen af det ikke godkendte sprøjtemiddel vil lette eller billiggøre behandlingen. Der er en gennemgående og fatal mangel på incitament til at spare på godkendte og ikke godkendte kemikalier.
At lade det være op til avlerne at vælge metode og hvor meget forskellig kemi der skal anvendes, svare til at give alle der kører på vejene i erhvervsøjemed, ret til at køre så stærkt som de anser for nødvendigt for at de fortsat kan drive deres erhverv. Er det det vi skal?
Problemet er manglende viden, læs Jyllands Posten;-)
Citat: DTU-forskere opdagede ved en tilfældighed, at gener fra fødevarer kan trænge ind i blodbanen.
https://jyllands-posten.dk/nyviden/article...
......at vore føde emner kan trænge ind i blodbanerne og kan transporteres derhen vor de er til gavn for organismen.
Jeg så da gerne at Erik Bresler kunne angive navnene på fødevarer der ikke i et vist omfang indeholdt gener og at disse ikke blev optaget af organismen, på fornuftig vis.
Vi sprøjter da vacciner, antibiotika og insulin ind i store mængder direkte ind i blodbanen!
Enig! Det er meget meget smart fundet på af hr Bjarke Mønnike at udbede sig navne på fødevare der ikke i et vist omfang indeholdt gener og at disse ikke blev optaget af organismen o.s.v. o.s.v.
Mere seriøst og relevant ville være om hr Bjarke Mønnike kunne fremvise blot et enkelt eksemplar af de mange mennesker der tror på, og håber at kunne tjene penge på CRISPR/ gensplejsning, som villigt står frem og erklære at hans virksomhed eller forsikringsselskab dækker skader der eventuelt opstår på grund af introduktion i naturen af de patenterede produkter.
Produktansvar er endnu ikke gået helt af mode!
Men engang imellem er der nogen der må stille de"frække" spørgsmål til mullaernes beton aversioner mod fornuftige tiltag :)
Glem formålsløs jonglering med tvetydige adjektiver og fortæl i klart sprog hvordan det kan betegnes som et fornuftigt tiltag at give enkelte virksomheder eneret på mad?
som Bent Løschenkohl så fornuftigt forklare ovenfor er det kendt teknologi og rettidig omhu der skal til for at undgå spredning af inficerede planter.
I stedet flokkes blåøjede letpåvirkelige sjæle omkring et patenteret quickfix som måske, måske ikke virker.
Uheldige bivirkninger behøver patentindehaver ikke at bekymre sig om, de blåøjede vil ikke være bekendt at ulejlige den geniale opfinder med noget så prosaisk som produktansvar, så staten skal betaler for oprydning, hvis det ellers er muligt.
Hver gang der igennem tiderne er fremkommet et nyt stof, det være sig petroleum, kviksølv, radium og så videre, er det blevet solgt som løsningen på næsten alle problemer.
Kviksølv er indtaget som medicin indtil forgiftning har taget livet af patienten. Petroleum er drukket som tonikum mod gigt, barnløshed o.m.a. Radium er solgt i form af bolsjer som kur mod træthed. Den der ikke kender historien gentager den.
......i sin argumentation når man ikke sagligt kan redegøre for sin angst.
Og Erik Bresler tror at en patentering fritager en for ansvar som ens produkter forårsager er utilladeligt naivt.
I forbindelse med Seveso dioxin ulykken i I talien........bemærk i Italien.
Criminal court case
In September 1983, the Criminal Court of Monza sentenced five former employees of ICMESA or its parent company, Givaudan, to prison sentences ranging from 2.5 years to 5 years. They all appealed.
In May 1985, the Court of Appeal in Milan found three of the five accused not guilty; the two still facing prosecution appealed to the Supreme Court in Rome.
On May 23, 1986, the Supreme Court in Rome confirmed the judgment against the two remaining defendants, even though the prosecuting attorney had called for their acquittal.
Ja, netop Italien. Her kan man komme 6 år bag tremmer for ikke at varsle et jordskælv: https://www.bbc.com/news/world-europe-2002...
Italien er vis ene om den retspraksis...
Det må bero på en misforståelse, enhver barnlig ved at et patent ikke er en forsikring men udelukkende er et lovbeskyttet monopol. En ret til at bestemme varens pris og holde konkurrenter væk fra markedet. LEGO er et godt eksempel.
Generelt en ret til at få mulighed for at få udviklingsomkostninger dækket.
LEGO er beskyttet af en varemærke registrering (mønsterbeskyttelse), ikke et patent.
Patenter udløber efter en årrække, hvorimod varemærker kan fornyes i det uendelige.
Helt enig, det ene udelukker ikke det andet.
Mon ikke det er for sent?
Der findes DIY CRISPR-sæt frit tilgængeligt på nettet.
Til så lidt som $159 for et sæt.
Alt efter hvad det skal anvendes til.
Min fejl:-) Kan vi enes om de to har visse fælles træk?
Kendskab til fungicider kar ingen effekt overhovedet.
Kunne Bresler ikke lige løfte sløret for, hvordan en kartoffelplante i 2019 kan overleve en smitte af kartoffelskimmel?
Det samme gælder alle andre former for angreb af skadevoldere i afgrøderne, unden kemisk planteværn ville der avles godt 30% mindre på global plan - ifølge mange forskere.
Bresler kan da sagtens være ligeglad, han lever i den overmætte del af kloden, hvor det er gratis at være uvidende om fødevareproduktionen.
Uden pesticider skal der som tidligere nævnt ( men som brsler desværre ikke rigtig fatter), at skal klodens befolkning have samme mængde madvarer til rådighed, så må man jo bare etablere flere landbrugsarealer, de tages så af natur- og skovarealer.
Jeg har ikke set et eneste bud på, hvordan Bresler vil løse det spørgsmål, med munden fuld af mad.
At husdyrene udnytter en stor mængde uspiselige fødevarer og omdanner disse til menneskeføde - mælk - ost - kød etc. etc., det er åbenbart et for vanskeligt emne at forstå?
Og så lige en sidste misforståelse at rette - alle fødevarernes DNA bliver da omsat i kroppen, uanset om det er GMO-afgrøder eller ikke. Alt bliver nedbrudt.
Nej, sådan skal artiklen slet ikke forstår.
Banan er en mangeårig plante, hvor skuddet med klasen dør, og man fortsætter med et sideskud.
Akkurat som det sker i en vedvarende græsmark.
Man kan kende folk med manglende kendskab til fødevareforsyning, at de benytter udtrykket "monokultur" som et skældsord, ofte uden at vide, hvad det dækker over.
Dansk landbrug benytter ikke monokultur, men vekseldrift.
Vedvarende græs, juletræsproduktion er monokulturer, det kunne man også kalde bananplantager, men hvad er problemet:
Angreb af skadevoldere, der kan renses fra i bananproduktionen ved at benytte ren teknik med at opformere bananplanten ved meristem-teknikken. Det har været en stor succes, hvor den er etableret i Afrika.
Dit LEGO-eksempel er også dårligt. LEGO kopierede sin klods fra et andet land, hvor de dog senere har givet en selvvalgt økonomisk kompensation, uden en retssag.
"Du skriver med autoritet om problemer med planter og sygdomme, men uden at komme med en løsningmodel?"
Michael Fos,
hvem henvender du dig til?
Vedrørende en del alvorlige sygdomme i bananavlen benytter man sig af meristemformering, dvs. man udtager nogle ikke-inficerede celler i kimen og formerer dem i et reagensglas.
Det giver nogle usmittede planter.
Meristemformering benyttedes bla. i kartoffelavlen for at komme visse virussygdomme til livs. Virusfrie meristemformerede planter blev så opformering i læggekartoffelavlen, som skulle levere materiale til alm. kartoffelavlere.
Du skriver følgende der er nyt for mig:
"Dit LEGO-eksempel er også dårligt. LEGO kopierede sin klods fra et andet land, hvor de dog senere har givet en selvvalgt økonomisk kompensation, uden en retssag."
Har du et link derbekræfter dette udsagn ?
@Bjarke,
det var en oplysning som blev nævnt i en TV-udsendelse om Legos historie. Lego kopierede klodxserne efter et vistnok engelsk produkt, som de dog ændrede lidt på så klodserne bedre kunne sættes sammen, de runde rør i bunden.
Her nævnte de da også at Lego senere sendte opfinderne en kompensation, hvilket må siges at være en erkendelse af, at de nok har gået en smule for tæt på andres arbejder. Der var dengang ikke taget patent på klodsen.
Selv fører de forresten retssager mod enhver, der kommer for tæt på.
https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/eks...
Om opfinderen
Klodsen blev dog videreudviklet af LEGO.
Tak til Per og Jan
En sjov detalje i dette link
https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/eks...
""Både maskine og klodser fangede Ole Kirk Christiansens opmærksomhed, og i 1949 begyndte han selv at producere klodserne - dog med ændrede mål, så de passede til det metriske system.""
Nick Sturm er åbenbart ikke opmærksom på to ting. Kiddicraft klodserne er engelske og i tommer. Kirkerne var tømrere og deres Lego klodser er også i tommer dengang og idag
En Legoklods er 5/4 tomme lang og 5/8 tomme bred og 3/8 høj. Knopperne har en diameter på 3/16 dele....metriske er ikke det der ligger ligefor.
Duploklodserne er præcis dobbelt så store. Også i tommer
Opfinderen døde i 1957.
Nu købte LEGO kiddikraft i 1981, der blev betalt en udenomsretlig kompensation til de ejerne af Hestair-Kiddicraft på £ 45.000.( Hestair købte firmaet bag Kiddicraft i 1977)
Fisher-Price købte firmaet i 1989, inklusive rettigheder til varemærket Kiddicraft uden at bruge hverken Page eller Day design. I 1990 droppede Fisher-Price varemærket Kiddicraft.
Sjovt nok nævner Per kartofler og kartoffelskimmel i et indlæg - det passer fint ind i historien om bananer.
I 1980 kom der et nyt sprøjtemiddel mod kartoffelskimmel, Ridomil. Det var effektivt og systemisk, og varslede en ny tid for kartoffelavlen. Allerede året efter var der resistens, og det blev forbudt at bruge det alene, det skulle blandes med andre virkemidler. Det var et kapitel i den uendelige historie om sprøjtemidler, enten opdager man bivirkninger, eller der opstår resistens.
Kartoffelskimmel kan kun leve i levende planter, typisk kartofler, men også tomat og andre i samme familie. Indtil omkring 1990 smittede den med inficerede læggeknolde, og da svampen ret hurtigt dør i knoldene, var smitten på omkring een knold pr. ha. Det betød, at sygdommen udvikledes ret langsomt, og først blev eksplosiv i august, og man havde en chance for at få avl ud af det, hvis toppen blev fjernet eller visnet ned.
Indtil omkring 1990 var alt kartoffelskimmel i Europa ukønnet, og var derfor ikke i stand til at danne ægsporer, som er resultatet af en kønnet befrugtning. Da jeg studerede, i 70-erne, kaldte man Europas kartoffelskimmel for type A1, og i bjergene i Sydamerika fandtes der en type A2.
Nu er type A2 kommet til Europa, og der dannes ægsporer og dermed jordsmitte. Ægsporer kan overleve i jorden i mange år, og smitte allerede under læggeknoldenes spiring, så der i værste fald ikke kommer en avl ud af det.
Altså, man skambruger et lovende sprøjtemiddel, og får type A2 til Europa, hvilket er en parrallel til bananerne.
Man skal ikke skære alle avlere over een kam, men rettidig omhu - man vidste hvad der kunne ske, men .......
@Jan,
jeg er helt enig i din udmærkede forklaring, som man da også kom med i den pågældende TV-udsendelse.
Det var også en fint træk at kompensere den oprindelige udvikler af klodsen, der ikke fik patenteret den, men uden Legos udvikling var det jo nok ikke blevet en global succes.
"Mail-Order CRISPR Kits Allow Absolutely Anyone to Hack DNA"
(Link til Scientific American blev afvist:
"The requested URL was rejected. Please consult with your administrator")
"DIY Bacterial Gene Engineering CRISPR Kit"
http://www.the-odin.com/diy-crispr-kit/